Gennemgå ord med kort | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je veux réviser ces mots.

   Jeg vil gerne gennemgå disse ord.

   Je veux

   jeg vil gerne

   réviser

   gennemgå; repetere

   ces

   disse

   mots

   ord

   Uddybende forklaring

   Je veux betyder her “jeg vil gerne”. veux er 1. person ental i nutid af vouloir (“at ville/ønske”); sammen med je bruges det til at udtrykke talerens ønske. Efter vouloir står normalt et verbum i infinitiv: Je veux apprendre. — “Jeg vil gerne lære.” réviser er infinitiv og betyder her “at gennemgå eller repetere” noget, man øver sig på. Det er dette verbum, der angiver selve handlingen, mens veux angiver ønsket. Eksempel: Je révise la grammaire. — “Jeg repeterer grammatikken.” ces betyder “disse” og står foran et navneord i flertal. Det har samme form ved maskulinum og femininum i flertal; i ental bruges andre former, f.eks. ce eller cette, afhængigt af navneordets grammatiske køn. mots betyder “ord”. Det er flertal af mot (“ord”); flertalsformen viser, at der er tale om mere end ét ord. Her er mots det, som bliver gennemgået. Samlet består ytringen af ønsket Je veux, infinitiven réviser og genstandsleddet ces mots: “Jeg vil gerne gennemgå disse ord.”

2. Utilisons ces cartes de mots.

   Lad os bruge disse ordkort.

   Utilisons

   lad os bruge

   ces

   disse

   cartes

   kort

   mots

   ord

   Uddybende forklaring

   Utilisons kommer fra verbet utiliser («at bruge»). Formen er 1. person flertal i imperativ og bruges her som en opfordring: «lad os bruge». Sammenlign utilise («brug», til én person) og utilisons («lad os bruge»). Eksempel: Utilisons ce livre. — «Lad os bruge denne bog.» ces betyder «disse» og står foran et navneord i flertal. Formen skelner ikke mellem grammatisk hankøn og hunkøn i flertal; i ental bruges blandt andet ce foran hankøn og cette foran hunkøn. Eksempel: ces mots — «disse ord». cartes betyder her «kort». Det er flertal af hunkønsordet carte; entalsformen er carte, og flertallet dannes her med -s: cartes. Eksempel: une carte — «et kort». mots betyder «ord». Det er flertal af mot; entalsformen er mot, mens flertalsformen er mots. I udtrykket cartes de mots præciserer de mots, hvilken slags kort der menes: kort med ord eller til ordlæring. Samlet bliver strukturen Utilisons ces cartes de mots.: opfordringen «lad os bruge» efterfølges af «disse ordkort». Hele sætningen betyder derfor: «Lad os bruge disse ordkort.»

3. Je ne me souviens pas de ce mot.

   Jeg kan ikke huske dette ord.

   Je

   jeg

   ne … pas

   ikke

   me souviens … de

   huske

   ce

   dette

   mot

   ord

   Uddybende forklaring

   Je er subjektpronomenet "jeg". Det står her foran verbet og viser, hvem der ikke kan huske. Før en vokal forkortes det ofte til j', for eksempel: J'aime ce mot. — "Jeg kan lide dette ord." ne ... pas er den franske nægtelse omkring den bøjede verbalkerne. I denne sætning står ne før me souviens, mens pas står efter verbet: sammen betyder de "ikke". I mere uformelt talesprog udelades ne ofte, men standardformen har begge dele. Eksempel: Je ne comprends pas. — "Jeg forstår ikke." me souviens de hører til konstruktionen se souvenir de, "at huske". Den observerede form souviens er nutid, 1. person ental, af verbet se souvenir; me er den refleksive form, der passer til subjektet je. Konstruktionen bruger de til at indlede det, man husker, så de ce mot betyder "dette ord" som det, der huskes. de udtrykker her ikke ejerskab. Eksempel: Je me souviens de cette phrase. — "Jeg husker denne sætning." ce er et demonstrativt bestemmelsesord foran et hankønsord i ental. Her passer det til mot, som er hankøn: ce mot. Andre nyttige former er cette foran et hunkønsord i ental og ces i flertal. Formen cet bruges foran et hankønsord i ental, når det næste ord begynder med vokallyd, for eksempel cet exemple — "dette eksempel". mot betyder "ord". Det er et hankønsnavneord; flertalsformen er mots, skrevet med s, som normalt ikke udtales: un mot — "et ord", des mots — "ord". Samlet bygges sætningen sådan: Je (jeg) + ne ... pas (ikke) + me souviens de (husker) + ce mot (dette ord). Hele betydningen er derfor: "Jeg kan ikke huske dette ord."

4. Regarde la phrase d'exemple.

   Se på eksempelsætningen.

   Regarde

   se på

   phrase

   sætning

   exemple

   eksempel

   Uddybende forklaring

   Regarde er imperativum af regarder (»at se på«/»at kigge på«) til én person i den uformelle tu-tiltale. Det er derfor en opfordring: »Se på …«. Til flere personer eller i høflig vous-tiltale bruges Regardez. Eksempel: Regarde le tableau. — »Se på tavlen.« phrase betyder her »sætning«. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i la phrase; flertal er les phrases. Eksempel: Cette phrase est courte. — »Denne sætning er kort.« exemple betyder »eksempel«. Flertal er exemples. I phrase d'exemple står d'exemple efter substantivet og angiver, hvilken slags sætning der menes: en eksempelsætning. d' er den forkortede form af de foran vokallyden i exemple. Samlet består ytringen af imperativet Regarde, substantivet la phrase og præciseringen d'exemple: »Se på eksempelsætningen.«

5. La phrase m'aide à m'en souvenir.

   Sætningen hjælper mig med at huske det.

   phrase

   sætning

   m'aide

   hjælper mig

   m'en souvenir

   huske det

   Uddybende forklaring

   phrase betyder her “sætning”. Det er et feminint substantiv: la phrase. Det samme ord kan også bruges om en formulering eller ytring, men her viser oversættelsen betydningen “sætningen”. Eksempel: Cette phrase est courte. — “Denne sætning er kort.” m'aide består af m', en forkortet form af me, og aide, nutidsformen af aider for 3. person ental. La phrase er subjektet, så verbet står i ental: la phrase aide. me markerer den person, der får hjælp; her betyder hele formen “hjælper mig”. Før en vokal forkortes me til m', som i m'aide. Eksempel: Ce livre m'aide. — “Denne bog hjælper mig.” m'en souvenir bruger konstruktionen se souvenir de = “at huske”. I infinitiven bliver se til me, fordi den, der husker, er “jeg”: me souvenir. en erstatter her de cela eller “det”, så m'en souvenir betyder “at huske det”. souvenir er infinitiven; den skal ikke forveksles med substantivet un souvenir, som betyder “et minde” eller “en souvenir”. Eksempel: Je veux m'en souvenir. — “Jeg vil huske det.” Samlet betyder La phrase m'aide à m'en souvenir: “Sætningen hjælper mig med at huske det.” Strukturen er subjekt + aider quelqu'un à faire quelque chose: noget hjælper nogen med at gøre noget. Her er la phrase det, der hjælper, m' den person, der får hjælp, og à m'en souvenir handlingen, som hjælpen gør lettere.

6. Essaie une autre carte et regarde d'abord l'exemple.

   Prøv et andet kort, og se først på eksemplet.

   Essaie

   prøv

   autre

   anden

   carte

   kort

   regarde

   se på

   d'abord

   først

   l'exemple

   eksemplet

   Uddybende forklaring

   Essaie er imperativ ental af essayer (at prøve): tu essaies bliver til essaie, når man giver en uformel besked til én person. Eksempel: Essaie encore. – Prøv igen. autre betyder her “anden” og står sammen med carte: une autre carte – et andet kort. autre bruges efter en bestemt eller ubestemt artikel og bøjes ikke efter køn; flertal markeres i stedet i autres, som i d'autres cartes – andre kort. carte er et hunkønsord og betyder her “kort”. Derfor hedder det une carte og ikke un carte. Eksempel: J'ai une carte. – Jeg har et kort. regarde er imperativ ental af regarder (at se på eller kigge på). Ligesom essaie er det en besked til én person i uformel tiltale. Eksempel: Regarde l'écran. – Se på skærmen. d'abord er et adverbium, der placerer handlingen først i rækkefølgen: “først”. Det kan bruges til at organisere flere handlinger, for eksempel Lis d'abord, puis réponds. – Læs først, og svar derefter. l'exemple betyder “eksemplet”. exemple er et hankønsord, men den bestemte artikel le bliver til l' foran en vokallyd: le exemple bruges ikke; det hedder l'exemple. Apostroffen markerer denne elision. Eksempel: L'exemple est simple. – Eksemplet er enkelt. Samlet består ytringen af to imperativer: Essaie une autre carte betyder “Prøv et andet kort”, og regarde d'abord l'exemple betyder “se først på eksemplet”. et forbinder de to handlinger, så hele ytringen bliver: “Prøv et andet kort, og se først på eksemplet.”

7. Je vais essayer la carte suivante maintenant.

   Jeg prøver det næste kort nu.

   Je vais

   jeg skal til at

   essayer

   prøve

   carte

   kort

   suivante

   næste

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Je vais bruges her som første del af futur proche: aller i nutid + infinitiv beskriver noget, der skal ske snart. Formen vais er 1. person ental af aller; den står sammen med subjektet Je. Mønstret kan genbruges sådan: Je vais + infinitiv = »jeg skal til at / jeg vil snart …«. Det er ikke selve handlingen »prøve«, der er bøjet i denne del. essayer er infinitivformen »at prøve«. Efter vais står verbet i infinitiv, ikke i en nutidsform. Eksempel: Je vais lire. = »Jeg skal til at læse.« carte er et feminint substantiv og betyder her »kort«. Det står med den bestemte artikel la, så la carte betyder »kortet« i denne sætning. Substantivet kan bruges i andre sammenhænge, men her er det det kort, som taleren vil prøve. suivante betyder »næste« og beskriver carte. Formen er den feminine entalform af adjektivet suivant, fordi den beskriver det feminine entalsord carte. Adjektivet står efter substantivet i dette udtryk: la carte suivante = »det næste kort«. Til sammenligning kan le mot suivant betyde »det følgende ord«, hvor suivant har maskulin entalform. maintenant er et tidsadverbium, »nu«. Det angiver, hvornår den nært forestående handling skal finde sted; det ændrer ikke formen på essayer. Hele sætningen bygges således: Je vais markerer en handling, der snart skal ske, essayer er handlingen, la carte suivante er det kort, der prøves, og maintenant placerer handlingen nu. Samlet betyder den: »Jeg prøver det næste kort nu.«

8. Lis d'abord la phrase, puis dis le mot.

   Læs først sætningen, og sig så ordet.

   Lis

   læs

   d'abord

   først

   la phrase

   sætningen

   puis

   så

   dis

   sig

   le mot

   ordet

   Uddybende forklaring

   Lis er imperativformen af lire (at læse) til én person: “læs!”. I faste imperativsætninger udelades normalt subjektpronominet tu, så Tu lis bliver til Lis. Et eksempel er Lis ce texte. — “Læs denne tekst.” d'abord betyder “først” og angiver rækkefølgen. Det står her sammen med imperativet og fortæller, at læsningen skal ske før den næste handling. la phrase betyder “sætningen”. Phrase er et hunkønsord i ental, hvilket ses på artiklen la. Den bestemte artikel viser her, at der er tale om en bestemt sætning, ikke blot en vilkårlig sætning. puis betyder “så” eller “derefter” og fører videre til det næste trin i rækkefølgen. Et eksempel er Lis, puis réponds. — “Læs, og svar derefter.” dis er imperativformen af dire (at sige) til én person: “sig!”. Den må ikke forveksles med lis, som kommer fra lire. Et eksempel er Dis ton nom. — “Sig dit navn.” le mot betyder “ordet”. Mot er et hankønsord i ental, hvilket ses på artiklen le. Her betegner det det bestemte ord, som modtageren skal sige. Hele strukturen er Lis d'abord ... , puis dis ...: Først gives imperativet “læs sætningen”, og derefter kommer det andet imperativ “sig ordet”. Subjektet er ikke gentaget på fransk, men begge imperativer henvender sig til den samme ene person. Derfor betyder hele ytringen: “Læs først sætningen, og sig så ordet.”