Køb en togbillet ved automaterne | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Tu as déjà un billet de train ?

   Har du allerede en togbillet?

   Tu as

   du har

   déjà

   allerede

   billet

   billet

   train

   tog

   Uddybende forklaring

   Tu as består af pronomenet tu “du” og verbet as, som er nutidsformen af avoir “at have” i 2. person ental. Sammen betyder det her “du har”. En tilsvarende formkæde er j’ai “jeg har”, tu as “du har” og il/elle a “han/hun har”. I et spørgsmål kan denne ordstilling bruges med spørgende intonation eller spørgsmålstegn, som i den faste sætning. déjà betyder her “allerede”. Det angiver, at noget er sket eller gælder på det relevante tidspunkt. Eksempel: Tu as déjà mangé ? — “Har du allerede spist?” billet er et navneord for en billet. I den faste sætning står det efter den ubestemte artikel un, så un billet betyder “en billet”. un markerer her et ubestemt navneord og udtrykker ikke nødvendigvis et fremhævet antal. Eksempel: J’ai un billet. — “Jeg har en billet.” train er navneordet “tog”. I forbindelsen billet de train angiver de train, hvilken slags billet der er tale om: en billet til eller for en rejse med tog, på dansk naturligt “en togbillet”. Her forbinder de to navneord; det betyder ikke i sig selv, at billetten er bestemt til et konkret tog. Samlet er strukturen Tu as déjà un billet de train ?: Tu as spørger, om du har noget, déjà betyder “allerede”, og un billet de train er “en togbillet”. Hele ytringen betyder derfor “Har du allerede en togbillet?”.

2. Pas encore. Je dois en acheter un.

   Ikke endnu. Jeg skal købe en.

   Pas encore

   Ikke endnu

   Je dois

   jeg skal

   en

   af den slags / af dem

   acheter

   købe

   un

   én / en sådan

   Uddybende forklaring

   Pas encore betyder her «ikke endnu». encore betyder «endnu» i denne tidslige brug; sammen med pas siger udtrykket, at noget ikke er sket endnu. Eksempel: Pas encore prêt. — «Ikke klar endnu.» Je dois består af subjektet je («jeg») og første person ental af devoir («at skulle» eller «at være nødt til»). Den bøjede form er dois, mens grundformen er devoir. Her udtrykker dois nødvendighed: «jeg skal købe en». I andre sammenhænge kan devoir også betyde «skylde», men det er ikke betydningen her. Eksempel: Je dois partir. — «Jeg skal gå.» en er her et objektspronomen, der henviser til en allerede nævnt eller underforstået ting; med den givne sammenhæng er det en billet. I konstruktionen en acheter un står en for «af dem» eller «af den slags» og står foran infinitiven acheter. acheter er infinitiven «at købe». Den kan bruges efter devoir: je dois acheter — «jeg skal købe». Eksempel: Nous devons acheter du pain. — «Vi skal købe brød.» un er her ikke kun en ubestemt artikel, men den maskuline entalsform, der står alene og erstatter det udeladte substantiv billet. Derfor betyder det her «én» eller «en sådan». Som artikel står un foran et maskulint entalssubstantiv, mens une bruges foran et feminint entalssubstantiv; som selvstændig erstatning følger formen det udeladte substantivs grammatiske køn. Eksempel: J’en achète une. — «Jeg køber en» sagt om en feminin ting. Hele ytringen bygges sådan op: Pas encore — «ikke endnu»; Je dois — «jeg skal»; en acheter un — «købe én af dem». Samlet betyder Pas encore. Je dois en acheter un. «Ikke endnu. Jeg skal købe en.»

3. Il y a des automates à billets près de l'entrée.

   Der er billetautomater ved indgangen.

   Il y a

   der er

   automates

   automater

   à billets

   til billetter

   près de

   tæt på

   l'entrée

   indgangen

   Uddybende forklaring

   Il y a er en fast fransk konstruktion, der betyder “der er” eller “der findes”. Her identificerer Il ikke en person; hele konstruktionen bruges til at præsentere noget, der findes et bestemt sted. Den ændrer ikke form efter det, der kommer bagefter. Eksempel: Il y a un café près de la gare. — “Der er en café tæt på stationen.” automates betyder her “automater” og er flertal af automate. I denne betydning er det en maskine, der udfører en funktion automatisk. Ental er un automate, flertal des automates; det er substantivet, der viser tallet. à billets er en fast, nyttig typeangivelse: automate à billets betyder “billetautomat”, altså en automat til billetter. billets er flertal af billet (“billet”). Præpositionen à forbinder her en genstand med dens funktion eller formål; den skal ikke forstås som en selvstændig dansk præposition i alle sammenhænge. près de betyder “tæt på” eller “i nærheden af”. Konstruktionen står foran det sted, som noget er tæt på. Eksempel: Le magasin est près de l’hôtel. — “Butikken ligger tæt på hotellet.” l’entrée betyder “indgangen”. Grundformen er entrée; l’ er den bestemte artikel foran et ord, der begynder med vokallyd. Apostroffen viser elision af artiklens fulde form. I près de l’entrée betyder hele udtrykket “tæt på indgangen”. Sætningen bygges derfor sådan: Il y a (“der er”) + des automates à billets (“billetautomater”) + près de l’entrée (“tæt på indgangen”). Den samlede betydning er: “Der er billetautomater ved indgangen.”

4. Je vais acheter le mien là-bas.

   Jeg køber min billet der.

   Je vais

   jeg skal

   acheter

   købe

   le mien

   min / det, der er mit

   là-bas

   derovre

   Uddybende forklaring

   Je vais består af pronomenet je “jeg” og den bøjede form vais af verbet aller “at gå”. Sammen med et efterfølgende infinitivisk verbum danner det den almindelige franske nærfremtid: aller i nutid + infinitiv. Her peger vais acheter derfor på, at købet skal ske; den danske oversættelse bruger naturligt nutid: “jeg køber”. Det er ikke acheter, der er bøjet i denne konstruktion. acheter betyder “at købe” og står i infinitiv, altså grundformen. Eksempel: Je veux acheter un billet. — “Jeg vil købe en billet.” Efter aller bliver infinitiven stående uændret. le mien er et selvstændigt possessivt pronomen: “min” eller mere udfoldet “det, der er mit”. mien er hankøn ental, fordi det henviser til den hankønnede entalsgenstand, som den faste oversættelse identificerer som en billet, billet. Artiklen le hører til pronomenet og viser også hankøn ental. Formen ændrer sig efter det, der ejes, ikke efter personen, der ejer det: le mien (hankøn ental), la mienne (hunkøn ental), les miens (hankøn flertal) og les miennes (hunkøn flertal). Eksempel: Voici mon billet; le mien est ici. — “Her er min billet; min er her.” là-bas betyder “derovre” eller “derhenne” og angiver et sted på afstand fra taleren. Det er et adverbium og bøjes ikke efter køn eller tal. Det skal ikke blandes sammen med là, som normalt blot betyder “der” eller “her” afhængigt af sammenhængen. Hele sætningen bygges således op: Je vais angiver den nærfremtidige handling, acheter er selve infinitiven “købe”, le mien er den billet, der tilhører taleren, og là-bas angiver stedet. Samlet betyder Je vais acheter le mien là-bas. “Jeg køber min billet der.”

5. J'ai mon billet sur mon téléphone.

   Jeg har min billet på min telefon.

   J'ai

   jeg har

   mon

   min

   billet

   billet

   sur

   på

   téléphone

   telefon

   Uddybende forklaring

   J'ai betyder her “jeg har”. Det er den faste sammentrækning af je (“jeg”) og ai, som er 1. person ental i nutid af avoir (“at have”). Den samme verbform bruges med et entals-jeg, fx J'ai un livre. — “Jeg har en bog.” mon betyder “min” og står foran billet. Det er et ejestedord, der viser, hvem billetten er knyttet til. Formen mon bruges her med et hankønsord i ental; den tilsvarende form foran et hunkønsord i ental er ofte ma, fx ma voiture — “min bil”. Det er altså ordet mon, ikke billet, der bærer denne form. billet betyder “billet”. Det er et hankønsord i ental på fransk. Et nyttigt mønster er mon billet — “min billet”; med en anden ejer kan man fx sige son billet — “hans/hendes billet”, afhængigt af sammenhængen. sur betyder “på”. Her angiver det placering: billetten er på telefonen. Det bruges også i enkle placeringsudtryk som sur la table — “på bordet”. téléphone betyder “telefon”. I mon téléphone står det i ental og er hankøn, hvilket også passer med ejestedordet mon. Udtrykket betyder “min telefon”. Samlet bygges sætningen sådan: J'ai (“jeg har”) + mon billet (“min billet”) + sur mon téléphone (“på min telefon”). Hele betydningen er derfor: “Jeg har min billet på min telefon.”

6. Alors, je te retrouverai ici après avoir acheté le mien.

   Så møder jeg dig her igen, efter jeg har købt min billet.

   Alors

   så

   je

   jeg

   te

   dig

   retrouverai

   møder igen

   ici

   her

   après avoir

   efter at have

   acheté

   købt

   le mien

   min billet

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” som overgang til det, der sker nu eller bagefter. Det kan også bruges som “nå” eller “i så fald” i andre sammenhænge, men den betydning er ikke nødvendig her. je er 1. person ental, “jeg”. I fransk står subjektpronomenet normalt foran verbet: je retrouverai = “jeg møder igen”. te er et objektspronomen, “dig”, og står foran det bøjede verbum. Sammen betyder je te “jeg ... dig”; pronomenets placering er ikke den samme som i den danske rækkefølge i alle konstruktioner. retrouverai kommer af retrouver og er futur simple i 1. person ental. Her betyder retrouver “at møde/træffe igen”, ikke blot “at finde”. En nyttig række er je retrouve = “jeg møder igen”, je retrouverai = “jeg vil møde igen”. Endelsen -ai markerer her fremtid med subjektet je. ici betyder “her” og angiver stedet for handlingen. Eksempel: Je resterai ici. — “Jeg bliver her.” après avoir er mønstret “efter at have”. avoir er infinitivformen “at have”; efter après bruges den sammen med et perfektum participium for at vise, at denne handling ligger før hovedhandlingens tidspunkt. acheté er perfektum participium af acheter, “købe”, og betyder her “købt”. Det står efter infinitiven avoir: avoir acheté = “at have købt”. Hverken avoir eller acheté bøjes her efter person: avoir står i infinitiv, og acheté er participium. Den forståede person er den samme som subjektet i hovedsætningen, altså je. le mien er et selvstændigt possessivt pronomen: “min”, forstået som “min billet” i denne sammenhæng. le viser maskulinum ental, og mien er den tilsvarende maskuline entalsform. Det passer med billet i den faste oversættelse og med den tidligere oplysning om billetten, men ordet billet gentages ikke i den franske sætning. Sammenlign formen la mienne med et feminint entalsord, for eksempel la clé → la mienne (“min nøgle”). Hele sætningen bygges sådan: Alors + subjekt og objekt (je te) + fremtidsverbum (retrouverai) + sted (ici) + tidsleddet après avoir acheté le mien. Den samlede betydning er: “Så møder jeg dig her igen, efter jeg har købt min billet.” Den fremtidige handling er at møde dig igen; billetkøbet fremstilles som den tidligere handling.

7. Je t'attendrai près des automates.

   Jeg venter nær automaterne.

   Je

   jeg

   t'attendrai

   vil vente på dig

   près des

   nær ved

   automates

   automater

   Uddybende forklaring

   Je er det franske personlige pronomen for første person ental som subjekt: “jeg”. Det står som den, der udfører handlingen, og formen ændres ikke efter grammatisk køn. Eksempel: Je viendrai demain. — “Jeg kommer i morgen.” t'attendrai består af t' og attendrai. t' er den forkortede form af te; her er det et direkte objektpronomen for én uformel “dig”. Apostroffen bruges foran vokallyden i attendrai. attendrai er første person ental futurum af attendre, “at vente på”. Nutidsformen er j'attends, mens futurumsformen er j'attendrai. Eksempel: Je t'attendrai ici. — “Jeg vil vente på dig her.” près des udtrykker nærhed. Grundmønstret er près de, “nær ved”, og des er her sammentrækningen af de + les: “nær ved de bestemte ...”. I denne sætning gælder det de bestemte automater, der også gengives som “automaterne” i oversættelsen. Eksempel: Le café est près de la gare. — “Caféen ligger nær stationen.” automates er flertal af substantivet automate, “automat” eller “maskine”. Flertalsformen markeres med -s; bestemthed kommer fra les i des, ikke fra selve substantivet. Eksempel: Les automates sont près de l'entrée. — “Automaterne er nær indgangen.” Samlet består mønstret af Je + t' + futurumsformen attendrai + près de + les + automates: “Jeg vil vente på dig nær automaterne.”

8. Cherche-moi à côté des automates.

   Kig efter mig ved siden af dem.

   Cherche-moi

   find me

   à côté de

   ved siden af

   automates

   automater

   Uddybende forklaring

   Cherche-moi betyder her “find mig”. Det er bydeform af chercher (“at lede efter, finde”) til én person, og moi er objektspronomenet “mig”. I den positive imperativ står dette pronomen efter verbet og forbindes med en bindestreg: Cherche-moi ! = “Find mig!” Sammenlign fx Cherche-le ! = “Find ham/den!” à côté de er en fast præpositionsforbindelse med betydningen “ved siden af”. Den kan bruges foran en person eller ting: à côté de la porte = “ved siden af døren”. Her fortsætter forbindelsen med des automates. automates er flertal af substantivet automate, her “automat(er)” eller maskiner af den type, der allerede er nævnt i den foregående sætning. I des automates er des den bestemte sammentrækning af de + les, så udtrykket betyder “ved siden af automaterne”; flertallet ses på automates. Hele sætningen bygges således op: Cherche-moi (“find mig”) + à côté des automates (“ved siden af automaterne”). Den samlede betydning er: “Kig efter mig ved siden af dem.”