En gåtur med venner | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Allons faire une promenade ensemble.

   Lad os gå en tur sammen.

   Allons

   lad os gå

   faire

   gøre; lave

   promenade

   gåtur

   ensemble

   sammen

   Uddybende forklaring

   Allons er 1. person flertal af imperativformen af aller («at gå»). Sammen med en efterfølgende infinitiv bruges det her til at foreslå noget: Allons + infinitiv svarer til «lad os …». Det er altså ikke kun en oplysning om, at nogen går. Eksempel: Allons manger. — «Lad os spise.» faire er infinitiven af faire og betyder grundlæggende «at gøre» eller «at lave». I forbindelsen faire une promenade bruges det sammen med promenade om «at gå en tur»; betydningen «gå en tur» kommer altså fra hele forbindelsen, ikke fra faire alene. Eksempel: Nous faisons une promenade. — «Vi går en tur.» Her er faisons en nutidsform af samme verbum med nous. promenade er et feminint navneord og betyder her «gåtur». Det står efter den ubestemte artikel une, som markerer navneordets grammatiske køn og tal i fransk; den udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal gåture. Eksempel: une petite promenade — «en kort gåtur». Adjektivet petite bøjes her, så det passer til det feminine ental promenade. ensemble er et adverbium og betyder «sammen». Det tilføjer, at handlingen udføres i fællesskab. Eksempel: Nous travaillons ensemble. — «Vi arbejder sammen.» Sætningen bygges derfor op som Allons («lad os …») + faire une promenade («gå en tur») + ensemble («sammen»). Den samlede betydning er: «Lad os gå en tur sammen.»

2. Une petite promenade, c'est une bonne idée.

   En kort gåtur lyder dejlig.

   petite

   lille

   promenade

   gåtur

   c'est

   det er

   bonne

   god

   idée

   idé

   Uddybende forklaring

   petite betyder her “kort/lille” og beskriver promenade. Det er den feminine form af adjektivet petit; formen følger altså det feminine substantiv promenade. Sammenlign: un petit café = en lille café, men une petite promenade = en kort/lille gåtur. Et eksempel: une petite pause = en kort pause. promenade betyder “gåtur”. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i une promenade. Ordet kan bruges i mønsteret faire une promenade — “gå en tur”: Nous faisons une promenade. = Vi går en tur. c’est betyder “det er”. Det er sammentrækningen af ce og est og bruges ofte til at præsentere eller vurdere noget: C’est une bonne idée. = Det er en god idé. Her peger c’est tilbage på gåturen som den idé, der vurderes. bonne betyder “god” i denne sammenhæng. Det er den feminine form af bon, fordi det beskriver det feminine substantiv idée: un bon plan, men une bonne idée. Et eksempel: C’est une bonne solution. = Det er en god løsning. idée betyder “idé”. Det er et feminint substantiv, så den ubestemte artikel er une, og adjektivet får formen bonne. Hele sætningen bygges sådan: Une petite promenade = “en kort/lille gåtur”; c’est = “det er”; og une bonne idée = “en god idé”. Samlet betyder den: “En kort gåtur lyder dejlig.” Den franske ordlyd siger mere direkte “En kort gåtur, det er en god idé”, hvor den første del præsenteres som det, der derefter vurderes.

3. Où devons-nous nous retrouver ?

   Hvor skal vi mødes?

   Où

   hvor

   devons-nous

   skal vi

   retrouver

   finde igen; møde igen

   Uddybende forklaring

   Où betyder her “hvor” og spørger efter stedet. Det er et spørgeord for sted og står først i spørgsmålet. Eksempel: Où habites-tu ? — “Hvor bor du?” devons-nous består af devons, nutidsformen af devoir (“at skulle/måtte”), og nous, “vi”. devons er bøjet i første person flertal; -nous efter verbet viser den franske spørgeform med inversion. I denne sætning udtrykker devoir det, man skal gøre: “skal vi”. Eksempel: Devons-nous attendre ? — “Skal vi vente?” retrouver er infinitiven af verbet retrouver. Det kan blandt andet betyde “finde igen” eller “møde igen”. Her står det sammen med det refleksive nous lige før verbet: nous retrouver. Denne konstruktion betyder her “mødes” eller “finde sammen igen”. Det første nous i devons-nous er subjektet “vi”; nous i nous retrouver er pronomenet, der hører til verbet. Eksempel: Nous allons nous retrouver demain. — “Vi skal mødes i morgen.” Hele spørgsmålet bygges således op: Où (“hvor”) + devons-nous (“skal vi”) + nous retrouver (“mødes”). Derfor betyder Où devons-nous nous retrouver ? “Hvor skal vi mødes?”

4. L'entrée du parc me va.

   Parkindgangen passer mig.

   L'entrée

   indgangen

   parc

   park

   me va

   passer mig

   Uddybende forklaring

   L'entrée betyder her “indgangen”. entrée er grundformen for dette feminine navneord; l' er den eliderede form af den bestemte artikel la foran en vokal. I l'entrée du parc angiver du en relation, der svarer til “til/fra parken” i betydningen “parkens”: de + le bliver til du. parc betyder “park”. Det står efter du som det navneord, der specificerer, hvilken indgang der menes. Et genbrugeligt mønster er l'entrée du/de la [sted] — “indgangen til [stedet]”. Eksempel: L'entrée de la gare est ici. — “Indgangen til stationen er her.” me va betyder her “passer mig”. va er tredje person ental af grundformen aller (“at gå”), men i konstruktionen aller à quelqu'un bruges verbet idiomatisk om, at noget passer eller klæder en person. me er det korte pronomen for “mig” i denne konstruktion. Sammenlign ça me va — “det passer mig” — med ça ne me va pas — “det passer mig ikke”. Hele ytringen bygges således op: L'entrée du parc (“parkindgangen”) er det, der vurderes, og me va (“passer mig”) siger, at den er passende for taleren. Den samlede betydning er derfor: “Parkindgangen passer mig.” Konstruktionen kan genbruges med andre steder eller ting, for eksempel Cette heure me va. — “Dette tidspunkt passer mig.”

5. Je t'enverrai un message avant de partir.

   Jeg sender dig en besked, før jeg går.

   Je

   jeg

   t'

   dig

   enverrai

   sender

   message

   besked

   avant de

   før at

   partir

   gå

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er subjektet, altså den der sender beskeden og tager af sted. Formen er 1. person ental; sammenlign med tu (“du”) og il/elle (“han/hun”), som kræver andre verbumsformer. t' er den eliderede form af te foran vokal. Her er te indirekte objekt til envoyer: det angiver modtageren, altså “dig”. Elisionen ændrer ikke funktionen; foran en konsonant står formen normalt som te, for eksempel Je te réponds — “Jeg svarer dig”. enverrai er futur simple af envoyer (“sende”), i 1. person ental. Den nyttige række er envoyer → j'enverrai (“jeg sender/jeg vil sende” i fremtiden). Formen viser, at handlingen ligger efter taletidspunktet. Eksempel: J'enverrai le document demain. — “Jeg sender dokumentet i morgen.” message betyder “besked”. Det er et hankønsord, hvilket ses i den ubestemte artikel un; un message er den entalform, der bruges her. Flertal er des messages. Eksempel: Je lis un message. — “Jeg læser en besked.” avant de er mønstret “før at” foran et infinitiv. Det forbinder en handling med en tidligere handling i rækkefølgen: avant de partir betyder “før at tage af sted”. I dette mønster forstås infinitivens subjekt her som det samme som hovedsætningens subjekt, nemlig “jeg”. Når subjektet er et andet, bruges normalt avant que plus en ledsætning, for eksempel avant qu'il parte — “før han tager af sted”. partir er infinitiven “tage af sted” eller “forlade et sted”. Den er ikke blot den generelle idé “gå”; i denne sætning angiver den, at taleren tager af sted. Efter de står den i infinitiv, ikke i en bøjet nutids- eller fremtidsform. Sætningen bygges således: Je (“jeg”) + t' (“dig” som modtager) + enverrai (“sender i fremtiden”) + un message (“en besked”) + avant de partir (“før jeg tager af sted”). Hele betydningen er derfor: “Jeg sender dig en besked, før jeg går.”

6. Ça m'aide à être là à l'heure.

   Det hjælper mig med at være der til tiden.

   Ça

   det

   m'aide

   hjælper mig

   à être

   at være

   là

   der

   à l'heure

   til tiden

   Uddybende forklaring

   Ça betyder her “det” og er et ubøjeligt demonstrativt pronomen: det peger på en situation eller omstændighed, ikke på et bestemt grammatisk køn eller tal i denne sætning. Eksempel: Ça commence. – “Det begynder.” m'aide består af m' + aide. m' er den korte form af me foran vokalen i aide og betyder her “mig” som den person, der får hjælp. aide er nutidsformen af aider for tredje person ental: aider → il/elle aide. Eksempel: Cette carte m'aide. – “Dette kort hjælper mig.” à être er præpositionen à efterfulgt af infinitiven être, “at være”. Efter aider bruges konstruktionen aider quelqu'un à + infinitiv, altså “hjælpe nogen med at gøre noget”. être er infinitiven; dens nutidsformer omfatter je suis, tu es og il/elle est. Eksempel: Elle m'aide à comprendre. – “Hun hjælper mig med at forstå.” là betyder her “der” og angiver stedet, hvor man skal være. Det er ikke det samme som la uden accent, som kan have en anden grammatisk funktion. Eksempel: Je suis là. – “Jeg er der.” à l'heure er et fast udtryk, der betyder “til tiden”. l' er forkortelsen af la foran vokallyden i heure; udtrykket angiver, at noget sker på det aftalte eller nødvendige tidspunkt. Det må ikke forveksles med de bonne heure, som betyder “tidligt”. Eksempel: Nous sommes arrivés à l'heure. – “Vi ankom til tiden.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ça er det, der hjælper, m'aide angiver, at hjælpen gives til “mig”, og à être là à l'heure angiver, hvad hjælpen gør muligt: at være der til tiden. Den samlede betydning er derfor “Det hjælper mig med at være der til tiden.”

7. Est-ce que je dois apporter de l'eau ?

   Skal jeg tage vand med?

   Est-ce que

   spørgende indledning

   je dois

   jeg skal

   apporter

   tage med

   eau

   vand

   Uddybende forklaring

   Est-ce que er en fast spørgende indledning. Den gør den følgende ytring til et ja/nej-spørgsmål uden selv at angive, hvem der skal udføre handlingen. Den kan genbruges sådan: Est-ce que tu viens ? — »Kommer du?« je dois betyder her »jeg skal« eller »jeg er nødt til«. dois er nutidsformen af verbet devoir i første person ental sammen med je; infinitiven er devoir. Efter devoir står normalt et andet verbum i infinitiv: Je dois partir. — »Jeg skal gå.« Formen dois skal derfor ikke forveksles med selve handlingen »tage med«. apporter er infinitiven »tage med« eller »bringe«. Her beskriver den den handling, som taleren spørger, om vedkommende skal udføre. Infinitiven står efter dois, fordi devoir forbindes med et andet verbum i infinitiv. I næste konteksttekst ses en direkte opfordring med Apporte, som er en anden form af samme verbum: »Tag med«. Eksempel: Je vais apporter du pain. — »Jeg tager brød med.« eau betyder »vand«. Det er et substantiv, og den almindelige form er femininum: l'eau — »vandet« eller »vand« afhængigt af sammenhængen. I den faste ytring står det som de l'eau: de plus l', hvor apostroffen skyldes, at den bestemte artikel foran vokalen i eau forkortes fra la til l'. Denne del angiver vand som det, der skal tages med, uden at fastsætte en bestemt mængde. Samlet består ytringen af spørgsmålsindledningen Est-ce que, subjektet je, modalverbet dois og infinitiven apporter, efterfulgt af de l'eau. Derfor betyder hele sætningen: »Skal jeg tage vand med?«

8. Apporte assez d'eau pour toi.

   Tag nok vand med til dig selv.

   Apporte

   tag med

   assez

   nok, tilstrækkeligt

   eau

   vand

   pour toi

   til dig selv

   Uddybende forklaring

   Apporte er imperativ, altså bydeform, af apporter (“at tage med/bringe”) til én person i du-form. Subjektet tu står ikke skrevet, men er underforstået i denne form. Sammenlign: Tu apportes de l’eau. = “Du tager vand med.” Imperativen Apporte de l’eau ! = “Tag vand med!” assez betyder her “nok” eller “tilstrækkeligt”. Det står foran d’eau og angiver en tilstrækkelig mængde uden at fastsætte et bestemt antal. Det kan også bruges med andre mængder, for eksempel: assez de temps = “nok tid”. eau er substantivet “vand”. Dets grundform er eau; det er et feminint fransk substantiv, men i denne sætning er især forbindelsen assez d’eau nyttig: efter assez de bruges de, og foran vokalen i eau bliver de til d’. Eksempel: assez d’eau pour deux personnes = “nok vand til to personer”. pour toi betyder her “til dig selv”, i overensstemmelse med den faste oversættelse. toi er den betonede pronomenform, der bruges efter præpositionen pour; tu er subjektformen. Eksempel: C’est pour toi. = “Det er til dig.” Hele ytringen samler mønstret Apporte + assez de + substantiv + pour toi: “Tag nok vand med til dig selv.” Den første del er en direkte opfordring til én person, assez d’eau angiver en tilstrækkelig mængde, og pour toi angiver, hvem vandet er til.