Frokost på en lille restaurant | Lær fransk på dansk

Om denne lektion

Med Frokost på en lille restaurant kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

Tu veux déjeuner ensemble ?

Ty vø desjøne angsångbl? Har du lyst til at spise frokost sammen?

C'est une bonne idée. Où est-ce qu'on va ?

Sæt yn bon idé. U æs-ke kong va? Det lyder hyggeligt. Hvor skal vi gå hen?

Peut-être le petit restaurant près d'ici.

Pøt-ætr, lø pøti restorāng præ disi. Måske den lille restaurant her i nærheden.

Allons-y s'il n'y a pas trop de monde.

Along-si sil nja pa tro dø mongd. Lad os gå derhen, hvis der ikke er travlt.

On se retrouve devant la porte d'entrée ?

Ong sø røtruv døvang la port dangtré? Skal vi mødes ved hoveddøren?

Je t'attendrai là où tu peux me voir.

Sjø tatangdræ la u ty pø mø vwar. Jeg venter et sted, hvor du kan se mig.

Alors, je viendrai te trouver.

Alor, sjø vjængdré tø truve. Så kommer jeg og finder dig.

Après, on pourra demander une table.

Apræ, ong pura dø-mangdé yn tabl. Bagefter kan vi spørge efter et bord.

Ord for ord

Tu I dialogen betyder "Tu" «du» og er den person, som taleren henvender sig til. Formen bruges som subjekt foran en verbalform, som i "Tu veux". Et nyt eksempel er: "Tu viens ?" når man spørger en ven, om han eller hun kommer.

veux I "Tu veux déjeuner ensemble ?" betyder "veux" «vil» eller «har lyst til». Det er formen, der bruges sammen med "Tu" i dette spørgsmål, efterfulgt af infinitiven "déjeuner". Et genbrugeligt mønster er "Tu veux ... ?" for at spørge, om nogen har lyst til noget.

déjeuner I dialogen betyder "déjeuner" «spise frokost». Formen står efter "Tu veux" og beskriver den handling, som personen har lyst til at gøre. Et nyt eksempel er: "Je vais déjeuner" om at gå hen og spise frokost.

ensemble I "Tu veux déjeuner ensemble ?" betyder "ensemble" «sammen» og viser, at frokosten skal foregå med begge personer. Det står efter handlingen "déjeuner". Et nyt eksempel er: "Nous travaillons ensemble" om at arbejde sammen.

C'est I "C'est une bonne idée" betyder "C'est" «det er» og bruges til at præsentere vurderingen af forslaget. Formen består af "C'" foran "est" og står før "une bonne idée". Et nyt eksempel er: "C'est facile" om noget, der er let.

une I "une bonne idée" betyder "une" «en» og står foran det feminine substantiv "idée". Det er den ubestemte artikel i denne nominalgruppe. Et nyt eksempel er: "une table" for «et bord».

bonne I "une bonne idée" betyder "bonne" «god» og beskriver ideen positivt. Formen står mellem "une" og "idée" og passer til dette substantiv. Et nyt eksempel er: "une bonne adresse" om et godt sted eller en god adresse.

idée I "C'est une bonne idée" betyder "idée" «idé» og betegner forslaget om at spise frokost sammen. Det står efter beskrivelsen "bonne". Et nyt eksempel er: "J'ai une idée" når man vil præsentere en idé.

Où I "Où est-ce qu'on va ?" betyder "Où" «hvor» og spørger efter et sted eller en destination. Det står først i spørgsmålet. Et nyt eksempel er: "Où est la porte ?" når man spørger, hvor døren er.

est-ce I "Où est-ce qu'on va ?" indgår "est-ce" i den franske spørgekonstruktion, som gør spørgsmålet tydeligt. Her står det efter spørgeordet "Où" og før "qu'on va". Et nyt eksempel er: "Est-ce que tu viens ?".

qu'on I "Où est-ce qu'on va ?" betyder "qu'on" «at vi» i spørgekonstruktionen; det er den sammentrukne form af "que" og "on". Det forbinder spørgsmålsformen med "on va". Et genbrugeligt mønster er "Qu'est-ce qu'on ... ?" når man spørger, hvad man skal gøre.

va I "Où est-ce qu'on va ?" betyder "va" her «går» eller «skal gå» og angiver, hvor man skal hen. Det er formen af "aller", som står sammen med subjektet "on". Et nyt eksempel er: "On va au restaurant" om at tage på restaurant.

Peut-être "Peut-être" betyder «måske» og gør forslaget om restauranten usikkert eller forsigtigt. Udtrykket består af "Peut" («kan») og "être" («være»), men bruges samlet som «måske». Et nyt eksempel er: "Peut-être demain" om måske at gøre noget i morgen.

le I "le petit restaurant" betyder "le" «den» og står foran det maskuline substantiv "restaurant". Det gør restaurantgruppen bestemt. Et nyt eksempel er: "le restaurant" når man taler om en bestemt restaurant.

petit I "le petit restaurant" betyder "petit" «lille» og beskriver restauranten. Formen står foran "restaurant" i denne nominalgruppe. Et nyt eksempel er: "un petit café" om en lille café.

restaurant I "le petit restaurant" betyder "restaurant" «restaurant», altså stedet som vennerne foreslår. Det står efter artiklen "le" og beskrivelsen "petit". Et nyt eksempel er: "Nous sommes au restaurant" om at være på restaurant.

près I "près d'ici" betyder "près" «nær» eller «tæt på» og angiver afstand til stedet, hvor talerne er. Det står sammen med "de" og stedet "ici". Et nyt eksempel er: "près de la gare" om noget nær stationen.

d'ici I "près d'ici" betyder "d'ici" «herfra» eller «her i nærheden» og angiver udgangspunktet for nærheden. Det er den sammentrukne form af "de" og "ici". Et nyt eksempel er: "à cinq minutes d'ici" om noget fem minutter herfra.

Allons-y "Allons-y" betyder «lad os gå derhen» og bruges til at foreslå, at man tager af sted til det allerede nævnte sted. Udtrykket består af "Allons", som betyder «lad os gå», og "y", som henviser til stedet. Et nyt eksempel er: "Allons-y maintenant" når man vil af sted nu.

s'il I "s'il n'y a pas trop de monde" betyder "s'il" «hvis det» eller «hvis der» og indleder betingelsen for at gå derhen. Det er den sammentrukne form af "si" og "il". Et genbrugeligt mønster er "s'il y a ..." for «hvis der er ...».

n'y I "s'il n'y a pas trop de monde" er "n'y" en del af udtrykket "il n'y a pas", som angiver, at der ikke er noget til stede. "n'" hører til nægtelsen, mens "y" henviser til stedet eller situationen. Et nyt eksempel er: "Il n'y a personne" om, at der ikke er nogen.

a I "il n'y a pas trop de monde" er "a" en del af "il y a", som betyder «der er». Sammen med "n'" og "pas" bliver udtrykket nægtet: «der er ikke». Et nyt eksempel er: "Il y a une table" om, at der er et bord.

pas I "n'y a pas trop de monde" bidrager "pas" til nægtelsen og betyder sammen med "n'" «ikke». Det står efter "a" i den faste nægtede konstruktion "il n'y a pas". Et nyt eksempel er: "Il n'y a pas de problème" om, at der ikke er noget problem.

trop I "pas trop de monde" betyder "trop" «for meget» eller «for mange» og angiver en for stor mængde mennesker. Det står foran "de monde". Et nyt eksempel er: "trop de bruit" om for meget støj.

de I "trop de monde" forbinder "de" mængdeudtrykket "trop" med det, der er for meget af. Her står det foran "monde". Et nyt eksempel er: "beaucoup de temps" om meget tid.

monde I "pas trop de monde" betyder "monde" «mennesker» eller «mange mennesker» i betydningen, hvor travlt der er på restauranten. Sammen med "trop de" beskriver det mængden af mennesker. Et nyt eksempel er: "Il y a du monde" om, at der er mange mennesker.

On I "On se retrouve devant la porte d'entrée ?" betyder "On" her «vi» og henviser til de to venner sammen. Formen bruges som subjekt foran "se retrouve". Et nyt eksempel er: "On va déjeuner" om, at vi går ud og spiser frokost.

se I "On se retrouve" viser "se", at handlingen vedrører personerne selv og her betyder «hinanden» i «vi mødes». Det står mellem subjektet "On" og "retrouve". Et nyt eksempel er: "On se voit demain" om at ses i morgen.

retrouve I "On se retrouve" betyder "retrouve" «mødes» eller «træffes igen». Sammen med "se" beskriver det, at de to personer aftaler at mødes. Et nyt eksempel er: "On se retrouve à midi" om at mødes ved middagstid.

devant I "devant la porte d'entrée" betyder "devant" «foran» og angiver mødestedet i forhold til døren. Det står foran hele stedleddet "la porte d'entrée". Et nyt eksempel er: "devant le cinéma" om at stå foran biografen.

la I "la porte d'entrée" betyder "la" «den» og står foran det feminine substantiv "porte". Den gør døren bestemt. Et nyt eksempel er: "la table" når man taler om et bestemt bord.

porte I "la porte d'entrée" betyder "porte" «dør» og betegner det sted, hvor vennerne vil mødes. Det står efter "la" og foran "d'entrée". Et nyt eksempel er: "la porte est ouverte" om en åben dør.

d'entrée I "la porte d'entrée" betyder "d'entrée" «indgangs-» og præciserer, at det er døren ved indgangen. Det er den sammentrukne form af "de" og "entrée". Et nyt eksempel er: "la porte d'entrée de l'immeuble" om bygningens indgangsdør.

Je I "Je t'attendrai" betyder "Je" «jeg» og er subjektet for det, taleren vil gøre. Det står foran verbalformen "t'attendrai". Et nyt eksempel er: "Je viens" om, at jeg kommer.

t'attendrai I "Je t'attendrai" betyder "t'attendrai" «jeg vil vente på dig». "t'" er den korte form af "te" foran "attendrai", og hele formen viser, hvem ventningen er rettet mod. Et genbrugeligt mønster er "Je t'attendrai devant ..." med et sted efter "devant".

là I "là où tu peux me voir" betyder "là" «der» og peger på det sted, hvor taleren vil vente. Det står sammen med "où" og leder videre til en beskrivelse af stedet. Et nyt eksempel er: "Je suis là" om, at jeg er der.

peux I "tu peux me voir" betyder "peux" «kan» og udtrykker, at den anden person har mulighed for at se taleren. Det står efter "tu" og foran "me voir". Et genbrugeligt mønster er "Tu peux ..." efterfulgt af en infinitiv.

me I "tu peux me voir" betyder "me" «mig» og er den person, som bliver set. Det står foran infinitiven "voir". Et nyt eksempel er: "Tu peux me retrouver" om, at den anden kan finde mig.

voir I "tu peux me voir" betyder "voir" «se» og beskriver den handling, som den anden person kan udføre. Det står som infinitiv efter "peux" og efter objektet "me". Et nyt eksempel er: "Je veux voir la table" om at ville se bordet.

Alors I "Alors, je viendrai te trouver" betyder "Alors" «så» eller «derefter» og forbinder denne plan med det, der blev sagt før. Det står først i sætningen. Et nyt eksempel er: "Alors, on commence" når man derefter går i gang.

viendrai I "je viendrai te trouver" betyder "viendrai" «jeg vil komme» og beskriver talerens næste handling. Formen står efter "je" og foran "te trouver". Et nyt eksempel er: "Je viendrai demain" om, at jeg kommer i morgen.

te I "te trouver" betyder "te" «dig» og angiver den person, som taleren vil finde. Det står foran infinitiven "trouver". Et nyt eksempel er: "Je vais te voir" om, at jeg vil se dig.

trouver I "je viendrai te trouver" betyder "trouver" «finde» og beskriver, hvad taleren vil gøre, når han eller hun kommer. Det står som infinitiv efter "viendrai" og har "te" som objekt. Et nyt eksempel er: "Je dois trouver une table" om at skulle finde et bord.

Après I "Après, on pourra demander une table" betyder "Après" «bagefter» og angiver, at handlingen sker efter mødet eller ankomsten. Det står først og fungerer som tidsangivelse. Et nyt eksempel er: "Après, on mange" om, hvad man gør bagefter.

pourra I "on pourra demander une table" betyder "pourra" «kan» eller «vil kunne» og udtrykker, at de senere har mulighed for at bede om et bord. Det står efter subjektet "on" og foran infinitiven "demander". Et genbrugeligt mønster er "On pourra ..." for en mulig senere handling.

demander I "demander une table" betyder "demander" «bede om» eller «spørge efter». Her bruges det sammen med "une table" om at bede restauranten om et bord. Et nyt eksempel er: "Je voudrais demander de l'aide" om at bede om hjælp.

table I "demander une table" betyder "table" «bord» og er det, vennerne vil bede restauranten om. Det står efter "une" i udtrykket "une table". Et nyt eksempel er: "une table pour deux" når man beder om et bord til to.

Grammatikpunkter

Futur simple : -rai / -ra

Je t'attendrai là où tu vas.

Sjø tatangdræ la u ty va.

Jeg vil vente på dig dér, hvor du tager hen.

Futur simple viser noget, der vil ske senere. Her ses endelserne i t'attendrai og vas.

Verbe pronominal : se retrouver

On se retrouve devant la porte d'entrée.

Ong sø røtruv døvang la port dangtré.

Vi mødes foran hoveddøren.

I se retrouver står det refleksive pronomen foran verbet: se retrouve betyder mødes.

Fransk Ordforråd

Allons-y Frase

along-si lad os gå derhen

bonne idée Frase

bon idé god idé

déjeuner Verbum

desjøne spise frokost

ensemble Adverbium

angsångbl sammen

où Adverbium

u hvor

petit Adjektiv

pøti lille

peut-être Adverbium

pøt-ætr måske

près d'ici Frase

præ disi i nærheden heraf

restaurant Substantiv

restorāng restaurant

tu Pronomen

ty du

va Verbum

va går eller tager hen

veux Verbum

vø vil gerne

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Har du lyst til at spise frokost sammen?

Vis Svar

Tu veux déjeuner ensemble ?

Måske den lille restaurant her i nærheden.

Vis Svar

Peut-être le petit restaurant près d'ici.

Så kommer jeg og finder dig.

Vis Svar

Alors, je viendrai te trouver.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

sammen

Vis Svar

ensemble

lille

Vis Svar

petit

spise frokost

Vis Svar

déjeuner

vil gerne

Vis Svar

veux