At øve udtale med lyd | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que je peux écouter l'audio ?

   Må jeg lytte til lyden?

   Est-ce que

   markør for et ja/nej-spørgsmål

   je peux

   jeg må

   écouter

   lytte til

   l'audio

   lyden

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og markerer et direkte ja/nej-spørgsmål. Konstruktionen ændrer ikke i sig selv betydningen af resten af sætningen. Mønstret Est-ce que + sætning ... ? kan bruges til mange spørgsmål, hvor man forventer et ja- eller nej-svar. je peux kommer fra verbet pouvoir, “at kunne” eller, som her, “at måtte”. peux er nutidsformen i første person ental sammen med je; verbet bøjes efter person og tal, mens je er det eksplicitte subjekt. I denne sætning viser sammenhængen med spørgsmålet, at taleren spørger om tilladelse. Mønstret je peux + infinitiv bruges om, hvad taleren kan eller må gøre. Eksempel: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” écouter er infinitivformen af verbet “at lytte til”. Efter peux står verbet i infinitiv: je peux écouter, ikke en bøjet nutidsform efter je. Écoutons ensemble. i den næste replik bruger samme verbum i formen “lad os lytte”: “Lad os lytte sammen.” l'audio betyder her “lyden” eller mere præcist “lydoptagelsen”. audio er et hankønsnavneord. l' er den bestemte artikel, der her kommer fra le; e bortfalder foran vokallyden i audio, så formen bliver l'audio. Apostroffen viser denne elision. I den faste sætning er den relevante betydning den lydoptagelse, taleren spørger om at lytte til. Sammen bliver Est-ce que je peux écouter l'audio ? til: “Må jeg lytte til lyden?” Spørgsmålet kombinerer spørgemarkøren Est-ce que, tilladelsesbetydningen af je peux i denne sammenhæng, infinitiven écouter og det bestemte navneled l'audio.

2. Écoutons ensemble.

   Lad os lytte sammen.

   Écoutons

   lad os lytte

   ensemble

   sammen

   Uddybende forklaring

   Écoutons kommer fra verbet écouter (“at lytte”). Formen er 1. person flertal i imperativ og bruges til en opfordring med betydningen “lad os lytte”. Den har samme form som nutidsformen med nous: nous écoutons. Sammenlign: Écoute ! = “Lyt!”, henvendt til én person; Écoutez ! = “Lyt!”, henvendt til flere personer eller høfligt til én person. ensemble er et adverbium, der betyder “sammen”. Det beskriver her, at handlingen udføres af taleren og mindst én anden person i fællesskab. Eksempel: Nous travaillons ensemble. — “Vi arbejder sammen.” Sammen bliver Écoutons ensemble. til “Lad os lytte sammen.” Écoutons udtrykker opfordringen, og ensemble tilføjer, at lytningen skal foregå i fællesskab.

3. C'est trop rapide pour moi.

   Det går for hurtigt for mig.

   C'est

   det er

   trop

   for meget; for

   rapide

   hurtig

   pour moi

   for mig

   Uddybende forklaring

   C'est er en sammentrækning af ce og est (être, “at være”). Her fungerer det som “det er” i en vurdering: C'est + adjektiv. Ce er den form, der bruges i denne konstruktion; det er ikke nødvendigvis et navneord med et bestemt identificeret referent. trop står foran rapide og betyder her “for” i betydningen “mere end passende”. Det er et adverbium, som graduerer adjektivet: trop + adjektiv = “for [adjektiv]”. Det er stærkere end blot très rapide (“meget hurtig”): trop rapide angiver, at tempoet er for højt for taleren. rapide betyder “hurtig” og beskriver her tempoet eller hastigheden. Formen er både maskulinum og femininum i ental i skriften; i flertal får den normalt -s: rapide → rapides. I denne sætning står den efter être som prædikativt adjektiv. pour moi betyder “for mig”. Pour angiver her, hvem vurderingen gælder for, og moi er den betonede form af første persons entalspronomens efter præpositionen pour. Sammenlign pour toi (“for dig”) i en anden sætning. Sammen bliver strukturen C'est trop rapide pour moi: “Det er for hurtigt for mig.” Den faste oversættelse og den nærliggende kontekst viser, at vurderingen handler om tempoet i det, der lyttes til, ikke om en generel påstand om, at alt er hurtigt. Sætningen er en enkel genbrugelig model: C'est trop + adjektiv + pour moi = “Det er for [adjektiv] for mig”.

4. Je vais le ralentir.

   Jeg sætter den ned i tempo.

   Je vais

   jeg vil / jeg skal til at

   le

   den

   ralentir

   sætte ned i tempo

   Uddybende forklaring

   Je vais består af je (“jeg”) og første person ental af verbet aller (“at gå”): vais. Når aller står foran et infinitiv, danner det den nære fremtid: je vais + infinitiv betyder “jeg vil/skal til at …” om noget, der snart sker. Det er ikke her betydningen “jeg går” alene. Eksempel: Je vais répondre. — “Jeg vil svare/skal til at svare.” le er et direkte objektspronomen i hankøn ental. Det står foran verbet og henviser her til det, der skal sættes ned i tempo; den danske oversættelse gengiver det som “den”, men identificerer ikke nærmere, hvad referenten er. Pronomenet bøjes ikke efter, om handlingen er fremtidig; dets form hænger sammen med dets grammatiske køn og tal i fransk. Som kontrast bruges la for et direkte objekt i hunkøn ental, mens les bruges i flertal. ralentir er infinitiven “at sætte ned i tempo” eller “at gøre langsommere”. I denne sætning er den et transitivt verbum, fordi le er det direkte objekt: noget bliver gjort langsommere. Dets grundform er allerede infinitivformen ralentir; den skal ikke ændres for at passe til je, fordi aller bærer den bøjede verbform i konstruktionen. Eksempel: Je ralentis la musique. — “Jeg sætter musikken ned i tempo.” Her er ralentis nutidsformen af ralentir med je, ikke infinitiven. Samlet følger sætningen mønstret je vais + le + infinitiv: taleren siger, at vedkommende snart vil sætte det omtalte objekt ned i tempo. Derfor bliver Je vais le ralentir. til “Jeg sætter den ned i tempo” i den faste oversættelse. Konstruktionen er almindelig til en plan eller handling, der ligger umiddelbart foran taleren.

5. Comment est-ce que je prononce cette phrase ?

   Hvordan udtaler jeg denne sætning?

   Comment

   hvordan

   est-ce que

   spørgekonstruktion

   prononce

   udtaler

   cette

   denne

   phrase

   sætning

   Uddybende forklaring

   Comment betyder “hvordan” her og spørger til måden at gøre noget på. Det kan bruges i mange spørgsmål: Comment tu fais ? = “Hvordan gør du?” est-ce que er en fast måde at danne et direkte spørgsmål på. Den ændrer ikke betydningen af udsagnet, men markerer, at det er et spørgsmål: Est-ce que tu comprends ? = “Forstår du?” Mønstret er est-ce que + subjekt + verballed. prononce kommer af verbet prononcer (“at udtale”). I denne sætning er prononce nutid i første person ental sammen med je: je prononce = “jeg udtaler”. Sammenlign tu prononces = “du udtaler” og il/elle prononce = “han/hun udtaler”. Sætningen bruger altså ikke en infinitiv efter je, men den bøjede form prononce. cette betyder “denne” foran et entalsord i femininum. Her står det sammen med phrase, som er femininum: cette phrase. Den tilsvarende form foran et entalsord i maskulinum er ofte ce, som i ce mot = “dette ord”. phrase betyder her “sætning”. Det er et feminint substantiv, så man siger une phrase og cette phrase. Ordet kan også betyde “frase” eller “vending” i andre sammenhænge; den faste oversættelse viser, at betydningen her er “sætning”. Hele mønstret er Comment est-ce que + subjekt + verballed + genstand: Comment est-ce que je prononce cette phrase ? = “Hvordan udtaler jeg denne sætning?” je er den, der udfører handlingen, cette phrase er det, der udtales, og spørgsmålskonstruktionen est-ce que gør hele udsagnet til et spørgsmål.

6. Écoute une fois, puis répète après moi.

   Lyt én gang, og gentag så efter mig.

   Écoute

   lyt

   une fois

   én gang

   puis

   så; derefter

   répète

   gentag

   après moi

   efter mig

   Uddybende forklaring

   Écoute er imperativ af écouter (»at lytte«) til én person, altså en opfordring til »lyt!«. Imperativformen har her ikke et synligt subjekt; den henvender sig til tu. Sammenlign den med Écoutez, som bruges til flere personer eller høfligt til én person. une fois betyder her »én gang«. fois er et navneord for en lejlighed eller gentagelse, når noget sker; une fois angiver i denne sætning, hvor mange gange handlingen skal udføres. Eksempel: Je l’ai lu deux fois. — »Jeg læste det to gange.« puis betyder »så« eller »derefter« og markerer rækkefølgen mellem to handlinger. Det betyder her, at den næste handling kommer efter lytningen. Et nært alternativ er ensuite, »derefter«; puis er en kort, almindelig forbindelsesform i denne type instruktion. répète er imperativ af répéter (»at gentage«) til én person: »gentag!«. Verbet har en accent i den skrevne form: répéter → répète i denne imperativform. Sammenlign Répétez, når man henvender sig til flere personer eller bruger høflig tiltale til én person. après moi betyder »efter mig«. Her angiver præpositionen après, at gentagelsen skal ske efter talerens model eller tur, og moi er den betonede form af »mig«, som bruges efter en præposition. Eksempel: Répète après elle. — »Gentag efter hende.« Hele ytringen bygges sådan op: Écoute une fois — »lyt én gang«; puis — »derefter«; répète après moi — »gentag efter mig«. Tilsammen er det en direkte, uformel instruktion: »Lyt én gang, og gentag så efter mig.«

7. Laisse-moi essayer encore.

   Lad mig prøve igen.

   Laisse-moi

   lad mig

   essayer

   prøve

   encore

   igen

   Uddybende forklaring

   Laisse-moi betyder her “lad mig”. Laisse er bydeformen i 2. person ental af laisser (“at lade” eller “at tillade”). I en bekræftende bydeform står det betonede pronomen moi efter verbet og forbindes med en bindestreg: Laisse-moi. Til flere personer eller høflig tiltale bruges Laissez-moi. essayer betyder “at prøve”. Det er infinitiven, som følger efter laisser i konstruktionen laisser quelqu’un + infinitiv: “lade nogen gøre noget”. Her er moi den person, der skal prøve, og essayer er selve handlingen. Eksempel: Laisse-la parler. — “Lad hende tale.” encore betyder her “igen”, altså at handlingen gentages. Det kan også betyde “stadig” i andre sammenhænge, men den faste oversættelse og denne sætning støtter betydningen “igen”. Eksempel: Essaie encore. — “Prøv igen.” Sætningen samler konstruktionen sådan: Laisse-moi (“lad mig”) + essayer (“prøve”) + encore (“igen”). Hele ytringen betyder derfor: “Lad mig prøve igen.”

8. Ça semble plus clair maintenant.

   Det lyder tydeligere nu.

   Ça

   det

   semble

   lyder

   plus clair

   tydeligere

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen, som her står som subjekt og betyder «det» om den sag eller situation, der er relevant. Formen er normalt uforanderlig; den viser ikke i sig selv, hvilket konkret forhold det henviser til. semble kommer af verbet sembler («at synes, at virke»). Det er nutid, 3. person ental: sembler → il/elle/on semble. I denne sætning gengiver det den forsigtige vurdering «lyder/virker». Eksempel: Cela semble difficile. — «Det virker svært.» plus clair er den komparative form «tydeligere/klarere». Adjektivet er clair, og plus markerer sammenligning: clair → plus clair; med et feminint entalsord kan formen være plus claire. Her står clair i den form, der bruges i den faste formulering med ça. Mønstret plus + adjektiv kan normalt udvides med et sammenligningsled, for eksempel plus clair que l’autre — «tydeligere end den anden». maintenant betyder «nu» og placerer vurderingen på det aktuelle tidspunkt. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke formen efter andre ord. Samlet følger sætningen mønstret ça + sembler + plus + adjektiv + tidsadverbium: Ça semble plus clair maintenant. betyder «Det lyder tydeligere nu.» semble udtrykker, hvordan noget fremstår for taleren, mens plus clair sammenligner den aktuelle klarhed med en tidligere eller anden tilstand; maintenant knytter sammenligningen til nu.