På rådhuset | Lær fransk på dansk

French lesson set in a contemporary Paris everyday setting: At a city hall entrance, two adults talk about arriving by bike and going inside to find the right counter..

DA → FR / Niveau: A1

Om denne lektion

Med På rådhuset kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

A

Je ne suis encore jamais entré dans cet hôtel de ville.

zjø nø svi-zan-kor zja-mæ an-tre dan sæt o-tæl dø vil. Jeg har aldrig været inde på dette rådhus før.
B

Le bâtiment est plus beau que je ne le pensais.

lø ba-ti-man æ ply bo kø zjø nø lø pan-sæ. Bygningen er pænere, end jeg havde forventet.
A

L'entrée est à côté du parking à vélos.

lan-tre æ a ko-te dy par-king a ve-lo. Indgangen ligger ved siden af cykelparkeringen.
B

Beaucoup de gens sont venus à vélo.

bo-ku dø zjan son vø-ny a ve-lo. Mange mennesker kom på cykel.
A

C'est logique.

sæ lo-zjik. Det giver mening.
A

C'est plus facile que d'attendre le bus.

sæ ply fa-sil kø da-tan-dr lø bys. Det er nemmere end at vente på bussen.
B

La prochaine fois, nous pourrions aussi venir à vélo.

la pro-sjæn fua nu pu-rjan o-si vø-nir a ve-lo. Næste gang kunne vi også cykle herhen.
A

Comme ça, nous pouvons laisser les vélos près de l'entrée.

kom sa nu pu-von læ-se le ve-lo præ dø lan-tre. Så kan vi stille cyklerne tæt på indgangen.
B

Pour l'instant, allons à l'intérieur et trouvons le bon guichet.

pur lan-stan, a-lon a lan-te-rjø et tru-von lø bon gi-sjæ. Lad os gå ind og finde den rigtige skranke.

Ord for ord

Je «Je» betyder «jeg» og er den, der udfører handlingen i «Je ne suis encore jamais entré». Det står normalt foran verbet, når man fortæller, hvad man selv gør eller har gjort. Her bruger taleren det ved ankomsten til rådhuset.
ne «ne» er den første del af nægtelsen sammen med «jamais» i «Je ne suis encore jamais entré». Sammen gør de udsagnet negativt og udtrykker, at taleren aldrig har været inde før. «ne» står foran verbet eller hjælpeverbet i denne type konstruktion.
suis «suis» betyder her «er» og bruges sammen med «entré» i «Je ne suis encore jamais entré». Det er en form af «être», som hjælper med at udtrykke, at taleren er gået ind. Formen bruges efter «Je» og før den følgende handling.
encore «encore» betyder her «endnu» i «Je ne suis encore jamais entré». Sammen med «jamais» understreger det, at det ikke er sket indtil nu. Det står foran «jamais» i denne nægtelse.
jamais «jamais» betyder «aldrig» i «Je ne suis encore jamais entré». Sammen med «ne» danner det nægtelsen «aldrig», mens «encore» knytter betydningen til tiden indtil nu. Mønstret bruges, når man fortæller, at man aldrig har gjort noget før.
entré «entré» betyder her «gået ind» i «Je ne suis encore jamais entré dans cet hôtel de ville». Det er en form af «entrer» og står sammen med «suis». Brug formen i en konstruktion, der fortæller, at en person er gået ind et sted.
dans «dans» betyder her «ind i» i «entré dans cet hôtel de ville». Det viser, hvilket sted bevægelsen går ind i, og står foran stedets navnegruppe. Bruges, når man beskriver at gå ind i en bygning eller et andet afgrænset sted.
cet «cet» betyder «dette» i «cet hôtel de ville» og peger på det bestemte rådhus, som talerne står ved. Det står lige foran navnegruppen, det bestemmer. Formen bruges til at udpege et konkret sted eller en konkret ting.
hôtel de ville «hôtel de ville» er det faste franske udtryk for «rådhus» i denne dialog. «hôtel» er den centrale del, «de» forbinder udtrykket med «ville», og «ville» betyder «by»; betydningen skal forstås samlet som rådhus. Brug hele udtrykket, når du taler om en bys rådhus.
Le «Le» betyder «den» i «Le bâtiment» og er den bestemte artikel foran «bâtiment». Det viser, at der tales om en bestemt bygning, nemlig den de ser på. Artiklen står foran navneordet.
bâtiment «bâtiment» betyder «bygning» i «Le bâtiment est plus beau que je ne le pensais». Det er det sted eller den genstand, som taleren vurderer. Brug ordet, når du taler om en konkret bygning sammen med en artikel eller anden bestemmelse.
est «est» betyder «er» i «Le bâtiment est plus beau que je ne le pensais» og beskriver bygningens udseende. Det er en form af «être» efter «Le bâtiment». Formen bruges til at knytte en beskrivelse til et navneord.
plus «plus» betyder «mere» og gør «plus beau» og «plus facile» til sammenligninger i dialogen. I «plus beau que» betyder det, at bygningen vurderes som flottere end forventet. I «plus facile que» sammenlignes sværhedsgrader.
beau «beau» betyder her «flot» eller «smuk» i «plus beau que je ne le pensais». Sammen med «plus» beskriver det bygningen som flottere end taleren havde forventet. Brug det efter en form af «être», når du beskriver udseendet af noget.
que «que» betyder her «end» i «plus beau que je ne le pensais» og indleder den anden del af sammenligningen. Det forbinder vurderingen af bygningen med det, taleren tidligere tænkte. Efter «plus» bruges det til at sammenligne to vurderinger.
pensais «pensais» betyder her «tænkte» i «que je ne le pensais» og henviser til talerens tidligere forventning om bygningen. Det er en form af «penser» efter «je». Brug formen, når du fortæller, hvad du tidligere tænkte eller forventede.
L'entrée «L'entrée» betyder «indgangen» i «L'entrée est à côté du parking à vélos». Det er den bestemte indgang, som taleren forklarer placeringen af. Formen står først i sætningen som det, der beskrives.
à «à» bruges flere steder i dialogen: i «à côté du parking à vélos» markerer det placering ved siden af, i «à vélo» transportmiddel, og i «à l'intérieur» bevægelse ind eller placering indenfor. Betydningen afhænger derfor af det faste udtryk, det indgår i. Lær især disse konstruktioner sammen med deres efterfølgende ord.
côté «côté» betyder «side» i udtrykket «à côté du parking à vélos». Hele udtrykket betyder «ved siden af», så «côté» bidrager til billedet af en side eller placering. Brug «à côté de» foran det sted eller den ting, som noget ligger ved siden af.
du «du» betyder her «af den» i «à côté du parking à vélos» og er sammentrækningen af «de» og «le». Det står foran «parking» efter udtrykket «à côté». Formen bruges, når «de» efterfølges af den bestemte artikel «le».
parking «parking» betyder «parkeringsområde» i «le parking à vélos». Her er det området, hvor cyklerne kan stå. Brug ordet sammen med en artikel og eventuelt en nærmere beskrivelse af, hvad der parkeres der.
vélos «vélos» betyder «cykler» i «le parking à vélos». Det beskriver, at parkeringsområdet er beregnet til cykler. Formen står efter «à» i navnegruppen «parking à vélos».
Beaucoup «Beaucoup» betyder «mange» i «Beaucoup de gens sont venus à vélo». Det angiver en stor mængde mennesker. Efter «beaucoup» står «de» før det, der tælles eller beskrives.
de «de» har forskellige funktioner i dialogen: i «hôtel de ville» forbinder det udtrykket med «ville», i «Beaucoup de gens» står det efter et mængdeord, og i «près de l'entrée» følger det præpositionsudtrykket. Betydningen skal derfor læses sammen med den konstruktion, det indgår i.
gens «gens» betyder «mennesker» eller «folk» i «Beaucoup de gens sont venus à vélo». Det er de personer, der kom til rådhuset. Brug det efter «beaucoup de», når du taler om mange mennesker.
sont «sont» betyder her «er» og fungerer sammen med «venus» i «Beaucoup de gens sont venus à vélo». Sammen fortæller de, at menneskerne kom. Formen står efter subjektet «Beaucoup de gens» og før «venus».
venus «venus» betyder «kommet» i «Beaucoup de gens sont venus à vélo». Det er en form af «venir» og bruges sammen med «sont» for at beskrive menneskenes ankomst. Brug formen sammen med den tilhørende hjælpeform, når du fortæller, at nogen er kommet.
vélo «vélo» betyder «cykel» i udtrykket «à vélo». Hele udtrykket betyder «på cykel» eller «med cykel» og beskriver transportmåden. Brug «à vélo», når du fortæller, at nogen kommer eller rejser på cykel.
C'est «C'est» betyder «det er» i «C'est logique». Det bruges her til at give en kort vurdering af den foregående forklaring om at komme på cykel. Brug konstruktionen til at kommentere på, om noget virker logisk eller rimeligt.
logique «logique» betyder «logisk» i «C'est logique» og svarer her til «det giver mening». Det er talerens vurdering af, at mange kommer på cykel. Brug det efter «C'est», når du vil sige, at noget hænger fornuftigt sammen.
facile «facile» betyder «nem» eller «let» i «C'est plus facile que d'attendre le bus». Sammen med «plus» beskriver det cykelturen som lettere end at vente på bussen. Brug ordet efter en form af «être» til at beskrive, hvor let en handling eller situation er.
d'attendre «d'attendre» betyder «at vente» i «plus facile que d'attendre le bus». Formen består af «de» med elision foran infinitiven «attendre» og følger sammenligningen. Brug den, når en handling står som det, der sammenlignes med en anden handling.
bus «bus» betyder «bus» i «d'attendre le bus». Det er det transportmiddel, som man ellers skulle vente på. Her står det efter den bestemte artikel «le» som genstand for «attendre».
La «La» betyder «den» i «La prochaine fois» og er den bestemte artikel foran «fois». Sammen peger det på den næste lejlighed, hvor de kan komme. Artiklen står foran navneordet og dets beskrivelse.
prochaine «prochaine» betyder «næste» i «La prochaine fois». Det beskriver den kommende lejlighed eller gang. Formen står foran «fois» og bruges her som en del af det faste tidsudtryk «la prochaine fois».
fois «fois» betyder «gang» i «La prochaine fois». Hele udtrykket betyder «næste gang» og angiver en fremtidig lejlighed. Brug ordet sammen med en bestemmelse, når du taler om en bestemt gang eller lejlighed.
nous «nous» betyder «vi» i «nous pourrions aussi venir à vélo» og viser, at forslaget gælder begge talere. Det står foran verbet «pourrions». Brug det som subjekt, når du taler om dig selv sammen med andre.
pourrions «pourrions» betyder «kunne» i «nous pourrions aussi venir à vélo» og udtrykker et muligt forslag til næste gang. Det er en form af «pouvoir» efter «nous» og står foran infinitiven «venir». Brug mønstret, når du foreslår, hvad I muligvis kan gøre.
aussi «aussi» betyder «også» i «nous pourrions aussi venir à vélo». Det føjer denne mulighed til det, der allerede er blevet sagt om at komme på cykel. Det står her mellem verbet «pourrions» og infinitiven «venir».
venir «venir» betyder «komme» i «venir à vélo». Det står som infinitiv efter «pourrions» og beskriver den foreslåede bevægelse til rådhuset. Brug det efter et modalverbum, når du taler om at komme et sted hen.
Comme «Comme» er i «Comme ça» en del af udtrykket «på den måde» eller «sådan». Det henviser til den foreslåede plan om at komme på cykel og kunne lade cyklerne stå tæt på indgangen. Lær udtrykket sammen med «ça», fordi betydningen her kommer fra helheden.
ça «ça» betyder «det» eller «sådan» i «Comme ça». Sammen med «Comme» henviser det til den måde, den foregående plan kan gennemføres på. Brug «Comme ça», når du forklarer, at noget kan gøres på den netop nævnte måde.
pouvons «pouvons» betyder «kan» i «nous pouvons laisser les vélos près de l'entrée». Det udtrykker, at talerne har mulighed for at efterlade cyklerne et bestemt sted. Det er en form af «pouvoir» efter «nous» og står foran infinitiven «laisser».
laisser «laisser» betyder her «lade» eller «efterlade» i «laisser les vélos près de l'entrée». Det tager «les vélos» som det, der efterlades, og «près de l'entrée» som placeringen. Brug konstruktionen, når du fortæller, at noget bliver stående et bestemt sted.
les «les» betyder «de» i «les vélos» og er den bestemte artikel i flertal. Den viser, at talerne mener de konkrete cykler, de har med. Artiklen står foran navneordet «vélos».
près «près» betyder «nær» eller «tæt på» i «près de l'entrée». Sammen med «de» danner det et præpositionsudtryk, der angiver placering tæt ved noget. Brug «près de» foran det sted eller den genstand, som noget er tæt på.
Pour «Pour» betyder «for» i det faste tidsudtryk «Pour l'instant», som her betyder «lige nu» eller «for øjeblikket». Det begrænser forslaget til den aktuelle situation. Brug hele udtrykket, når du taler om, hvad der gælder nu, men måske ikke senere.
l'instant «l'instant» betyder «øjeblikket» i «Pour l'instant». Sammen med «Pour» betyder udtrykket «for øjeblikket» eller «lige nu». Formen står efter «Pour» og bruges til at angive det aktuelle tidspunkt.
allons «allons» betyder her «lad os gå» i «allons à l'intérieur». Det fungerer som en opfordring til, at talerne går ind sammen. Det er en form af «aller» rettet til «nous» og bruges til fælles forslag eller opfordringer.
l'intérieur «l'intérieur» betyder «indenfor» i «allons à l'intérieur». Sammen med «à» angiver det retningen ind i bygningen. Brug «à l'intérieur», når du vil sige, at nogen går eller befinder sig indenfor.
et «et» betyder «og» i «allons à l'intérieur et trouvons le bon guichet». Det forbinder to fælles handlinger: at gå ind og finde skranken. Brug det mellem handlinger eller ting, der hører sammen.
trouvons «trouvons» betyder her «lad os finde» i «trouvons le bon guichet». Det er en fælles opfordring til den næste handling efter at gå ind. Formen er knyttet til «nous» og står foran det, der skal findes.
bon «bon» betyder her «rigtige» i «le bon guichet». Det udpeger den skranke, som er den korrekte for deres ærinde, ikke bare en skranke, der er god. Brug det foran et navneord, når du vil vælge den passende mulighed.
guichet «guichet» betyder «skranke» eller «ekspeditionsluge» i «le bon guichet». Det er det sted på rådhuset, som talerne skal finde. Brug ordet sammen med en artikel og eventuelt en beskrivelse af, hvilken skranke det er.

Grammatikpunkter

beaucoup de + nom

beaucoup de gens

bo-ku dø zjan

mange mennesker

Efter beaucoup bruger fransk de foran et substantiv: beaucoup de gens.

plus + adjectif

plus beau

ply bo

smukkere

Sammenligning dannes med plus foran adjektivet: plus beau betyder smukkere.

Fransk Ordforråd

à côté de Præposition
a ko-te dø ved siden af

à côté du parking

bâtiment Substantiv
ba-ti-man bygning

Le bâtiment

beau Adjektiv
bo smuk, pæn

plus beau

beaucoup de Frase
bo-ku dø mange, en masse

Beaucoup de gens

encore Adverbium
an-kor endnu

encore jamais

entrée Substantiv
an-tre indgang

L'entrée

entrer Verbum
an-tre gå ind entré

entré dans cet hôtel de ville

hôtel de ville Frase
o-tæl dø vil rådhus

cet hôtel de ville

jamais Adverbium
zja-mæ aldrig

encore jamais

parking à vélos Frase
par-king a ve-lo cykelparkering

le parking à vélos

penser Verbum
pan-se tænke, forvente pensais

que je ne le pensais

plus beau Adjektiv
ply bo smukkere, pænere

Le bâtiment est plus beau

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Det giver mening.

Vis SvarC'est logique.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

aldrig

Vis Svarjamais

tænke, forvente

Vis Svarpensais

gå ind

Vis Svarentré

smuk, pæn

Vis Svarbeau