Spørge om lektier | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Qu'est-ce que je dois faire pour les devoirs ?

   Hvad skal jeg lave som lektier?

   Qu'est-ce que

   hvad

   je dois

   jeg skal

   faire

   lave/gøre

   pour

   til/for

   les devoirs

   lektier

   Uddybende forklaring

   Qu'est-ce que er en fast fransk spørgekonstruktion, der betyder “hvad” og spørger til det, der følger som handling eller indhold. Den kan bruges i genanvendelige spørgsmål: Qu'est-ce que tu lis ? — “Hvad læser du?” Her er qu' en forkortet form foran vokallyden i est. je dois kommer fra verbet devoir, “at skulle” eller “at være nødt til”. Formen dois er nutid, 1. person ental, sammen med je; den udtrykker her, hvad taleren skal gøre. Sammenlign: je dois travailler — “jeg skal arbejde”. Devoir efterfølges ofte af et infinitiv, når man angiver den handling, der er nødvendig: je dois partir — “jeg skal gå.” faire betyder “at gøre” eller “at lave”. Her står det i infinitiv efter dois, så det er devoir, der bærer nutidsformen, mens faire forbliver infinitiv. Formen kan bruges i mange faste kombinationer, for eksempel faire un exercice — “at lave en øvelse”. pour betyder her “til” i betydningen formål: det angiver, hvad handlingen er rettet mod eller skal bruges til. I kombinationen faire pour les devoirs forstås det som at gøre noget til lektiearbejdet. Et andet eksempel er Je travaille pour l'examen. — “Jeg arbejder til eksamen.” les devoirs betyder “lektier”. Devoirs er flertal af substantivet devoir, som i denne betydning betegner skolearbejde; artiklen les markerer flertal. Det må ikke forveksles med verbet devoir i je dois, selv om formerne hænger sammen historisk og staves ens i grundform: her er devoirs et substantiv med flertals-s. Hele spørgsmålet bygges således op: Qu'est-ce que (“hvad”) + je dois faire (“jeg skal gøre/lave”) + pour les devoirs (“til lektierne”). Den naturlige samlede betydning er derfor: “Hvad skal jeg lave som lektier?”

2. Commence par faire cet exercice.

   Start med at lave denne øvelse.

   Commence par

   begynd med

   faire

   lave; gøre

   cet

   denne

   exercice

   øvelse

   Uddybende forklaring

   Commence par er en genbrugelig måde at give en instruktion på: commence er imperativ, 2. person ental, af commencer – “begynd!” Efter par står her infinitiven faire: Commence par + infinitiv betyder “begynd med at …”. Eksempel: Commence par lire. = “Begynd med at læse.” Formen commence henvender sig til én person; til flere personer eller i høflig tiltale bruges andre former. faire er infinitiven, der her betyder “lave/gøre” og indgår i udtrykket “at lave denne øvelse”. Det er et meget almindeligt, bredt verbum; den konkrete betydning afhænger af det, der følger. Eksempel: Je fais un exercice. = “Jeg laver en øvelse.” cet er et demonstrativt bestemmelsesord med betydningen “denne”. Det står foran et hankønsord i ental, når ordet begynder med en vokal eller stumt h: cet exercice. Foran et hankønsord med konsonantlyd bruges normalt ce, mens hunkøn ental har cette; flertal har ces. Her er cet ikke selve navneordet, men markerer det følgende exercice. exercice er et hankønsnavneord og betyder “øvelse”. Med bestemt artikel er det l'exercice (“øvelsen”), og med ubestemt artikel er det un exercice (“en øvelse”). I den faste sætning er det den øvelse, som demonstrativet cet peger på. Samlet betyder Commence par faire cet exercice.: “Begynd med at lave denne øvelse.” Sætningen er en direkte instruktion til én person: først skal personen begynde, og det, som begyndelsen består i, er at lave den angivne øvelse.

3. Quelle page est-ce que je dois utiliser ?

   Hvilken side skal jeg bruge?

   Quelle

   hvilken

   page

   side

   est-ce que

   spørgeramme

   je dois

   jeg skal

   utiliser

   bruge

   Uddybende forklaring

   Quelle betyder her “hvilken” og står foran et hunkønsord i ental. Det er den feminine entalsform af quel; sammenlign quel foran et hankønsord og quelles foran et hunkønsord i flertal. Formen vælges altså på grund af page's køn og tal, ikke kun fordi der stilles et spørgsmål. page betyder her “side”, som i en side i et hæfte eller en bog. Ordet er feminint: une page. Eksempel: Je lis cette page. — “Jeg læser denne side.” est-ce que er en fast spørgeramme, som gør en hel ytring til et direkte spørgsmål. Den ændrer ikke selv betydningen af verbet eller angiver, hvem der handler. Eksempel: Est-ce que tu comprends ? — “Forstår du?” je dois er første person ental i nutid af devoir, “at skulle” eller “at være nødt til”. I denne ytring udtrykker det, at taleren skal vælge eller bruge noget. devoir efterfølges ofte af et infinitiv: Je dois partir. — “Jeg skal gå.” Formen je dois passer til subjektet je; andre personer har andre former, for eksempel tu dois og il doit. utiliser er infinitiv og betyder “at bruge”. Efter je dois står infinitiven i stedet for en bøjet form: Je dois utiliser... — “Jeg skal bruge ...”. Eksempel: Nous devons utiliser ce livre. — “Vi skal bruge denne bog.” Samlet er mønstret Quelle + substantiv + est-ce que + subjekt + devoir + infinitiv ? Her spørger Quelle page “hvilken side”, est-ce que markerer spørgsmålet, og je dois utiliser betyder “jeg skal bruge”. Hele ytringen betyder derfor: “Hvilken side skal jeg bruge?”

4. Utilise la page avec les questions courtes.

   Brug siden med de korte spørgsmål.

   Utilise

   brug

   la page

   siden

   avec

   med

   les questions

   spørgsmålene

   courtes

   korte

   Uddybende forklaring

   Utilise er imperativ af utiliser i 2. person ental: “brug”. Fransk udelader her subjektet, fordi imperativen allerede angiver en direkte henvendelse til én person. Sammenlign med utilisez, som bruges ved høflig tiltale eller til flere personer. Eksempel: Utilise ce stylo. — “Brug denne pen.” la page betyder her “siden”. page er et hunkønsord i ental, og den bestemte artikel la viser, at der menes en bestemt side. Den ubestemte form er une page — “en side”. Eksempel: La page est utile. — “Siden er nyttig.” avec betyder “med” og forbinder her siden med det, den indeholder eller ledsages af: spørgsmålene. Det er en præposition, som ikke ændrer form efter det følgende substantiv. les questions betyder “spørgsmålene”. question er et hunkønsord; les er den bestemte artikel i flertal for både hankøn og hunkøn. Ental er la question, og flertal dannes her som questions. Eksempel: Je lis les questions. — “Jeg læser spørgsmålene.” courtes betyder “korte” i denne sammenhæng. Det er hunkøn flertal af adjektivet court og tilpasser sig questions: question er hunkøn, og questions er flertal. Formen court bruges fx med et hankønsord i ental, mens courte er hunkøn ental. Eksempel: des réponses courtes — “korte svar”; courtes er korrekt her, fordi réponses er hunkøn flertal, så eksemplet viser samme bøjningsmønster. Samlet består ytringen af imperativen Utilise (“Brug”), genstanden la page (“siden”) og præpositionsforbindelsen avec les questions courtes (“med de korte spørgsmål”). Hele ytringen betyder derfor: “Brug siden med de korte spørgsmål.”

5. Quand est-ce que je dois le finir ?

   Hvornår skal jeg være færdig med den?

   Quand est-ce que

   hvornår ...?

   je dois

   jeg skal

   le

   den/det

   finir

   gøre færdig

   Uddybende forklaring

   Quand est-ce que spørger om tidspunkt: “hvornår …?”. Quand betyder “hvornår”, og est-ce que er en fast måde at lave et direkte spørgsmål på uden at ændre hovedsætningens ordstilling. Eksempel: Quand est-ce que tu arrives ? — “Hvornår kommer du?” je dois betyder her “jeg skal” og kommer af devoir, “at skulle/måtte”. dois er nutidsformen i første person ental sammen med je; den samme form kan i andre sammenhænge udtrykke pligt eller nødvendighed. Efter devoir står det næste verbum normalt i infinitiv: je dois partir — “jeg skal gå.” le er et direkte objektspronomen i hankøn ental og betyder her “den/det”. Det står foran verbet, som det hører sammen med. Pronomenets grammatiske form fortæller ikke i sig selv præcist, hvilken genstand der menes; den konkrete genstand identificeres af sammenhængen. Et tilsvarende eksempel er Je le finis. — “Jeg gør den færdig.” finir betyder “at gøre færdig” eller “at afslutte”. Formen er infinitiv, fordi den følger efter dois. Verbet kan også bøjes i nutid: je finis — “jeg gør færdig/afslutter”, mens finir er grundformen. I den faste sætning er le placeret før finir: je dois le finir. Samlet består spørgsmålet af tidspunktsspørgsmålet Quand est-ce que, subjekt og pligtsudtryk je dois, objektpronomenet le og infinitiven finir. Derfor betyder hele sætningen: “Hvornår skal jeg være færdig med den?” Den spørger om, hvornår handlingen skal være afsluttet, uden selv at angive et bestemt tidspunkt.

6. Finis-le avant le cours.

   Gør den færdig før timen.

   Finis-le

   gør den færdig

   avant

   før

   cours

   time

   Uddybende forklaring

   Finis-le betyder her “gør den færdig”. Finis er imperativ i 2. person ental af finir (“at gøre færdig”). Den samme form ses også i tu finis (“du gør færdig”), men i denne sætning er den en direkte opfordring. -le er et direkte objektspronomen i hankøn ental; det står efter verbet med bindestreg i en bekræftende imperativ. Den faste oversættelse identificerer objektet som “den”, men angiver ikke nærmere, hvad objektet er. Eksempel: Finis-le ce soir. — “Gør den færdig i aften.” Her er finis-le den samme genbrugelige imperativstruktur. avant betyder “før” og bruges her til at placere en handling tidligere end et tidspunkt eller en begivenhed. Mønstret avant + navneord svarer til “før + navneord”. Ved en hel ledsætning bruges ofte avant que, men det er ikke den struktur, der står i den faste sætning. cours betyder her “time” eller “undervisningstime”. Det er navneordet cours; i ental står det med den bestemte artikel le i le cours. Stavningen cours bruges også i flertal, så artiklen og sammenhængen hjælper med at vise, at le cours her er ental. Eksempel: Le cours commence à neuf heures. — “Timen begynder klokken ni.” Samlet består sætningen af imperativen Finis-le (“gør den færdig”) og tidsleddet avant le cours (“før timen”). Hele betydningen er derfor: “Gør den færdig før timen.”

7. Est-ce que tu peux regarder mes réponses plus tard ?

   Kan du se på mine svar senere?

   Est-ce que

   spørgsmålskonstruktion

   tu peux

   kan du

   regarder

   se på

   réponses

   svar

   plus tard

   senere

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør den følgende udsagnssætning til et ja/nej-spørgsmål. Det er en fast fransk spørgekonstruktion; den ændrer ikke selve udsagnets grundbetydning. Et genbrugeligt mønster er Est-ce que + subjekt + verballed ... ?, for eksempel Est-ce que vous venez demain ? — Kommer De/I i morgen? I tu peux er tu subjektet “du”, og peux er anden person ental af pouvoir — “at kunne”. Formen peux bruges med tu; med je hedder det je peux, mens tredje person ental har il/elle peut. Her udtrykker verballeddet mulighed eller evne i form af en høflig anmodning: “kan du ...?” regarder er infinitiven “at se på” eller “at kigge på”. Efter peux står verbet i infinitiv: tu peux regarder — “du kan se på”. Infinitiven ændrer ikke form efter subjektet i denne konstruktion. Eksempel: Je peux attendre. — Jeg kan vente. réponses betyder her “svar”. Det er flertal af réponse, “svar”; flertalsmarkeringen ses som -s i skriften. Det possessive ord mes foran det betyder “mine” og viser, at svarene hører til taleren. Eksempel: mes questions — mine spørgsmål. Hele gruppen mes réponses betyder altså “mine svar”. plus tard er et tidsudtryk, der betyder “senere”. Det placeres her efter det, der skal udføres, men kan også stå et andet sted, hvis fransk sætningsstruktur og fokus tillader det. Eksempel: Je reviendrai plus tard. — Jeg kommer tilbage senere. Samlet består sætningen af spørgekonstruktionen Est-ce que, subjektet tu, mulighedsverbet peux, infinitiven regarder, objektgruppen mes réponses og tidsudtrykket plus tard. Den betyder derfor: “Kan du se på mine svar senere?” Spørgsmålet beder om, at den anden person på et senere tidspunkt ser på svarene; det siger ikke præcist, hvornår det sker.

8. Apporte-les-moi quand tu as fini.

   Tag dem med til mig, efter du er færdig.

   Apporte

   tag med

   les-moi

   dem til mig

   quand

   når

   tu

   du

   as fini

   er færdig

   Uddybende forklaring

   Apporte er imperativ af apporter (at bringe/tage med) til én person, nemlig tu. Imperativet bruges her til en anmodning eller instruktion. Sammenlign: Apporte le livre. = “Tag bogen med.” les-moi samler to objektspronominer efter imperativet. les er et direkte objektspronomen i flertal og betyder her “dem”; det konkrete, som pronomenet viser til, er ikke angivet i denne sætning. moi er den betonede form af “mig” efter imperativ og angiver modtageren. I denne konstruktion står pronominerne efter imperativverbet og forbindes med bindestreger. Sammenlign: Donne-le-moi. = “Giv den til mig.” quand betyder “når” og indleder her en tidsledsætning. Mønstret quand + [person] + [handling] kan bruges til at angive, hvornår noget skal ske: Appelle-moi quand tu arrives. = “Ring til mig, når du ankommer.” tu er det uformelle entalspronomen “du”. Det er subjektet for as fini i ledsætningen. as fini består af as, anden person ental i nutid af hjælpeverbet avoir, og fini, perfektum participium af finir (“at afslutte/blive færdig”). Konstruktionen avoir + perfektum participium er passé composé; her udtrykker den, at handlingen er afsluttet. finir har altså baseformen finir, mens fini er participiet. tu as fini betyder “du er færdig” i denne sammenhæng, mere bogstaveligt “du har afsluttet”. Hele sætningen samles sådan: Apporte giver instruktionen, les angiver det, der skal bringes, og moi angiver modtageren. quand tu as fini begrænser tidspunktet: handlingen skal ske, når du er færdig. Den samlede betydning er derfor: “Tag dem med til mig, efter du er færdig.”