Tu
“Tu” betyder “du” og er den person, som A henvender sig til i spørgsmålet “Tu peux dire ça encore une fois ?”. Det står som subjekt før “peux”, og du bruger det, når du taler direkte til én person i en uformel situation.
peux
“Peux” betyder “kan” i “Tu peux dire ça encore une fois ?” og udtrykker, at A spørger, om B er i stand til eller villig til at sige det igen. Formen står før infinitiven “dire”; mønstret “peux dire” kan bruges til at spørge om muligheden for at gøre noget.
dire
“Dire” betyder “sige” i “Tu peux dire ça encore une fois ?”. Det står efter “peux”, fordi det er selve handlingen, som B bliver spurgt, om han eller hun kan udføre; konstruktionen kan genbruges med et andet objekt efter “dire”.
ça
“Ça” betyder “det” eller “det dér” og henviser her til det, der lige blev sagt. I “dire ça” er “ça” det, som skal siges; formen bruges praktisk, når man henviser til noget, der allerede er nævnt eller tydeligt i situationen.
encore
“Encore” betyder “igen” i “Tu peux dire ça encore une fois ?” og viser, at handlingen skal gentages. Det står sammen med “une fois” i udtrykket “encore une fois”, som bruges, når man beder nogen gøre noget én gang mere.
une
“Une” er den ubestemte artikel i udtrykket “une fois” og betyder her “en” foran “fois”. Sammen danner de “une fois”, som bruges til at tælle en gentagelse; artiklen står direkte foran substantivet.
fois
“Fois” betyder “gang” i “une fois”. I “encore une fois” angiver det, hvor mange gange handlingen skal gentages, og udtrykket bruges, når man beder om eller beskriver en ny gentagelse.
Je
“Je” betyder “jeg” og er subjektet i “Je vais le dire encore une fois.” Det står foran “vais” og bruges, når taleren fortæller, hvad han eller hun selv vil gøre.
vais
“Vais” bidrager til betydningen “vil” eller “skal” i “Je vais le dire encore une fois.” Sammen med infinitiven “dire” udtrykker det, at taleren vil sige det igen; mønstret “Je vais le dire” kan genbruges, når man fortæller, hvad man vil gøre nu eller straks.
le
“Le” betyder “det” i “Je vais le dire encore une fois” og står som genstandsord før infinitiven “dire”. Det henviser til det, der skal siges, så man undgår at gentage selve indholdet; placeringen mellem “vais” og “dire” er vigtig i denne konstruktion.
Maintenant
“Maintenant” betyder “nu” i “Maintenant, je comprends.” Det placeres først for at markere, at forståelsen sker på dette tidspunkt; det kan bruges, når man vil angive, at en situation eller forståelse har ændret sig.
comprends
“Comprends” betyder “forstår” i “je comprends”. Her fortæller A, at betydningen nu er klar; formen står sammen med “je” som subjekt. Verbet har citationformen “comprendre”, som betyder “at forstå”.
On
“On” betyder her “vi” i “On peut travailler la phrase ensemble” og henviser til A og B sammen. Det står som subjekt før “peut”; i denne undervisningssituation bruges formen til at foreslå en fælles handling.
peut
“Peut” betyder “kan” i “On peut travailler la phrase ensemble” og udtrykker, at den fælles øvelse er mulig. Det står før infinitiven “travailler”; mønstret “peut travailler” kan bruges til at foreslå, at nogen kan arbejde med noget.
travailler
“Travailler” betyder “arbejde med” eller her “øve” i “travailler la phrase ensemble”. Det er handlingen efter “peut”, og i denne klassekontekst handler det om at øve sætningen; verbet kan bruges med det, man arbejder med, direkte efter sig.
la
“La” er den bestemte artikel i “la phrase” og markerer en bestemt sætning, som samtalen allerede handler om. Den står direkte foran “phrase”; sammen bruges “la phrase”, når man henviser til en konkret sætning.
phrase
“Phrase” betyder “sætning” i “la phrase ensemble”. Det er det sproglige materiale, som de to personer vil øve sammen; “la phrase” bruges om en bestemt sætning i undervisningen.
ensemble
“Ensemble” betyder “sammen” i “travailler la phrase ensemble” og viser, at A og B skal øve i fællesskab. Det står efter den handling og det objekt, som det beskriver; formen bruges til at angive fælles deltagelse.
première
“Première” betyder “første” i “La première partie”. Det beskriver “partie” og præciserer, hvilken del af sætningen der er vanskelig; formen bruges foran et substantiv, når man udpeger den første del af noget.
partie
“Partie” betyder “del” i “La première partie”. Her henviser det til den første del af sætningen, ikke til hele sætningen; udtrykket “la première partie” kan bruges, når man vil identificere begyndelsen af noget opdelt.
est
“Est” betyder “er” i “La première partie est encore difficile pour moi” og forbinder den første del med beskrivelsen “difficile”. Det står mellem det, man taler om, og beskrivelsen; denne brug er almindelig, når man beskriver en ting eller situation.
difficile
“Difficile” betyder “svær” eller “vanskelig” i “La première partie est encore difficile pour moi”. Det beskriver den første del efter “est” og forklarer, hvorfor B foreslår langsom øvelse; formen bruges til at vurdere, hvor let eller vanskelig noget er.
pour
“Pour” betyder “for” i “difficile pour moi” og viser, hvem noget opleves som vanskeligt for. Det står foran “moi”; mønstret “pour moi” bruges, når man angiver, at en vurdering eller oplevelse gælder taleren.
moi
“Moi” betyder “mig” i “pour moi”. Efter præpositionen “pour” angiver det den person, som synes, at den første del er vanskelig; “pour moi” kan genbruges, når man udtrykker sin egen vurdering eller oplevelse.
cette
“Cette” betyder “denne” eller “den her” i “cette partie” og peger på den del, som lige er blevet omtalt som vanskelig. Det står direkte foran “partie”; sammen bruges “cette partie”, når man henviser til en bestemt del i situationen.
lentement
“Lentement” betyder “langsomt” i “travailler cette partie lentement” og beskriver, hvordan delen skal øves. Det står efter handlingen og det, man øver; formen kan bruges til at angive et langsomt tempo for en handling.