At forstå en lektion | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je ne comprends pas cette partie de la leçon.

   Jeg forstår ikke denne del af lektionen.

   Je

   jeg

   ne … pas

   ikke

   comprends

   forstår

   cette

   denne

   partie

   del

   de

   af

   la leçon

   lektionen

   Uddybende forklaring

   Je betyder “jeg” og er det franske personlige pronomen for første person ental. Det viser her, hvem der ikke forstår. For eksempel betyder Je lis. “Jeg læser.” ne ... pas danner den almindelige franske nægtelse omkring det bøjede verbum. I denne sætning står ne før comprends, mens pas står efter det; sammen svarer de til “ikke”. I mere uformel fransk kan ne undertiden udelades, men den fulde form er ne ... pas. comprends er første person ental af comprendre, “at forstå”. Her er formen i nutid og passer til Je: je comprends. Verbet får en anden form med andre subjekter, for eksempel vous comprenez = “I forstår”. cette betyder “denne” foran et navneord i ental. Det er den feminine entalsform af den demonstrative bestemmer; de andre former omfatter ce foran et maskulint entalsord og ces foran flertal. Her peger cette på partie, men den danske oversættelse angiver ikke en mere specifik afstand end “denne”. partie betyder “del”. Navneordet er feminint på fransk, hvilket blandt andet ses i bestemmeren cette partie. Det kan bruges i mønsteret une partie de ..., “en del af ...”. de forbinder her partie med det, delen hører til, og betyder “af”. Mønsteret une partie de la leçon betyder “en del af lektionen”. la leçon betyder “lektionen”. leçon er et feminint navneord, så bestemt ental bruger la; i flertal bliver den bestemte form les leçons. Her er la leçon den lektion, som den nævnte del hører til. Samlet bygges sætningen sådan op: Je + den omsluttende nægtelse ne ... pas + verbet comprends + cette partie de la leçon. Den betyder derfor: “Jeg forstår ikke denne del af lektionen.”

2. Quelle question est difficile pour toi ?

   Hvilket spørgsmål har du svært ved?

   Quelle

   hvilket

   question

   spørgsmål

   est

   er

   difficile

   svært

   pour toi

   for dig

   Uddybende forklaring

   Quelle står foran et feminint entalsord: question er feminint, så man bruger quelle. Formen svarer til maskulinum quel; i flertal findes quels og quelles. Her spørger den om, hvilket spørgsmål der er tale om, ikke om et antal. question betyder her et spørgsmål. Substantivet er feminint: une question, la question. Det kan bruges i mønstret Quelle question ... ? for at spørge, hvilket spørgsmål nogen mener. est er entalsformen i nutid af être (at være): je suis, tu es, il/elle est. Her hører den sammen med entals-subjektet Quelle question. difficile beskriver, at noget er svært. Adjektivet står her i ental og har samme stavemåde for maskulinum og femininum: un exercice difficile, une question difficile. I flertal bliver det difficiles. pour toi betyder her “for dig”. pour angiver, hvem noget opleves eller vurderes som relevant for, og toi er den betonede form af “du” efter en præposition. Sammenlign pour moi = “for mig” og pour lui = “for ham”. Sætningen kan samles sådan: Quelle question = “hvilket spørgsmål”, est difficile = “er svært”, og pour toi = “for dig”. Hele spørgsmålet betyder derfor: “Hvilket spørgsmål har du svært ved?” Det spørger om identiteten af det spørgsmål, som er svært for den person, der tiltales.

3. La réponse ici n'a pas de sens pour moi.

   Svaret her giver ikke mening for mig.

   réponse

   svar

   ici

   her

   n'a pas de sens

   giver ikke mening

   pour moi

   for mig

   Uddybende forklaring

   réponse betyder her “svar”. Grundformen er det franske navneord réponse, som er feminint: une réponse = “et svar”. Det kan betegne både et svar på et spørgsmål og et svar eller en reaktion i bredere forstand. Eksempel: J'attends ta réponse. = “Jeg venter på dit svar.” ici betyder “her” og peger på det sted eller den sammenhæng, som taleren angiver. Det er et ubøjeligt stedadverbium; det ændrer sig ikke efter køn eller tal. Eksempel: Restez ici. = “Bliv her.” n'a pas de sens er den franske nægtende konstruktion for “giver ikke mening” eller bogstaveligt “har ikke mening”. a er tredje person ental af verbet avoir (“at have”), og n' ... pas omslutter verbet som nægtelse; ne bliver til n' foran vokallyden i a. Udtrykket avoir du sens betyder “at give mening”, mens nægtelsen her har de efter pas: ne pas avoir de sens. Eksempel: Cette phrase n'a pas de sens. = “Denne sætning giver ikke mening.” Den positive modsætning er Cette phrase a du sens. = “Denne sætning giver mening.” pour moi betyder “for mig”. moi er den betonede form af første persons entalspronomen efter præpositionen pour; man siger altså pour moi, ikke det ubetonede subjektpronomen je. Udtrykket angiver, at vurderingen gælder talerens forståelse eller perspektiv. Eksempel: C'est clair pour moi. = “Det er klart for mig.” Samlet består udsagnet af subjektet La réponse, stedangivelsen ici, den nægtede vurdering n'a pas de sens og perspektivleddet pour moi. Det betyder derfor: “Svaret her giver ikke mening for mig.”

4. Lisons d'abord la phrase.

   Lad os først læse sætningen.

   Lisons

   lad os læse

   d'abord

   først

   phrase

   sætning

   Uddybende forklaring

   Lisons betyder her “lad os læse”. Det er 1. person flertal af lire (“at læse”) i imperativ og bruges til et forslag, som taleren selv deltager i. Sammenlign Lisez ! (“Læs!/Læs [I]!”), der henvender sig til andre uden at inkludere taleren. Eksempel: Lisons ce texte. — “Lad os læse denne tekst.” d'abord er et adverbium, der betyder “først” eller “til at begynde med”. Det angiver rækkefølgen: læsningen kommer før det næste trin. Eksempel: Lisons d'abord, puis vérifions. — “Lad os først læse og derefter kontrollere.” phrase betyder “sætning”. Det er et feminint substantiv; derfor står den bestemte artikel som la i la phrase. Flertal er les phrases (“sætninger”). Eksempel: Cette phrase est courte. — “Denne sætning er kort.” Sammen danner Lisons d'abord la phrase en opfordring: Lisons siger “lad os læse”, d'abord placerer handlingen først, og la phrase angiver det, der skal læses. Hele ytringen betyder derfor: “Lad os først læse sætningen.”

5. Ensuite, on vérifie la réponse.

   Derefter tjekker vi svaret.

   Ensuite

   derefter

   on

   vi

   vérifie

   tjekker

   réponse

   svar

   Uddybende forklaring

   Ensuite betyder “derefter” eller “så”. Det er et tidsadverbium, som placerer denne handling efter noget tidligere. Eksempel: Ensuite, nous écrivons. — “Derefter skriver vi.” on er et fransk pronomen, der her betyder “vi”, som den faste oversættelse viser. Det kan også bruges mere generelt om mennesker eller “man” i andre sammenhænge, men i denne sætning står det for den gruppe, der tjekker svaret. on behandles grammatisk som ental, så verbet får entalsformen vérifie, selv når betydningen er “vi”. vérifie kommer af verbet vérifier, “at tjekke” eller “at kontrollere”. Formen er nutid, 3. person ental: il/elle/on vérifie. Sammenlign med nous vérifions, “vi tjekker”, hvor subjektet nous kræver en anden verbform. Eksempel: On vérifie le résultat. — “Vi tjekker resultatet.” réponse er et feminint substantiv, der betyder “svar”. I den fulde nominalgruppe la réponse betyder la “det” eller “det bestemte”, så la réponse er “svaret”; selve citatet réponse betyder kun “svar”. Det nyttige faste mønster er la réponse, ligesom une réponse betyder “et svar”. Eksempel: La réponse est correcte. — “Svaret er korrekt.” Sætningen bygges således op: Ensuite angiver rækkefølgen, on er det handlende subjekt, vérifie er nutidsverbet, og la réponse er det, der bliver tjekket. Tilsammen betyder Ensuite, on vérifie la réponse.: “Derefter tjekker vi svaret.”

6. Tu peux lire la phrase à voix haute ?

   Kan du læse sætningen højt?

   Tu peux

   kan du

   lire

   læse

   la phrase

   sætningen

   à voix haute

   højt

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her «kan du» og består af tu («du») plus peux, som er 2. person ental i nutid af pouvoir («at kunne»). Formen peux bruges med tu; med il eller elle hedder det peut. Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv: Tu peux venir ? — «Kan du komme?» lire betyder «at læse». Det er infinitivformen efter peux, så den ændres ikke efter personen i denne konstruktion. Samme mønster kan bruges med andre verber: Tu peux écrire ? — «Kan du skrive?» Her er spørgsmålet ikke kun, om personen har evnen, men i situationen også naturligt en anmodning om at gøre det. la phrase betyder «sætningen». phrase er et feminint substantiv i ental, og derfor står den bestemte artikel la foran det. I flertal bliver det les phrases — «sætningerne». Den feminine form hører til substantivet phrase, ikke til verbet lire. à voix haute er et fast adverbialt udtryk, der betyder «højt» eller mere bogstaveligt «med høj stemme». Det fortæller, hvordan læsningen skal foregå. Det står efter det, der læses, i denne sætning. Eksempel: Elle lit le texte à voix haute. — «Hun læser teksten højt.» Samlet er strukturen Tu peux + infinitiv + det, der læses + à voix haute: «Kan du læse sætningen højt?» Spørgsmålstegnet og intonationen gør hele ytringen til et spørgsmål; peux angiver muligheden eller anmodningen, lire handlingen, la phrase genstanden og à voix haute måden, handlingen udføres på.

7. Je vais la lire lentement.

   Jeg læser den langsomt.

   Je vais

   jeg vil / jeg skal

   la

   den

   lire

   læse

   lentement

   langsomt

   Uddybende forklaring

   Je vais består af pronomenet je og den bøjede form vais af verbet aller (at gå). Sammen med et efterfølgende infinitiv fungerer konstruktionen aller + infinitiv som nær fremtid: den angiver noget, der skal til at ske eller er planlagt. Her står vais i 1. person ental og passer til je; det er ikke selve verbet lire, der bøjes i denne konstruktion. Eksempel: Je vais écrire. — Jeg skal til at skrive. la er et direkte objektspronomen i ental, traditionelt kaldet femininum. Det står her efter den bøjede form af aller og foran infinitiven og betyder “den” med den grammatiske form, som det omtalte ord kræver. Den faste tekst identificerer ikke selv præcist, hvilket tidligere nævnt ord pronomenet henviser til; formen viser den grammatiske klasse, ikke referentens identitet. Sammenlign le for et direkte objekt i maskulinum ental og les i flertal. Eksempel: Je la lis. — Jeg læser den. lire er infinitiven af verbet “at læse”. Efter vais står den i infinitiv, fordi aller + infinitiv danner nær fremtid; den får derfor ikke en personbøjning her. I nutid kan verbet for eksempel bøjes sådan: je lis — jeg læser, nous lisons — vi læser. Eksempel: Nous allons lire le texte. — Vi skal til at læse teksten. lentement er et adverbium, der beskriver måden at læse på: langsomt. Det er dannet ud fra adjektivet lent — langsom — og ændrer ikke form efter køn eller tal i denne brug. Et adverbium kan placeres sådan for at præcisere, hvordan handlingen foregår. Eksempel: Elle parle lentement. — Hun taler langsomt. Samlet danner Je vais sammen med infinitiven lire nær-fremtidskonstruktionen aller + infinitiv. La er placeret mellem den bøjede form vais og infinitiven og fungerer som direkte objekt: Je vais la lire. Lentement angiver måden, handlingen skal udføres på. Hele sætningen betyder derfor, at taleren skal læse det omtalte objekt langsomt; den faste danske oversættelse gengiver meningen som “Jeg læser den langsomt”.

8. J'écris les mots clés dans mon cahier.

   Jeg skriver nøgleordene i min notesbog.

   J'écris

   jeg skriver

   les mots clés

   nøgleordene

   dans

   i

   mon

   min

   cahier

   notesbog

   Uddybende forklaring

   J'écris betyder her “jeg skriver”. Formen bygger på verbet écrire (“at skrive”) i nutid, 1. person ental: j'écris = “jeg skriver”. je forkortes til j' foran en vokal, som i écris. Eksempel: J'écris une phrase. — “Jeg skriver en sætning.” les mots clés betyder “nøgleordene”. mot betyder “ord”, og mots er flertal; s i mots udtales ikke. clé betyder “nøgle”, og i denne faste forbindelse er mot-clé et “nøgleord”. Den viste flertalsform er mots clés (og varianten mots-clés findes også). les er den bestemte artikel i flertal, så hele udtrykket henviser til bestemte nøgleord i den givne betydning. Eksempel: Je relis les mots clés. — “Jeg læser nøgleordene igen.” dans betyder “i” og angiver her, at noget befinder sig eller bliver skrevet inde i et sted eller en beholder. Eksempel: Le livre est dans le sac. — “Bogen er i tasken.” mon betyder “min” foran et hankønsord i ental. Det er possessivformen, der passer til cahier, ikke en form bestemt af taleren. For et hunkønsord i ental bruges normalt ma, og i flertal bruges mes, uanset grammatisk køn: mon cahier, ma phrase, mes cahiers. cahier betyder “notesbog” eller “skrivehæfte” og er et hankønsord i ental. Derfor står det her efter mon: mon cahier = “min notesbog”. Flertal er cahiers: mes cahiers = “mine notesbøger”. Sætningen samles sådan: J'écris angiver handlingen “jeg skriver”; les mots clés er det, der skrives; og dans mon cahier angiver stedet eller beholderen. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg skriver nøgleordene i min notesbog.”

9. Alors, essayons encore de répondre.

   Så prøver vi at svare igen.

   Alors

   så

   essayons

   lad os prøve

   encore

   igen

   répondre

   at svare

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som et forbindende ord, der fører videre til det næste forslag. Det er ikke selve handlingen. essayons er formen af essayer (“at prøve”) for 1. person flertal i imperativ: “lad os prøve”. Fransk bruger denne form til et forslag, hvor taleren inkluderer sig selv og den eller de andre. Sammenlign essayons (“lad os prøve”) med essayez (“prøv” til De/I) og essaie (“prøv” til du). encore betyder her “igen”, altså at forsøget eller handlingen gentages. Det kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men i denne sætning angiver det gentagelse. répondre er infinitiven “at svare”. Efter essayer bruges mønstret essayer de + infinitiv: essayer de répondre = “prøve at svare”. Infinitiven ændres ikke efter personen i dette mønster. Eksempel: J’essaie de comprendre. — “Jeg prøver at forstå.” Sætningen samles sådan: Alors (“så”) + essayons (“lad os prøve”) + encore (“igen”) + de répondre (“at svare”). Hele betydningen er derfor: “Så prøver vi at svare igen.”