Brød og appelsinjuice | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Combien de tranches de pain devons-nous acheter ?

   Hvor mange skiver brød skal vi købe?

   Combien de

   hvor mange

   tranches

   skiver

   pain

   brød

   devons-nous

   skal vi

   acheter

   købe

   Uddybende forklaring

   Combien de spørger om et antal foran et substantiv: “hvor mange”. Combien bruges her sammen med de, fordi det efterfølgende substantiv angiver det, der tælles. Mønster: Combien de + substantiv? — Combien de livres ? betyder “Hvor mange bøger?” Tranches betyder her skiver, nærmere bestemt portioner skåret af noget. Formen er flertal; entalsformen er tranche. Eksempel: Deux tranches de fromage. — “To skiver ost.” Pain betyder brød. Det er et substantiv, som normalt bruges uden flertalsendelse, når man taler om brød som fødevare eller masse. I forbindelsen tranches de pain betyder de pain “af brød” og præciserer, hvad skiverne består af. Devons-nous består af verbet devons og pronomenet nous. Devons er 1. person flertal af devoir, “at skulle” eller “at være nødt til”; nous betyder “vi”. Den omvendte rækkefølge devons-nous danner et spørgsmål i denne formulering. Bøjningen af devoir er knyttet til subjektet: nous devons — “vi skal”. Det er ikke nous, der bærer verbets bøjning. Acheter er infinitiven “at købe”. Efter devoir står det næste verbum i infinitiv: nous devons acheter betyder “vi skal købe”. Eksempel: Nous devons acheter du lait. — “Vi skal købe mælk.” Samlet er mønstret Combien de + [det, der tælles] + devoir + subjekt + infinitiv? Her spørger Combien de tranches de pain om antallet af brødskiver, mens devons-nous acheter spørger, hvor mange vi skal købe. Hele sætningen betyder derfor: “Hvor mange skiver brød skal vi købe?”

2. Quatre tranches en tout.

   Fire skiver i alt.

   Quatre

   fire

   tranches

   skiver

   en tout

   i alt

   Uddybende forklaring

   Quatre betyder “fire”. Det er kardinaltallet, der angiver antallet af tranches; talordet ændrer ikke form efter køn eller flertal. Eksempel: quatre pommes betyder “fire æbler”. Tranches betyder “skiver” her, altså flertal af tranche (“skive”). En enkelt skive er une tranche, mens flere skiver er des tranches eller, som her efter et tal, quatre tranches. Ordet kan bruges om forskellige slags skiver; i den givne sammenhæng er det betydningen “skiver” fra spørgsmålet om brødskiver, der er relevant. En tout er en fast, genanvendelig konstruktion, der betyder “i alt” eller “tilsammen”. Den markerer den samlede mængde. Eksempel: Trois personnes en tout betyder “tre personer i alt”. Sammen bliver Quatre tranches en tout til “fire skiver i alt”: quatre angiver mængden, tranches angiver det, der tælles, og en tout gør klart, at tallet er den samlede mængde. I denne korte svarform er der ikke brug for et udsagnsverbum.

3. Deux pour moi et deux pour toi.

   To til mig og to til dig.

   Deux

   to

   pour moi

   til mig

   et

   og

   deux

   to

   pour toi

   til dig

   Uddybende forklaring

   Deux betyder her tallet to. Formen er den samme foran et maskulint eller feminint substantiv og ændrer sig ikke efter ental/flertal; sammenlign un/une for “én” og deux for “to”. I denne sætning er det første antal to enheder, mens selve enheden forstås ud fra sammenhængen. pour moi betyder “til mig”. pour kan bruges til at angive, hvem noget er beregnet til eller gives til, og moi er den betonede form af “jeg”, som bruges efter præpositioner. Et genanvendeligt mønster er pour + betonede pronomen: pour moi = “til mig”, pour toi = “til dig”. et forbinder to ligeordnede dele og betyder “og”. Det ændrer ikke form efter person eller tal. Her forbinder det de to tildelinger: den første til taleren og den næste til modtageren. Det andet deux angiver igen tallet to. Gentagelsen viser, at der er tale om et separat antal, ikke om ét samlet antal på fire. pour toi betyder “til dig”. toi er den betonede form af “du” efter en præposition, ligesom moi er den betonede form efter pour i den første del. Forskellen mellem moi og toi følger den person, som tildelingen gælder: taleren versus den person, der tiltales. Samlet består ytringen af deux + pour moi og deux + pour toi, forbundet med et: “To til mig og to til dig.” Den fordeler altså fire enheder i alt i to grupper på to; den konkrete type enhed er ikke nævnt i denne ytring.

4. Ça devrait suffire. Nous avons encore besoin de jus d'orange.

   Det burde være nok. Vi har stadig brug for appelsinjuice.

   Ça

   det

   devrait

   burde

   suffire

   være nok

   Nous avons

   vi har

   encore

   stadig

   besoin de

   brug for

   jus

   juice

   orange

   appelsin

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen, her med betydningen “det”. Formen er uforanderlig og angiver ikke i sig selv et bestemt nævnt navneord; den konkrete reference er ikke angivet i dette udsagn. devrait er 3. person ental af devoir i conditionnel présent. Her udtrykker formen en forsigtig vurdering: “burde”. Et nyttigt mønster er devoir + infinitiv: Il devrait venir = “Han burde komme”. Det er devrait, ikke suffire, der bærer person- og talbøjningen. suffire står i infinitiv efter devrait og betyder her “være nok” eller “række”. Sammen danner devrait suffire mønstret “burde være nok”. Infinitiven bøjes ikke efter subjektet i denne konstruktion. Nous avons betyder “vi har”. avons er 1. person flertal i nutid af avoir (“at have”): j’ai, tu as, nous avons. Nous betyder “vi” og angiver tallet i verbalkonstruktionen. Encore betyder her “stadig” og viser, at behovet fortsat gælder på det relevante tidspunkt. I andre sammenhænge kan det betyde “igen”, men den betydning passer ikke til den faste oversættelse her. Besoin de indgår i den almindelige konstruktion avoir besoin de + navneord eller infinitiv, som betyder “have brug for”. Her er besoin et navneord, ikke et selvstændigt udsagnsord: nous avons besoin de ... = “vi har brug for ...”. Jus er navneordet “juice”. I jus d’orange præciserer d’orange, hvilken slags juice der menes. Orange er her navneordet “appelsin”, og d’ er den sammentrukne form af de foran vokalen i orange. Apostroffen og stavningen i den faste tekst skal bevares. Samlet er Ça devrait suffire = “Det burde være nok”. Derefter siger Nous avons encore besoin de jus d’orange: “Vi har stadig brug for appelsinjuice.” De to sætninger udtrykker tilsammen, at noget vurderes til at være tilstrækkeligt, mens behovet for appelsinjuice stadig består.

5. Tu peux trouver le jus d'orange ?

   Kan du finde appelsinjuicen?

   Tu peux

   kan du

   trouver

   finde

   jus d'orange

   appelsinjuice

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her “kan du”. peux er nutidsformen af pouvoir (“at kunne”) i 2. person ental sammen med tu; formen er altså ikke en del af trouver. Mønstret Tu peux + infinitiv ... ? kan bruges til at spørge, om nogen kan eller vil udføre en handling. Eksempel: Tu peux attendre ? — “Kan du vente?” trouver betyder “at finde”. Det står i infinitiv efter peux, fordi pouvoir styrer den efterfølgende handling: peux trouver — “kan finde”. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion. Eksempel: Je peux trouver la clé. — “Jeg kan finde nøglen.” jus d'orange betyder “appelsinjuice”. jus er et hankønsord for “juice” eller “saft”, og d'orange præciserer, hvilken slags juice det er: de bliver til d' foran vokalen i orange. I den fulde sætning står den bestemte artikel le foran udtrykket, fordi der spørges til appelsinjuicen som den relevante juice: le jus d'orange. Sammenlagt er Tu peux trouver le jus d'orange ? et spørgsmål med mønstret “kan du finde ...?”: taleren spørger, om modtageren kan finde appelsinjuicen. Den faste danske oversættelse er “Kan du finde appelsinjuicen?”.

6. Pas encore. Regardons l'étagère suivante.

   Ikke endnu. Lad os se på den næste hylde.

   Pas encore

   ikke endnu

   Regardons

   lad os se

   l'étagère

   hylden

   suivante

   næste

   Uddybende forklaring

   Pas encore betyder her “ikke endnu”. encore betyder “endnu” i denne tidsbrug, mens pas danner nægtelsen sammen med verbet eller, som her, i en kort selvstændig ytring. Eksempel: Pas encore prêt. — “Ikke klar endnu.” Regardons kommer af verbet regarder, “at se på” eller “at kigge på”. Formen er 1. person flertal i imperativ og bruges her som et forslag: “lad os se på …”. Den samme form kan også være almindelig nutid i en anden sammenhæng, men her viser situationen og tegnsætningen forslagets funktion. Eksempel: Regardons la carte. — “Lad os se på kortet.” l'étagère betyder “hylden”. Grundformen er substantivet étagère, som er hunkøn; l' er den bestemte artikel la, forkortet foran en vokallyd. Artiklen angiver en bestemt hylde, men ikke i sig selv et antal. Eksempel: Je nettoie l'étagère. — “Jeg rengør hylden.” suivante betyder “næste” og beskriver her étagère. Den hunkønsform i ental svarer til substantivet étagère; den maskuline form er suivant. Sammenlign: le rayon suivant — “den næste afdeling” og la page suivante — “den næste side”. Samlet består ytringen af en kort tidsmæssig nægtelse, Pas encore, efterfulgt af forslaget Regardons. l'étagère suivante er det, man foreslår at se på: “Ikke endnu. Lad os se på den næste hylde.”

7. Demandons à quelqu'un qui travaille ici.

   Lad os spørge en, der arbejder her.

   Demandons

   lad os spørge

   à quelqu'un

   til nogen

   travaille

   arbejder

   ici

   her

   Uddybende forklaring

   Demandons er imperativformen for nous af verbet demander (“at spørge”): demandons kan altså betyde “lad os spørge”. Den samme form kan også være nutidsformen “vi spørger”, men her viser opfordringen og den danske oversættelse, at betydningen er “lad os spørge”. Et genanvendeligt mønster er Demandons ... = “Lad os ...”. Eksempel: Regardons ici. = “Lad os se her.” à quelqu'un er den præpositionsforbundne del efter demander, når man angiver den person, man spørger: demander à quelqu'un = “at spørge nogen”. quelqu'un betyder “nogen/en person” og er her ubestemt; det identificerer ikke personen nærmere. Præpositionen à betyder i denne konstruktion ikke “til” i den danske formulering, men markerer den person, spørgsmålet rettes til. Eksempel: Je demande à quelqu'un. = “Jeg spørger nogen.” travaille er nutidsformen af travailler (“at arbejde”) i tredje person ental: “arbejder”. Den står i den beskrivende ledsætning efter qui; qui travaille betyder her “som arbejder”. Eksempel: une personne qui travaille ici = “en person, der arbejder her”. ici er et stedadverbium, der betyder “her”. Det knytter sig i denne sætning til arbejdet: personen arbejder her. Eksempel: Il travaille ici. = “Han arbejder her.” Hele sætningen bygges således op: Demandons (“lad os spørge”) + à quelqu'un (“nogen”) + qui travaille ici (“som arbejder her”). Den samlede betydning er derfor: “Lad os spørge en, der arbejder her.”