Tjek perronen før vi stiger på | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Sur quel quai devons-nous aller ?

   Hvilken perron skal vi gå til?

   Sur

   til / på

   quel

   hvilken

   quai

   perron

   devons-nous

   skal vi

   aller

   gå

   Uddybende forklaring

   Sur quel står samlet foran substantivet og spørger “på/til hvilken”. quel er et spørgende bestemmelsesord, der bøjes efter det følgende substantiv: quel ved hankøn ental, quelle ved hunkøn ental, quels ved hankøn flertal og quelles ved hunkøn flertal. Her er quai hankøn ental, så formen er quel. quai betyder “perron” her. Det er et hankønsord: un quai, le quai. I transportkontekst bruges det om det sted på en station, hvor man venter på toget. Eksempel: Le train part du quai deux. – “Toget kører fra perron to.” devons-nous består af devons, nutidsformen af devoir for nous, og pronomenet nous, “vi”. devoir udtrykker her, hvad vi skal eller må gøre: nous devons betyder “vi skal”. I spørgsmålet er rækkefølgen vendt om til devons-nous, hvilket er en almindelig formel måde at danne et ja/nej- eller informationsspørgsmål på. Det er devons, der bærer person- og talbøjningen; nous angiver “vi”. aller er infinitiven af “at gå/at tage hen”. Efter devoir står den næste handling i infinitiv: nous devons aller = “vi skal gå”. I denne stationskontekst gengives aller naturligt med “gå” eller “tage hen” og ikke nødvendigvis med betydningen at gå til fods. Samlet danner sur quel quai spørgsmålet om, hvilken perron der er tale om, og devons-nous aller spørger, hvor vi skal tage hen. Hele ytringen betyder derfor: “Hvilken perron skal vi gå til?”

2. Le panneau indique le quai deux.

   Skiltet peger mod perron to.

   panneau

   skilt

   indique

   angiver; vise

   quai

   perron

   deux

   to

   Uddybende forklaring

   panneau betyder her “skilt”. Det er et maskulint substantiv; entalsformen er un panneau, og den bestemte form er le panneau. Flertal er des panneaux. Eksempel: Le panneau est visible. = “Skiltet er synligt.” indique er nutidsformen af verbet indiquer for tredje person ental. Her angiver skiltet en destination eller et sted. Mønstret X indique Y kan bruges, når X viser eller oplyser Y. Eksempel: La flèche indique la sortie. = “Pilen viser udgangen.” quai betyder her “perron” eller “platform”, især ved en station. Det er et maskulint substantiv: un quai, bestemt form le quai; flertal er des quais. I denne sætning står det i forbindelsen le quai deux, hvor tallet efter substantivet identificerer perronen som nummer to. Eksempel: Nous attendons sur le quai. = “Vi venter på perronen.” deux er talordet for tallet 2. I quai deux fungerer det som nummerangivelse: “perron 2”. Talordet ændres ikke efter grammatisk køn i denne brug. Samlet består sætningen af det bestemte subjekt Le panneau (“skiltet”), verbet indique (“angiver”) og målet eller stedet le quai deux (“perron 2”). Hele betydningen er derfor: “Skiltet peger mod perron 2.”

3. Je ne peux pas lire les petites lettres d'ici.

   Jeg kan ikke læse de små bogstaver herfra.

   Je ne peux pas

   jeg kan ikke

   lire

   læse

   petites

   små

   lettres

   bogstaver

   d'ici

   herfra

   Uddybende forklaring

   Je ne peux pas betyder her “jeg kan ikke”. peux er 1. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”): je peux, tu peux, il/elle peut. ne ... pas omgiver det bøjede verbum og gør udsagnet benægtende. Her udtrykker konstruktionen manglende evne eller mulighed; infinitiven bagefter angiver, hvad man ikke kan gøre. lire betyder “at læse”. Det er infinitiven, som står efter pouvoir: Je peux lire = “jeg kan læse”, og Je ne peux pas lire = “jeg kan ikke læse”. Infinitiven ændres ikke efter subjektet i denne konstruktion; det er peux, der viser personen. petites betyder “små” her. Det er flertalsformen i femininum af adjektivet petit (petite i femininum ental, petites i femininum flertal). Formen passer til lettres, som er femininum flertal. Et adjektiv følger altså det navneord, det beskriver, i blandt andet tal og grammatisk køn. lettres betyder “bogstaver”. Det er flertal af lettre (“bogstav”). I denne sætning er det de bogstaver, som læsningen ikke er mulig for taleren at udføre; oversættelsen specificerer dem som “de små bogstaver”. d'ici betyder “herfra”. Det består af de (“fra”) og ici (“her”) og angiver udgangspunktet for, hvor taleren befinder sig eller ser fra. Det er en fast, almindelig måde at udtrykke “herfra” på. Samlet bygges sætningen sådan op: Je ne peux pas + infinitiven lire giver “jeg kan ikke læse”; les petites lettres angiver, hvad der ikke kan læses, og d'ici angiver udgangspunktet. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan ikke læse de små bogstaver herfra.”

4. Il est écrit que le train part dans dix minutes.

   Der står, at toget kører om ti minutter.

   Il est écrit

   Der står

   train

   tog

   part

   kører; afgår

   dans dix minutes

   om ti minutter

   Uddybende forklaring

   Il est écrit betyder her “der står”. Det er en fast, upersonlig måde at angive, at noget står skrevet eller er angivet; il henviser ikke til en bestemt person eller genstand. écrit er perfektum participium af écrire “at skrive”. Sammenlign: C’est écrit ici. – “Det står skrevet her.” train betyder “tog”. Det er et maskulint substantiv: un train “et tog”, le train “toget”. I denne sætning er det toget, der udfører handlingen i part. part betyder her “kører” eller “afgår”. Formen kommer fra infinitiven partir “at tage af sted, afgå”. part er nutid, 3. person ental; den passer til entals-subjektet le train. Eksempel: Le bus part à huit heures. – “Bussen afgår klokken otte.” dans dix minutes betyder “om ti minutter”. dans angiver her et tidsrum fra nu til et fremtidigt tidspunkt, og dix minutes er dette tidsrum. Eksempel: Je reviens dans cinq minutes. – “Jeg kommer tilbage om fem minutter.” Samlet består sætningen af den upersonlige meddelelse Il est écrit, indholdet que le train part og tidsangivelsen dans dix minutes: “Der står, at toget kører om ti minutter.”

5. Je vais aux toilettes avant que nous montions dans le train.

   Jeg går på toilettet, før vi stiger på.

   vais

   går

   toilettes

   toiletter

   avant que

   før

   montions

   stiger på

   train

   tog

   Uddybende forklaring

   vais er 1. person ental i nutid af aller, «at gå» eller «at tage». Her betyder je vais aux toilettes, at taleren går på toilettet. Et andet almindeligt mønster er je vais + infinitiv, som kan udtrykke nær fremtid, men det er ikke mønstret her. toilettes er et substantiv i flertal. I det faste udtryk aller aux toilettes betyder det «at gå på toilettet». aux er sammentrækningen af à les; fransk bruger altså flertal i dette udtryk, selv om dansk normalt siger «toilettet» i ental. avant que betyder «før» og indleder en ledsætning. Efter denne forbindelse bruges normalt subjonctif, fordi den efterfølgende handling fremstilles som endnu ikke realiseret eller forventet på tidspunktet for hovedhandlingen. Det er derfor hele forbindelsen avant que, ikke que alene, der udtrykker tidsforholdet og udløser denne verbform. montions er her 1. person flertal i præsens-subjonctif af monter. Sammen med dans le train betyder monter dans le train «at stige på toget». Formen passer til subjektet nous, og forbindelsen avant que forklarer verbformen i denne sætning. Den samme skrivemåde montions kan i en anden sammenhæng også være 1. person flertal i imparfait indikativ; her viser avant que og betydningen, at det er subjonctif. Eksempel: Nous partons avant qu’il arrive. — «Vi tager af sted, før han kommer.» train betyder «tog». I dans le train viser dans, at man stiger ind i toget eller befinder sig i det. train står i ental her; formen angiver ikke i sig selv, hvor mange tog der findes i den øvrige situation. Samlet består udsagnet af Je vais aux toilettes («Jeg går på toilettet») og tidsleddet avant que nous montions dans le train («før vi stiger på toget»). Hele betydningen er: «Jeg går på toilettet, før vi stiger på.»

6. Je garde les sacs avec moi.

   Jeg har taskerne hos mig.

   Je

   jeg

   garde

   har; opbevarer

   sacs

   tasker

   avec moi

   hos mig

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er det personlige pronomen for første person ental. Det er den, der udfører handlingen. Sammenlign je garde (“jeg har/opbevarer”) med tu gardes (“du har/opbevarer”): verbets form viser, hvem der handler. garde er nutidsformen af garder (“at have/opbevare” eller “at passe på”) i første person ental: je garde. I denne sætning betyder det, at taleren beholder taskerne hos sig; det betyder ikke nødvendigvis, at taskerne permanent opbevares. Et nyttigt eksempel er Je garde la clé. — “Jeg beholder nøglen.” sacs er flertal af sac (“taske”). Flertallet markeres skriftligt med -s; dette afsluttende s udtales normalt ikke. I den fulde nominalgruppe les sacs viser les, at der er tale om bestemte tasker, mens sacs selv er substantivet i flertal. Ental er un sac, og flertal er des sacs eller les sacs afhængigt af bestemthed. avec moi betyder “hos mig” eller mere direkte “med mig”. avec er præpositionen “med”, og moi er den betonede form af første persons pronomen efter en præposition. Derfor siger man avec moi, ikke avec je. Et eksempel er Viens avec moi. — “Kom med mig.” Samlet består sætningen af Je + garde (“jeg beholder/har”) + les sacs (“taskerne”) + avec moi (“hos mig”). Den betyder derfor: “Jeg har taskerne hos mig.” Konstruktionen kan genbruges med andre genstande, for eksempel Je garde les clés avec moi. — “Jeg har nøglerne hos mig.”

7. Reste près de ce panneau, s'il te plaît.

   Bliv tæt på dette skilt, tak.

   Reste

   bliv

   près de

   tæt på

   ce

   dette

   panneau

   skilt

   s'il te plaît

   tak

   Uddybende forklaring

   Reste betyder her “bliv” og er imperativ af rester (“at blive”). Formen henvender sig til én person i den uformelle tu-tiltale. Sammenlign: Reste ici. = “Bliv her.” près de betyder “tæt på” og er en fast præpositionsforbindelse, der angiver nærhed til noget eller nogen. Eksempel: Le sac est près de la porte. = “Tasken er tæt på døren.” ce er et demonstrativt bestemmelsesord med betydningen “dette/denne” i den form, der bruges foran et hankønsord i ental. Her står det foran panneau; formen viser altså grammatisk køn og tal, ikke et selvstændigt antal. panneau betyder “skilt”. Det er et hankønsord: un panneau = “et skilt”, le panneau = “skiltet”. I denne sætning er panneau det, som personen skal blive tæt på. s'il te plaît er en høflig fast vending, der her svarer til “tak” eller “vær sød”. Den bruges ved uformel tiltale til én person. Ved formel tiltale eller tiltale til flere bruges s'il vous plaît. Tilsammen danner Reste près de ce panneau en direkte opfordring: “Bliv tæt på dette skilt”. s'il te plaît gør opfordringen høflig, så hele ytringen betyder: “Bliv tæt på dette skilt, tak.”

8. Je vais surveiller le tableau au cas où le quai changerait.

   Jeg holder øje med tavlen, hvis perronen ændrer sig.

   Je vais

   jeg vil

   surveiller

   holde øje med

   le tableau

   tavlen

   au cas où

   hvis

   le quai

   perronen

   changerait

   ændrer sig

   Uddybende forklaring

   Je vais består af pronomenet je (“jeg”) og nutidsformen vais af aller (“gå”). Sammen med et efterfølgende infinitiv udtrykker aller + infinitiv nær fremtid: “jeg vil/skal til at …”. Her kommer infinitiven surveiller lige efter, så vais betyder ikke alene fysisk “går”. Eksempel: Je vais partir. — “Jeg tager af sted nu/snart.” surveiller betyder her at holde øje med noget eller overvåge det. Det er infinitiven efter vais; derfor står den ikke i en bøjet personform. Den kan også bruges med en person eller et område, afhængigt af hvad man holder øje med. Eksempel: Je surveille la porte. — “Jeg holder øje med døren.” le tableau betyder her “tavlen”. tableau er et hankønsord, og le er den bestemte artikel i ental for hankøn. Den bestemte artikel markerer den tavle, som er relevant i situationen; den siger ikke i sig selv, hvor mange tavler der findes. Eksempel: Le tableau est près de la porte. — “Tavlen er tæt på døren.” au cas où er en fast forbindelse, der betyder “hvis det skulle ske, at” eller kort “hvis” i betydningen “i tilfælde af at”. Efter au cas où bruges fransk normalt med konditionalis, som i changerait her. Det er derfor ikke den almindelige si-konstruktion, selv om den danske oversættelse også kan bruge “hvis”. le quai betyder “perronen”. quai er et hankønsord, og le er den bestemte artikel i ental. I denne sætning er det le quai, der fungerer som subjekt for changerait; oversættelsen identificerer det som perronen. Eksempel: Le quai est plein. — “Perronen er fuld.” changerait er konditionalis, 3. person ental, af verbet changer (“ændre sig/ændre”). Endelsen viser her, at formen passer til det entallige subjekt le quai; den udtrykker også den betingede eller mulige situation efter au cas où. Formen betyder i denne sammenhæng “ville ændre sig” eller, naturligt på dansk i den faste forbindelse, “ændrer sig”. Den er ikke futurumformen changera. Eksempel: Le quai changerait. — “Perronen ville ændre sig.” Samlet bygges sætningen sådan op: Je vais surveiller = “jeg vil holde øje med”, le tableau = “tavlen”, og au cas où le quai changerait = “hvis perronen ændrer sig”. Hele betydningen er derfor: “Jeg holder øje med tavlen, hvis perronen ændrer sig.”