Hjælp til en opgave | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J'ai besoin d'aide pour cette tâche.

   Jeg har brug for hjælp til denne opgave.

   J'ai besoin

   jeg har brug for

   aide

   hjælp

   pour

   til

   cette

   denne

   tâche

   opgave

   Uddybende forklaring

   J'ai besoin betyder her “jeg har brug for”. Det er en fast konstruktion med avoir (“at have”): j'ai er 1. person ental i nutid af avoir, altså je + ai. Mønstret er avoir besoin de + noget/person: “at have brug for noget/nogen”. Eksempel: J'ai besoin de temps. — “Jeg har brug for tid.” aide er substantivet “hjælp”. I denne sætning står det efter de; de bliver til d' foran vokallyden i aide: besoin d'aide. Eksempel: Elle demande de l'aide. — “Hun beder om hjælp.” pour betyder her “til” og forbinder hjælpen med det formål eller den opgave, som hjælpen vedrører. Eksempel: J'ai besoin d'aide pour ce projet. — “Jeg har brug for hjælp til dette projekt.” cette betyder “denne” og står foran et substantiv i ental. Det er den feminine entalsform af den demonstrative bestemmelse; den maskuline entalsform er ce, som i ce projet — “dette projekt”. Formen cette viser altså ikke i sig selv, hvem eller hvad der omtales; her bestemmer den substantivet tâche. tâche er substantivet “opgave”. Det er et feminint substantiv i ental, hvilket passer med cette: cette tâche. Eksempel: Cette tâche est difficile. — “Denne opgave er svær.” Hele sætningen bygges sådan op: J'ai besoin (“jeg har brug for”) + d'aide (“hjælp”) + pour cette tâche (“til denne opgave”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg har brug for hjælp til denne opgave.” Konstruktionen avoir besoin de kan genbruges med andre ting, for eksempel Nous avons besoin d'une pause. — “Vi har brug for en pause.”

2. Quelle partie est difficile ?

   Hvilken del er svær?

   Quelle

   hvilken

   partie

   del

   est

   er

   difficile

   svær

   Uddybende forklaring

   Quelle betyder her “hvilken” og står foran et navneord, som det passer sammen med. Fordi partie er ental og femininum, bruges quelle; de øvrige former er quel (ental maskulinum), quels (flertal maskulinum) og quelles (flertal femininum). Eksempel: Quelle tâche est difficile ? — “Hvilken opgave er svær?” partie betyder her “del”. Det er et feminint navneord i ental; flertalsformen er parties. Eksempel: Cette partie est claire. — “Denne del er klar.” est er nutidsformen af être (“at være”) i tredje person ental. Den bruges med et entals subjekt; sammenlign je suis (“jeg er”), tu es (“du er”) og il/elle est (“han/hun er”). Her er est ikke selve spørgsmålsordet, men verbet, der forbinder partie med beskrivelsen. difficile betyder her “svær” eller “vanskelig”. Adjektivet har samme stavemåde i maskulinum og femininum i ental; i flertal får det normalt -s: difficile / difficiles. Eksempel: La tâche est difficile. — “Opgaven er svær.” Samlet består spørgsmålet af Quelle partie (“hvilken del”), est (“er”) og difficile (“svær”). Den franske rækkefølge er derfor: spørgende bestemmelsesord + navneord + verbet être + beskrivende adjektiv. Hele sætningen betyder: “Hvilken del er svær?”

3. La première partie n'est pas claire.

   Den første del er uklar.

   première

   første

   partie

   del

   n'est pas

   er ikke

   claire

   klar

   Uddybende forklaring

   première betyder her “første” og er den feminine entalsform af premier. Den tilpasser sig partie, som er et feminint entalsord. Sammenlign: le premier chapitre = “det første kapitel”, men la première partie = “den første del”. partie betyder her “del” eller “afsnit”. Det er et feminint substantiv; derfor står de tilknyttede former som première og claire i feminin ental. Eksempel: Cette partie est importante. = “Denne del er vigtig.” n'est pas danner en nægtelse omkring verbet être (“at være”): ne + est + pas. est er nutidsformen af être for tredje person ental. I denne sætning betyder konstruktionen “er ikke”. I mere uformelt fransk udelades ne ofte i tale, men standardformen er n'est pas. claire betyder her “klar” i betydningen let at forstå. Det er feminin ental af adjektivet clair, fordi det beskriver partie. Formen ændres altså ikke på grund af verbet, men for at stemme overens med substantivet. Eksempel: La question est claire. = “Spørgsmålet er klart.” Sætningen samles som La + première partie + n'est pas + claire: “Den første del er uklar.” Den bestemte artikel La og de feminine entalsformer viser, at der tales om én bestemt del, mens n'est pas claire siger, at denne del ikke er klar eller let at forstå.

4. Je peux te montrer comment faire.

   Jeg kan vise dig, hvordan du gør.

   Je peux

   jeg kan

   te

   dig

   montrer

   vise

   comment faire

   hvordan man gør

   Uddybende forklaring

   Je peux består af je (1. person ental) og peux, som er nutidsformen af verbet pouvoir for je. Pouvoir + infinitiv udtrykker mulighed eller evne: “jeg kan …”. Formen peux hører altså til pouvoir, ikke til det følgende verbum. Eksempel: Je peux aider. — “Jeg kan hjælpe.” te er et ubetonet objektpronomen for 2. person ental, her med betydningen “dig”. Det står foran montrer, fordi pronomenet er knyttet til det, der bliver vist: te montrer betyder “vise dig”. Det er ikke selve hjælpeverbet pouvoir, der betyder “dig”. montrer er infinitiven af verbet “at vise”. Efter peux står verbet i infinitiv: Je peux montrer — “Jeg kan vise”. I denne sætning er det te, der angiver modtageren for det, der vises. Eksempel: Je peux te montrer le fichier. — “Jeg kan vise dig filen.” comment faire er en konstruktion med spørgeordet comment (“hvordan”) og infinitiven faire (“at gøre”). Den bruges til at tale om, hvordan man udfører noget; hvem der udfører handlingen, er ikke udtrykt med et særskilt subjekt i den franske konstruktion. Eksempel: Je ne sais pas comment faire. — “Jeg ved ikke, hvordan man gør.” Samlet bygges sætningen således op: Je peux (“jeg kan”) + te montrer (“vise dig”) + comment faire (“hvordan man gør”). Hele betydningen er derfor: “Jeg kan vise dig, hvordan du gør.”

5. Est-ce que je dois commencer par ce fichier ?

   Skal jeg begynde med denne fil?

   Est-ce que

   spørgsmålsmarkør

   je dois

   jeg skal

   commencer

   begynde

   par

   med / ved

   ce

   denne

   fichier

   fil

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør resten til et ja/nej-spørgsmål uden at ændre ordstillingen: Est-ce que tu viens ? betyder »Kommer du?«. Det er en almindelig neutral spørgekonstruktion. je dois er første person ental af devoir i nutid. Her udtrykker dois nødvendighed eller det, taleren forventes at gøre: »skal«. Formen er je dois, mens andre personer har for eksempel tu dois og il/elle doit. Efter devoir står normalt et verbum i infinitiv: Je dois partir. — »Jeg skal gå.« commencer er infinitivformen »begynde«. Sammen med dois danner den konstruktionen je dois commencer, »jeg skal begynde«. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion; personinformationen ligger i dois. par betyder her »med« i mønstret commencer par + noget: man angiver det første, man tager fat på. Je commence par le plus simple. — »Jeg begynder med det enkleste.« Det er denne faste brug med commencer, der giver betydningen »begynde med«; par alene har flere mulige anvendelser. ce er et hankøn-entals demonstrativ foran et navneord. Det passer her til fichier, som er hankøn ental. Andre former i samme system er cette foran et hunkønsord og ces foran flertal: cette page — »denne side«, ces fichiers — »disse filer«. Ce betyder i denne sætning »denne«; den præcise henvisning kommer fra sammenhængen og oversættelsen. fichier er navneordet »fil«. Det er hankøn: un fichier, og derfor står det med ce i ce fichier. Et nyttigt eksempel er J’ouvre le fichier. — »Jeg åbner filen.« Samlet bliver Est-ce que + je dois commencer + par + ce fichier til: »Skal jeg begynde med denne fil?« Spørgsmålet undersøger, om denne fil skal være det første, taleren begynder med. Konstruktionen kan genbruges med andre genstande, for eksempel Est-ce que je dois commencer par cette page ? — »Skal jeg begynde med denne side?«

6. Commence par là, puis montre-moi ce que tu as.

   Start dér, og vis mig så, hvad du har.

   Commence

   begynd

   par là

   der

   puis

   derefter

   montre-moi

   vis mig

   ce que

   hvad

   tu as

   du har

   Uddybende forklaring

   Commence er imperativ af commencer for én person, der tiltales med tu. For regelmæssige franske verber på -er har imperativens tu-form normalt ikke det afsluttende -s: tu commences bliver til commence. Eksempel: Commence maintenant. — »Begynd nu.« par là angiver her, hvor begyndelsen skal være: »der«. là betyder »der«, mens par i denne konstruktion knytter stedet eller den aktuelle mulighed til handlingens begyndelse. Udtrykket betyder derfor her »begynd der«, ikke nødvendigvis »begynd derfra«. puis betyder »derefter« eller »så« og viser rækkefølgen mellem de to handlinger. Det er en tidsmæssig forbindelse og udtrykker ikke i sig selv en årsagssammenhæng. ensuite er et nært beslægtet ord, som også ofte betyder »derefter«. montre-moi er en imperativkonstruktion: montre er imperativ af montrer, »vise«, og moi er den betonede form af »mig«. I en positiv imperativ står objektpronomenet efter verbet og forbindes med en bindestreg. Eksempel: Montre-moi le document. — »Vis mig dokumentet.« ce que betyder her »hvad« i en indlejret sætning, altså det, som nogen har. Det fungerer som objekt for det følgende verballed: ce que tu as = »hvad du har«. Det adskiller sig fra ce qui, som bruges, når det efterfølgende udtryk selv fungerer som subjekt, for eksempel ce qui tombe — »det, der falder«. tu as betyder »du har«. as er nutidsformen af avoir, »at have«, i anden person ental: j’ai, tu as, il/elle a. tu er subjektet, og as bærer her person- og talinformationen for verbet. Samlet består ytringen af to imperativer i rækkefølge: Commence par là — »Begynd der« — og puis montre-moi ce que tu as — »vis mig så, hvad du har«. Den samlede betydning er derfor: »Start dér, og vis mig så, hvad du har.«

7. Je vais essayer ça maintenant.

   Jeg vil prøve det nu.

   Je vais

   jeg vil

   essayer

   prøve

   ça

   det

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Je vais er en genanvendelig konstruktion med pronominet je og den bøjede form vais af aller. Sammen med et efterfølgende infinitiv markerer den futur proche, altså en handling, som taleren har til hensigt at udføre eller forventer snart: Je vais partir. – »Jeg tager af sted.« Her er vais ikke selve betydningen »går«, men hjælper med at danne denne fremtidskonstruktion. essayer betyder »at prøve« og står i infinitiv efter vais. Infinitiven er den ubøjede grundform; den ændres ikke efter personen i denne konstruktion. Sammenlign J’essaie. – »Jeg prøver.« Her er essaie den bøjede nutidsform af samme verbum, mens Je vais essayer. udtrykker den kommende handling. ça er et demonstrativt pronomen, der her betyder »det«. Det peger på noget, som samtalen allerede gør identificerbart, uden at kildeteksten alene angiver præcis, hvad det er. Det skal ikke forveksles med cela, som ofte er en mere formel variant i tilsvarende brug. Eksempel: Je prends ça. – »Jeg tager det.« maintenant betyder »nu« og angiver tidspunktet for handlingen. Det er et tidsadverbium og bøjes ikke. Eksempel: Je commence maintenant. – »Jeg begynder nu.« Samlet består sætningen af futur proche-konstruktionen Je vais + infinitiven essayer, objektpronomenet ça og tidsadverbiet maintenant: »Jeg vil prøve det nu.« I denne formulering præsenteres det at prøve noget som en handling, der skal finde sted nu eller lige straks.

8. Je peux vérifier ton travail après ça.

   Jeg kan tjekke dit arbejde bagefter.

   Je peux

   jeg kan

   vérifier

   tjekke

   ton

   dit

   travail

   arbejde

   après ça

   bagefter

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan”. peux er nutidsformen af verbet pouvoir (“at kunne”) i første person ental: je peux. Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv, så mønstret er je peux + infinitiv. Eksempel: Je peux venir. – “Jeg kan komme.” vérifier betyder “at tjekke” eller “at kontrollere”. Det står i infinitiv, fordi det følger efter peux. Det er den samme form, som bruges efter andre verber, der styrer en infinitiv, for eksempel Je veux vérifier. – “Jeg vil tjekke.” ton betyder her “dit”. Det er et possessivt ord, der viser, at arbejdet tilhører den person, som tiltales. Formen ton passer til det ejede ord travail, som er ental og maskulinum; den afhænger ikke af ejeren. Sammenlign ton travail – “dit arbejde” med ta voiture – “din bil”, hvor det ejede ord har en anden grammatisk form. travail betyder “arbejde”. Det er et maskulint substantiv i ental: un travail. I udtrykket ton travail står possessivet derfor i formen ton. Eksempel: Je termine mon travail. – “Jeg afslutter mit arbejde.” après ça betyder “bagefter” eller mere bogstaveligt “efter det”. après angiver en senere tid eller rækkefølge, og ça er et demonstrativt pronomen, der betyder “det” i denne sammenhæng. Her bruges udtrykket som en tidsangivelse for, hvornår tjekningen kan ske. Eksempel: On parlera après ça. – “Vi taler bagefter.” Hele sætningen samles sådan: Je peux (“jeg kan”) + vérifier (“tjekke”) + ton travail (“dit arbejde”) + après ça (“bagefter”). Den betyder derfor: “Jeg kan tjekke dit arbejde bagefter.”