En rolig caféaftale | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Tu voudrais qu'on se retrouve dans un café ?

   Har du lyst til at mødes på en café?

   voudrais

   ville gerne

   qu'on

   at vi

   se retrouve

   mødes

   café

   café

   Uddybende forklaring

   voudrais kommer fra vouloir og betyder her ”ville gerne”. Det er konditionalis i 2. person ental, fordi subjektet er tu: tu voudrais = ”du ville gerne”. Konditionalis gør spørgsmålet høfligt og mindre direkte end et tilsvarende spørgsmål i nutid. Eksempel: Tu voudrais venir ? = ”Har du lyst til at komme?” qu'on er que + on, hvor vokalen i que falder bort foran on. que indleder her den underordnede sætning efter voudrais og betyder ”at”. I denne ytring svarer on til ”vi”, sådan som oversættelsen viser. Eksempel: Je voudrais qu'on parte. = ”Jeg vil gerne have, at vi tager af sted.” se retrouve er den pronominale konstruktion se retrouver, her i 3. person ental nutidskonjunktiv efter voudrais que. Subjektet er on, som grammatisk behandles som 3. person ental, derfor retrouve. Her bruges konstruktionen gensidigt om, at personerne mødes. Eksempel: Je voudrais qu'on se retrouve demain. = ”Jeg vil gerne have, at vi mødes i morgen.” café er et hankønsnavneord og betyder ”café”. I den fulde forbindelse dans un café står det med den ubestemte artikel un, som passer til navneordets hankøn. dans un café betyder her ”på/i en café”. Samlet er mønstret Tu voudrais que + subjekt + verb i konjunktiv ... ?: Tu voudrais spørger høfligt om et ønske, og qu'on se retrouve dans un café angiver den ønskede handling og stedet. Hele ytringen betyder derfor: ”Har du lyst til, at vi mødes på en café?”

2. Ça a l'air reposant.

   Det lyder afslappende.

   Ça

   det

   a l'air

   lyder

   reposant

   afslappende

   Uddybende forklaring

   Ça betyder her “det”. Det er et demonstrativt pronomen, hvis konkrete referent ikke er angivet i selve sætningen. Formen ça ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. a l'air betyder her “lyder” og er en form af konstruktionen avoir l'air + adjektiv, som bruges om, hvordan noget virker eller fremstår. a er 3. person ental af avoir og passer til ça. Konstruktionen kan genbruges, for eksempel: Ça a l'air intéressant. — “Det virker interessant.” Med de følger der typisk et substantiv eller en infinitiv, som i Il a l'air de comprendre. — “Han ser ud til at forstå.” reposant betyder her “afslappende” og beskriver noget, der giver ro eller hvile. Den viste form er adjektivets maskuline ental: reposant; den tilsvarende feminine form er reposante, som i une activité reposante — “en afslappende aktivitet”. Et andet eksempel er Cette musique est reposante. — “Denne musik er afslappende.” Samlet er Ça (“det”) + a l'air (“lyder”) + reposant (“afslappende”), så hele sætningen betyder “Det lyder afslappende.” Mønstret kan genbruges med andre adjektiver, for eksempel Ça a l'air difficile. — “Det virker svært.”

3. Quel café tu aimes ?

   Hvilken café kan du lide?

   Quel

   hvilken

   café

   café

   aimes

   kan lide

   Uddybende forklaring

   Quel står først og er her et spørgende bestemmelsesord: det spørger, hvilken café der menes. Det står i hankøn ental, fordi det knytter sig til café. Formen til et hunkønsord er quelle; i flertal bruges quels eller quelles alt efter køn. Det udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. café er et hankønsord og betyder her “café”, hvilket understøttes af den faste danske oversættelse og den følgende kontekst. Ordet kan også betyde “kaffe” i andre sammenhænge, så betydningen afhænger af brugen. Eksempel: Je connais un café calme. — “Jeg kender en rolig café.” aimes er anden person ental i nutid af verbet aimer, “at kunne lide” eller “at elske”. Inflektionskæden er j’aime for “jeg kan lide” og tu aimes for “du kan lide”. Endelsen -s i aimes viser her, at subjektet er tu; den udtales normalt ikke særskilt. Eksempel: Tu aimes ce livre ? — “Kan du lide denne bog?” Sammen danner Quel café spørgsmålet om, hvilken café der er tale om, og tu aimes spørger, om den pågældende café er en, du kan lide. Quel café tu aimes ? er en almindelig, uformel fransk spørgeordstilling med subjektet tu før verbet. Hele ytringen betyder derfor: “Hvilken café kan du lide?”

4. J'aime le café calme près du parc.

   Jeg kan lide den rolige café nær parken.

   J'aime

   jeg kan lide

   café

   café

   calme

   rolig

   près du

   nær

   parc

   park

   Uddybende forklaring

   J'aime betyder her «jeg kan lide». Det er je («jeg») sammen med verbet aime, nutidsformen af aimer («at kunne lide» eller «at elske») for je. Je forkortes til j' foran en vokal, så je aime bliver til j'aime. Eksempel: J'aime le thé. — «Jeg kan lide te.» café er her et hankønsord, der betyder «café». Det kan også betegne «kaffe»; betydningen afgøres af sammenhængen, og her viser den danske oversættelse, at det er et sted. Den bestemte artikel le foran ordet betyder «den» eller «det» i ental: le café. Eksempel: Le café est ouvert. — «Caféen er åben.» calme betyder her «rolig» eller «stille» og beskriver café. Adjektivet står efter substantivet i denne formulering. I ental har calme samme stavemåde i hankøn og hunkøn, mens flertal normalt får -s: des cafés calmes — «rolige caféer». Eksempel: une rue calme — «en stille gade». près du betyder «nær» eller «i nærheden af». Det er præpositionen près de efterfulgt af den bestemte hankønsartikel le; de le trækkes sammen til du. Her angiver udtrykket caféens placering i forhold til parken. Eksempel: La gare est près du musée. — «Stationen ligger nær museet.» parc betyder «park». I du parc er parc det hankønsord, som de-leddet betegner. Du er sammentrækningen af de le, så du parc betyder «af parken» eller, som her efter près, «nær parken». Eksempel: Nous marchons dans le parc. — «Vi går i parken.» Hele sætningen bygges sådan op: J'aime + le café calme + près du parc. Det giver betydningen «Jeg kan lide den rolige café nær parken.» Adjektivet calme beskriver caféen, og près du parc tilføjer, hvor caféen ligger.

5. Retrouvons-nous là-bas et profitons du calme.

   Lad os mødes der og nyde roen.

   Retrouvons-nous

   Lad os mødes

   là-bas

   derovre

   profitons

   lad os nyde

   calme

   ro

   Uddybende forklaring

   Retrouvons-nous betyder her «lad os mødes». Formen er 1. person flertal i imperativ af se retrouver («at mødes»), med nous som refleksivt pronomen: retrouvons-nous = «lad os mødes». Imperativ i 1. person flertal bruges til et forslag, som taleren selv deltager i. Eksempel: Retrouvons-nous demain. — «Lad os mødes i morgen.» là-bas betyder «derovre» eller «derhenne» og peger på et sted, der er adskilt fra talerens aktuelle sted. Det er en fast stedbetegnelse; là alene betyder typisk «der», mens là-bas fremhæver større afstand. Eksempel: Le livre est là-bas. — «Bogen er derovre.» profitons betyder her «lad os nyde». Det er 1. person flertal i imperativ af profiter, i forbindelsen profiter de quelque chose («nyde eller få glæde af noget»). Derfor kommer du calme bagefter: profitons du calme = «lad os nyde roen». Eksempel: Profitons du soleil. — «Lad os nyde solen.» calme betyder her «ro» og er et substantiv: le calme («roen»). Det er ikke adjektivet «rolig» i denne sammenhæng. I du calme er du sammentrækningen af de le, så udtrykket betyder «af roen» eller naturligt på dansk «roen». Adjektivet findes også som calme, for eksempel une rue calme — «en rolig gade», men det er en anden anvendelse af samme form. Samlet består ytringen af to forslag i 1. person flertal: Retrouvons-nous là-bas («lad os mødes derovre») og profitons du calme («og lad os nyde roen»). et forbinder de to handlinger, som taleren foreslår at udføre sammen.

6. Je peux apporter un livre.

   Jeg kan tage en bog med.

   Je peux

   jeg kan

   apporter

   tage med

   livre

   bog

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan” og består af subjektpronomenet je og den bøjede form peux af pouvoir (“at kunne”). peux er nutid, 1. person ental; formen bruges med je, mens man fx siger tu peux til “du kan”. Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” apporter betyder her “tage med” om en ting. Det er infinitivformen, som følger efter peux. Et nyttigt skel er apporter for ting og emmener for personer eller dyr: Je peux apporter de l’eau. — “Jeg kan tage vand med.” livre betyder “bog”. Det er et hankønsord; i denne sætning står det med den ubestemte artikel un, så un livre betyder “en bog”. Un angiver her en ubestemt, ental genstand, men udsagnet behøver ikke at fremhæve tallet som en optælling. Flertal er des livres: J’ai des livres. — “Jeg har bøger.” Samlet bygges sætningen sådan: Je peux (“jeg kan”) + apporter (“tage med”) + un livre (“en bog”). Hele betydningen er: “Jeg kan tage en bog med.”

7. On peut y lire pendant un moment.

   Vi kan læse der et stykke tid.

   On peut

   vi kan

   y

   der

   lire

   læse

   pendant

   i

   un moment

   et stykke tid

   Uddybende forklaring

   On peut betyder her “vi kan”, som den faste danske oversættelse viser. on kan i andre sammenhænge betyde “man”, men her bruges det med betydningen “vi”. Selv med denne betydning står on grammatisk som 3. person ental, så peut er nutidsformen af pouvoir til on. Konstruktionen pouvoir + infinitiv udtrykker mulighed eller evne. Eksempel: On peut entrer. — “Vi kan gå ind.” y er et kort stedhenvisende pronomen/adverbium og betyder her “der”. Det konkrete sted er ikke identificeret i den faste sætning. Det står foran infinitiven lire, sådan som dette korte pronominale led gør i konstruktionen. lire betyder “læse”. Det er infinitiven efter peut; pouvoir bøjes, mens lire forbliver i infinitiv. Dets nutidsformer omfatter for eksempel je lis — “jeg læser” og nous lisons — “vi læser”. Eksempel: On peut lire ici. — “Vi kan læse her.” pendant angiver en varighed og svarer her til “i”. I pendant un moment knytter det sig til hele tidsudtrykket og viser, hvor længe læsningen kan foregå. Det kan også bruges med andre varigheder, for eksempel pendant deux heures — “i to timer”. un moment betyder her “et stykke tid”. moment er et hankønsord i ental, så den ubestemte artikel tilpasses som un. un fastslår ikke i sig selv et bestemt antal minutter. Eksempel: Attends un moment. — “Vent et øjeblik.” Samlet bliver On peut y lire til “vi kan læse der”, og pendant un moment til “et stykke tid”. Hele ytringen betyder derfor: “Vi kan læse der et stykke tid.” Den franske konstruktion pouvoir + infinitiv kan genbruges med andre handlinger, for eksempel On peut parler pendant un moment. — “Vi kan tale et stykke tid.”

8. Ce serait une bonne pause.

   Det ville være en dejlig pause.

   Ce serait

   det ville være

   bonne

   god; dejlig

   pause

   pause

   Uddybende forklaring

   Ce serait betyder her “det ville være”. serait er en form af être (“at være”) i conditionnel présent; den bruges til en tænkt eller mulig situation. En nyttig række er: être → est (“er”) → serait (“ville være”). Ce er et demonstrativt pronomen, der her fungerer som et neutralt “det” foran serait. Eksempel: Ce serait utile. — “Det ville være nyttigt.” bonne betyder her “god” eller, i denne sammenhæng, “dejlig”. Det er den feminine singularisform af adjektivet bon (“god”), fordi det beskriver pause, som er et feminint substantiv på fransk. Formen ændres derfor fra bon til bonne; det er adjektivet selv, der bøjes. Eksempel: une bonne idée — “en god idé.” pause betyder “pause”. Det er et feminint substantiv: une pause. Eksempel: Je prends une pause. — “Jeg holder en pause.” Samlet er Ce serait une bonne pause. opbygget som “Det ville være + en god/dejlig pause”. Hele ytringen betyder derfor: “Det ville være en dejlig pause.”