På rådhuset | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je ne suis encore jamais entré dans cet hôtel de ville.

   Jeg har aldrig været inde på dette rådhus før.

   Je

   jeg

   ne … jamais

   aldrig

   encore

   endnu

   entré

   gået ind

   cet

   dette

   hôtel de ville

   rådhus

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektformen; sammenlign med tu for “du” og il/elle for “han/hun”. ne ... jamais danner her den franske nægtelse “aldrig”. ne står før hjælpeverbet suis, mens jamais står efter encore og før participiet entré. I mere uformelt talesprog kan ne udelades, men den fulde form er den viste. encore betyder normalt “endnu” eller “igen”. Sammen med ne ... jamais får det her betydningen “endnu aldrig” og understøtter idéen “aldrig før”. Den nærliggende kontekst bruger også en sammenligning med plus beau, men den ændrer ikke betydningen af denne sætning. entré er perfektum participium af verbet entrer, “at gå ind”. Her indgår det i passé composé: suis entré, bygget med nutidsformen af être og participiet. Fordi hjælpeverbet er être, tilpasses participiet til subjektet i køn og tal: Je suis entré er maskulin ental, mens Je suis entrée er feminin ental; flertal er entrés eller entrées. Formen entré betyder her “gået ind”; i den danske oversættelses naturlige formulering gengives hele oplevelsen som “været inde”. Et nyttigt mønster er entrer dans + sted: Elle est entrée dans la salle. — “Hun gik ind i salen.” Her står dans mellem verballeddet og stedet og betyder “ind i/på” i denne stedlige brug. cet er det maskuline entals demonstrativ foran et maskulint substantiv, der begynder med vokallyd. Det svarer her til “dette”. Før et maskulint entalsord med konsonantlyd bruges normalt ce, som i ce bâtiment — “denne bygning”. Den feminine entalsform er cette. hôtel de ville er et fast substantivisk udtryk for “rådhus”. Det er ikke her et almindeligt hotel; hele udtrykket betegner byens rådhus. Som samlet udtryk er det maskulint, hvilket forklarer cet hôtel de ville. Samlet er strukturen Je ne suis encore jamais entré dans cet hôtel de ville: “Jeg har endnu aldrig været inde på dette rådhus før.” Je er den talende, ne ... jamais nægter, at handlingen nogensinde er sket, encore markerer “endnu”, og suis entré dans ... angiver at gå ind i det bestemte sted. Passé composé forbinder oplevelsen med tiden frem til nu.

2. Le bâtiment est plus beau que je ne le pensais.

   Bygningen er pænere, end jeg havde forventet.

   bâtiment

   bygning

   plus beau

   smukkere

   pensais

   troede

   Uddybende forklaring

   bâtiment betyder her “bygning”. Det er et maskulint substantiv; i Le bâtiment viser den bestemte artikel til en bestemt bygning, uden at sætningen alene identificerer den nærmere. Flertal er bâtiments. est betyder “er” og er tredje person ental af être, “at være”. Det passer her til entalsformen Le bâtiment. plus beau betyder her “pænere”. beau er grundformen “pæn/smuk”, og plus beau er komparativformen i mønstret plus ... que: “mere pæn end”. beau står i maskulin singularis, så det passer til bâtiment. Ved et feminint entalssubstantiv bruges normalt plus belle, fx une façade plus belle — “en pænere facade”. pensais er første person ental af penser i imparfait: “jeg tænkte/troede”. Her fremstiller formen en tidligere vurdering eller forventning som baggrund for sammenligningen. je pense betyder “jeg tror”, mens je pensais betyder “jeg troede”. I que je ne le pensais indleder que den anden del af sammenligningen. je betyder “jeg”, og le er her et pronomen, der henviser til den sammenlignede vurdering eller det sammenlignede forhold. ne er i denne konstruktion et såkaldt ekspletivt ne; det gør ikke udsagnet negativt. Mønstret plus ... que je ne le pensais kan genbruges som “mere ... end jeg havde forventet/troet”. Når delene sættes sammen, siger Le bâtiment est plus beau “Bygningen er pænere”, og que je ne le pensais tilføjer sammenligningen “end jeg havde forventet”. Hele ytringen betyder derfor: “Bygningen er pænere, end jeg havde forventet.”

3. L'entrée est à côté du parking à vélos.

   Indgangen ligger ved siden af cykelparkeringen.

   L'entrée

   indgangen

   est

   er / ligger

   à côté du

   ved siden af

   parking

   parkering

   vélos

   cykler

   Uddybende forklaring

   L'entrée betyder her “indgangen”. Substantivet er entrée, og l' er den bestemte artikel foran et ord, der begynder med vokallyd; den erstatter la i denne sammenhæng. entrée er femininum, men det er artiklen og eventuelle tillægsord, der viser denne grammatiske egenskab. Eksempel: la sortie = “udgangen”. est er en form af être (“at være”). Her bruges den til at angive, hvor indgangen befinder sig: “er/ligger”. est er nutidsformen for tredje person ental; subjektet er L'entrée. Eksempel: La gare est ici. = “Stationen ligger her.” à côté du er en fast, genbrugelig præpositionskonstruktion med betydningen “ved siden af”. du er sammentrækningen af de + le. Mønstret er à côté de + [ting]; foran et hankønsord i ental bliver de le til du. Eksempel: Le vélo est à côté du mur. = “Cyklen står ved siden af muren.” parking betyder her “parkering” eller “parkeringsområde”. Det er et hankønsord i ental: un parking; derfor passer du foran det. Ordet bruges også i den mere konkrete betydning “parkeringsplads/-område”, afhængigt af sammenhængen. vélos betyder “cykler”. Entalsformen er vélo, og -s markerer flertal i skriften: un vélo → des vélos. I parking à vélos angiver à vélos, hvilken type parkering der er tale om: cykelparkering. Eksempel: Je viens à vélo. = “Jeg kommer på cykel.” Samlet består sætningen af L'entrée + est + à côté du parking à vélos: “Indgangen ligger ved siden af cykelparkeringen.” Konstruktionen kan genbruges ved at udskifte stedet efter à côté de, for eksempel à côté de la gare = “ved siden af stationen”.

4. Beaucoup de gens sont venus à vélo.

   Mange mennesker kom på cykel.

   Beaucoup

   mange

   gens

   mennesker

   sont venus

   kom

   à vélo

   på cykel

   Uddybende forklaring

   Beaucoup betyder her “mange” og angiver en stor, ikke nærmere angivet mængde. I mønstret beaucoup de + substantiv står de foran substantivet: beaucoup de gens. Det er ikke i sig selv en bestemt talangivelse. Gens er substantivet “mennesker” i flertal. Det er den almindelige form, når man taler om mennesker som en gruppe. Ental er une personne — “en person” — mens gens ikke er entalsformen af dette ord. Sont venus kommer af venir, “at komme”. Her er det passé composé: sont er 3. person flertal af hjælpeverbet être, og venus er perfektum participium af venir. Fordi hjælpeverbet er être, tilpasses participiet efter subjektet; i denne sætning er formen flertal: venus. Sammen giver formen betydningen “kom” eller mere bogstaveligt “er kommet”. Eksempel: Elle est venue tôt. — “Hun kom tidligt.” À vélo er en fast og genanvendelig måde at angive transportmiddel på: “på cykel” eller “cyklende”. Fransk bruger her à uden en artikel foran vélo. Eksempel: Je vais au travail à vélo. — “Jeg tager på arbejde på cykel.” Sætningen bygges således: beaucoup de gens betyder “mange mennesker”, sont venus siger, at de kom, og à vélo angiver, at transportmidlet var cykel. Hele udsagnet betyder derfor: “Mange mennesker kom på cykel.”

5. C'est logique.

   Det giver mening.

   C'est

   det er

   logique

   logisk

   Uddybende forklaring

   C'est er en sammentrækning af ce og est. ce er et demonstrativt pronomen, og est er 3. person ental i nutid af être ("at være"). I denne faste konstruktion betyder C'est her "det er"; det præcise "det" er ikke nærmere identificeret i den korte sætning. logique betyder her "logisk" eller idiomatisk "meningsfuldt/giver mening". Det er et adjektiv, der står efter être og beskriver det, som ce henviser til. Formen er logique i både hankøn og hunkøn i ental; i flertal skrives den logiques. Eksempel: Cette idée est logique. — "Denne idé er logisk." Sammen bliver C'est logique. bogstaveligt "Det er logisk", mens den faste oversættelse Det giver mening gengiver den naturlige betydning i denne sammenhæng. Konstruktionen C'est + adjektiv kan genbruges, for eksempel C'est facile. — "Det er nemt."

6. C'est plus facile que d'attendre le bus.

   Det er nemmere end at vente på bussen.

   C'est

   det er

   plus facile

   nemmere

   que

   end

   d'attendre

   at vente

   bus

   bus

   Uddybende forklaring

   C'est betyder her “det er”. Det er den sammentrukne form af ce + est; est er nutidsformen af être i 3. person ental. Ce fungerer her som subjekt i en vurdering af en situation, så konstruktionen kan bruges til at bedømme noget: C'est facile. — “Det er nemt.” plus facile betyder “nemmere”. Facile er grundformen, og plus facile er komparativformen dannet med plus; sammenligningen fortsættes med que. I ental ændres facile ikke efter grammatisk køn, men adjektiver kan have andre former i andre tal- eller bøjningssammenhænge. Mønstret plus + adjektiv + que betyder “mere ... end”, og den naturlige danske oversættelse kan være en komparativ: C'est plus simple que prévu. — “Det er enklere end forventet.” que betyder her “end” og indleder det andet led i sammenligningen. Det står efter den sammenlignende formulering plus facile. d'attendre betyder “at vente”. Det består af de + infinitiven attendre, hvor de bliver til d' foran vokallyden i attendre. Infinitiven bruges her til at sammenligne en situation med en handling. Attendre er grundformen; i en bøjet nutidsform får man for eksempel j'attends — “jeg venter”. bus er substantivet “bus”. I den fulde nominalgruppe står det som le bus, hvor le er den bestemte artikel. Her svarer gruppen til “bussen” i oversættelsen; bus selv er ikke en bøjet form. Hele strukturen er C'est plus facile que d'attendre le bus: C'est angiver vurderingen, plus facile siger, at noget er nemmere, que indleder sammenligningen, og d'attendre le bus er handlingen, der sammenlignes med. Derfor betyder hele sætningen: “Det er nemmere end at vente på bussen.”

7. La prochaine fois, nous pourrions aussi venir à vélo.

   Næste gang kunne vi også cykle herhen.

   prochaine

   næste

   fois

   gang

   nous pourrions

   vi kunne

   aussi

   også

   venir

   komme

   à vélo

   på cykel

   Uddybende forklaring

   prochaine beskriver fois og står i femininum ental, fordi fois er et feminint entalsord. Grundformen er prochain; prochaine er den feminine form. Eksempel: la prochaine semaine — "den næste uge". fois betyder "gang" i tidsudtrykket la prochaine fois, altså "næste gang". Ordet kan også bruges om gentagelser: Je l'ai fait trois fois — "Jeg gjorde det tre gange". nous pourrions betyder her "vi kunne". pourrions er konditionalis, 1. person flertal, af pouvoir ("at kunne"). Formen bruges her til at fremsætte en mulig idé eller mulighed. Sammenlign nous pouvons — "vi kan". Eksempel: Nous pourrions partir demain — "Vi kunne tage af sted i morgen." aussi betyder "også" og føjer denne mulighed til noget, der allerede er nævnt. Det ændrer ikke subjektet; den handlende gruppe er stadig nous. venir betyder "komme" og står i infinitiv efter pourrions. Efter en bøjet form af pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv: Nous pourrions venir — "Vi kunne komme". Her udtrykker venir selve bevægelsen. à vélo betyder "på cykel" og angiver transportmåden. Fransk bruger à i denne transportkonstruktion, og vélo betyder "cykel". Eksempel: Elle vient à vélo — "Hun kommer på cykel". Retningen "herhen" kommer fra venir i den faste ytring, ikke fra à vélo alene. Tilsammen angiver La prochaine fois tidsrammen "næste gang". nous pourrions aussi venir betyder "vi kunne også komme", mens à vélo angiver, at transporten foregår på cykel. Hele ytringen betyder derfor: "Næste gang kunne vi også cykle herhen."

8. Comme ça, nous pouvons laisser les vélos près de l'entrée.

   Så kan vi stille cyklerne tæt på indgangen.

   Comme ça

   så

   nous pouvons

   vi kan

   laisser

   stille

   vélos

   cykler

   près de

   tæt på

   l'entrée

   indgangen

   Uddybende forklaring

   Comme ça betyder her “så” eller “på den måde” og viser den måde eller det forventede resultat, som den foreslåede handling gør mulig. Det kan også bruges om en konkret måde: Fais comme ça. — “Gør sådan.” nous pouvons består af stedordet nous (“vi”) og nutidsformen pouvons af pouvoir (“at kunne”). Pouvons er første person flertal og passer derfor til nous; formen er ikke en form af det følgende udsagnsord. Eksempel: Nous pouvons partir maintenant. — “Vi kan tage af sted nu.” laisser er infinitiven “at lade” eller “at efterlade”. Efter pouvoir står det næste udsagnsord i infinitiv: nous pouvons laisser. I denne sætning er den konkrete betydning, at cyklerne efterlades eller stilles et sted, ikke at nogen får lov til at gøre noget. Eksempel: Je peux laisser mon sac ici. — “Jeg kan lade min taske stå her.” vélos er flertal af vélo, “cykel”. Flertallet markeres her på substantivet med -s; i udtalen høres denne endelse normalt ikke. Den bestemte flertalsartikel les står tidligere i den faste sætning som les vélos, “cyklerne”. Eksempel: Les vélos sont dehors. — “Cyklerne er udenfor.” près de er præpositionsudtrykket “tæt på” eller “i nærheden af” og tager det sted eller den genstand, som noget befinder sig nær, bagefter. Eksempel: Le vélo est près de la porte. — “Cyklen er tæt på døren.” l'entrée betyder “indgangen”. Grundformen er entrée, et feminint substantiv; l' er den bestemte artikel, der bruges foran en vokallyd, hvor la ellers ville stå. Apostroffen viser denne elision. I hele udtrykket er près de l'entrée “tæt på indgangen”. Sætningen samles således: Comme ça angiver den foreslåede måde eller det forventede resultat; nous pouvons laisser betyder “kan vi stille/efterlade”; les vélos er det, der stilles; og près de l'entrée angiver stedet. Den samlede betydning er derfor: “Så kan vi stille cyklerne tæt på indgangen.”

9. Pour l'instant, allons à l'intérieur et trouvons le bon guichet.

   Lad os gå ind og finde den rigtige skranke.

   Pour l'instant

   lige nu

   allons

   lad os gå

   à l'intérieur

   indenfor

   trouvons

   lad os finde

   bon

   rigtig

   guichet

   skranke

   Uddybende forklaring

   Pour l'instant angiver tidspunktet her: «lige nu» eller «foreløbig». Det er en fast tidsforbindelse, som placerer den følgende handling i den aktuelle situation. Eksempel: Pour l'instant, j'attends. – «Lige nu venter jeg.» allons kommer af infinitiven aller («at gå»). Her er det 1. person pluralis i imperativ og betyder «lad os gå»; formen er den samme som i nutidsformen for «vi går». Eksempel: Allons au marché. – «Lad os gå på markedet.» à l'intérieur betyder «indenfor» og viser retningen eller stedet indenfor. à indgår her i forbindelsen med l'intérieur, ikke i en betydning som skal oversættes ord for ord i dansk. trouvons kommer af trouver («at finde»). Det er igen 1. person pluralis i imperativ: «lad os finde». Eksempel: Trouvons une solution. – «Lad os finde en løsning.» Sammen med allons danner det to parallelle forslag: «lad os gå … og lad os finde …». bon er et adjektiv, som her betyder «rigtig» i betydningen den passende eller korrekte. Det bøjes efter det substantiv, det beskriver: bon er hankøn ental, mens for eksempel bonne er hunkøn ental. I denne sætning er det bon, der bærer bøjningen, ikke guichet. guichet er et hankønsord for en skranke eller et ekspeditionsvindue. Sammen med artiklen le og adjektivet får man le bon guichet: «den rigtige skranke». Eksempel: Je cherche le guichet d'information. – «Jeg leder efter informationsskranken.» Hele ytringen samler tidsforbindelsen med to handlinger i imperativ: «Lad os lige nu gå indenfor og finde den rigtige skranke.» et forbinder de to parallelle forslag, og le bon guichet er det, man skal finde.