At tilbyde kaffe i pausen | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Tu veux du café ?

   Vil du have kaffe?

   veux

   vil; ønsker

   café

   kaffe

   Uddybende forklaring

   veux er en bøjet form af verbet vouloir (at ville/ønske). Her er det 2. person ental i nutid og betyder sammen med resten “vil have”. Formen veux bruges med tu; den angiver ikke talerens eller den tiltaltes køn. En nyttig nutidsrække er je veux, tu veux, il/elle veut. Eksempel: Tu veux du thé ? — “Vil du have te?” café er substantivet “kaffe”. I denne sætning står det efter du: du café betyder en uspecificeret mængde kaffe, ikke nødvendigvis én bestemt kop. café er et hankønsord, hvilket blandt andet ses i formen du i dette udtryk. Eksempel: Je bois du café. — “Jeg drikker kaffe.” Hele spørgsmålet Tu veux du café ? består af subjektet tu, verbet veux og du café som det, der ønskes. Fransk bruger her almindelig ordstilling med stigende spørgeintonation og spørgsmålstegn, uden inversion. Den samlede betydning er: “Vil du have kaffe?”

2. Oui, s'il te plaît. Juste une petite tasse.

   Ja tak. Bare en lille kop.

   Oui

   ja

   s'il te plaît

   tak

   Juste

   bare

   une

   en

   petite

   lille

   tasse

   kop

   Uddybende forklaring

   Oui betyder her “ja” og accepterer spørgsmålet Tu veux du café ?. Det er den almindelige bekræftelse. Et nyttigt modstykke er Non = “nej”. s'il te plaît er en fast høflig konstruktion, som her svarer til “tak” i et venligt ja tak. I andre sammenhænge kan den bruges til at bede nogen om noget, omtrent “vær sød”. te er den uformelle entalsform for den person, man henvender sig til. I en formel eller flertallig henvendelse bruges s'il vous plaît. Juste betyder her “bare” eller “kun”. Det begrænser det, der følger, til den nævnte mængde eller type. Som adverbium ændrer juste ikke form efter det følgende navneord. une er den ubestemte artikel foran et hunkønsord i ental. Her indleder den nominalfrasen une petite tasse; den fungerer ikke alene som en særskilt talangivelse. Ved et hankønsord i ental bruges normalt un. petite betyder “lille” her og beskriver tasse. Det er hunkøn ental, fordi adjektivet retter sig efter entalsordet tasse, som er hunkøn. Den grundlæggende form er petit (hankøn ental), mens petite er den tilsvarende hunkønsform. Eksempel: un petit café = “en lille kaffe”, men une petite tasse = “en lille kop”. tasse betyder “kop” og er et hunkønsnavneord: une tasse. Et nyttigt eksempel er une tasse chaude = “en varm kop”, hvor chaude også står i hunkøn ental og beskriver tasse. Sammen danner une petite tasse nominalfrasen “en lille kop”. Juste begrænser denne frase til “bare en lille kop”, og Oui, s'il te plaît gør hele ytringen til et høfligt ja tak til tilbuddet. Hele ytringen betyder derfor: “Ja tak. Bare en lille kop.”

3. Voilà.

   Værsgo.

   Voilà.

   Værsgo.

   Uddybende forklaring

   Voilà. er et fast fransk præsentationsudtryk. Her betyder det Værsgo. og bruges typisk, når man rækker noget til en anden eller gør noget tilgængeligt. Det kan også svare til Der er den eller Sådan, afhængigt af situationen, men i denne korte udveksling er overdragelsesbetydningen den relevante. Som genbrugeligt mønster kan du bruge Voilà ! alene, når du viser eller afleverer noget. Det er ikke et udsagnsord, der bøjes efter person eller tal, men et fast udtryk. Sammen med den foregående replik fungerer Voilà. som den korte aflevering af det, der blev bedt om: Ja tak. Bare en lille kop. Hele ytringen betyder derfor naturligt Værsgo.

4. Ça sent bon.

   Det dufter godt.

   Ça

   det

   sent

   dufter

   bon

   godt

   Uddybende forklaring

   Ça er her et ubestemt/ikke-personligt subjekt med betydningen „det“ i den faste situation. Det identificerer ikke nødvendigvis en bestemt ting; fokus er på den lugt, der mærkes. I andre sammenhænge kan ça også henvise til noget, som allerede er nævnt. sent er nutidsformen af sentir („at lugte“/„at dufte“) i 3. person ental. Formen passer til ça: ça sent. Sammenlign fx Les fleurs sentent bon — „Blomsterne dufter godt“; her bliver verbet sentent, fordi subjektet er flertal. sentir mauvais betyder tilsvarende „at lugte dårligt“. bon betyder her „godt“ i udtrykket sentir bon, altså at lugten er behagelig. Det er ikke en selvstændig oversættelse af verbet sentir, men fuldender beskrivelsen af lugten. Et tilsvarende eksempel er Cette soupe sent bon. — „Denne suppe dufter godt.“ Hele ytringen Ça sent bon. består således af subjektet „det“, verbet „dufter“ og beskrivelsen „godt“: „Det dufter godt.“ Formen er kort og almindelig i samtale.

5. Tu as besoin de sucre ?

   Har du brug for sukker?

   Tu as besoin de

   har brug for

   sucre

   sukker

   Uddybende forklaring

   Tu as besoin de er en fast konstruktion med betydningen “du har brug for”. as er nutidsformen af avoir for tu (2. person ental); her indgår den i udtrykket avoir besoin de, ikke i betydningen fysisk at eje noget. Mønstret kan genbruges sådan: avoir besoin de + substantiv eller avoir besoin de + infinitiv. Eksempel: J'ai besoin de repos. — “Jeg har brug for hvile.” Når det følgende ord begynder med en vokal eller et stumt h, elideres de normalt til d': Tu as besoin d'aide ? — “Har du brug for hjælp?” sucre betyder “sukker” i denne ytring. Det er et maskulint fransk substantiv: le sucre betyder “sukkeret”, mens du sucre ofte betyder “noget sukker” eller “sukker” som en ikke-tællelig mængde. I den faste konstruktion står det efter de uden artikel: avoir besoin de sucre. Samlet betyder Tu as besoin de sucre ? “Har du brug for sukker?” Spørgsmålet dannes her med samme ordstilling som en fremsættende sætning, med stigende spørgeintonation i tale eller spørgsmålstegn på skrift. Konstruktionen er almindelig og uformel med tu.

6. Non, juste du lait, s'il te plaît.

   Nej, bare mælk, tak.

   Non

   nej

   juste

   bare; kun

   lait

   mælk

   s'il te plaît

   tak; vær sød

   Uddybende forklaring

   Non betyder her “nej” og afviser det, der blev spurgt om. Det er den almindelige franske benægtelse som selvstændigt svar. I en hel sætning står ne ... pas ofte omkring verbet, men det mønster er ikke nødvendigt i dette korte svar. juste betyder her “bare” eller “kun” og begrænser det, der ønskes: kun mælk. Som tillægsord kan juste også betyde “retfærdig” eller “korrekt”, men den betydning er ikke relevant her. Eksempel: Je veux juste de l’eau. — “Jeg vil bare have vand.” lait er navneordet “mælk”. Det er et utælleligt stofnavn, så fransk bruger ofte en delingsartikel foran det, når man mener en ubestemt mængde: du lait. Du er her den maskuline delingsartikel, ikke en påstand om et bestemt antal. Eksempel: Il y a du lait. — “Der er mælk.” s’il te plaît er en høflig formulering, der svarer til “tak” eller “vær sød”. Den henvender sig til én person i den uformelle tu-form. Den mere formelle eller flertalsrettede variant er s’il vous plaît. Eksempel: Un café, s’il te plaît. — “En kaffe, tak.” Samlet bliver Non, juste du lait, s’il te plaît til “Nej, bare mælk, tak.” Non afviser det foreslåede sukker, juste begrænser ønsket, du lait angiver mælk som det ønskede stof, og s’il te plaît gør anmodningen høflig.

7. Désolé, il n'y a pas de lait.

   Undskyld, der er ingen mælk.

   Désolé

   Undskyld

   il n'y a pas de

   der er ikke nogen

   lait

   mælk

   Uddybende forklaring

   Désolé betyder her “undskyld”. Det er formen af adjektivet désolé, brugt som en kort undskyldning. Formen er hankøn ental; den tilsvarende feminine form skrives désolée. I denne faste sætning identificerer formen ikke alene talerens køn. il n'y a pas de er den franske nægtede eksistenskonstruktion: il y a betyder “der er”, og ne ... pas nægter den. y a hører sammen med verbet avoir (“at have”) i udtrykket il y a; il er et upersonligt subjekt og betyder ikke her en bestemt mand eller person. Efter pas står ofte de foran det, der ikke findes, også når det på dansk oversættes med “ingen”. Eksempel: Il n'y a pas de pain. — “Der er ikke noget brød.” lait betyder “mælk”. Det er et hankønsord: le lait betyder “mælken”, mens du lait bruges om noget mælk i en bekræftende formulering, som i konteksten. I den nægtede konstruktion bruges de: pas de lait — “ingen mælk”. Eksempel: Je bois du lait. — “Jeg drikker mælk.” Sammen bliver Désolé + il n'y a pas de lait til: “Undskyld, der er ingen mælk.” Først gives undskyldningen, og derefter oplyses det, at mælk ikke er til stede eller til rådighed. Mønstret kan genbruges som Il n'y a pas de + substantiv, for eksempel Il n'y a pas de problème. — “Der er ikke noget problem.”

8. D'accord.

   Det er okay.

   D'accord.

   Det er okay.

   Uddybende forklaring

   D'accord. er et fast fransk udtryk, som her betyder “det er okay”. Det kan også bruges som “enig” eller “aftalt”, når man accepterer noget. Apostroffen viser sammentrækningen af de og accord; i dette faste udtryk skrives det d'accord. Eksempel: D'accord, je viens. — “Okay, jeg kommer.” I hele ytringen fungerer D'accord. som en kort accept af den foregående besked. Punktummet gør den til en selvstændig, afsluttet ytring.