En deadline, der nærmer sig | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. La date limite approche ?

   Nærmer deadline sig?

   date

   dato

   limite

   sidste

   approche

   nærmer sig

   Uddybende forklaring

   date betyder her “dato”. Substantivet er feminint: une date, la date. I udtrykket la date limite bliver betydningen samlet “deadline” eller “sidste frist” snarere end blot en hvilken som helst dato. limite betyder her “sidste” i betydningen “fastsat som grænse”. Det er et adjektiv, der står efter substantivet i date limite. Sammenlign: une date limite = “en deadline”; une date importante = “en vigtig dato”. approche er 3. person ental i nutid af verbet approcher, “at nærme sig”. Formen passer til det entalige subjekt la date limite: la date limite approche. Andre nyttige former er j’approche = “jeg nærmer mig” og nous approchons = “vi nærmer os”. Spørgsmålstegnet gør hele udsagnet til et spørgsmål: La date limite approche ? betyder “Nærmer deadline sig?” eller mere naturligt “Nærmer deadline sig?” På fransk kan en sådan ja/nej-fråga dannes med samme ordstilling som en konstatering og stigende spørgeintonation. I den nærliggende konstatering La date limite est proche. bruges i stedet est proche = “er tæt på”; begge formuleringer udtrykker, at deadline nærmer sig eller er nær, men de bruger forskellige verber. Samlet er la date limite subjektet, og approche siger, at denne deadline kommer nærmere. Derfor bliver hele betydningen: “Nærmer deadline sig?”

2. La date limite est proche.

   Deadline er tæt på.

   date limite

   frist

   proche

   tæt på

   Uddybende forklaring

   date limite betyder her “frist” eller “deadline”. date er et feminint substantiv, der alene normalt betyder “dato”. limite er adjektivet, som præciserer, at der er tale om den afsluttende frist; det står i femininum ental, så det passer til date. I flertal får man dates limites. Eksempel: La date limite est demain. — “Fristen er i morgen.” proche betyder “tæt på” eller “nær”. Her beskriver adjektivet, at fristen ligger nær i tid. Formen proche er den samme i maskulinum og femininum ental; i flertal bliver den proches. Den modsatte betydning er loin — “langt væk”. Eksempel: La gare est proche. — “Stationen er tæt på.” I hele sætningen er La den bestemte artikel i femininum ental foran date. est er nutidsformen af être (“at være”) for tredje person ental. Mønstret er La date limite est proche: “Fristen er tæt på.”

3. Alors, commençons par la partie principale.

   Så lad os starte med hoveddelen.

   Alors

   så; altså

   commençons

   lad os begynde

   partie

   del

   principale

   vigtigste; hoved-

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som en overgang til det, taleren foreslår nu. Det kan også bruges i andre sammenhænge som “altså” eller “nå”, men her er betydningen en enkel overgang. commençons kommer fra infinitiven commencer (“begynde”). Formen er 1. person flertal i imperativ: den svarer til “lad os begynde” og inkluderer taleren og mindst én anden person. Imperativformen bruges til et forslag eller en opfordring. Eksempel: Commençons maintenant. — “Lad os begynde nu.” partie er et feminint substantiv, der her betyder “del” eller “afsnit”. Det kan bruges om en del af en helhed: la première partie — “den første del”. Det bestemte kendeord la og adjektivet principale passer grammatisk til dette feminine entalssubstantiv. principale er den feminine entalsform af adjektivet principal, “vigtigste” eller “hoved-”. Adjektivet bøjes altså efter partie: principal med et maskulint entalssubstantiv, men principale med et feminint entalssubstantiv. Eksempel: le point principal — “det vigtigste punkt”; la raison principale — “den vigtigste grund”. Sætningen er bygget sådan: Alors + commençons udtrykker forslaget “så lad os begynde”, og par angiver, hvad man begynder med. la partie principale betyder “hoveddelen”. Samlet bliver betydningen derfor: “Så lad os starte med hoveddelen.”

4. Tu veux t'en occuper maintenant ?

   Vil du tage dig af det nu?

   Tu

   du

   veux

   vil

   t'en occuper

   tage dig af det

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Tu er den uformelle entalsform for “du” og bruges her som subjekt for den person, der tiltales. Sammenlign tu med vous, som kan bruges høfligt til én person eller til flere personer. Eksempel: Tu viens demain ? betyder “Kommer du i morgen?” veux er nutidsformen af vouloir (“at ville”) for tu: je veux, tu veux. Her står vouloir foran infinitiven s’occuper og udtrykker, hvad personen vil eller er indstillet på at gøre. Eksempel: Tu veux commencer ? betyder “Vil du begynde?” t’en occuper er en genbrugelig form af konstruktionen s’occuper de quelque chose, “tage sig af noget”. t’ er den eliderede form af det refleksive pronomen te; det passer til subjektet tu, og apostroffen skyldes, at det næste ord begynder med en vokal. en erstatter her de plus den sag eller ting, man tager sig af. occuper er infinitiven, mens den pronominale grundform er s’occuper. I denne ytring betyder hele konstruktionen “tage dig af det”. Eksempel: Je vais m’en occuper. betyder “Jeg vil tage mig af det.” maintenant er et tidsadverbium, “nu”. Det placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Nous pouvons commencer maintenant. betyder “Vi kan begynde nu.” Samlet består ytringen af subjektet Tu, veux (“vil”), infinitivkonstruktionen t’en occuper (“tage dig af det”) og tidsadverbiet maintenant (“nu”). Spørgsmålstegnet viser, at helheden er et spørgsmål: “Vil du tage dig af det nu?”

5. Je peux commencer pendant que tu vérifies le fichier.

   Jeg kan begynde, mens du tjekker filen.

   Je peux

   jeg kan

   commencer

   begynde

   pendant que

   mens

   vérifies

   tjekker

   fichier

   fil

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan”. peux er nutidsformen af pouvoir (“at kunne”) med je; den samme form skrives je peux, mens tu har tu peux. Eksempel: Je peux aider. — “Jeg kan hjælpe.” Her udtrykker formen mulighed eller evne, og den efterfølges af et verbum i infinitiv. commencer betyder “at begynde”. Det er infinitivformen, som står efter peux: Je peux commencer — “Jeg kan begynde”. Infinitivformen ændres ikke efter personen i denne konstruktion; det bøjede verbum er peux. pendant que betyder “mens” og indleder en ledsætning, hvor to handlinger foregår samtidigt. Mønstret kan genbruges som pendant que + subjekt + bøjet verbum. Eksempel: Je lis pendant que tu travailles. — “Jeg læser, mens du arbejder.” vérifies betyder her “tjekker”. Det er nutidsformen af vérifier (“at tjekke”) med tu: tu vérifies. Endelsen -es viser her anden person ental i denne verbbøjning. Eksempel: Tu vérifies la liste. — “Du tjekker listen.” fichier betyder “fil”. I den fulde tekst står substantivet som le fichier, hvor le er den bestemte artikel; det er ikke en del af det valgte citat fichier. Eksempel: J’ouvre le fichier. — “Jeg åbner filen.” Samlet består sætningen af Je peux commencer (“jeg kan begynde”) og pendant que tu vérifies le fichier (“mens du tjekker filen”). Hele betydningen er derfor: “Jeg kan begynde, mens du tjekker filen.”

6. Qu'est-ce que je dois chercher en premier ?

   Hvad skal jeg se efter først?

   Qu'est-ce que

   hvad

   je dois

   skal jeg

   chercher

   se efter; lede efter

   en premier

   først

   Uddybende forklaring

   Qu'est-ce que er den franske spørgekonstruktion “hvad …?”. Her indleder den et spørgsmål om det, der skal søges efter. Den kan genbruges i mønsteret Qu'est-ce que + subjekt + verbum?, for eksempel: Qu'est-ce que tu lis ? — “Hvad læser du?” je dois kommer fra verbet devoir og er dets nutidsform i første person ental. I denne sætning udtrykker den, hvad taleren skal eller bør gøre. Sammen med et efterfølgende infinitiv bruges mønsteret je dois + infinitiv: Je dois vérifier le fichier. — “Jeg skal tjekke filen.” chercher er infinitivformen af chercher, “at lede efter” eller “at søge efter”. Den står efter dois, fordi devoir forbindes med et andet verbum i infinitiv. Chercher beskriver selve søgningen; trouver betyder derimod “at finde” og beskriver resultatet. Eksempel: Je cherche la réponse. — “Jeg leder efter svaret.” en premier er et tids- eller rækkefølgeudtryk, der betyder “først” eller “som det første”. Det placerer søgningen før andre mulige trin. Det kan også bruges i en kort rækkefølgeangivelse: Lisez le titre en premier. — “Læs titlen først.” Samlet bliver strukturen Qu'est-ce que + je dois + chercher + en premier ?: “Hvad skal jeg lede efter først?” Spørgsmålet handler altså om, hvilket søgepunkt der bør komme først, mens je dois chercher udtrykker den nødvendige eller forventede handling.

7. Vérifie que les notes correspondent à la demande.

   Sørg for, at noterne passer til anmodningen.

   Vérifie

   Sørg for; kontrollér

   notes

   noter

   correspondent

   passer sammen; stemme overens

   à

   til

   demande

   anmodning

   Uddybende forklaring

   Vérifie er imperativ af vérifier (»at kontrollere«) i tiltale til én person med tu. Imperativen bruger her den samme verbestamme som i nutidsformen tu vérifies, men uden pronomenet tu. Eksempel: Vérifie l'adresse. — »Kontrollér adressen.« notes betyder her »noterne«. Det er flertal af det feminine substantiv note; den bestemte artikel les viser flertal. Ental er la note, flertal les notes. Eksempel: Je relis les notes. — »Jeg læser noterne igennem igen.« correspondent er nutidsformen af correspondre for tredje person flertal: ils/elles correspondent. Her er det les notes, der er grammatisk subjekt, så verbet står i flertal. Betydningen er, at noterne stemmer overens med noget. Eksempel: Ces informations correspondent à la réalité. — »Disse oplysninger stemmer overens med virkeligheden.« à er en præposition, der her indleder det, noterne skal stemme overens med. Sammen med den efterfølgende bestemte nominalgruppe danner den mønsteret correspondre à quelque chose — »stemme overens med noget«. à kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men her svarer den til »til« i oversættelsen. demande er substantivet »anmodning«. Det er feminint: la demande; i sætningen står det efter à la, altså »til anmodningen«. Det hænger sammen med verbet demander (»at anmode om; at spørge om«), men demande er her et substantiv og ikke en verbal form. Eksempel: La demande est claire. — »Anmodningen er klar.« Hele mønsteret er Vérifie que ...: »Sørg for/kontrollér, at ...«. Efter que kommer indholdet af det, der skal kontrolleres: les notes correspondent à la demande — »noterne stemmer overens med anmodningen«. Samlet betyder sætningen derfor: »Sørg for, at noterne passer til anmodningen.«

8. Ensuite, je vais écrire une courte mise à jour.

   Så skriver jeg en kort opdatering.

   Ensuite

   derefter

   je vais

   jeg skal til at

   écrire

   skrive

   courte

   kort

   mise à jour

   opdatering

   Uddybende forklaring

   Ensuite betyder her “derefter” og placerer handlingen efter noget tidligere. Det er et tidsadverbium og kan genbruges i begyndelsen af en sætning: Ensuite, je lis le rapport. — “Derefter læser jeg rapporten.” je vais består af subjektpronomenet je (“jeg”) og førsteperson ental af aller (“at gå”). Sammen med et infinitiv danner aller i nutid en nær fremtid: je vais écrire betyder “jeg vil skrive” eller mere direkte “jeg skal til at skrive”. Formen vais bruges her, fordi subjektet er je; andre personer får andre former af aller, for eksempel nous allons écrire — “vi skal til at skrive”. écrire er infinitiven “at skrive”. Den står efter den bøjede form vais, fordi den nær-fremtidskonstruktion har mønstret aller i nutid + infinitiv. Eksempel: Elle va répondre. — “Hun vil svare.” courte betyder “kort” her og beskriver mise, som er et feminint substantiv i ental. Adjektivet har derfor formen courte; grundformen er court i maskulinum ental. Sammenlign un texte court — “en kort tekst” — med une phrase courte — “en kort sætning”. Ved sammenligning bruges for eksempel plus courte — “kortere”. mise à jour er det faste franske substantivudtryk for “opdatering”. Udtrykket er feminint: une mise à jour; i flertal bliver det des mises à jour. Det er hele udtrykket, der betyder “opdatering”, ikke kun mise alene i denne sammenhæng. Sætningen bygges således op: Ensuite angiver rækkefølgen, je vais écrire udtrykker den nære fremtid, og une courte mise à jour er det, der skal skrives. Den fulde betydning er: “Derefter vil jeg skrive en kort opdatering.”

9. Quand elle est prête, on peut la partager.

   Når den er klar, kan vi dele den.

   Quand

   når

   elle

   den (femininum)

   est

   er

   prête

   klar

   on peut

   vi kan

   la

   den

   partager

   dele

   Uddybende forklaring

   Quand betyder her “når” og indleder en tidsledsætning. Mønstret Quand + sætning, sætning kan bruges til at knytte en handling til det tidspunkt, hvor noget sker: Quand il arrive, on commence. — “Når han ankommer, begynder vi.” elle er et femininum ental-pronomen. Her henviser det til den feminine opdatering, som blev nævnt lige før, og fungerer som subjekt for est. Det tilsvarende maskuline pronomen er il; valget følger det ord eller den person, pronomenet henviser til, ikke blot dets placering i sætningen. est er entalsformen i nutid af être — “at være”. Den passer til subjektet elle: elle est; med flertal bruges for eksempel elles sont. Her forbinder est subjektet med egenskaben prête. prête betyder “klar” her. Det er femininum ental af adjektivet prêt: prêt (maskulinum ental), prête (femininum ental), prêts (maskulinum flertal) og prêtes (femininum flertal). Endelsen -e viser her overensstemmelse med elle. Eksempel: Le fichier est prêt. — “Filen er klar.” on peut er en nyttig konstruktion med on og pouvoir. on er grammatisk ental, så verbet står i 3. person ental, men den faste oversættelse viser, at on her betyder “vi”. peut er nutidsformen af pouvoir efter on og betyder “kan”. Efter pouvoir står det næste verbum i infinitiv: on peut attendre — “vi kan vente”. la er et femininum ental-pronomen som direkte objekt. Her betyder det “den” og henviser til den samme feminine opdatering, som elle beskriver. Det står foran infinitiven i la partager; i fransk placeres dette korte objektpronomen normalt før verbet. partager er infinitiv og betyder “at dele”. Efter peut bruges infinitiven uden en ekstra præposition: on peut la partager — “vi kan dele den”. Samlet er strukturen Quand [elle est prête], on peut [la partager]: “Når den er klar, kan vi dele den.” Tidsledsætningen angiver betingelsen i tid, og hovedsætningen siger, hvad vi kan gøre derefter. Formen elle og objektformen la er feminine entalformer, mens on her giver den oversatte betydning “vi”, selv om det franske verbum står i ental.