At prøve en skjorte | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J'ai besoin d'une nouvelle chemise.

   Jeg har brug for en ny skjorte.

   J'ai besoin

   jeg har brug for

   d'une

   af en

   nouvelle

   ny

   chemise

   skjorte

   Uddybende forklaring

   J'ai besoin betyder her “jeg har brug for”. Det er den faste konstruktion avoir besoin de + noget: ai er nutidsformen af avoir (“at have”) for je, og besoin er substantivet “behov”. Efter besoin kommer præpositionen de, også når betydningen på dansk gengives med “brug for”. Eksempel: J'ai besoin de repos. — “Jeg har brug for hvile.” d'une er sammentrækningen af de + une. de forbinder behovet med det, man har brug for, og une er den ubestemte artikel for et hunkønsord i ental. Den angiver ikke i sig selv et bestemt antal; her introducerer den et ubestemt eksemplar af substantivet. Før en vokallyd bliver de une til d'une i skriften. Eksempel: J'ai besoin d'une adresse. — “Jeg har brug for en adresse.” nouvelle betyder her “ny” og er hunkøn ental, fordi det beskriver chemise, som er et hunkønsord i ental. Adjektivets grundform er nouveau; den feminine form er nouvelle, og flertalsformen i hunkøn er nouvelles. Eksempel: une nouvelle voiture — “en ny bil”. chemise betyder “skjorte”. Det er et hunkønsord: une chemise. Adjektivet følger derfor substantivets køn og tal i une nouvelle chemise. Ordet må ikke forveksles med chemise i betydningen en anden type beklædningsgenstand uden for den konkrete sammenhæng; her fastlægger oversættelsen betydningen “skjorte”. Samlet består ytringen af J'ai besoin de (“jeg har brug for”) + une nouvelle chemise (“en ny skjorte”). Derfor betyder hele sætningen: “Jeg har brug for en ny skjorte.”

2. Quelle couleur cherchez-vous ?

   Hvilken farve leder du efter?

   Quelle

   hvilken

   couleur

   farve

   cherchez-vous

   leder du efter

   Uddybende forklaring

   Quelle betyder her “hvilken” og står foran substantivet couleur. Formen er femininum ental, fordi couleur er et feminint substantiv i ental. Sammenlign quel foran et maskulint substantiv, for eksempel Quel livre ? — “Hvilken bog?” couleur betyder “farve”. Det er et substantiv; flertalsformen er couleurs. Eksempel: J'aime cette couleur. — “Jeg kan lide denne farve.” cherchez-vous betyder her “leder du efter”. Det bygger på verbet chercher — “at lede efter” — i nutid med vous: vous cherchez. I spørgsmålet står subjektpronomenet efter verbet med bindestreg, altså inversion: cherchez-vous ?. Vous kan bruges til én person eller flere personer; den danske oversættelse viser her én tiltalt person med “du”, men fastslår ikke alene, om den franske tiltale er formel. Samlet bliver Quelle couleur til “hvilken farve”, og cherchez-vous ? spørger, hvilken farve den tiltalte person leder efter. Hele sætningen betyder derfor: “Hvilken farve leder du efter?”

3. Quelque chose de bleu, si vous en avez.

   Noget blåt, hvis du har det.

   Quelque chose

   noget

   bleu

   blåt

   si

   hvis

   en

   det

   avez

   har

   Uddybende forklaring

   Quelque chose betyder her “noget”. Det er et ubestemt pronomen, som bruges, når man ikke specificerer genstanden. I andre sammenhænge kan man fx sige quelqu’un om en person; de to former må ikke forveksles. bleu betyder her “blåt” og beskriver det, der ønskes. I mønstret quelque chose de + adjektiv står adjektivet normalt i hankøn ental: quelque chose de bleu. Det skyldes konstruktionen quelque chose, ikke et selvstændigt hankøn hos den ukendte genstand. Til sammenligning er bleue den feminine entalsform, når et feminint navneord styrer bøjningen, fx une chemise bleue — “en blå skjorte”. si indleder betingelsen “hvis”. Det står her foran vous en avez, altså “hvis De/du har noget af det”. Et kort eksempel er Si vous avez le temps, venez. — “Hvis De/du har tid, så kom.” en er et stedfortrædende pronomen, der her betyder “det” eller mere naturligt “noget af det”. Det henviser til den ønskede blå ting eller vare uden at gentage den. Mønstret en avoir kan derfor bruges om at have noget af den relevante slags: Vous en avez ? — “Har De/du noget af det?” avez er nutidsformen af avoir, “at have”, med vous. Vous kan være høflig ental eller flertal, så formen avez ændres ikke mellem disse to anvendelser. I den korte konstruktion vous en avez står en mellem subjektet vous og verbet avez. Samlet er Quelque chose de bleu en elliptisk måde at bede om en blå ting på, og si vous en avez tilføjer betingelsen “hvis De/du har noget af det”. Hele ytringen betyder derfor: “Noget blåt, hvis du har det.”

4. En voici une à votre taille.

   Her er en i din størrelse.

   En voici une

   Her er en af dem

   à votre taille

   i din størrelse

   Uddybende forklaring

   En voici une betyder her “Her er en af dem”. voici er en præsentativ form, som bruges til at introducere eller vise noget: Voici le livre. — “Her er bogen.” en er her et pronomen, der henviser til noget allerede forstået i situationen, mens une betyder “en” og står som et selvstændigt feminint entalsord i stedet for et udtrykt navneord. En og une danner altså sammen betydningen “en af dem”; de er ikke begge den samme artikel. J’en vois une. — “Jeg ser en af dem.” Den konkrete genstand er ikke navngivet i selve sætningen. à votre taille betyder “i din størrelse”. taille er et feminint navneord og betyder her “størrelse”, især en størrelse, der passer til en person eller et stykke tøj. votre er formen for “din/jeres” foran et entalsnavneord; den bruges både med maskuline og feminine entalsnavneord. Den høflige entalsbetydning “din” følger af tiltaleformen, mens flertal “jeres” også bruger votre i høflig tiltale til flere personer. à forbinder her genstanden med den relevante størrelse. Eksempel: Cette veste est à votre taille. — “Denne jakke er i din størrelse.” Samlet består ytringen af præsentationen En voici une, efterfulgt af præciseringen à votre taille: “Her er en i din størrelse.”

5. Est-ce que je peux l'essayer ?

   Må jeg prøve den?

   Est-ce que

   spørgsmålsindledning

   je peux

   jeg må / kan

   l'

   den

   essayer

   prøve

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør udsagnet til et direkte spørgsmål. Det er en fast spørgekonstruktion; ordene betyder ikke hver især et almindeligt spørgsmål på samme måde som et dansk spørgeord. Den kan bruges foran en hel fransk sætning uden at ændre dens grundlæggende ordstilling. Eksempel: Est-ce que tu viens ? — Kommer du? je peux er formen af pouvoir med subjektet je. peux betyder her, at taleren spørger om tilladelse: “må jeg”. Den samme form kan også udtrykke mulighed eller evne i en anden sammenhæng, men her fastlægger oversættelsen tilladelse. Eksempel: Je peux entrer ? — Må jeg komme ind? Pouvoir bøjes blandt andet som je peux og nous pouvons; den observerede form peux hører specifikt sammen med je. l' er et direkte objektspronomen, der betyder “den” i denne sætning. Det står foran infinitiven og henviser til den genstand, som taleren vil prøve; den faste oversættelse identificerer den som “den”. Formen l' er en forkortet form foran en vokallyd og viser ikke alene, om genstanden er maskulin eller feminin. Sammenlign Je l'achète. — Jeg køber den. essayer er infinitiven “at prøve”. Efter pouvoir står den næste handling i infinitiv: je peux essayer betyder “jeg må/kan prøve”. essayer kan bruges om at prøve en genstand eller at forsøge at gøre noget; her er det den genstand, som l' står for, der skal prøves. Eksempel: Je veux essayer cette veste. — Jeg vil prøve denne jakke. Samlet består spørgsmålet af spørgekonstruktionen Est-ce que, je peux (“må jeg”), objektpronomenet l' (“den”) og infinitiven essayer (“prøve”). Derfor betyder hele utterancen: “Må jeg prøve den?”

6. La cabine d'essayage est juste ici.

   Prøverummet er lige herovre.

   cabine d'essayage

   prøverum

   est

   er

   juste ici

   lige herovre

   Uddybende forklaring

   cabine d'essayage betegner her et prøverum. cabine er et hunkønsord, og d'essayage er de med elision foran en vokal; hele forbindelsen betegner et rum, hvor man prøver tøj. Eksempel: Je cherche la cabine d'essayage. = »Jeg leder efter prøverummet.« est er 3. person ental i nutid af être (»at være«). Det forbinder her prøverummet med dets placering. En nyttig nutidsrække er je suis, tu es, il/elle/on est, nous sommes, vous êtes, ils/elles sont. Eksempel: Elle est ici. = »Hun/den er her.« juste ici er et stedudtryk. I denne sætning betyder juste »lige« eller »præcis« og præciserer, at stedet er her; ici betyder »her«. Eksempel: Le sac est juste ici. = »Tasken er lige her.« Samlet består sætningen af den bestemte feminine artikel la, substantivet cabine d'essayage, verbet est og stedudtrykket juste ici: »Prøverummet er lige herovre.«

7. Elle me va très bien.

   Den passer virkelig godt.

   Elle

   den

   me va

   passer mig

   très bien

   virkelig godt

   Uddybende forklaring

   Elle er et subjektspronomen i ental og femininum. Her gengives det som dansk den, sådan som den faste oversættelse viser; det hører sammen med noget, der omtales som femininum på fransk, men den konkrete genstand er ikke navngivet i denne sætning. Pronomenet står først og er den, der har den egenskab, som resten af sætningen beskriver. me va bruger verbet aller i nutid: va er 3. person ental af aller. I konstruktionen aller à quelqu’un betyder verbet ikke nødvendigvis fysisk bevægelse, men at noget passer eller klæder en person. me er et objektspronomen i betydningen mig; derfor betyder me va her passer mig. Sammenlign Elle vous va bien i den givne fortsættelse: vous betyder Dem/dig i samme konstruktion, mens va stadig tilpasser sig subjektet elle, ikke personen. très bien forstærker vurderingen. très betyder meget, og bien betyder godt; sammen bliver betydningen her virkelig godt eller meget godt. bien står efter va og beskriver, hvor godt noget passer. Det er ikke selve verbet, der betyder meget—det er très, der forstærker bien. Hele ytringen samler sig således: Elle er det, der vurderes, me angiver den person, som det passer, og va très bien siger, at det passer i høj grad. Den samlede betydning er: Den passer virkelig godt.

8. Elle vous va bien.

   Den ser pæn ud på dig.

   Elle

   den

   vous

   dig

   va

   passer

   bien

   godt

   Uddybende forklaring

   Elle er et subjektpronomen i 3. person ental, femininum. Her svarer det til “den” i oversættelsen og henviser til det, der ser pænt ud på modtageren; selve sætningen identificerer ikke nærmere, hvad det er. Formen står over for il for hankøn ental, mens elle bruges for femininum ental. vous er her et indirekte objektpronomen for den person eller de personer, som noget passer på. I den faste oversættelse er modtageren én person, “dig”; den franske form vous kan dog også bruges til flere personer eller høfligt til én person. I denne sætning er det den person, som udtrykket vurderes i forhold til. va er 3. person ental nutid af aller (“at gå”). Her har aller ikke betydningen fysisk at gå. I mønstret aller à quelqu’un eller med pronomenet aller lui/leur betyder det, at noget passer nogen eller ser godt ud på nogen: Cette veste lui va bien = “Denne jakke passer ham/hende godt.” Formen va passer til subjektet elle; aller er grundformen. bien er et adverbium, der her betyder “godt” og beskriver, hvordan noget passer. Den nyttige modsætning er mal (“dårligt”): Ça lui va mal = “Det ser dårligt ud på ham/hende.” Sammen danner Elle vous va bien mønstret [det, der vurderes] + aller + [person] + bien. Elle er det, der ser pænt ud, vous er den person, det ser pænt ud på, og va bien udtrykker, at det passer godt eller klæder personen. Hele ytringen betyder derfor: “Den ser pæn ud på dig.”