Film derhjemme med en let snack | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. On regarde un film à la maison ?

   Hvad med en film derhjemme?

   On

   man; vi

   regarde

   ser på

   film

   film

   à la maison

   derhjemme

   Uddybende forklaring

   On betyder her “man” eller i en samtale “vi”, sådan at forslaget kan gengives som “Hvad med …?”. Det er et pronomen, men verbet efter on står i 3. person ental: on regarde, ikke en flertalsform. Den præcise person, som on henviser til, er ikke angivet i selve sætningen. regarde kommer af verbet regarder, “at se på” eller “at kigge på”. Formen er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er on: je regarde, on regarde, ils regardent. I denne sætning betyder det “ser en film” snarere end blot “kigger”. Eksempel: Je regarde un film. — “Jeg ser en film.” film er et maskulint substantiv i ental. Det bruges om en film; dets køn er en grammatisk egenskab og siger ikke noget om filmens indhold. un er den ubestemte artikel foran et maskulint entalsord. Her introducerer den en film som forslag, men den udtrykker ikke i sig selv et tal, der skal fremhæves. à la maison er en fast og almindelig måde at sige “hjemme” eller “derhjemme” på. maison betyder “hus” eller “hjem” i denne forbindelse, og la er den bestemte artikel foran det feminine substantiv. Sammen angiver udtrykket stedet, hvor filmen ses; det betyder ikke bevægelse hjem. Sætningen samles sådan: On regarde = “skal vi se” eller mere ordret “vi/man ser”, un film = “en film”, og à la maison = “derhjemme”. Som forslag bliver hele betydningen derfor “Hvad med en film derhjemme?” Spørgsmålstegnet gør den fremsatte idé til et spørgsmål eller forslag.

2. Ça a l’air bien et facile.

   Det lyder rart og nemt.

   Ça a l’air

   det lyder

   bien

   rart

   facile

   nemt

   Uddybende forklaring

   Ça a l’air er en fast fransk konstruktion med betydningen “det virker/lyder …” i denne sætning. ça er et ubøjet demonstrativt pronomen, og a er 3. person ental af avoir i nutid. l’air betyder bogstaveligt “luften” eller “udseendet”, men i konstruktionen avoir l’air + adjektiv beskriver det, hvordan noget virker eller fremstår. Eksempel: Ça a l’air intéressant. — “Det lyder interessant.” Her gør den faste danske oversættelse det klart, at vurderingen er “det lyder”, ikke en påstand om en bestemt fysisk lyd. bien betyder her “rart” eller “godt” som en positiv vurdering. Det er normalt et adverbium og kan blandt andet stå sammen med et adjektiv: bien fait — “godt lavet”. I denne korte koordinering fungerer det som den første positive vurdering i bien et facile. facile betyder her “nemt”. Det er et adjektiv med grundformen facile. I ental har det samme form ved maskulinum og femininum; i flertal er formen faciles. Eksempel: Le choix est facile. — “Valget er nemt.” Sammen består sætningen af vurderingskonstruktionen Ça a l’air efterfulgt af to koordinerede vurderinger: bien et facile. Derfor betyder hele ytringen “Det lyder rart og nemt.” et forbinder de to vurderinger, og punktummet afslutter udsagnet.

3. On choisit un film court.

   Lad os vælge en kort film.

   On

   vi

   choisit

   vælger

   film

   film

   court

   kort

   Uddybende forklaring

   On er her det franske subjektpronomen, som i den faste oversættelse betyder »vi« i betydningen »lad os«. Det kan også bruges mere generelt om »man«, men den betydning passer ikke til denne oversættelse. Verbet efter on står i 3. person ental, selv når on betyder »vi«. choisit er nutidsformen af choisir for on: on choisit. Den betyder »vælger« her. Formen choisir er grundformen, mens choisit er den bøjede form efter on. Eksempel: On choisit une chanson. — »Vi vælger en sang.« film er et navneord, der betyder »film«. Det er hankøn på fransk, hvilket ses i forbindelsen un film: un er den ubestemte artikel i hankøn ental. Eksempel: un livre — »en bog«. court er et beskrivende tillægsord, der betyder »kort« her og beskriver film. Det står i hankøn ental, så det passer til film. Grundformen er også court; den feminine form er courte. Ved sammenligning bruges plus court — »kortere«. Sammen danner On choisit et udsagn med betydningen »lad os vælge« i denne sammenhæng. un film betyder »en film«, og court føjes til for at beskrive filmen som kort. Hele ytringen betyder derfor: »Lad os vælge en kort film.«

4. Alors, on peut finir avant qu’il soit tard.

   Så kan vi blive færdige, før det bliver sent.

   Alors

   så

   on peut

   vi kan

   finir

   blive færdige

   avant qu’il soit tard

   før det bliver sent

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her "så" og fungerer som en overgang til det, der foreslås eller konkluderes. Det kan også betyde "dengang" i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke her. on peut betyder her "vi kan". on er et pronomen, der i denne sætning har betydningen "vi", hvilket også fremgår af den faste oversættelse. I uformelt fransk bruges on meget ofte i stedet for nous. peut er nutidsformen af pouvoir ("at kunne") for il/elle/on: je peux, tu peux, il/elle/on peut. Formen udtrykker her mulighed eller evne, ikke en direkte ordre. finir er infinitiven af finir ("at afslutte" eller "at blive færdig"). Efter peut står det næste verbum i infinitiv: on peut finir = "vi kan blive færdige". I denne sætning handler finir om at afslutte det, man er i gang med; det er ikke nødvendigvis det samme som at afslutte en bestemt genstand. avant qu’il soit tard betyder "før det bliver sent". avant que indleder en ledsætning, og verbet efter denne forbindelse står normalt i konjunktiv. soit er konjunktiv nutid af être ("at være") for il/elle/on; den tilsvarende indikativform er est. Her bruges il som et upersonligt subjekt i udtrykket om, hvor sent det er, ikke som en identificeret person. tard betyder "sent" i denne tidslige betydning. Samlet betyder Alors, on peut finir avant qu’il soit tard: "Så kan vi blive færdige, før det bliver sent." Mønstret on peut + infinitiv kan genbruges til at sige, hvad man eller en gruppe kan gøre, for eksempel On peut partir. — "Vi kan tage af sted."

5. Je peux apporter des fruits.

   Jeg kan tage noget frugt med.

   Je peux

   jeg kan

   apporter

   tage med; bringe

   des fruits

   frugt

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan”. peux er nutidsformen af pouvoir (“at kunne”) i 1. person ental sammen med je: je peux. Den samme form bruges også med tu: tu peux; subjektet viser derfor, hvem der kan noget. Efter pouvoir står den næste handling normalt i infinitiv: je peux apporter = “jeg kan tage med/bringe”. apporter er infinitiv og betyder her at tage noget med til et sted eller bringe det. Verbet kan bruges med andre genstande: apporter un livre = “tage en bog med”. I den faste sætning er det ikke peux, men apporter, der navngiver selve handlingen. des fruits betyder “frugt” eller mere konkret “frugter” i denne sammenhæng. fruits er flertal af fruit. des er den ubestemte artikel, der bruges foran et flertal; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Ental kan for eksempel være un fruit = “en frugt”. Samlet bliver mønstret Je peux + infinitiv + genstand: “Jeg kan tage frugt med.” Her udtrykker je peux apporter muligheden eller evnen til at tage noget med, mens des fruits er det, der skal tages med. Den faste danske oversættelse “Jeg kan tage noget frugt med” gengiver den tilsigtede betydning naturligt.

6. Une collation légère serait bien.

   En let snack ville være dejlig.

   collation

   mellemmåltid eller snack

   légère

   let

   serait

   ville være

   bien

   godt eller dejligt

   Uddybende forklaring

   collation betyder her et mellemmåltid eller en snack. Det er et feminint substantiv. I une collation står une som ubestemt artikel foran substantivet; den er ikke en bestemt artikel og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Je prends une collation. – »Jeg får mig et mellemmåltid.« légère beskriver collation og betyder »let« her, for eksempel ikke tung eller omfattende. Adjektivet står i feminin ental, så det passer til det feminine substantiv collation. Grundformen i hankøn ental er léger, mens den feminine form er légère. Eksempel: un repas léger – »et let måltid«; une soupe légère – »en let suppe«. serait er en form af verbet être (»at være«). Det er 3. person ental i conditionnel présent, som her svarer til »ville være« og fremstiller vurderingen som en mulighed eller et forslag snarere end som et direkte udsagn. Sammenlign est (»er«) med serait (»ville være«). Eksempel: Ce serait utile. – »Det ville være nyttigt.« bien fungerer her som et vurderende adverbium og betyder »godt« eller, i denne sammenhæng, »dejligt«. Det beskriver den samlede vurdering; det er ikke det samme som adjektivet bon, der direkte beskriver et substantiv. Eksempel: Ce serait bien. – »Det ville være dejligt.« Samlet danner Une collation légère subjektet: »en let snack«. serait bien tilføjer vurderingen »ville være dejligt«. Hele ytringen betyder derfor: »En let snack ville være dejlig.«

7. Est-ce que j’apporte aussi du thé ?

   Skal jeg også tage te med?

   Est-ce que

   spørgende indledning

   j’apporte

   jeg tager med

   aussi

   også

   thé

   te

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og laver en neutral ja/nej-fråga. Det ændrer ikke betydningen af resten af sætningen; mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que + subjekt + verbum ... ? Eksempel: Est-ce que tu viens ? — »Kommer du?« j’apporte betyder her »jeg tager med«. Formen består af j’ (»jeg« foran en vokal) og verbet apporte, som er nutidsformen af apporter for je. Apporter kan bruges om at tage eller bringe noget hen til et sted eller en person. Eksempel: J’apporte du pain. — »Jeg tager brød med.« aussi betyder »også«. Her føjer det te til noget, der allerede er nævnt eller overvejes, uden selv at angive en bestemt mængde. Placeringen efter verbet er almindelig i denne korte sætning. Eksempel: J’apporte aussi du pain. — »Jeg tager også brød med.« thé betyder »te«. Det er et navneord; du foran det er den franske delingsartikel, som her præsenterer te som en ikke-nærmere angivet mængde, ikke som et bestemt antal. Eksempel: Je bois du thé. — »Jeg drikker te.« Samlet bliver Est-ce que + j’apporte til et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal tage noget med. aussi viser, at teen kommer oven i noget andet, og du thé angiver teen som det, der skal tages med: »Skal jeg også tage te med?«

8. Le thé serait bien aussi.

   Te ville også være rart.

   thé

   te

   serait

   ville være

   bien

   rart

   aussi

   også

   Uddybende forklaring

   thé betegner te. Formen står med den bestemte artikel Le; det viser her til te som den relevante drik, men artiklen angiver ikke i sig selv en bestemt mængde. Eksempel: J’aime le thé. — Jeg kan lide te. serait er 3. person ental af être (»at være«) i conditionnel présent: être → serait. Formen udtrykker her en forsigtigt formuleret mulighed eller vurdering: »ville være«. Eksempel: Ce serait utile. — Det ville være nyttigt. Det er verbet être, ikke thé, der bærer denne bøjning. bien betyder her »rart« eller »godt« i vurderingen »ville være rart«. Det fungerer som et ubøjet adverbialt led sammen med serait; det er ikke et adjektiv, der bøjes efter thé. Sammenlign den mere direkte vurdering C’est bien. — Det er godt. aussi betyder »også« og føjer te til noget, der allerede er relevant i situationen. Det står efter bien i denne sætning. Eksempel: Le café serait bien aussi. — Kaffe ville også være rart. Samlet består udsagnet af Le thé (te som emne), serait bien (ville være rart) og aussi (også): »Te ville også være rart.«