At finde den rigtige bus | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Le bus est là.

   Bussen er her.

   bus

   bus

   est

   er / befinder sig

   là

   her

   Uddybende forklaring

   bus betyder her “bus”. Det er et maskulint fransk substantiv: un bus betyder “en bus”, og le bus betyder “bussen”. I den faste sætning viser Le den bestemte form, mens bus er selve navneordet. est er tredje person ental i nutid af être (“at være”): être → est. Formen bruges her, fordi subjektet Le bus er ental. Être kan både forbinde et subjekt med en beskrivelse og angive, hvor noget befinder sig; her angiver det placering. Eksempel: Le train est là. — “Toget er her.” là betyder i denne sætning “her” og peger på det sted, hvor bussen befinder sig. Fransk là kan i andre sammenhænge også gengives som “der”; den faste oversættelse fastlægger her betydningen “her”. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter køn eller tal. Hele sætningen bygges som Le bus + est + là: “Bussen” + “er/befinder sig” + “her”. Den samlede betydning er derfor “Bussen er her.”

2. Tu crois que c'est le bon bus ?

   Tror du, at det er den rigtige bus?

   crois

   tror

   c'est

   det er

   bon

   rigtig

   bus

   bus

   Uddybende forklaring

   crois er 2. person ental i nutid af croire («at tro»): je crois, tu crois, il/elle croit. Her bruges det i mønstret croire que — «tro, at». I et spørgsmål med stigende intonation kan Tu crois que ... ? bruges som «Tror du, at ...?». Eksempel: Tu crois qu’il vient ? — «Tror du, at han kommer?» c’est er sammentrækningen af ce og est, hvor est er 3. person ental af être («at være»). Ce fungerer her som subjekt i betydningen «det», og c’est bruges til at præsentere eller identificere noget. Eksempel: C’est mon billet. — «Det er min billet.» bon betyder her «rigtig» eller «den rigtige» i betydningen egnet eller korrekt. Adjektivet står i hankøn ental, fordi det beskriver bus, som er et hankønsord i fransk: un bon bus, de bons bus. Den feminine entalsform er bonne, som i une bonne réponse — «et rigtigt svar». bus er substantivet «bus». Det er hankøn på fransk, hvilket blandt andet ses i le bus og i adjektivformen bon. Flertalsformen er normalt bus med samme stavemåde, men med flertalsbestemmelse, for eksempel les bus — «busserne». I hele spørgsmålet er Tu crois que «Tror du, at», og c’est le bon bus «det er den rigtige bus». Le er den bestemte artikel foran det hankønnede entalssubstantiv bus, mens bon beskriver, hvilken bus der menes. Samlet bliver betydningen derfor: «Tror du, at det er den rigtige bus?»

3. Demandons au chauffeur avant de monter.

   Lad os spørge chaufføren, før vi stiger på.

   Demandons

   lad os spørge

   chauffeur

   chauffør

   avant de

   før

   monter

   stige på

   Uddybende forklaring

   Demandons er 1. person flertal af demander i imperativ: “lad os spørge”. Formen henvender sig til en gruppe, deriblandt taleren, og foreslår en fælles handling. Sammenlign med Demande ! (“spørg!”) til én person og Demandons ! (“lad os spørge!”) til en gruppe inklusive taleren. Eksempel: Demandons à Marie. — “Lad os spørge Marie.” chauffeur betyder her “chauffør”, altså personen, man vil spørge. Det er et maskulint substantiv; den bestemte form i dette udtryk er le chauffeur. I au chauffeur er au den sammentrukne form af à le: à + le bliver au. Det angiver her den person, som spørgsmålet rettes til. Eksempel: Je parle au chauffeur. — “Jeg taler med chaufføren.” avant de betyder “før at” eller naturligere på dansk “før”. Når der følger et udsagnsords infinitiv, bruges mønsteret avant de + infinitiv. Her står monter i infinitiv, fordi handlingen “stige på” endnu ikke er udført på det tidspunkt, hvor man spørger. Eksempel: Avant de partir, fermons la porte. — “Før vi tager af sted, lad os lukke døren.” monter betyder i denne sammenhæng “stige på” et transportmiddel. Verbet kan også betyde “gå op” eller “stige”, men buskonteksten og den faste oversættelse gør betydningen “stige på” relevant her. Infinitiven er grundformen; i nutid hedder det for eksempel je monte (“jeg stiger på/går op”) og nous montons (“vi stiger på/går op”), afhængigt af sammenhængen. Eksempel: Nous montons dans le bus. — “Vi stiger på bussen.” Sætningen bygges således op: Demandons udtrykker fælles opfordring, au chauffeur angiver, hvem man spørger, og avant de monter angiver, at spørgsmålet kommer før det at stige på. Samlet betyder Demandons au chauffeur avant de monter.: “Lad os spørge chaufføren, før vi stiger på.”

4. Excusez-moi, est-ce que ce bus va à la gare ?

   Undskyld, kører denne bus til stationen?

   Excusez-moi

   Undskyld mig

   est-ce que

   spørgende konstruktion

   ce

   denne

   bus

   bus

   va

   kører

   à

   til

   gare

   station

   Uddybende forklaring

   Excusez-moi er en høflig måde at sige »undskyld mig« på. Excusez er imperativ af excuser i tiltaleformen vous; moi er den betonede form af »mig«. Den samme åbning kan bruges, når man vil henvende sig til en fremmed. est-ce que er en fast konstruktion, der gør den følgende udsagnssætning til et direkte spørgsmål. Den ændrer ikke selv udsagnets grundbetydning. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que ... ? — »Er/gør ...?« ce betyder her »denne« og står foran det hankønnede entalssubstantiv bus. Formen følger altså bus' grammatiske køn og tal i fransk; foran et hunkønssubstantiv bruges for eksempel cette, og i flertal ces. I denne sætning udpeger ce bus den bus, der spørges om. bus er substantivet »bus«. Det bruges her som subjekt sammen med ce. Et kort eksempel er Ce bus arrive. — »Denne bus ankommer.« va er tredje person ental af verbet aller i nutid: aller → va. Grundbetydningen er »går/tager«, men med et transportmiddel betyder det her, at bussen kører eller går til et bestemt sted. Formen va vælges, fordi subjektet ce bus er ental; den er ikke en form af substantivet bus. à er præpositionen, der markerer destinationen »til« i denne konstruktion. Sammen med den følgende artikel bliver udtrykket à la gare — »til stationen«. gare er hunkønssubstantivet »station«. I den faste bestemmelsesgruppe la gare betyder det »stationen«; la er den bestemte artikel, mens gare selv er substantivet. Et eksempel er La gare est proche. — »Stationen er tæt på.« Samlet består spørgsmålet af henvendelsen Excusez-moi, spørgskonstruktionen est-ce que, subjektet ce bus, verbet va og destinationsleddet à la gare. Derfor betyder hele ytringen: »Undskyld, kører denne bus til stationen?«

5. La gare est le dernier arrêt.

   Stationen er sidste stop.

   gare

   station

   dernier

   sidste

   arrêt

   stop

   Uddybende forklaring

   gare betyder her “station”. Det er et feminint navneord, hvilket ses i la gare; den bestemte artikel la bruges foran et feminint entalssubstantiv. Eksempel: la gare centrale = “centralstationen”. dernier betyder her “sidste” og står foran arrêt. Formen er maskulin ental, fordi arrêt er maskulint ental. Den tilsvarende feminine form er dernière, for eksempel la dernière station = “den sidste station”. arrêt betyder her “stop”. Det er et maskulint navneord, hvilket ses i le dernier arrêt. I andre sammenhænge kan arrêt også betegne et stoppested, men her er betydningen det sidste stop i ruten. I La gare est le dernier arrêt er est entalsformen i nutid af être (“at være”): je suis, tu es, il/elle est. Konstruktionen la gare est ... siger, at stationen har den angivne identitet eller funktion. le er den bestemte maskuline entalsartikel foran dernier arrêt; den udtrykker ikke i sig selv et tal. Samlet betyder La gare est le dernier arrêt: “Stationen er sidste stop.” La gare er det, der beskrives, est forbinder det med beskrivelsen, og le dernier arrêt angiver, hvad stationen er i denne rute.

6. Alors, c'est le bon bus.

   Så er det den rigtige bus.

   Alors

   så

   c'est

   det er

   bon

   rigtig

   bus

   bus

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her »så« og markerer en konklusion ud fra det foregående. Det kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men her er den konkluderende betydning relevant. c’est er sammentrækningen af ce + est og betyder »det er«. est er nutidsformen af être (»at være«) i tredje person ental. Mønstret c’est + ... bruges til at sige »det er ...«. bon betyder her »rigtig« i betydningen »den korrekte«. Det er adjektivet bon i maskulinum ental. De vigtigste tilsvarende former er bonne (femininum ental), bons (maskulinum flertal) og bonnes (femininum flertal). I le bon bus står bon i maskulinum ental, fordi det beskriver bus, som er et maskulint navneord i ental. bon kan også betyde »god«, men »rigtig« er den relevante betydning her. Eksempel: C’est la bonne porte. — »Det er den rigtige dør.« Her er bonne femininum ental, fordi porte er feminint. bus betyder »bus«. Det er et maskulint navneord på fransk, og flertalsformen skrives også bus: un bus / des bus. I kombinationen le bon bus betyder le »den«, bon »rigtige«, og bus »bus«. le er den bestemte artikel, så udtrykket henviser til en bestemt bus frem for en hvilken som helst bus. Hele ytringen samles således: Alors = »så«, c’est = »det er«, og le bon bus = »den rigtige bus«. På dansk får hele sætningen ordstillingen »Så er det den rigtige bus.«

7. Montons et avançons un peu dans le bus.

   Lad os stige på og gå længere ind i bussen.

   Montons

   lad os stige på

   avançons

   lad os gå videre

   un peu

   lidt

   bus

   bus

   Uddybende forklaring

   Montons er imperativformen for nous af verbet monter (“stige op/på” eller “gå op”), og her betyder den “lad os stige på” i forbindelse med bussen. Fransk bruger denne form til et forslag eller en opfordring, som taleren selv deltager i. Sammenlign Montons ! — “Lad os stige på!” — med Montez ! — “Stig på!” til flere personer eller høfligt til én person. avançons er også en nous-imperativ, denne gang af avancer (“gå/bevæge sig fremad”). I denne sætning betyder den, at man skal bevæge sig længere ind i bussen, ikke blot fortsætte en samtale eller et abstrakt fremskridt. Eksempel: Avançons un peu. — “Lad os gå lidt længere frem.” un peu betyder “lidt” og dæmper mængden eller graden. Her angiver det, hvor langt man skal bevæge sig: kun lidt længere ind. peu betyder “lidt/få” og står her sammen med den ubestemte mængdeangivelse un peu; det er ikke et udsagn om et bestemt antal personer. bus er substantivet “bus”. I le bus er le den bestemte artikel, så udtrykket betyder “bussen”. Præpositionen dans betyder “i/ind i” og viser, at bevægelsen foregår ind i bussens indre; dans le bus betyder derfor “i bussen”. Samlet består sætningen af to sammenkædede nous-opfordringer: Montons (“lad os stige på”) og avançons un peu dans le bus (“lad os gå lidt længere ind i bussen”). Den naturlige samlede betydning er: “Lad os stige på og gå længere ind i bussen.”

8. Je vais me mettre près du milieu.

   Jeg stiller mig nær midten.

   Je vais

   jeg skal til at

   me mettre

   stille mig

   près du

   nær

   milieu

   midte

   Uddybende forklaring

   Je vais består af je (jeg) og vais, første person ental af aller (at gå). Sammen med et efterfølgende infinitiv bruges aller + infinitiv ofte til en nær fremtid: Je vais mettre... betyder her “jeg vil til at placere...”, ikke at personen bogstaveligt går. me mettre er infinitiven mettre (at placere/sætte) med det refleksive pronomen me. I denne anvendelse betyder konstruktionen “at stille/sætte mig”. Pronomenet viser, at den person, der placerer noget, også er den person, der placeres: Je vais me mettre... = “jeg vil stille mig...”. Uden me ville mettre normalt have et andet objekt, for eksempel mettre le sac (“sætte tasken”). près du svarer til près de (“nær/ tæt på”) efterfulgt af den bestemte artikel le. de + le trækkes sammen til du. Mønstret kan genbruges i près du parc (“nær parken”). milieu er et hankønsord, der betyder “midte” eller “midt”. Derfor står den bestemte artikel som le i grundformen, men efter près de bliver kombinationen de le milieu til du milieu. Her henviser milieu til den relevante midte i situationen; sætningen specificerer ikke yderligere, hvad midten er midten af. Samlet bygges sætningen sådan: Je vais angiver, at handlingen snart skal ske, me mettre angiver at stille sig, og près du milieu angiver placeringen. Den samlede betydning er: “Jeg stiller mig nær midten.”