Il
I "Il fait frais" er "Il" et upersonligt grundled i vejrudtrykket og henviser ikke til en bestemt person. Sammen med "fait frais" beskriver det, at der er køligt i toget, og konstruktionen bruges, når du kommenterer vejret eller temperaturen.
fait
I "Il fait frais" er "fait" den verbale del af vejrudtrykket, som sammen med "Il" og "frais" beskriver vejret som køligt. Det er en form af faire og står her i den faste konstruktion til vejrbeskrivelser.
frais
I "Il fait frais" betyder "frais", at temperaturen føles kølig. Formen står efter "fait" i vejrudtrykket og kan bruges, når du beskriver kølig luft i et tog, et rum eller et andet sted.
dans
I "dans le train" betyder "dans", at noget befinder sig i eller inde i toget. Det står foran et sted eller en ting og bruges her til at angive, hvor den kølige luft mærkes.
le
I "le train" er "le" det bestemte kendeord foran "train", så der tales om toget. Det samme ord står som "Le" i begyndelsen af "Le trajet"; versalen skyldes, at det står først i sætningen.
train
I "le train" betyder "train" tog. Ordet bruges her om det tog, som personerne befinder sig i, for eksempel når du fortæller, hvor du er under en rejse.
y
I "Il y a des places libres" er "y" stedleddet med betydningen "der" i en konstruktion, der fortæller, at noget findes. Sammen med "Il y a" introducerer det her de ledige pladser, og konstruktionen bruges til at oplyse, at noget er til stede.
a
I "Il y a des places libres" er "a" den verbale del af eksistenskonstruktionen "Il y a", som her betyder, at der findes ledige pladser. Det er en form af avoir og bruges i dette mønster foran det, der findes.
des
I "des places libres" er "des" en ubestemt artikel foran et flertal og betyder, at der er nogle ledige pladser. I "l'écran des stations" er den samme form derimod en sammentrækning af de og les og forbinder skærmen med stationerne.
places
I "des places libres" betyder "places" pladser, her siddepladser i toget. Ordet står mellem artiklen "des" og beskrivelsen "libres" og bruges, når du taler om pladser, som nogen kan sætte sig på.
libres
I "des places libres" betyder "libres", at pladserne er ledige eller ikke optaget. Det står efter "places" og beskriver pladsernes tilgængelighed, for eksempel når du leder efter et sted at sidde.
plus
I "plus loin" bidrager "plus" med betydningen længere eller mere i forhold til den nuværende placering. Sammen med "loin" bruges det, når du viser en anden person, at der er noget længere inde eller længere væk.
loin
I "plus loin" betegner "loin" en placering langt væk; sammen med "plus" bliver betydningen længere væk eller længere inde. Udtrykket er nyttigt, når du viser vej til noget, der ikke er lige i nærheden.
Je
I "Je veux m'asseoir" betyder "Je" jeg og fungerer som den, der ønsker handlingen. Det står foran verbet og bruges, når du fortæller om dit eget ønske eller din egen intention.
veux
I "Je veux m'asseoir" betyder "veux", at taleren vil eller ønsker at sætte sig. Det er en form af vouloir med "Je" og står foran infinitiven "m'asseoir"; mønstret bruges til at udtrykke et ønske om at gøre noget.
m'asseoir
I "Je veux m'asseoir" betyder "m'asseoir" sætte mig eller sætte sig ned. Det er infinitiven i det refleksive verbum s'asseoir, hvor "m'" henviser til taleren, og den står efter "veux", fordi taleren udtrykker et ønske om at udføre handlingen.
après
I "après toute cette marche" betyder "après" efter og placerer gåturen før det, der sker bagefter. Det står foran en ting eller aktivitet og bruges her til at forklare, hvornår taleren gerne vil sætte sig.
toute
I "toute cette marche" betyder "toute", at det drejer sig om hele eller al den pågældende gåtur. Det står foran "cette marche" og fremhæver, at taleren har gået meget, før han eller hun vil sætte sig.
cette
I "cette marche" betyder "cette" denne og peger på den konkrete gåtur, som taleren netop har været igennem. Det står direkte foran "marche" og bruges, når du henviser til en bestemt ting eller aktivitet.
marche
I "toute cette marche" betegner "marche" gåturen eller det at have gået. Her fungerer ordet som betegnelsen for den aktivitet, der er gået forud for ønsket om at sætte sig, og det indgår i tidsudtrykket efter "après".
Ces
I "Ces sièges sont confortables" betyder "Ces" disse og peger på de sæder, som personerne ser på. Det står foran "sièges" og bruges, når du udpeger bestemte ting, for eksempel sæder i nærheden.
sièges
I "Ces sièges sont confortables" betyder "sièges" sæder, her sæderne i toget. Singularformen er siège, mens "sièges" er flertalsformen, og ordet kan bruges, når du vælger eller beskriver flere sæder.
sont
I "Ces sièges sont confortables" betyder "sont", at sæderne er behagelige. Det er en form af être, der står sammen med flertalsgrundleddet "Ces sièges", og mønstret bruges til at beskrive flere ting med en egenskab.
confortables
I "Ces sièges sont confortables" betyder "confortables", at sæderne er behagelige at sidde på. Det beskriver "sièges" efter "sont" og kan bruges til at vurdere komforten ved de sæder, du overvejer at bruge.
trajet
I "Le trajet est calme aussi" betyder "trajet" turen eller selve strækningen, man kører, her togturen. Det står efter "Le" som sætningens emne og bruges, når du taler om, hvordan en rejse forløber.
est
I "Le trajet est calme aussi" betyder "est", at togturen er rolig eller stille. Det er en form af être, som forbinder "Le trajet" med egenskaben "calme", og mønstret bruges til at beskrive en bestemt tur.
calme
I "Le trajet est calme aussi" betyder "calme", at turen føles rolig eller stille. Det beskriver "Le trajet" efter "est" og bruges her som en ekstra observation under togrejsen.
aussi
I "Le trajet est calme aussi" betyder "aussi" også eller det samme. Det står efter "calme" og tilføjer, at turen ligeledes er rolig, så du bruger det, når du føjer en ekstra oplysning til en samtale.
Tu
I "Tu peux voir l'écran des stations de là-bas ?" betyder "Tu" du og henvender sig til én samtalepartner. Det står som grundled foran "peux" og bruges her, når den ene person spørger den anden om noget, vedkommende kan se.
peux
I "Tu peux voir l'écran des stations de là-bas ?" betyder "peux", at du kan se noget. Det er en form af pouvoir med "Tu" og står foran infinitiven "voir"; mønstret bruges til at spørge om eller beskrive en persons mulighed for at gøre noget.
voir
I "Tu peux voir l'écran des stations de là-bas ?" betyder "voir" se. Det står som infinitiv efter "peux" og har "l'écran des stations" som det, der kan ses, hvilket er nyttigt, når du spørger, om noget er synligt fra en bestemt placering.
l'écran
I "l'écran des stations" betyder "l'écran" skærmen. Apostroffen i "l'" viser, at det bestemte kendeord står foran "écran", der begynder med en vokal, og udtrykket bruges her om skærmen med stationsoplysninger.
stations
I "l'écran des stations" betyder "stations" stationer. Singularformen er station, mens "stations" er flertalsformen, og ordet angiver her, hvilke stationer skærmen viser oplysninger om.
de
I "de là-bas" betyder "de" fra og angiver udgangspunktet for, hvorfra skærmen ses. Sammen med en stedangivelse bruges det til at beskrive synlighed eller bevægelse fra et bestemt sted.
là-bas
I "de là-bas" betyder "là-bas" derovre eller derhenne. Sammen med "de" betyder udtrykket fra derovre, og det bruges, når du henviser til en placering på afstand.
Nous
I "Nous avons encore trois arrêts" betyder "Nous" vi og fungerer som grundled. I "nous pouvons nous reposer" henviser det lille "nous" til de samme personer og indgår i udtrykket for, at vi hviler os.
avons
I "Nous avons encore trois arrêts" betyder "avons", at vi har tre stop tilbage. Det er en form af avoir med "Nous" og bruges her foran en mængde eller et antal, der stadig er tilbage.
encore
I "Nous avons encore trois arrêts" betyder "encore" endnu eller flere, så der er tre stop tilbage før ankomsten. Det står foran antallet og bruges, når du angiver noget, der stadig mangler.
arrêts
I "Nous avons encore trois arrêts" betyder "arrêts" stop, her togstop på resten af rejsen. Singularformen er arrêt, mens "arrêts" er flertalsformen, og ordet bruges efter et tal, når du tæller stop.
Ensuite
I "Ensuite, nous pouvons nous reposer" betyder "Ensuite" derefter eller så og markerer det næste trin i samtalen. Det står først i sætningen og bruges til at føre fra den nuværende situation til det, der skal ske bagefter.
pouvons
I "nous pouvons nous reposer" betyder "pouvons", at vi kan hvile os. Det er en form af pouvoir med "nous" og står foran infinitivudtrykket "nous reposer", så det angiver en mulighed for den næste handling.
reposer
I "nous pouvons nous reposer" betegner "reposer" handlingen at hvile. Det står som infinitiv efter "pouvons", og sammen med "nous" udtrykker det, at personerne hviler sig under den resterende togtur.
un
I "un peu" er "un" den første del af mængdeudtrykket, der betyder lidt. Det står foran "peu" og hjælper med at angive en lille mængde eller kort varighed.
peu
I "nous reposer un peu" betyder "peu" en lille mængde eller kort tid, altså at hvile lidt. Sammen med "un" står det efter handlingen og bruges til at begrænse, hvor længe eller hvor meget noget sker.
avant
I "avant de descendre" betyder "avant" før og placerer det at stige af efter hvilehandlingen i tid. Det står i konstruktionen "avant de" foran infinitiven og bruges til at angive, at én handling sker tidligere end en anden.
descendre
I "avant de descendre" betyder "descendre" i denne togsituation at stige af eller gå ud af toget. Det står som infinitiv efter "avant de" og bruges her om handlingen, der skal ske, når de når deres stop.