Tilmelding til en gåtur | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ça coûte combien pour participer à la marche ?

   Hvor meget koster det at deltage i gåarrangementet?

   Ça

   det

   coûte

   koster

   combien

   hvor meget

   participer

   deltage

   marche

   gåarrangement

   Uddybende forklaring

   Ça betyder her “det” i en formulering om en pris. Formen ændrer sig ikke efter et bestemt navneord; i andre sammenhænge kan ça også betyde “det” eller “det dér” som et henvisende pronomen. coûte er nutidsformen af coûter, “at koste”. Den bruges her i 3. person ental sammen med subjektet ça: ça coûte. Eksempel: Ça coûte cher. — “Det er dyrt.” combien spørger om en mængde eller et beløb: “hvor meget” eller “hvor mange”. Her spørger det specifikt om prisen. Eksempel: Ça coûte combien ? — “Hvor meget koster det?” participer er infinitiven af verbet “at deltage”. Med à bruges verbet om at deltage i noget: participer à. I ytringen står infinitiven efter pour, som angiver formålet: pour participer à ... — “for at deltage i ...”. Eksempel: Je participe à la réunion. — “Jeg deltager i mødet.” marche er her navneordsleddet for den aktivitet, man vil deltage i. marche kan i andre sammenhænge betyde “gang” eller “gåtur”, men den faste oversættelse og konteksten viser her et gåarrangement. Artiklen la markerer hunkøn ental; den betyder ikke i sig selv “én”. Samlet er strukturen Ça coûte combien pour + infinitiv ... ?: “Hvor meget koster det at ...?” pour participer à la marche angiver, hvad betalingen gælder: at deltage i gåarrangementet. Derfor spørger hele ytringen: “Hvor meget koster det at deltage i gåarrangementet?” Formen er samtalepræget; en mere formel variant kan være Combien coûte la participation à la marche ?.

2. C'est gratuit pour les habitants de la ville.

   Det er gratis for folk, der bor i byen.

   C'est

   det er

   gratuit

   gratis

   pour

   for

   habitants

   beboere

   ville

   by

   Uddybende forklaring

   C'est er en sammentrækning af ce og est. ce er et neutralt demonstrativt pronomen, og est er tredje person ental af être (“at være”). Her giver kombinationen betydningen “det er”, uden at den præcise reference til “det” behøver at være angivet i selve sætningen. Mønstret c'est + adjektiv er meget brugbart: C'est facile. = “Det er nemt.” gratuit betyder her, at der ikke skal betales. Det er et adjektiv i hankøn ental: grundformen er gratuit, mens den feminine form er gratuite, og flertalsformerne er gratuits og gratuites. I C'est gratuit står adjektivet i den viste hankøns- og entalsform i konstruktionen med c'est. pour betyder “for” og indleder her den gruppe, som tilbuddet gælder for. Det kan bruges på samme måde i C'est gratuit pour les enfants. = “Det er gratis for børnene.” habitants er flertal af habitant, “en person, der bor et sted”. Den viste form er hankøn flertal; den feminine flertalsform er habitantes. Artiklen les markerer flertal, men siger ikke i sig selv, om gruppen består af mænd, kvinder eller begge dele. Her betyder les habitants de la ville “folk, der bor i byen”. ville betyder “by” og er et navneord i hunkøn ental. I de la ville præciserer det, hvor disse beboere bor; i denne sammenhæng svarer hele forbindelsen til “i byen”. ville kan også bruges i La ville est grande. = “Byen er stor.” Samlet bliver C'est gratuit til “Det er gratis”, og pour les habitants de la ville til “for folk, der bor i byen”. Hele ytringen betyder derfor: “Det er gratis for folk, der bor i byen.”

3. Nous voudrions nous inscrire ensemble.

   Vi vil gerne tilmelde os sammen.

   voudrions

   ville gerne

   nous inscrire

   tilmelde os

   ensemble

   sammen

   Uddybende forklaring

   voudrions er en bøjet form af vouloir, “at ville/ønske”. Endelsen -ions viser 1. person flertal i conditionnel présent: nous voudrions = “vi ville gerne”. Her bruges formen til et høfligt ønske, ikke som en påstand om, at tilmeldingen allerede sker. Sammenlign nous voulons = “vi vil” med nous voudrions = “vi vil gerne/vi kunne tænke os”. Eksempel: Nous voudrions réserver une table. — “Vi vil gerne reservere et bord.” nous inscrire består af infinitiven inscrire og det refleksive pronomen nous. Inscrire betyder her “tilmelde/registrere”, og nous inscrire betyder “tilmelde os”. Pronomenet viser, at “vi” både er dem, der foretager handlingen, og dem, der bliver tilmeldt. Efter voudrions står verbet i infinitiv: Nous voudrions inscrire... ville betyde “Vi vil gerne tilmelde ...”, hvor noget andet er genstanden, mens Nous voudrions nous inscrire betyder “Vi vil gerne tilmelde os”. Eksempel: Ils veulent s'inscrire au cours. — “De vil tilmelde sig kurset.” ensemble betyder “sammen” og tilføjer, at tilmeldingen foretages som en fælles handling. Det ændrer ikke på, hvem nous henviser til; det beskriver måden eller samlingen omkring handlingen. Eksempel: Nous travaillons ensemble. — “Vi arbejder sammen.” Samlet betyder Nous voudrions nous inscrire ensemble.: “Vi vil gerne tilmelde os sammen.” Mønstret kan genbruges som Nous voudrions + infinitiv for “Vi vil gerne ...”; med et refleksivt verbum sættes nous foran infinitiven, som i Nous voudrions nous inscrire. I den givne situation passer det med, at de derefter skal skrive deres oplysninger på formularen.

4. Écrivez vos noms, adresses et numéros de téléphone sur ce formulaire, s'il vous plaît.

   Skriv venligst jeres navne, adresser og telefonnumre på denne formular.

   Écrivez

   skriv

   vos

   jeres

   noms

   navne

   adresses

   adresser

   numéros de téléphone

   telefonnumre

   ce

   denne

   formulaire

   formular

   s'il vous plaît

   venligst

   Uddybende forklaring

   Écrivez betyder her “skriv” og er imperativ af écrire (“at skrive”) til vous. Den samme form bruges også som nutidsform med vous: vous écrivez = “I skriver”. Her er den en høflig opfordring til flere personer eller til én person i høflig tiltale. vos betyder “jeres” i denne sætning. Det er et fransk ejestedord for flere ejede ting; det ændrer ikke form efter ejernes køn, men formen vos bruges foran et navneord i flertal. Sammenlign votre nom (“jeres navn”) med vos noms (“jeres navne”). noms betyder “navne” her. Grundformen er nom (“navn”), og -s markerer flertal i skriften. adresses betyder “adresser”; grundformen er adresse, og også her er -s flertalsmarkøren. Eksempel: Écrivez votre adresse. — “Skriv jeres adresse.” numéros de téléphone betyder “telefonnumre”. numéros er flertal af numéro (“nummer”); det er dette ord, der bærer flertallet. de téléphone præciserer, hvilken slags numre der menes: telefonnumre. téléphone står i ental i denne faste navneordsforbindelse, selv om numéros står i flertal. ce betyder “denne” her og står foran formulaire, som er hankøn ental. Demonstrativet til hankøn ental er ce, mens andre former blandt andet er cette foran hunkøn ental og ces foran flertal. Det er altså formulaire, der bestemmer den relevante form, ikke ce alene. formulaire betyder “formular” og er et hankønsord i ental. I forbindelsen ce formulaire betyder det “denne formular”. Flertalsformen er formulaires. s'il vous plaît er den høflige konstruktion “venligst”. Den står her som en høflig tilføjelse til opfordringen og ændrer ikke selve handlingen, der udtrykkes af Écrivez. Samlet består ytringen af opfordringen Écrivez, genstanden vos noms, adresses et numéros de téléphone, stedangivelsen sur ce formulaire (“på denne formular”) og den høflige tilføjelse s'il vous plaît. Den samlede betydning er: “Skriv venligst jeres navne, adresser og telefonnumre på denne formular.”

5. Devons-nous aussi ajouter une adresse e-mail ?

   Skal vi også skrive en e-mailadresse?

   Devons-nous

   skal vi

   aussi

   også

   ajouter

   tilføje

   adresse e-mail

   e-mailadresse

   Uddybende forklaring

   Devons-nous betyder her “skal vi”. Det er en spørgende inversion: devons er nutidsformen af devoir for nous, og nous betyder “vi”. I en almindelig konstatering står rækkefølgen typisk nous devons; i spørgsmålet står verbet før pronomenet: Devons-nous ... ?. Devoir kan udtrykke nødvendighed eller det, man forventes at gøre; her svarer betydningen til “skal”. aussi betyder “også” og føjer dette punkt til noget andet, der allerede er nævnt. Det ændrer ikke, hvem der skal udføre handlingen. ajouter betyder “tilføje” eller “skrive med som et ekstra punkt” i denne sammenhæng. Det er infinitiven, som står efter devons-nous: devoir + infinitiv bruges til at angive, hvad man skal gøre. Eksempel: Nous devons remplir le formulaire. — “Vi skal udfylde formularen.” adresse e-mail betyder “e-mailadresse”. adresse er et feminint substantiv; den bestemte form er l’adresse, og en ubestemt form er une adresse. e-mail præciserer typen af adresse. I fransk kan man også møde adresse électronique med samme grundbetydning. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Devons-nous (“skal vi”) + aussi (“også”) + ajouter (“tilføje”) + une adresse e-mail (“en e-mailadresse”). Derfor betyder hele sætningen: “Skal vi også skrive en e-mailadresse?”

6. Cette partie est facultative.

   Den del er valgfri.

   Cette

   denne

   partie

   del

   est

   er

   facultative

   valgfri

   Uddybende forklaring

   Cette betyder her “denne” og er en demonstrativ bestemmelse. Den står i femininum ental, fordi den bestemmer partie; formen for maskulinum ental er ce, mens femininum ental er cette. Eksempel: Cette question est simple. — “Dette spørgsmål er enkelt.” partie betyder her “del”. Substantivet er feminint: une partie. Det kan bruges om en del af en helhed, for eksempel une partie du livre — “en del af bogen”. est er nutidsformen af être (“at være”) i tredje person ental. Den bruges med et entalssubjekt som cette partie. Andre nyttige former er je suis (“jeg er”) og nous sommes (“vi er”). Eksempel: La partie est importante. — “Delen er vigtig.” facultative betyder “valgfri” i denne sætning. Det er den feminine entalsform af adjektivet facultatif; maskulinum ental er facultatif, femininum ental facultative, maskulinum flertal facultatifs og femininum flertal facultatives. Adjektivet bøjes altså efter det ord, det beskriver. Eksempel: Cette étape est facultative. — “Dette trin er valgfrit.” Samlet består sætningen af demonstrativ bestemmelse + substantiv + être + beskrivende adjektiv: Cette partie (“denne del”) + est (“er”) + facultative (“valgfri”). Den samlede betydning er: “Den del er valgfri.”

7. Qu'est-ce que vous allez envoyer si nous ajoutons une adresse e-mail ?

   Hvad vil I sende, hvis vi tilføjer en e-mailadresse?

   Qu'est-ce que

   hvad …?

   vous allez

   I vil

   envoyer

   sende

   ajoutons

   tilføjer

   adresse e-mail

   e-mailadresse

   Uddybende forklaring

   Qu'est-ce que betyder her “hvad”, som indleder et spørgsmål om det, der skal sendes. Det er en fast spørgekonstruktion: Qu'est-ce que vous lisez ? betyder “Hvad læser I?”. que står foran est som qu' på grund af elision; apostroffen er en del af den observerede skrivemåde. vous allez viser her “I vil” i betydningen en nær fremtid. allez er formen af aller for vous; vous kan også bruges om én høfligt tiltalt person, men den faste oversættelse identificerer her deltageren som flere personer. Sammen med et infinitiv danner aller + infinitiv futur proche: Vous allez partir betyder “I skal til at tage af sted” eller “I vil tage af sted”. envoyer betyder “at sende”. Det er infinitivformen, som står efter allez; det er allez, ikke envoyer, der bærer person- og talformen i denne konstruktion. Eksempel: Nous allons envoyer le document. — “Vi vil sende dokumentet.” ajoutons betyder her “tilføjer”. Formen hører til verbet ajouter og er nutidsformen for nous: nous ajoutons. Efter si bruges denne nutidsform til at opstille betingelsen; den betyder ikke i sig selv, at tilføjelsen allerede er sket. Eksempel: Si nous ajoutons une ligne, le texte change. — “Hvis vi tilføjer en linje, ændrer teksten sig.” adresse e-mail betyder “e-mailadresse”. adresse er substantivet for en adresse, mens e-mail nærmere angiver typen. Den sammensatte nominalgruppe kan genbruges med andre typer, for eksempel adresse postale — “postadresse”. Samlet spørger Qu'est-ce que vous allez envoyer “Hvad vil I sende?”. Betingelsesleddet si nous ajoutons une adresse e-mail betyder “hvis vi tilføjer en e-mailadresse”. Hele ytringen bliver derfor: “Hvad vil I sende, hvis vi tilføjer en e-mailadresse?”

8. Nous enverrons le programme du prochain événement.

   Vi sender programmet for det næste arrangement.

   Nous

   vi

   enverrons

   vil sende

   programme

   program

   du

   for det

   prochain

   næste

   événement

   arrangement

   Uddybende forklaring

   Nous betyder her “vi” og er subjektet, altså den gruppe der skal sende noget. Det er et personligt pronomen i 1. person flertal. Til sammenligning betyder je “jeg”, mens vous kan betyde “I” eller høfligt “De” afhængigt af sammenhængen. enverrons betyder “sender” med fremtidsbetydning: “vil sende”. Formen kommer af grundformen envoyer (“sende”) og er futur simple i 1. person flertal. Mønstret er nous enverrons = “vi vil sende”. I nutid hedder det nous envoyons = “vi sender”, så endelsen og stammen viser forskellen i tid. Eksempel: Nous enverrons un message demain. — “Vi sender en besked i morgen.” programme betyder “program”. I den fulde nominalgruppe står det med artiklen le: le programme = “programmet”. le er den bestemte artikel for et maskulint entalssubstantiv; her behandles programmet som et bestemt program. du er sammentrækningen af de + le. Her betyder det “for det” i forbindelsen le programme du prochain événement: programmet for det næste arrangement. Det er ikke en selvstændig bøjningsform af programme, men en form af præpositionen de sammen med den bestemte artikel le. prochain betyder “næste”. Det er et tillægsord, som står foran événement og bøjes, så det passer til dette maskuline substantiv i ental. Grundformen er prochain; den feminine entalsform er prochaine, og flertalsformer får normalt -s, som i prochains og prochaines. Eksempel: le prochain train — “det næste tog”. événement betyder “arrangement” eller “begivenhed”. Det er et maskulint substantiv i ental, hvilket ses i le prochain événement. Accenttegnet er en del af den korrekte stavemåde. Eksempel: un événement important — “et vigtigt arrangement”. Samlet består sætningen af subjektet Nous, den fremtidige verbumsform enverrons, objektet le programme og præpositionsforbindelsen du prochain événement. Den betyder derfor: “Vi sender programmet for det næste arrangement.”