At finde pladser i toget | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Il fait frais dans le train.

   Der er køligt inde i toget.

   Il fait frais

   Der er køligt

   frais

   kølig

   dans

   i, inde i

   train

   tog

   Uddybende forklaring

   Il fait frais er en fast, upersonlig fransk måde at beskrive temperaturen på: “der er køligt”. Her er il ikke en bestemt person eller ting, men det upersonlige subjekt i vejr- og temperaturudtrykket il fait .... fait er formen af faire i 3. person ental i nutid. Mønstret kan genbruges med andre beskrivelser, for eksempel: Il fait chaud. — “Der er varmt.” frais betyder her “kølig” om temperaturen. Det er et tillægsord; grundformen er også frais i denne maskuline entalsform. Den feminine entalsform er fraîche, mens flertalsformerne er frais og fraîches afhængigt af køn. I den faste sætning står ordet i det upersonlige temperaturudtryk, så det beskriver ikke et navngivet substantiv. dans er en præposition, der angiver placering inde i eller inden for noget. Den står her foran le train og betyder “i toget” eller “inde i toget”. Et genbrugeligt mønster er dans + navneord: dans la maison — “i huset”. train er navneordet “tog”. I den observerede form står det med den bestemte artikel le: le train, “toget”. train er maskulinum i fransk, hvilket blandt andet ses på artiklen le; artiklen udtrykker bestemthed, ikke i sig selv et antal. Samlet består ytringen af temperaturudtrykket Il fait frais og placeringsleddet dans le train: “Der er køligt inde i toget.”

2. Il y a des places libres plus loin.

   Der er ledige pladser længere inde.

   Il y a

   der er

   places

   pladser

   libres

   ledige

   plus loin

   længere henne

   Uddybende forklaring

   Il y a er den faste franske konstruktion for at sige, at noget findes eller er til stede: “der er”. Den bruges også foran flertal, så formen ændres ikke efter antallet: Il y a une place = “Der er en plads”, og Il y a des places = “Der er pladser”. Her angiver konstruktionen eksistens, mens den konkrete placering kommer senere. places er flertalsformen af substantivet place, “plads”. Den ubestemte flertalsartikel des står foran ordet i den fulde sætning; den angiver her ikke et bestemt antal, men blot flere eller ikke nærmere specificerede pladser. Eksempel: Je cherche une place. = “Jeg leder efter en plads.” libres betyder her “ledige”. Det er flertalsformen af adjektivet libre, og -s viser overensstemmelse med places, som er flertal. Adjektivet står efter substantivet i denne formulering. Libre kan også betyde “fri” i andre sammenhænge, men her beskriver det pladser, der ikke er optaget. Eksempel: Les sièges sont libres. = “Sæderne er ledige.” plus loin betyder “længere henne” eller “længere inde” i denne sammenhæng. loin betyder “langt væk”, og plus loin er den sammenlignende form med betydningen “længere væk/henne”. Den modsatte retningsangivelse er ofte plus près, “tættere på”. Eksempel: La sortie est plus loin. = “Udgangen er længere henne.” Sætningen bygges således op: Il y a siger, at der findes noget; des places identificerer det som pladser; libres tilføjer, at de er ledige; og plus loin placerer dem længere inde eller længere henne. Samlet betyder Il y a des places libres plus loin. “Der er ledige pladser længere inde.”

3. Je veux m'asseoir après toute cette marche.

   Jeg vil gerne sidde efter at have gået så meget.

   Je veux

   jeg vil gerne

   m'asseoir

   sætte mig ned

   après

   efter

   toute

   hele

   cette

   denne

   marche

   gåtur

   Uddybende forklaring

   Je veux betyder her «jeg vil gerne». veux er 1. person ental i nutid af vouloir («at ville/ønske»): je veux, tu veux, il/elle veut. Konstruktionen vouloir + infinitiv bruges til at udtrykke, hvad man ønsker at gøre. Eksempel: Je veux partir. — «Jeg vil gerne tage af sted.» m'asseoir betyder «sætte mig ned». Det er infinitiven s'asseoir («at sætte sig»), og m' er den refleksive form af me foran vokallyden i asseoir; apostroffen viser elision. Sammen med Je veux bliver det «jeg vil gerne sætte mig ned». Eksempel: Elle veut s'asseoir. — «Hun vil gerne sætte sig ned.» après betyder «efter» og står her foran en nominalgruppe: après + toute cette marche. Det angiver, at det at sætte sig ned sker efter den nævnte aktivitet. toute betyder her «hele» og hører sammen med marche. Det er femininum ental af det kvantificerende ord tout; formerne omfatter tout (maskulinum ental), toute (femininum ental), tous (maskulinum flertal) og toutes (femininum flertal). Formen toute er valgt, fordi marche er femininum ental. cette betyder «denne» og står foran marche. Det er den feminine entalsform af det påpegende ord: ce foran maskulinum ental, cet foran maskulinum ental foran vokallyd eller stumt h, cette foran femininum ental og ces i flertal. Eksempel: cette chaise — «denne stol». marche betyder her «gåtur» eller «det at gå» og er et substantiv i femininum ental. Det skal ikke forveksles med verbet marche i il marche, som betyder «han går/fungerer»; i den faste sætning er marche et substantiv, fordi det står efter cette og fungerer som kernen i nominalgruppen. Samlet består sætningen af ønsket Je veux + infinitiven m'asseoir: «jeg vil gerne sætte mig ned». Tidsleddet après toute cette marche betyder «efter al denne gåen» eller mere naturligt «efter at have gået så meget». Hele ytringen betyder derfor: «Jeg vil gerne sidde efter at have gået så meget.»

4. Ces sièges sont confortables.

   Disse sæder er behagelige.

   Ces

   disse

   sièges

   sæder

   sont

   er

   confortables

   behagelige

   Uddybende forklaring

   Ces betyder “disse” her og står foran et navneord i flertal. Formen ces bruges både foran maskuline og feminine navneord i flertal; den ændrer altså ikke form efter køn i flertal. I ental bruges ce foran et maskulint navneord og cette foran et feminint navneord. Eksempel: ces livres betyder “disse bøger”, mens cette chaise betyder “denne stol”. sièges betyder “sæder” her. Entalsformen er siège, og sièges er flertal, markeret med -s; dette sidste s udtales normalt ikke. Eksempel: Les sièges sont libres. — “Sæderne er ledige.” sont betyder “er” og er nutidsformen af être for tredje person flertal. Den bruges altså med et flertalssubjekt som ces sièges. En nyttig kontrast er ils sont — “de er” — over for il est — “han/det er”. Eksempel: Ces sièges sont libres. — “Disse sæder er ledige.” confortables betyder “behagelige” og beskriver her flere sæder. Grundformen er confortable; i flertal skrives den confortables. Adjektivet har samme skriftlige form for maskulint og feminint flertal, men får -s, fordi det står til et navneord i flertal. Eksempel: Cette chaise est confortable. — “Denne stol er behagelig.” Samlet består sætningen af det demonstrative led Ces sièges (“disse sæder”), verbet sont (“er”) og beskrivelsen confortables (“behagelige”). Derfor betyder hele ytringen: “Disse sæder er behagelige.”

5. Le trajet est calme aussi.

   Togturen føles også stille.

   trajet

   tur

   est

   er

   calme

   stille

   aussi

   også

   Uddybende forklaring

   trajet betyder her en tur eller rejseforløbet, nærmere bestemt selve ruten/turen. Det er et hankønsnavneord: un trajet, le trajet; flertal er des trajets, les trajets. Eksempel: Le trajet est long. — Turen er lang. est er nutidsformen af être (at være) i 3. person ental. Den passer her til det entalige subjekt Le trajet. Formen être bruges som grundform, mens sont er nutidsformen i 3. person flertal. Eksempel: Le trajet est facile. — Turen er nem. calme beskriver turen som rolig eller stille. Adjektivet står efter est og tilpasses trajet; i dette tilfælde er det hankøn ental, men calme har samme skriftlige form i hankøn og hunkøn ental. Det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er bevægelse, men at turen opleves som rolig. Eksempel: La gare est calme. — Stationen er stille. aussi betyder også og føjer denne oplysning til noget, der allerede er sagt eller er relevant i situationen. Det står her efter beskrivelsen calme: est calme aussi. Eksempel: Le train est confortable aussi. — Toget er også behageligt. Samlet er strukturen Le trajet est calme aussi: subjektet Le trajet efterfølges af est, som forbinder det med beskrivelsen calme, og aussi tilføjer betydningen også. Hele sætningen betyder: Togturen føles også stille.

6. Tu peux voir l'écran des stations de là-bas ?

   Kan du se stationsskærmen derfra?

   Tu peux

   kan du

   voir

   se

   l'écran

   skærmen

   stations

   stationer

   de là-bas

   derfra

   Uddybende forklaring

   Tu peux indeholder pouvoir i nutid: tu peux = “du kan”. Formen peux er 2. person ental og bruges sammen med infinitiv: Tu peux venir ? = “Kan du komme?” Her angiver den mulighed eller evne i spørgsmålet, ikke et bestemt antal personer. voir er infinitivformen af “at se”. Efter peux står verbet i infinitiv: peux voir = “kan se”. Infinitiven ændrer ikke form efter personen i denne konstruktion. Eksempel: Je peux voir. = “Jeg kan se.” l'écran betyder “skærmen”. Det er et navneord; l' er den bestemte artikel foran et ord, der begynder med vokallyd, og står her foran écran. Den fulde form er l'écran, ikke en særskilt betydning af l' alene. stations betyder “stationer” i flertal. Entalsformen er station, og flertallet skrives stations; det afsluttende s udtales normalt ikke. I l'écran des stations forbindes navneordene med des, så betydningen bliver “stationernes skærm” eller mere naturligt på dansk “stationsskærmen”. de là-bas betyder “derfra” eller “fra derovre”. de angiver udgangspunktet, mens là-bas betyder “derovre”. Sammen fortæller udtrykket, hvorfra skærmen kan ses. Eksempel: Je viens de là-bas. = “Jeg kommer derfra.” Hele spørgsmålet bygges sådan op: Tu peux + infinitiven voir + genstanden l'écran des stations + stedet eller udgangspunktet de là-bas. Derfor betyder Tu peux voir l'écran des stations de là-bas ? “Kan du se stationsskærmen derfra?”

7. Nous avons encore trois arrêts.

   Vi har tre stop mere.

   Nous avons

   vi har

   encore

   mere

   trois

   tre

   arrêts

   stop

   Uddybende forklaring

   Nous avons betyder her “vi har”. avons er en form af grundverbet avoir (“at have”): j’ai = jeg har, nous avons = vi har. Nous er subjektet “vi”, og avons viser nutid, 1. person flertal. encore betyder i denne sætning “mere” og står efter verballeddet. Det angiver, at der er tre stop ud over det, der allerede er medregnet. I andre sammenhænge kan encore også betyde “igen” eller “stadig”, så betydningen må afgøres af sammenhængen. trois betyder “tre”. Franske talord ændrer ikke form efter køn eller flertal: trois arrêts = tre stop, og for eksempel trois stations = tre stationer. Tallet står her foran substantivet og angiver antallet. arrêts betyder her “stop” i betydningen stoppesteder eller standsninger på en rute. Grundformen er arrêt; arrêts er flertalsformen med -s. Det relaterede verbum arrêter betyder “at standse” eller “at stoppe”, men arrêt er her et substantiv og ikke en verbumsform. Samlet bliver Nous avons encore trois arrêts: “Vi har tre stop mere.” Mønstret kan genbruges som Nous avons encore + antal + substantiv, for eksempel Nous avons encore deux stations — “Vi har to stationer mere”.

8. Ensuite, nous pouvons nous reposer un peu avant de descendre.

   Så kan vi hvile os lidt, før vi står af.

   Ensuite

   så; derefter

   pouvons

   kan

   nous reposer

   hvile os

   un peu

   lidt

   avant de

   før at

   descendre

   stå af

   Uddybende forklaring

   Ensuite betyder her “så” eller “derefter” og placerer handlingen efter det, der allerede er nævnt. Det er et tidsadverbium; i eksemplet står det først og efterfølges af et komma. pouvons er en bøjet form af pouvoir (“at kunne”). Formen er nutid, 1. person flertal: nous pouvons = “vi kan”. pouvoir bruges her sammen med en infinitiv for at udtrykke mulighed eller mulighed for at gøre noget. Eksempel: Nous pouvons attendre. — “Vi kan vente.” nous reposer betyder “hvile os”. reposer er infinitiven, og nous er det refleksive pronomen, som viser, at handlingen vender tilbage til subjektet nous (“vi”). Den nyttige struktur er nous pouvons nous reposer — “vi kan hvile os”. Eksempel: Nous devons nous reposer. — “Vi skal hvile os.” un peu betyder “lidt” og angiver en lille grad eller mængde. Her modificerer det handlingen nous reposer: “hvile os lidt”. un er en del af det faste udtryk og skal ikke her forstås som en præcis optælling af hvileperioder. avant de betyder “før at” eller mere naturligt på dansk “før”. Efter avant de står en infinitiv, når den, der udfører handlingen i den underordnede del, forstås som den samme som i den overordnede del. Her forbindes det med descendre: avant de descendre — “før vi står af”. descendre er infinitiven “at gå ned” eller, som den faste oversættelse viser i denne situation, “at stå af”. I forbindelse med transport kan descendre altså bruges om at forlade et køretøj. Eksempel: Nous allons descendre ici. — “Vi står af her.” Betydningen i eksemplet følger situationen med stoppene, ikke en påstand om en anden type nedstigning. Samlet bygges sætningen sådan op: Ensuite (“så/derefter”) + nous pouvons (“vi kan”) + nous reposer un peu (“hvile os lidt”) + avant de descendre (“før vi står af”). Hele betydningen er: “Så kan vi hvile os lidt, før vi står af.”