Sende en rapportfil | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Le rapport est prêt ?

   Er rapporten klar?

   rapport

   rapport

   prêt

   klar

   Uddybende forklaring

   rapport betyder her «rapport». Substantivet er hankøn: un rapport, bestemt form le rapport. Den bestemte artikel viser, at der henvises til en bestemt rapport, ikke at der tælles én rapport. est er 3. person ental i nutid af être («at være»). Det bruges her om rapportens tilstand og forbindes med tillægsordet prêt. prêt betyder her «klar» eller «færdig». Det er tillægsordets hankønsform i ental og passer til rapport, som er hankøn ental. Den tilsvarende hunkønsform er prête, for eksempel i La tâche est prête — «Opgaven er klar». Sammen danner est og prêt mønstret être + tillægsord: Le rapport est prêt — «Rapporten er klar». Som spørgsmål kan den samme franske ordstilling bruges med spørgende intonation: Le rapport est prêt ? betyder «Er rapporten klar?». Hele spørgsmålet spørger om rapportens aktuelle tilstand; det tilføjer ikke i sig selv oplysninger om, hvem der har gjort den klar.

2. Il est presque prêt.

   Den er næsten klar.

   Il

   den

   est

   er

   presque

   næsten

   prêt

   klar

   Uddybende forklaring

   Il betyder her “den” som subjekt. Det er et fransk personligt pronomen i ental, hankøn, 3. person. Den konkrete genstand er ikke navngivet i selve sætningen; pronomenets form viser grammatisk køn og tal, ikke nødvendigvis noget om genstandens naturlige køn. est er en form af grundverbet être (“at være”). est er nutid, 3. person ental: il est = “den er” eller “han er”. Andre nyttige former er for eksempel je suis (“jeg er”) og ils sont (“de er”). presque betyder “næsten” og begrænser graden: noget er tæt på at være sådan, men udsagnet siger ikke, at det allerede er helt sådan. Det står her før adjektivet prêt. Eksempel: Il est presque terminé. — “Den er næsten færdig.” prêt betyder her “klar” eller “parat”. Det er adjektivet i hankøn, ental og står derfor i formen prêt. Den feminine entalsform er prête, som i Elle est prête. — “Hun/den er klar.” Flertalsformer er prêts (hankøn eller blandet gruppe) og prêtes (feminint flertal). Adjektivet har grundformen prêt; est er ikke dets bøjningsform, men verbet “at være”. Sætningen samles sådan: Il est angiver, at et entalsreferent er, presque dæmper graden, og prêt angiver egenskaben. Hele betydningen er derfor: “Den er næsten klar.”

3. Envoie-moi le fichier quand il est prêt, s'il te plaît.

   Send mig venligst filen, når den er klar.

   Envoie-moi

   send mig

   fichier

   fil

   quand

   når

   prêt

   klar

   s'il te plaît

   venligst

   Uddybende forklaring

   Envoie-moi betyder her “send mig”. Envoie er imperativ af envoyer (“at sende”) til én person, og moi er objektpronomenet “mig”. I en positiv imperativ står objektpronomenet efter verbet og forbindes med en bindestreg: Envoie-moi ! = “Send mig!” Til sammenligning står pronomenet før verbet i en almindelig sætning: Tu m'envoies le fichier. = “Du sender mig filen.” fichier betyder “fil”. Det er et hankønsord: un fichier = “en fil”, le fichier = “filen”. I den faste sætning står le foran ordet; den bestemte artikel viser, at der menes en bestemt fil, men artiklen angiver ikke i sig selv et antal. Eksempel: J'ouvre le fichier. = “Jeg åbner filen.” quand betyder “når” og indleder her en tidsledsætning. Mønstret quand + sætning kan bruges til at angive, hvornår noget skal ske: Je t'appelle quand je suis prêt. = “Jeg ringer til dig, når jeg er klar.” prêt betyder “klar” i denne brug. Det er et beskrivende adjektiv, og formen er hankøn ental. Her passer den med il, som ifølge oversættelsen henviser til filen: le fichier ... il ... prêt. Den tilsvarende hunkønsform er prête, for eksempel La page est prête. = “Siden er klar.” Adjektivets grundform er prêt; prête er ikke en form af substantivet, men den feminine bøjningsform af adjektivet. S'il te plaît betyder “venligst” eller “vær sød”. Det er en fast høflighedsform, som gør anmodningen venligere. te henvender sig til én person i den uformelle tiltale. Ved høflig eller flertallig tiltale bruges s'il vous plaît i stedet. Samlet består ytringen af imperativen Envoie-moi (“send mig”), den bestemte genstand le fichier (“filen”), tidsledsætningen quand il est prêt (“når den er klar”) og høflighedsformen s'il te plaît (“venligst”). Hele betydningen er derfor: “Send mig venligst filen, når den er klar.”

4. Je viens de finir la dernière page.

   Jeg er lige blevet færdig med den sidste side.

   Je viens de

   jeg er lige blevet

   finir

   at blive færdig med

   dernière

   sidste

   page

   side

   Uddybende forklaring

   Je viens de er en fast fransk konstruktion for den nære fortid: venir de + infinitiv betyder, at noget netop er sket. Her er viens nutidsformen af venir i 1. person ental sammen med subjektet Je; de efterfølges af infinitiven. Mønstret kan genbruges sådan: Je viens de rentrer. — “Jeg er lige kommet hjem.” finir er infinitiven “at afslutte” eller “at blive færdig med”. Efter venir de står verbet i infinitiv, så det er finir, der angiver selve handlingen. I denne sætning tager det objektet la dernière page: handlingen er at blive færdig med siden. En anden almindelig form er Je finis la page. — “Jeg er ved at afslutte siden.” Her er finis nutidsformen af finir, ikke infinitiven. dernière betyder her “sidste”. Det er den feminine form af adjektivet dernier, fordi det beskriver page, som er et feminint fransk substantiv. Formen ændres altså både efter grammatisk køn og tal: dernier (maskulin ental), dernière (feminin ental), derniers (maskulin flertal), dernières (feminin flertal). I la dernière page står adjektivet mellem artiklen og substantivet. page betyder “side”. Det er et feminint substantiv: une page — “en side”, la page — “siden”. Her gør la og den feminine form dernière det muligt at se, at der tales om én bestemt side, nemlig den sidste. Samlet betyder Je viens de finir la dernière page.: “Jeg er lige blevet færdig med den sidste side.” Konstruktionen Je viens de finir udtrykker, at afslutningen netop er sket, mens la dernière page angiver, hvad der blev afsluttet.

5. J'en ai besoin avant le début de la réunion.

   Jeg har brug for den, før mødet begynder.

   J'en ai besoin

   Jeg har brug for den

   avant

   før

   le début

   begyndelsen

   réunion

   møde

   Uddybende forklaring

   J'en ai besoin betyder her "jeg har brug for den". Det er en fast, meget nyttig fransk konstruktion: avoir besoin de = "at have brug for". ai er første person ental nutid af avoir ("at have"), så J'ai besoin de ... betyder "jeg har brug for ...". en står foran verbet og erstatter her de plus det, man har brug for. Den faste danske oversættelse angiver referencen som "den". Eksempel: J'en ai besoin aujourd'hui. — "Jeg har brug for den i dag." Konstruktionen er ikke det samme som blot avoir, der betyder "have" uden nødvendigvis at udtrykke behov. avant betyder "før" og indleder her en tidsangivelse. Mønstret avant + navneord kan bruges om noget, der sker tidligere end en begivenhed: avant le travail — "før arbejdet". Når man vil sige "før at ..." med en hel handling, bruges ofte avant que efterfulgt af en ledsætning; det er en anden konstruktion end avant le début i denne sætning. le début betyder "begyndelsen". début er navneordet "begyndelse/start", og le er den bestemte artikel i ental. Det nyttige modsætningspar er le début — "begyndelsen" og la fin — "slutningen". Eksempel: Le début du film est calme. — "Filmens begyndelse er rolig." Her er du film en nærmere angivelse af, hvad begyndelsen hører til. réunion betyder her "møde" i betydningen en planlagt samling. réunion er et hunkønsnavneord, så den bestemte entalsform er la réunion; ental alene afgør ikke grammatisk køn. Flertalsformen er les réunions. Eksempel: La réunion commence à neuf heures. — "Mødet begynder klokken ni." Sammen betyder J'en ai besoin avant le début de la réunion: "Jeg har brug for den, før mødet begynder." avant le début de la réunion betyder ordret "før begyndelsen af mødet" og fungerer samlet som tidsangivelse for behovet. Sætningen angiver ikke, hvad genstanden konkret er.

6. Je joins le nouveau fichier maintenant.

   Jeg vedhæfter den nye fil nu.

   joins

   vedhæfter

   nouveau

   ny

   fichier

   fil

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   joins betyder her “vedhæfter”. Det er 1. person ental i nutid af joindre (“at vedhæfte” eller “at tilføje”). I sætningen viser Je hvem der udfører handlingen, mens joins er den form, der passer til dette subjekt. Eksempel: Je joins le document. — “Jeg vedhæfter dokumentet.” nouveau betyder “ny”. Formen står i maskulinum ental og passer til fichier, som er et maskulint substantiv: le nouveau fichier. Formen ændres efter substantivets grammatiske køn og tal: nouvelle bruges med et feminint substantiv i ental, mens nouveaux og nouvelles er flertalsformer. Eksempel: une nouvelle version — “en ny version.” fichier betyder “fil”. Det er et maskulint substantiv, hvilket blandt andet ses i le fichier og i formen nouveau foran det. Et nyttigt genbrugsmønster er le fichier (“filen”) eller un fichier (“en fil”); artiklen angiver her substantivets bestemte eller ubestemte form, ikke i sig selv et bestemt antal. maintenant betyder “nu” og angiver, at handlingen foregår på dette tidspunkt. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form. Eksempel: Je commence maintenant. — “Jeg begynder nu.” Samlet består ytringen af subjektet Je, nutidsformen joins, det direkte objekt le nouveau fichier (“den nye fil”) og tidsadverbiet maintenant. Den samlede betydning er derfor: “Jeg vedhæfter den nye fil nu.”

7. Je vais le vérifier tout de suite.

   Jeg vil tjekke den med det samme.

   Je vais

   jeg vil

   le

   den

   vérifier

   tjekke

   tout de suite

   med det samme

   Uddybende forklaring

   Je vais består af je (“jeg”) og den bøjede form vais af verbet aller (“at gå”). Sammen med et infinitiv fungerer aller her som en nær fremtid: je vais vérifier betyder “jeg vil tjekke” eller mere direkte “jeg skal til at tjekke”. Det er ikke nødvendigt at oversætte det som fysisk bevægelse i denne brug. Eksempel: Je vais répondre. — “Jeg vil svare.” le er et direkte objektspronomen i hankøn ental. Her henviser det, i overensstemmelse med oversættelsen og den afgrænsede kontekst, til filen: “den”. Fransk placer­er dette pronomen foran infinitiven i konstruktionen Je vais le vérifier; det står altså efter vais, men før vérifier. Formen le viser grammatisk hankøn og ental, mens den tilsvarende form for et hunkønsobjekt er la. Eksempel: Je vais la vérifier. — “Jeg vil tjekke den” (om et hunkønsord). vérifier er infinitiven, altså grundformen, med betydningen “at tjekke” eller “at kontrollere”. Efter vais står verbet i infinitiv i stedet for at blive bøjet i person. Eksempel: Nous allons vérifier le fichier. — “Vi vil tjekke filen.” Her er allons den bøjede form af aller, mens vérifier stadig er infinitiv. tout de suite er et fast tidsudtryk, der betyder “med det samme” eller “straks”. Det angiver, at tjekket sker uden forsinkelse; det er ikke en del af verbet vérifier. Eksempel: Je réponds tout de suite. — “Jeg svarer med det samme.” Samlet bliver strukturen Je vais + objektpronomen + infinitiv + tidsudtryk: “Jeg vil tjekke den med det samme.” Den franske ordstilling placerer objektet le foran infinitiven, mens tout de suite til sidst præciserer, hvornår handlingen udføres.

8. Il devrait être dans ta boîte de réception maintenant.

   Den burde være i din indbakke nu.

   Il devrait

   den burde

   être

   være

   dans

   i

   ta

   din

   boîte de réception

   indbakke

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Il devrait kombinerer subjektpronomenet il med konditionalisformen devrait af devoir. Her udtrykker devoir ikke en fast ordre, men en forventning: “burde være”. Il er den maskuline entalsform af dette pronomen; den præcise referent fremgår ikke af selve sætningen. Être betyder “at være” og står i infinitiv. Efter en bøjet form af devoir bruges infinitiven: Il devrait être = “Den/det burde være”. Eksempel: Elle devrait arriver bientôt. — “Hun burde ankomme snart.” Dans betyder “i” eller “inde i” og angiver her placering. Det bruges til at sætte noget inde i et område eller en beholder: Le livre est dans le sac. — “Bogen er i tasken.” Ta betyder “din” foran et hunkønsord i ental. Formen følger det ejede ord, ikke ejeren: ta boîte, men ton dossier foran et hankønsord. Her markerer ta altså, at indbakken tilhører den person, der tiltales. Boîte de réception er et fast udtryk for “indbakke”. Boîte betyder ellers “æske” eller “boks”, mens de réception her specificerer funktionen. Som teknisk hverdagsord bruges udtrykket om stedet, hvor modtagne beskeder eller mails vises. Maintenant betyder “nu” og placerer situationen på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke selve placeringen, men tilføjer tidspunktet. Samlet bygges sætningen sådan op: Il devrait être = “den burde være”, dans ta boîte de réception = “i din indbakke”, og maintenant = “nu”. Hele betydningen er derfor: “Den burde være i din indbakke nu.”