Familie og kæledyr | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Tu vis avec ta famille ?

   Bor du sammen med familie?

   Tu

   du

   vis

   bor

   avec

   med / sammen med

   ta

   din

   famille

   familie

   Uddybende forklaring

   Tu er et personligt pronomen for én person, som tiltales direkte. Det svarer her til dansk du. Fransk skelner blandt andet mellem tu (uformelt ental) og vous (flertal eller høflig tiltale). vis er nutidsformen af verbet vivre (at bo/leve). Med tu får verbet formen tu vis; den samme stavemåde findes også i je vis, mens tredje person ental har il/elle vit. I denne sætning betyder formen bor snarere end det mere generelle lever. avec betyder her med og får sammen med vivre betydningen bo sammen med. Det er en præposition, som forbinder personen med den, man bor sammen med. Eksempel: Je vis avec mon enfant. — Jeg bor sammen med mit barn. ta betyder din foran et hunkønsord i ental. Formen vælges efter det efterfølgende ord, ikke efter den person, der ejer noget: famille er hunkøn ental, derfor ta famille. Foran et hankønsord bruges for eksempel ton, som i ton enfant — dit barn. famille betyder familie. Det er et hunkønsord i ental; flertalsformen er familles. I den faste sætning er det den familie, der omtales som den tiltaltes, fordi ta betyder din. Sætningen er opbygget som Tu vis avec ta famille ? — subjektet Tu, verbet vis, forbindelsen avec og gruppen ta famille. Spørgsmålsintonationen og spørgsmålstegnet gør den til et direkte spørgsmål: Bor du sammen med din familie?

2. Je vis avec mon enfant.

   Jeg bor sammen med mit barn.

   Je

   jeg

   vis

   bor

   avec

   sammen med

   mon

   mit/min

   enfant

   barn

   Uddybende forklaring

   Je er det franske subjektspronomen for første person ental: “jeg”. Det ændrer sig efter personen, fx je “jeg” over for tu “du”. Eksempel: Je travaille. — “Jeg arbejder.” vis er nutidsformen af verbet vivre “at bo/leve” i første person ental. Her betyder det “bor”. Formen står sammen med je: je vis; en anden form er fx il vit “han bor”. Eksempel: Je vis à Paris. — “Jeg bor i Paris.” avec er en præposition, der betyder “sammen med/med”. Den bøjes ikke. Eksempel: Je travaille avec mon frère. — “Jeg arbejder sammen med min bror.” mon er et fransk possessivt bestemmelsesord, der her betyder “mit/min”. Det står foran et entalsord og retter sig efter det ejede navneords grammatiske køn og tal, ikke efter ejeren. mon bruges med hankønsord i ental og også med hunkønsord i ental, når det næste ord begynder med en vokallyd. Derfor fastslår mon alene ikke barnets køn i denne sætning. enfant betyder “barn”. Det står her i ental; flertalsformen er enfants. Ordet kan bruges om et barn af enten køn. Eksempel: L’enfant joue. — “Barnet leger.” Sætningen følger mønstret Je + nutidsform af et verbum + avec + possessivt bestemmelsesord + navneord. Je vis betyder “jeg bor”, og avec mon enfant betyder “sammen med mit barn”. Tilsammen bliver betydningen derfor: “Jeg bor sammen med mit barn.”

3. Est-ce qu’il y a aussi un animal de compagnie à la maison ?

   Er der også et kæledyr derhjemme?

   Est-ce qu’il y a

   er der

   aussi

   også

   animal de compagnie

   kæledyr

   à la maison

   derhjemme

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu’il y a er en fast spørgekonstruktion i fransk. Est-ce que markerer et ja/nej-spørgsmål, mens il y a betyder, at noget findes eller er til stede. Det upersonlige il henviser ikke her til en bestemt person eller genstand. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce qu’il y a + [noget] ? — “Er der ...?” Eksempel: Est-ce qu’il y a un problème ? — “Er der et problem?” aussi betyder “også” og føjer denne mulighed til noget, der allerede er relevant i samtalen. Det ændrer ikke spørgsmålets grundstruktur. Eksempel: Il vient aussi. — “Han kommer også.” animal de compagnie er den faste nominale betegnelse for et kæledyr. animal betyder “dyr”, og de compagnie præciserer, at dyret holdes som selskab; hele udtrykket bør derfor læres som “kæledyr” snarere end som en tilfældig kombination af ord. animal er et hankønsord, hvilket ses i un animal; her står un som ubestemt artikel og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: C’est un animal de compagnie. — “Det er et kæledyr.” à la maison betyder “derhjemme” eller “i hjemmet”. à er præpositionen, og la maison betyder “huset/hjemmet”; i dette faste udtryk beskriver helheden stedet, ikke en bevægelse hen til stedet. Eksempel: Les enfants sont à la maison. — “Børnene er derhjemme.” Samlet består spørgsmålet af spørgemarkøren og eksistenskonstruktionen Est-ce qu’il y a, efterfulgt af aussi, det, der spørges om (un animal de compagnie), og stedangivelsen à la maison. Derfor betyder hele ytringen: “Er der også et kæledyr derhjemme?”

4. Nous avons un petit chien.

   Vi har en lille hund.

   Nous

   vi

   avons

   har

   un

   en/et

   petit

   lille

   chien

   hund

   Uddybende forklaring

   Nous betyder her “vi” og er subjektet, altså den eller de talende personer. Det er første person flertal. Sammenlign je (“jeg”) og nous (“vi”); for eksempel betyder Nous parlons français “Vi taler fransk”. avons er nutidsformen af verbet avoir (“at have”) for nous: nous avons = “vi har”. Formen er ikke infinitiven; infinitiven er avoir. Andre nyttige former er j’ai (“jeg har”) og ils ont (“de har”). un er den ubestemte artikel foran et hankønsord i ental. Her står den sammen med chien, som er hankøn: un chien. Artiklen markerer ikke i sig selv et bestemt antal ud over den grammatiske entalsform. For et hunkønsord bruges ofte une, for eksempel une voiture (“en bil”). petit betyder her “lille”. Det er tillægsordet, der beskriver chien, ikke substantivet. Formen petit er hankøn ental; den hunkønnede form er petite, som i une petite maison (“et lille hus”). chien betyder “hund”. Det er et hankønsord; flertalsformen er chiens (“hunde”). I denne sætning står det efter artiklen un og beskrives af petit. Sætningen bygges således: Nous avons = “vi har”, og un petit chien = “en lille hund”. Hele ytringen betyder derfor: “Vi har en lille hund.”

5. Comment est-ce qu’ils s’entendent ?

   Hvordan har de det sammen?

   Comment

   hvordan

   est-ce qu’ils

   spørgende ramme med de

   s’entendent

   har det sammen

   Uddybende forklaring

   Comment betyder her «hvordan» og spørger til måden eller kvaliteten ved en situation. Det kan også bruges i andre spørgsmål om måde, for eksempel: Comment travailles-tu ? — «Hvordan arbejder du?». Det er selve spørgsmålsordet, ikke en del af verbet. est-ce qu’ils er en fransk spørgeramme efterfulgt af subjektet ils. est-ce que markerer et ja/nej-spørgsmål eller et spørgende udsagn, mens qu’ils er den forkortede form af que ils: que bliver til qu’ foran vokallyden i ils. ils er 3. person flertal og betyder her «de», i overensstemmelse med den danske oversættelse. Eksempel: Est-ce qu’ils viennent ? — «Kommer de?». s’entendent kommer af s’entendre, som i denne betydning betyder «at have det godt sammen» eller «at komme godt ud af det med hinanden». Den observerede form s’entendent er nutid, 3. person flertal; -ent høres normalt ikke i udtalen. Det er den pronominale form s’entendre, ikke det almindelige entendre «at høre». Eksempel: Ils s’entendent bien. — «De har det godt sammen.» Ordet bien er ikke med i den faste sætning, så sætningen alene spørger, hvordan de har det sammen, uden at svaret på forhånd er positivt. Samlet danner Comment + est-ce qu’ils + s’entendent spørgsmålet «Hvordan har de det sammen?». Spørgeordet undersøger måden eller kvaliteten, spørgerammen gør udsagnet til et spørgsmål, og s’entendent angiver deres indbyrdes forhold. I et svar kan man genbruge mønstret Comment est-ce que ... ? med et andet subjekt eller verbum.

6. Ils jouent ensemble tous les jours.

   De leger sammen hver dag.

   Ils

   de

   jouent

   leger

   ensemble

   sammen

   tous les jours

   hver dag

   Uddybende forklaring

   Ils er subjektpronomenet “de” i denne sætning. Formen er flertal; den bruges om en gruppe, og den faste oversættelse identificerer gruppen som “de”. Sammenlign ental: il = “han” eller “den/det” afhængigt af sammenhængen. Her står Ils som den, der udfører handlingen. jouent betyder her “leger”. Det er nutidsformen af verbet jouer (“at lege” eller i andre sammenhænge “at spille”) i 3. person flertal: ils jouent. Endelsen -ent skrives, men udtales normalt ikke i denne verbform. Eksempel: Ils jouent au parc. — “De leger i parken.” ensemble betyder “sammen” og beskriver, at handlingen udføres i fællesskab. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter Ils. Eksempel: Nous travaillons ensemble. — “Vi arbejder sammen.” tous les jours er et fast tidsudtryk, der betyder “hver dag”. tous står her sammen med det flertallige hankønsord jours; udtrykket angiver, at noget sker på hver af dagene, ikke blot på én bestemt dag. Eksempel: Elle lit tous les jours. — “Hun læser hver dag.” Samlet bliver mønstret Ils + jouent + ensemble + tous les jours: “De leger sammen hver dag.” Ils angiver aktørerne, jouent handlingen, ensemble at de gør det sammen, og tous les jours hvor ofte det sker. Nutiden fremstiller handlingen som en gentagen vane.