Pause og toilet | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Combien de temps dure la pause ?

   Hvor lang er pausen?

   Combien de temps

   hvor lang tid

   dure

   varer

   pause

   pause

   Uddybende forklaring

   Combien de temps spørger om varighed: “hvor lang tid?”. Det er et fast spørgeudtryk, hvor combien betyder “hvor meget/hvor mange”, og temps betyder “tid”. I dette udtryk oversættes det naturligt med “hvor lang tid” og ikke med et spørgsmål om antal personer eller genstande. Eksempel: Combien de temps reste-t-il ? — “Hvor lang tid bliver han/hun?” dure kommer af verbet durer, “at vare”. Formen dure er nutid, 3. person ental: “varer”. Den bruges her, fordi la pause er sætningens entalsgrundled. Eksempel: Le cours dure une heure. — “Kurset varer en time.” pause betyder “pause”. Formen med artiklen la er et feminint entalsnavneord; la angiver her bestemthed, altså “pausen”. Eksempel: La pause commence maintenant. — “Pausen begynder nu.” Samlet er strukturen Combien de temps + [verballed] + [grundled]?. Combien de temps spørger til varigheden, dure udtrykker at noget varer, og la pause er det, der varer. Derfor betyder hele spørgsmålet: “Hvor lang er pausen?” eller mere direkte “Hvor lang tid varer pausen?”

2. La pause dure dix minutes.

   Pausen varer ti minutter.

   pause

   pause

   dure

   varer

   dix

   ti

   minutes

   minutter

   Uddybende forklaring

   pause betyder her en pause eller et ophold. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i La pause; la er den bestemte artikel for ental, femininum. Flertalsformen er pauses, som i des pauses = "pauser". dure kommer fra grundformen durer = "at vare". Formen er nutid, 3. person ental og passer til det entallige subjekt La pause. Verbet beskriver varigheden, ikke en handling udført på et objekt. Eksempel: Le cours dure une heure. = "Undervisningen varer en time." dix betyder "ti". Det er talordet, der angiver antallet i tidsudtrykket dix minutes; talordet ændrer ikke form efter køn. minutes betyder "minutter". Entalsformen er minute, og flertalsformen får -s: une minute = "ét minut", dix minutes = "ti minutter". minute er et feminint substantiv, men det er substantivets form og artikel, ikke dix, der viser kønnet. Sammen giver La pause subjektet "pausen", dure udsagnet "varer", og dix minutes varigheden "ti minutter". Hele ytringen betyder derfor: "Pausen varer ti minutter." Den besvarer naturligt spørgsmålet Combien de temps dure la pause ? = "Hvor lang er pausen?".

3. Où sont les toilettes ?

   Hvor er toilettet?

   Où

   hvor

   sont

   er / befinder sig

   toilettes

   toilet

   Uddybende forklaring

   Où betyder «hvor» og spørger efter et sted eller en placering. Det bruges også i andre spørgsmål, for eksempel: Où est la gare ? — «Hvor er stationen?» Her står Où først, fordi det indleder spørgsmålet om placering. Sont er en bøjet form af verbet être («at være»). Formen er nutid, 3. person flertal: ils/elles sont. I denne sætning passer den til les toilettes, som grammatisk er flertal. Til sammenligning hedder «toilettet er» les toilettes sont på fransk, mens et entalssubjekt ville give est, for eksempel Où est la gare ? — «Hvor er stationen?» toilettes er substantivet «toiletter» eller, i denne faste betydning, «toilettet/toiletrummet». Formen er flertal; det ses også på artiklen les, som står lige før ordet i den fulde sætning. På fransk bruges les toilettes almindeligvis om toilettet som rum eller sted, selv om den danske oversættelse naturligt er ental. Ordet skal ikke ændres til et entalssubstantiv i denne formulering. Sammen danner Où + sont + les toilettes spørgsmålet «Hvor er toilettet?» Mønstret kan genbruges som Où est ... ? med et entalssubjekt og Où sont ... ? med et flertalssubjekt. Her spørger taleren specifikt efter placeringen af toilettet; spørgsmålet udtrykker ikke i sig selv noget om, hvem der bruger det, eller hvor langt væk det er.

4. Sors de la salle et tourne à droite.

   Gå ud af rummet og drej til højre.

   Sors

   gå ud

   salle

   rum

   tourne

   drej

   à droite

   til højre

   Uddybende forklaring

   Sors er her imperativ af sortir for du: “gå ud”. Infinitiven er sortir, mens sors er den form, man bruger til en direkte opfordring til én person. Eksempel: Sors maintenant. — “Gå ud nu.” salle betyder “rum” eller, afhængigt af sammenhængen, “sal”. Det er et substantiv; i de la salle betyder la salle “rummet/salen”, og de la betyder her “ud af/fra”. Eksempel: La salle est grande. — “Rummet er stort.” tourne er imperativ af tourner for du: “drej”. Infinitiven er tourner; den samme form kan også være nutid i andre sammenhænge, men her fungerer den som en instruktion. Eksempel: Tourne à gauche. — “Drej til venstre.” à droite er en fast retningsangivelse, der betyder “til højre”. Den står efter tourne og angiver, hvilken retning man skal dreje i. Den tilsvarende modsætning er à gauche — “til venstre”. Samlet består instruktionen af to sideordnede imperativer: Sors de la salle — “Gå ud af rummet” — og tourne à droite — “drej til højre”. et forbinder de to handlinger, så hele sætningen betyder: “Gå ud af rummet og drej til højre.”

5. Je pense que je peux trouver les toilettes.

   Jeg tror, jeg kan finde toilettet.

   Je pense

   jeg tror

   je peux

   jeg kan

   trouver

   finde

   les toilettes

   toilettet

   Uddybende forklaring

   Je pense betyder her “jeg tror”. pense er nutidsformen af penser i 1. person ental sammen med je: je pense. Konstruktionen je pense que ... bruges til at sige, hvad taleren mener eller forventer; que indleder den følgende ledsætning. je peux betyder “jeg kan”. peux er nutidsformen af pouvoir i 1. person ental: je peux. Efter pouvoir står normalt et udsagnsords infinitiv: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” Her udtrykker peux mulighed eller evne, mens trouver angiver selve handlingen. trouver betyder “finde”. Det er infinitiven af trouver, og den står efter peux, fordi pouvoir forbindes med en infinitiv. Sammen betyder je peux trouver “jeg kan finde”. Eksempel: Je peux trouver la gare. — “Jeg kan finde stationen.” les toilettes betyder her “toilettet” eller “toiletterne” som et sted, man kan benytte. toilettes er en fast almindelig fransk betegnelse, der grammatisk står i flertal, hvilket vises af den bestemte artikel les; det betyder ikke nødvendigvis, at den danske oversættelse skal have flertal. Den bestemte artikel bruges, fordi der henvises til det relevante toiletsted i situationen. Hele sætningen bygges således op: Je pense que (“jeg tror, at”) + je peux trouver (“jeg kan finde”) + les toilettes (“toilettet”). Den samlede betydning er: “Jeg tror, jeg kan finde toilettet.”

6. Je vais attendre ici avant le début du prochain cours.

   Jeg vil vente her, før undervisningen begynder igen.

   Je vais

   jeg vil

   attendre

   vente

   ici

   her

   avant

   før

   début

   begyndelse

   prochain

   næste

   cours

   undervisningstime

   Uddybende forklaring

   Je vais betyder her “jeg vil” og danner sammen med infinitiven attendre den nære fremtid på fransk: aller i nutid + infinitiv. Formen vais er nutidsformen af aller for je; den betyder ikke alene “vil”. Eksempel: Je vais partir. — “Jeg tager snart af sted.” attendre betyder “at vente”. Det er infinitivformen, som står efter vais. I andre tider ændres verbet, for eksempel j’attends — “jeg venter” og j’ai attendu — “jeg har ventet”. Eksempel: Nous allons attendre ici. — “Vi vil vente her.” ici betyder “her” og angiver stedet, hvor ventningen foregår. Det er et adverbium og ændres ikke efter person eller tal. avant betyder “før”. I denne sætning indleder det tidsudtrykket avant le début du prochain cours: ventningen sker før begyndelsen af en bestemt kommende undervisningstime. avant kan også stå foran de + infinitiv, for eksempel avant de partir — “før man tager af sted”. début betyder “begyndelse” eller “start”. Her er det substantivet i udtrykket le début de..., “begyndelsen på ...”. Formen début er ental; den bestemte artikel le viser, at der tales om en bestemt begyndelse i den givne sammenhæng. Eksempel: Le début du film est calme. — “Filmens begyndelse er rolig.” prochain betyder her “næste” og beskriver cours. Det er et adjektiv, der står foran substantivet i le prochain cours, og det bøjes efter substantivets grammatiske køn og tal: prochain er hankøn ental, mens prochaine bruges med et hunkønsord i ental. Eksempel: la prochaine réunion — “det næste møde”. cours betyder her “undervisningstime” eller “kursus” i den tilsigtede betydning. Formen kan bruges om en enkelt undervisningstime eller et kursusforløb afhængigt af sammenhængen; her peger le prochain cours på den næste undervisningstime. I du prochain cours er du sammentrækningen af de + le; udtrykket betyder her “den næste undervisningstime” i forbindelsen “begyndelsen af den næste undervisningstime”. Sætningen bygges sådan op: Je vais attendre ici — “Jeg vil vente her” — efterfulgt af avant le début du prochain cours — “før begyndelsen af den næste undervisningstime”. Samlet betyder den: “Jeg vil vente her, før undervisningen begynder igen.”