En kort arbejdsnote | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J’ai écrit une courte note.

   Jeg skrev en kort note.

   J’ai

   jeg har

   écrit

   skrevet

   courte

   kort

   note

   note

   Uddybende forklaring

   J’ai er je + ai. Ai er nutidsformen af hjælpeverbet avoir for je; sammen med et perfektum participium danner det her passé composé, som i den faste oversættelse svarer til dansk datid: “jeg skrev”. écrit er perfektum participium af écrire (“skrive”). Formen er ikke infinitiven écrire. Med hjælpeverbet avoir står perfektum participium her som écrit; det direkte objekt une courte note kommer efter verbet, så det udløser ikke kongruens med participiet. Det er en anden regel end adjektivets kongruens. courte betyder “kort” og er hunkøn ental af adjektivet court. Det følger note, som er et fransk hunkønsord: court (hankøn ental), courte (hunkøn ental), courts (hankøn flertal), courtes (hunkøn flertal). Her passer courte derfor til note i køn og tal. note betyder “note”. Det er et hunkønsord på fransk, og derfor står det her med den ubestemte artikel une. Une markerer her ubestemt hunkøn ental; det skal ikke i sig selv forstås som en præcis optælling. Note er det direkte objekt for ai écrit. Samlet bygges sætningen sådan op: J’ai écrit (“jeg skrev”) + une courte note (“en kort note”). Den naturlige betydning er: “Jeg skrev en kort note.”

2. Est-ce que je peux la lire maintenant ?

   Må jeg læse den nu?

   Est-ce que

   markør for et spørgsmål

   je peux

   jeg må / jeg kan

   la

   den

   lire

   læse

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Est-ce que gør en hel ytring til et direkte spørgsmål. Det står her først og ændrer ikke selve udsagnet: je peux la lire maintenant bliver til spørgsmålet "Må jeg læse den nu?". Et nyttigt genbrugsmønster er Est-ce que + subjekt + verbalform. je peux er første person ental af pouvoir i nutid. Her udtrykker pouvoir tilladelse, altså "må jeg", men verbet kan også udtrykke mulighed eller evne, afhængigt af sammenhængen. Sammenlign je peux lire — "jeg kan/må læse" — med je ne peux pas lire — "jeg kan/må ikke læse". Formen peux hører til subjektet je; den er ikke en form af det følgende verbum lire. la er et direkte objektspronomen i ental for et feminint grammatisk køn. I denne konstruktion står det mellem det bøjede pouvoir og infinitiven: je peux la lire. Med et almindeligt bøjet verbum står det tilsvarende før verbet, for eksempel je la lis — "jeg læser den". I den givne sammenhæng henviser la til den korte note, som er nævnt i den foregående ytring og omtales som "den" i oversættelsen. Pronomenets form og rolle er grammatiske egenskaber; dets konkrete henvisning kommer fra sammenhængen. lire er infinitiven "at læse". Efter pouvoir står det næste verbum i infinitiv: je peux lire — "jeg kan/må læse". Det er pouvoir, der bøjes efter personen, mens lire forbliver infinitiv i denne konstruktion. maintenant betyder "nu" og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan bruges med mange tider, for eksempel Je travaille maintenant — "Jeg arbejder nu". Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Est-ce que markerer spørgsmålet, je peux spørger om talerens tilladelse eller mulighed, la er det direkte objekt, lire er handlingen, og maintenant angiver tidspunktet. Hele ytringen betyder derfor: "Må jeg læse den nu?".

3. La voici.

   Her er den.

   La

   den

   voici

   her er

   Uddybende forklaring

   La er her et ubetonet objektspronomen i ental, femininum. Det svarer i denne sammenhæng til “den” og henviser til det, som den talende viser eller giver frem; den konkrete reference støttes af oversættelsen og konteksten. Formen la bruges som direkte objekt foran verbet, mens le er den tilsvarende form for et maskulint entalsobjekt, og les bruges i flertal. Eksempel: Je la lis. — “Jeg læser den.” Voici er en præsentativ form med betydningen “her er”. Den bruges til at introducere eller vise noget, ofte med et pronomen eller et navneord efter sig eller tæt knyttet til udtrykket. I La voici står pronomenet foran voici, så udtrykket betyder bogstaveligt “den her er” og naturligt “her er den”. Eksempel: Voici le livre. — “Her er bogen.” Sammen danner La voici en kort præsentation: la identificerer det viste som et feminint entalsobjekt, og voici angiver, at det nu er her eller bliver vist frem. Hele ytringen betyder derfor “Her er den.”

4. C’est bien écrit.

   Den er godt skrevet.

   C’est

   det er

   bien

   godt

   écrit

   skrevet

   Uddybende forklaring

   C’est er en sammentrækning af ce og est (être). Her betyder det “den er”, hvor den konkrete reference er den, der allerede er vist eller omtalt. Ce er et demonstrativt pronomen og ændrer ikke form efter det, det henviser til. Eksempel: C’est simple. – “Det er enkelt.” bien er et adverbium, der her betyder “godt” og beskriver måden, noget er skrevet på. Det står foran écrit. Det kan også stå i andre kombinationer, for eksempel bien compris – “godt forstået”. écrit er perfektum participium af verbet écrire (“at skrive”). I denne faste vending beskriver det resultatet: noget er skrevet. Formen écrit er den maskuline singularisform; som participium kan formen i andre konstruktioner ændre sig efter det ord, den knytter sig til, mens ce selv ikke bøjes efter referenten. Eksempel: J’ai écrit une lettre. – “Jeg har skrevet et brev.” Samlet bliver C’est + bien + écrit til “Den er godt skrevet”. Udtrykket vurderer altså, hvordan den omtalte tekst eller det omtalte materiale er skrevet, uden at tilføje en bestemt forklaring på, hvem der skrev det.

5. Est-ce qu’un détail de plus aiderait ?

   Ville en detalje mere hjælpe?

   Est-ce qu’

   spørgeindledning

   un détail

   en detalje

   de plus

   mere; ekstra

   aiderait

   ville hjælpe

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu’ er en fast spørgeindledning i fransk. Den består af est-ce que; que bliver til qu’ foran en vokal, som i un. Den gør resten af ytringen til et direkte spørgsmål uden selv at angive, hvad der spørges om. Eksempel: Est-ce qu’il vient ? — »Kommer han?« un détail betyder her »en detalje«. détail er et hankønsord, og un er den tilsvarende ubestemte artikel; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal som »én«. Flertal er des détails. Eksempel: Un détail manque. — »Der mangler en detalje.« de plus står efter navneordet og betyder her »mere« eller »ekstra«: un détail de plus — »en ekstra detalje«. Det er en genbrugelig måde at føje endnu et element til en mængde på. I den næste kontekst har une ligne de plus samme mønster, men med navneordet ligne. aiderait er 3. person ental af aider i conditionnel présent. Formen udtrykker her »ville hjælpe«: aider → il/elle aiderait. Endelsen -ait er den relevante konditionalform for 3. person ental; den siger ikke i sig selv, hvem referenten er. Sammenlign aide (»hjælper« eller »hjælp!«, afhængigt af brug) og aidera (»vil hjælpe«). Eksempel: Cela aiderait beaucoup. — »Det ville hjælpe meget.« Samlet er strukturen Est-ce que + subjektgruppe + konditionalverbum: Est-ce qu’un détail de plus aiderait ? Spørgsmålet betyder »Ville en detalje mere hjælpe?« Her er un détail de plus det mulige hjælpende element, mens aiderait fremstiller hjælpen som en mulighed eller betinget vurdering. Ytringen kan genbruges med et andet navneord, for eksempel Est-ce qu’une ligne de plus aiderait ? — »Ville en linje mere hjælpe?«

6. Une ligne de plus améliorerait la note.

   En linje mere ville gøre noten bedre.

   ligne

   linje

   de plus

   mere; ekstra

   améliorerait

   ville forbedre

   note

   bedømmelse

   Uddybende forklaring

   ligne betyder her “linje”. Grundformen er ligne, et feminint navneord; derfor står den ubestemte artikel som Une. Eksempel: Une ligne est courte. — “En linje er kort.” de plus betyder “mere” eller “ekstra” og placeres her efter navneordet: une ligne de plus — “en linje mere”. Det er en genbrugelig konstruktion til at tilføje én ekstra ting uden at ændre selve navneordet. améliorerait kommer af verbet améliorer — “at forbedre”. Formen er 3. person ental i conditionnel présent og svarer her til “ville forbedre”. Den består af infinitivstammen améliorer- plus endelsen -ait; selve -ait bruges også i imparfait, så hele formen og sammenhængen er relevante for at identificere conditionnel. Eksempel: Cela améliorerait le résultat. — “Det ville forbedre resultatet.” note betyder her “bedømmelse” eller “karakter”, altså den vurdering, som linjen ville gøre bedre. Det er et feminint navneord, hvilket ses i la note. Eksempel: La note est meilleure. — “Bedømmelsen er bedre.” Samlet er Une ligne de plus subjektet: “En linje mere”. améliorerait siger, at denne ekstra linje “ville forbedre”, og la note er det, der ville blive forbedret. Hele sætningen betyder derfor: “En linje mere ville gøre bedømmelsen bedre.” Konstruktionen [subjekt] améliorerait [objekt] kan genbruges om en mulig eller tænkt forbedring.

7. Je vais l’ajouter maintenant.

   Jeg vil tilføje det nu.

   Je vais

   jeg vil / skal til at

   ajouter

   tilføje

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Je vais består af je («jeg») og første person ental af aller («at gå»). Sammen med et infinitiv markerer aller + infinitiv normalt nær fremtid eller en plan/intention: her «vil/skal til at». Det er altså ikke den almindelige konstruktion, hvor aller betyder fysisk «gå». Formen følger subjektet: je vais, tu vas, il/elle va; infinitiven bagefter ændres ikke efter personen. Eksempel: Je vais répondre. — «Jeg vil svare / Jeg skal til at svare.» ajouter er infinitivformen «at tilføje». Den bruges her efter vais. Infinitiven er den form, man finder som opslagsform, og den ændres ikke efter personen i denne konstruktion. I andre sammenhænge kan verbet bøjes, for eksempel j’ajoute («jeg tilføjer») i nutid. Eksempel: Nous allons ajouter une remarque. — «Vi vil tilføje en bemærkning.» Her viser allons personen og tallet, mens ajouter forbliver infinitiv. maintenant betyder «nu» og angiver tidspunktet for handlingen. Det kan stå sidst i sætningen, som her, eller tidligere: Maintenant, je vais l’ajouter. — «Nu vil jeg tilføje det.» I hele sætningen er Je vais den nær-fremtidsdannende del, l’ajouter betyder «at tilføje det», og maintenant placerer handlingen nu. l’ er et forkortet objektspronomen foran vokalen i ajouter; den faste oversættelse identificerer objektet som «det». Tilsammen betyder Je vais l’ajouter maintenant. «Jeg vil tilføje det nu.»

8. Alors, nous devrions être prêts à la partager.

   Så burde vi være klar til at dele den.

   Alors

   så / altså

   nous devrions

   vi burde

   être

   være

   prêts

   klar

   la

   den

   partager

   dele

   Uddybende forklaring

   Alors fungerer her som et forbindende samtaleord: “så” eller “altså”. Det knytter denne konklusion til det foregående uden selv at angive tid. I andre sammenhænge kan alors også betyde “dengang” eller “derefter”, men den betydning passer ikke her. nous devrions består af pronomenet nous (“vi”) og konditionalisformen devrions af verbet devoir (“at burde / skulle”). Devrions er første person pluralis og udtrykker her “vi burde”. Efter devoir står det følgende verb normalt i infinitiv. Eksempel: Nous devrions partir. — “Vi burde tage af sted.” être betyder “at være” og er infinitivformen af verbet être. Her følger den efter devrions og beskriver den tilstand, som “vi” burde være i. Eksempel: Nous devons être prêts. — “Vi skal være klar.” Her er devons nutidsformen af devoir, mens être stadig er infinitiv. prêts betyder her “klar” i betydningen klar til at gøre noget. Det er tillægsordet prêt i maskulin pluralis. Denne form bruges for en gruppe af hankøn eller for en blandet gruppe; fordi nous ikke alene angiver gruppens køn, er det selve formen prêts, der viser maskulin pluralisbøjning. Ved en udelukkende kvindelig gruppe er formen prêtes. Adjektivet bøjes efter subjektets referenter, ikke efter verbet être. Eksempel: Ils sont prêts. — “De er klar.” la er et direkte objektpronomen i femininum singularis. Her står det foran infinitiven og betyder “den”. Den danske oversættelse bekræfter objektpronomenets betydning, men navnet på det, der skal deles, er ikke angivet. I mønstret la partager står pronomenet altså før partager. partager betyder “at dele” og er infinitivformen af verbet. Konstruktionen être prêt à + infinitiv betyder “at være klar til at …”. Med objektpronomenet bliver den relevante del her être prêts à la partager: “at være klar til at dele den”. Eksempel: Elle est prête à commencer. — “Hun er klar til at begynde.” Samlet bliver mønstret Alors, nous devrions être prêts à la partager: “Så burde vi være klar til at dele den”. Alors markerer konklusionen, nous devrions angiver, hvad “vi” burde være klar til, og être prêts à la partager beskriver gruppens beredskab til handlingen.