Indkøb til morgenmad | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Qu'est-ce qu'on doit acheter aujourd'hui?

   Hvad skal vi købe i dag?

   Qu'est-ce qu'

   Hvad er det, vi ...? bruges her til at spørge, hvad der skal gøres eller købes.

   on doit acheter

   vi skal købe; «doit» betyder skal, og «acheter» betyder købe.

   aujourd'hui

   i dag.

   Uddybende forklaring

   Sætningen betyder: "Hvad skal vi købe i dag?" «on» betyder her "vi", og «doit acheter» udtrykker, at vi skal købe noget.

2. Nous avons besoin de choses pour le petit-déjeuner de demain.

   Vi skal bruge ting til morgenmaden i morgen.

   Nous avons besoin de

   vi har brug for

   choses

   ting

   pour

   til

   petit-déjeuner

   morgenmad

   de demain

   i morgen

   Uddybende forklaring

   Nous avons besoin de er en fast fransk konstruktion med betydningen “vi har brug for”. avons er nutidsformen af avoir (“at have”) for nous (“vi”): j’ai, tu as, il/elle a, nous avons. I konstruktionen står de foran det, man har brug for: J’ai besoin de temps betyder “Jeg har brug for tid”. Her er de ikke en selvstændig mængdeangivelse; hele konstruktionen avoir besoin de udtrykker behov. choses betyder “ting” her. Det er flertal af chose (“ting”); chose er et feminint substantiv, og flertallet markeres her med -s. Eksempel: J’ai besoin de choses simples. — “Jeg har brug for enkle ting.” pour betyder “til” og angiver her formålet eller den sammenhæng, tingene er beregnet til. Det kan også bruges foran en person: C’est pour Marie. — “Det er til Marie.” petit-déjeuner betyder “morgenmad”. Det er et maskulint substantiv, skrevet med bindestreg. Som måltidsnavn kan det stå uden artikel i nogle faste eller generelle formuleringer, men med artikel i andre: Je prends le petit-déjeuner. — “Jeg spiser morgenmad.” de demain betyder her “i morgen” og knytter demain til morgenmaden: det er morgenmaden for i morgen. demain betyder “i morgen” og er et tidsadverbium; det bøjes ikke. Eksempel: Nous partons demain. — “Vi tager af sted i morgen.” Samlet er opbygningen Nous avons besoin de + [det, der er behov for] + pour + [formål] + [tidsangivelse]. Derfor betyder Nous avons besoin de choses pour le petit-déjeuner de demain.: “Vi har brug for ting til morgenmaden i morgen.”

3. Alors, il nous faut du pain et du beurre.

   Så skal vi have brød og smør.

   Alors

   så

   il nous faut

   vi skal have

   pain

   brød

   beurre

   smør

   Uddybende forklaring

   Alors står her først som en forbindende talemarkør med betydningen “så” eller “nå”. Det knytter denne beslutning eller konstatering til det foregående. Eksempel: Alors, on commence. – “Så begynder vi.” il nous faut er en fast, upersonlig konstruktion med falloir: il faut = “der skal / man har brug for”, og nous angiver, hvem behovet gælder for: “vi skal have” eller “vi har brug for”. il er her et upersonligt formelt subjekt og peger ikke på en bestemt person eller genstand. faut er nutidsformen i 3. person ental af falloir; konstruktionen ændres derfor ikke efter antallet af de ting, der er brug for. Eksempel: Il nous faut de l'eau. – “Vi skal have vand.” pain betyder “brød” her. Det er et hankønsord, og i du pain står det efter den delende artikel du, som præsenterer en uspecificeret mængde brød. du angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Il nous faut du pain. – “Vi skal have brød.” beurre betyder “smør” her. Det er også et hankønsord, og du beurre betyder en uspecificeret mængde smør. Den samme delende artikel bruges, fordi der tales om et stof eller en mængde snarere end et angivet antal. Eksempel: Il nous faut du beurre. – “Vi skal have smør.” Samlet følger sætningen mønstret Alors, il nous faut + du + stofnavn: Alors giver overgangen “så”, il nous faut udtrykker, at noget er nødvendigt for os, og du pain et du beurre nævner de to nødvendige varer. Derfor betyder hele ytringen: “Så skal vi have brød og smør.”

4. Est-ce qu'il nous faut aussi du yaourt?

   Skal vi også have yoghurt?

   Est-ce qu'

   spørgende indledning

   il nous faut

   vi skal have

   aussi

   også

   du

   noget af

   yaourt

   yoghurt

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu' er en spørgende konstruktion, som gør udsagnet til et ja/nej-spørgsmål. qu' er elideret af que foran vokallyden i il: Est-ce que ... → Est-ce qu'il .... Konstruktionen ændrer ikke i sig selv udsagnets tid eller betydning. il nous faut kommer fra den upersonlige konstruktion falloir. Her betyder den, at noget er nødvendigt for os: il nous faut du pain = »vi har brug for brød«. il er et upersonligt grammatisk subjekt, mens nous angiver den person, behovet gælder; derfor er det ikke et almindeligt »han skal have«. Formen faut er nutidsformen af falloir i denne faste konstruktion. I spørgsmålet bliver betydningen »skal vi have/har vi brug for ...?«. aussi betyder »også« og lægger det til noget, der allerede er relevant. Det står her før det, der mangler eller skal tilføjes. Et genbrugeligt eksempel er Il nous faut aussi du beurre. — »Vi skal også have smør.« du er den maskuline entalsform af den partitive artikel de + le. Den præsenterer her yoghurt som en ikke nærmere angivet mængde, ikke som et bestemt antal. Sammenlign de la confiture med et feminint entalsord og des fraises med flertal. Efter nægtelse bliver partitiv artikel ofte til de, som i Nous n'avons pas de yaourt. — »Vi har ikke yoghurt.« yaourt er et maskulint substantiv og betyder »yoghurt«. Med den partitive artikel får man du yaourt, »yoghurt« eller »noget yoghurt«. Flertal er des yaourts, når man taler om flere yoghurtprodukter eller bægre; ental efter du angiver ikke i sig selv ét bestemt bæger. Samlet spørger Est-ce qu'il nous faut aussi du yaourt?, om yoghurt også er noget, der er nødvendigt at have. Den faste danske betydning er: »Skal vi også have yoghurt?«

5. Je veux le manger avec de la confiture de fraises.

   Jeg vil spise det med jordbærsyltetøj.

   Je

   jeg

   veux

   vil; ønsker

   le

   det

   manger

   spise

   avec

   med

   confiture

   syltetøj

   fraises

   jordbær

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er 1. person ental som subjekt. Det er den form, man bruger, når taleren selv udfører handlingen. Sammenlign je med tu (“du”) i en anden sætning. veux er nutidsformen af vouloir (“at ville; at ønske”) i 1. person ental. je veux + infinitiv bruges til at udtrykke, hvad taleren vil eller ønsker at gøre: Je veux dormir. — “Jeg vil sove.” Formen veux angiver ikke i sig selv fremtid; tidsbetydningen kommer her fra nutidsformen og sammenhængen. le er et direkte objektpronomen i hankøn ental. Her betyder det “det”, men den leverede tekst fastslår ikke, hvad “det” konkret henviser til. Pronomenet står foran infinitiven manger, som er typisk for fransk objektplacering med en infinitiv: Je veux le voir. — “Jeg vil se det.” manger er infinitiven “at spise”. Efter veux står verbet i infinitiv, fordi vouloir og det følgende verbum har samme handlende subjekt: taleren vil selv spise. I Je veux manger betyder infinitiven “at spise”; objektpronomenet kan placeres foran den, som i Je veux le manger. avec betyder “med” og indleder her det, der ledsager spisehandlingen. Det kan også bruges i andre konkrete forbindelser: avec du pain — “med brød”. confiture er et feminint substantiv og betyder “syltetøj”. I den faste sætning står det efter de la, som her angiver en ikke-nærmere bestemt mængde af et stof eller en masse: de la confiture — “syltetøj”. Det er ikke en påstand om én bestemt portion. Som kontrast bruges la confiture, når syltetøjet behandles som bestemt eller allerede identificeret. fraises betyder “jordbær” i flertal. Grundformen er fraise (“jordbær”), og slutningen -s viser her flertal i skriften. de fraises gør syltetøjet til jordbærsyltetøj: de la confiture de fraises — “jordbærsyltetøj”. Samlet består sætningen af subjektet Je, ønsket veux, objektpronomenet le og infinitiven manger: “Jeg vil spise det.” avec de la confiture de fraises tilføjer, hvad det skal spises med, så hele betydningen bliver: “Jeg vil spise det med jordbærsyltetøj.”

6. Alors, achetons du yaourt et de la confiture.

   Så lad os købe yoghurt og syltetøj.

   Alors

   så

   achetons

   lad os købe

   yaourt

   yoghurt

   confiture

   syltetøj

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som en overgang til et forslag. Det er ikke selve forslaget, men knytter det til det foregående samtaleforløb. Eksempel: Alors, commençons. — “Så lad os begynde.” achetons er formen af verbet acheter (“købe”) i 1. person flertal i imperativ. På fransk bruges denne form til et forslag, der omfatter taleren og mindst én anden: Achetons du pain. — “Lad os købe brød.” Den almindelige nutidsform med samme subjekt er nous achetons; imperativen har her ikke nous med, men verbformen viser stadig “lad os …”. yaourt er substantivet “yoghurt”. Efter du får man du yaourt, som betyder en ubestemt mængde yoghurt; du er her den maskuline partitive artikel, ikke et udsagn om et bestemt antal. Substantivet kan også bruges efter en anden mængdeangivelse, for eksempel beaucoup de yaourt — “meget yoghurt”. confiture betyder “syltetøj” eller “marmelade” og er et feminint substantiv. I de la confiture er de la den feminine partitive artikel, som angiver en ubestemt mængde. Eksempel: Je mange de la confiture. — “Jeg spiser syltetøj.” I den foregående sætning står de la confiture de fraises: de fraises præciserer, hvilken slags syltetøj der menes, nemlig jordbærsyltetøj. Hele sætningen bygges sådan op: Alors (“så”) + achetons (“lad os købe”) + du yaourt (“yoghurt”) + et de la confiture (“og syltetøj”). Den samlede betydning er derfor: “Så lad os købe yoghurt og syltetøj.”