Frokost på en lille restaurant | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Tu veux déjeuner ensemble ?

   Har du lyst til at spise frokost sammen?

   veux

   vil; har lyst til

   déjeuner

   spise frokost

   ensemble

   sammen

   Uddybende forklaring

   veux er en bøjet form af vouloir (»at ville« eller »at have lyst til«). veux bruges med tu: tu veux betyder »du vil/har lyst til«. I dette spørgsmål udtrykker det et tilbud eller en forespørgsel om lyst, ikke en sikker påstand om, hvad personen vil. Sammenlign: je veux = »jeg vil«, vous voulez = »De/du vil« eller »I vil«, afhængigt af hvem der tales til. déjeuner står her som infinitiv efter veux og betyder »at spise frokost«. Mønstret er vouloir + infinitiv: Je veux déjeuner = »Jeg vil gerne spise frokost«. Ordet kan også bruges som navneord i andre sammenhænge, men i denne sætning er det et verbum. ensemble er et adverbium, der betyder »sammen«. Det beskriver her, at frokosten skal spises af taleren og den tiltalte sammen. Eksempel: Nous travaillons ensemble. — »Vi arbejder sammen.« Samlet er Tu veux déjeuner ensemble ? et spørgsmål med mønstret tu veux + infinitiv + ensemble: »Har du lyst til at spise frokost sammen?« Tu er den tiltalte, veux spørger til dennes lyst, déjeuner angiver aktiviteten, og ensemble angiver, at aktiviteten foregår sammen med taleren.

2. C'est une bonne idée. Où est-ce qu'on va ?

   Det lyder hyggeligt. Hvor skal vi gå hen?

   C'est

   det er

   bonne

   god

   idée

   idé

   Où

   hvor

   est-ce qu'

   spørgende markør

   on

   vi

   va

   går

   Uddybende forklaring

   C'est er en sammentrækning af ce og est: “det er”. Est er nutidsformen af être (“at være”) i 3. person ental. Konstruktionen c'est + navneord eller tillægsord bruges ofte til at præsentere eller vurdere noget, for eksempel: C'est important. – “Det er vigtigt.” bonne betyder her “god” og står i femininum ental, fordi det beskriver idée, som er et feminint navneord. Formen hænger sammen med bon (maskulinum) og bonne (femininum); det er tillægsordet, der bøjes, ikke navneordet. Eksempel: un bon plan – “en god plan”, men une bonne idée – “en god idé”. idée betyder “idé”. Det er et feminint navneord, hvilket blandt andet ses på artiklen une og tillægsordsformen bonne i denne sætning. Flertalsformen er idées: de bonnes idées – “gode idéer”. Où betyder “hvor” og spørger efter et sted eller en retning. Det står først i spørgsmålet her. Sammenlign où (“hvor”) med quand (“hvornår”): Où vas-tu ? – “Hvor går du hen?”, mens Quand vas-tu ? spørger om tidspunktet. est-ce qu' er en spørgende konstruktion. Den gør en hel sætning til et spørgsmål uden at ændre den almindelige ordstilling; apostroffen skyldes, at que står foran vokalen i on. Mønstret er Est-ce que + subjekt + verballed?, for eksempel: Est-ce que tu viens ? – “Kommer du?” on betyder i mange sammenhænge “man”, men i denne samtale svarer det til “vi”, som den faste oversættelse viser. Det er grammatisk et 3. person entalspronomen, så verbet efter det står i 3. person ental, selv når betydningen er “vi”. va er nutidsformen af aller (“at gå / tage hen”) for 3. person ental: on va. I spørgsmålet handler det om, hvor gruppen skal tage hen. Andre nyttige former er je vais (“jeg går/tager hen”) og tu vas (“du går/tager hen”). Sammen danner Où est-ce qu'on va ? spørgsmålet “Hvor skal vi gå hen?”: où spørger efter stedet eller destinationen, est-ce que markerer spørgsmålet, on betyder her “vi”, og va er den tilhørende form af aller. Hele første del, C'est une bonne idée, betyder ordret “Det er en god idé” og bruges her som en positiv reaktion; den faste oversættelse gengiver den naturligt som “Det lyder hyggeligt.”

3. Peut-être le petit restaurant près d'ici.

   Måske den lille restaurant her i nærheden.

   Peut-être

   måske

   petit

   lille

   restaurant

   restaurant

   près d'ici

   her i nærheden

   Uddybende forklaring

   Peut-être betyder her “måske” og gør udsagnet usikkert eller forsigtigt. Det står ofte først i sætningen: Peut-être demain. — “Måske i morgen.” Det er ikke det samme som en sikker konstatering. petit beskriver restaurant og betyder “lille” i denne sammenhæng. Adjektivet står i hankøn ental, fordi restaurant er et hankønsord i ental. Grundformen er petit; en nyttig modsætning er grand — “stor”. Ved et hunkønsord i ental får adjektivet normalt formen petite, som i une petite maison — “et lille hus”. restaurant er et hankønsord: un restaurant — “en restaurant”, le restaurant — “restauranten”. Flertalsformen er restaurants. Her er ordet bestemt af le, så betydningen er “den lille restaurant”, ikke bare en hvilken som helst restaurant. près d'ici betyder “her i nærheden”. près de bruges til at angive nærhed, og de bliver til d' foran vokalen i ici: près d'ici. ici betyder “her”. Et andet eksempel er J'habite près de l'école. — “Jeg bor tæt på skolen.” Samlet består udsagnet af en forsigtig mulighed (Peut-être), den bestemte nominalgruppe le petit restaurant (“den lille restaurant”) og stedangivelsen près d'ici (“her i nærheden”). Hele sætningen betyder derfor: “Måske den lille restaurant her i nærheden.” I denne sammenhæng fungerer den som et forslag til, hvor man kan gå.

4. Allons-y s'il n'y a pas trop de monde.

   Lad os gå derhen, hvis der ikke er travlt.

   Allons-y

   Lad os gå derhen

   s'il n'y a pas

   hvis der ikke er

   trop

   for meget; for mange

   monde

   mennesker; folk

   Uddybende forklaring

   Allons-y betyder her “lad os gå derhen”. Formen allons er imperativ af aller (“at gå”) i 1. person flertal og bruges til at foreslå, at taleren og mindst én anden gør noget sammen. y er et stedord for “derhen/dér”; dets konkrete sted er ikke angivet i selve sætningen. Sammenlign Allons-y ! — “Lad os gå derhen!” — med Va-y ! — “Gå derhen!” — hvor va henvender sig til én person. s'il n'y a pas svarer her til “hvis der ikke er”. s'il er sammentrækningen af si (“hvis”) og il (“der” i den faste eksistenskonstruktion). il y a er den almindelige franske konstruktion for “der er”; n' ... pas gør den negativ: il n'y a pas — “der er ikke”. I s'il n'y a pas ... står nægtelsen inde i hvis-leddet: “hvis der ikke er ...”. trop betyder “for meget” eller “for mange”, afhængigt af det, der følger. Her står det sammen med monde, så betydningen er “for mange mennesker”. I Il y a trop de bruit betyder trop de derimod “for meget” støj. Konstruktionen trop de + navneord udtrykker en større mængde end ønsket eller passende. monde betyder grundlæggende “verden”, men i udtrykket du monde eller efter en mængdeangivelse som trop de monde betyder det “mennesker/folk” som en samlet, ubestemt gruppe. Her handler monde altså ikke om planeten eller verden som sted. Eksempel: Il y a beaucoup de monde. — “Der er mange mennesker.” Samlet består sætningen af forslaget Allons-y og betingelsen s'il n'y a pas trop de monde: “Lad os gå derhen, hvis der ikke er for mange mennesker.” si indleder betingelsen, og trop de monde angiver den situation, som forslaget er afhængigt af.

5. On se retrouve devant la porte d'entrée ?

   Skal vi mødes ved hoveddøren?

   On se retrouve

   skal vi mødes?

   devant

   foran; ved

   porte

   dør

   d'entrée

   indgangs-

   Uddybende forklaring

   On se retrouve betyder her et forslag om at mødes. on betyder i denne sammenhæng “vi”, sådan som den faste oversættelse viser; det er ikke nødvendigt at tolke det som en uspecificeret person. se retrouver er et pronominelt verbum, som kan bruges om at mødes eller finde hinanden igen. Formen retrouve er nutidsformen med on; den samme form bruges også i andre betydninger, så det er sammenhængen, der giver mødebetydningen. Eksempel: On se retrouve à huit heures ? — “Skal vi mødes klokken otte?” devant angiver placering foran eller ved forsiden af noget. Her markerer det stedet, hvor mødet skal finde sted, ikke en bevægelse hen foran noget. Et nyttigt mønster er devant + navneord. Eksempel: Le taxi est devant l'hôtel. — “Taxaen står foran hotellet.” porte betyder “dør” og er et feminint navneord. I den faste forbindelse porte d'entrée specificerer d'entrée, hvilken dør der menes: indgangsdøren eller hoveddøren. entrée er her navneordet “indgang”; d' er den forkortede form af de foran vokallyden i entrée. Det er altså porte, der er hovednavnet, mens d'entrée fungerer som en bestemmelse af typen eller funktionen. Eksempel: La porte d'entrée est ouverte. — “Hoveddøren er åben.” Samlet bygges betydningen op som et forslag om at mødes (On se retrouve) på et bestemt sted (devant la porte d'entrée). Spørgeintonationen gør hele ytringen til “Skal vi mødes ved hoveddøren?”

6. Je t'attendrai là où tu peux me voir.

   Jeg venter et sted, hvor du kan se mig.

   attendrai

   vil vente

   là où

   der hvor

   peux

   kan

   voir

   se

   Uddybende forklaring

   attendrai betyder her, at taleren vil vente. Det er futur simple, 1. person ental, af attendre “at vente”: j'attendrai = “jeg vil vente”. Sammenlign med nutid j'attends = “jeg venter” og infinitiven attendre = “at vente”. là où betyder “der hvor” og forbinder et sted med en beskrivende ledsætning. Mønstret là où + sætning kan genbruges om det sted, hvor noget sker. Eksempel: Je travaille là où il y a de la lumière. — “Jeg arbejder dér, hvor der er lys.” peux betyder her “kan” og er 2. person ental nutid af pouvoir “at kunne”: tu peux = “du kan”. Formen ændres efter personen; for eksempel er je peux = “jeg kan”, mens ils peuvent = “de kan”. voir betyder “at se”. Det er infinitiven af voir; efter pouvoir står den næste handling i infinitiv: tu peux voir = “du kan se”. I me voir er me genstanden for voir, så betydningen er “se mig”. Eksempel: Tu peux me voir. — “Du kan se mig.” I begyndelsen står Je som subjekt, og t' er den forkortede form af objektspronomenet te foran en vokallyd: Je t'attendrai betyder “Jeg vil vente på dig”. Derefter angiver là où tu peux me voir, hvilket sted der menes: “der, hvor du kan se mig”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg venter et sted, hvor du kan se mig.”

7. Alors, je viendrai te trouver.

   Så kommer jeg og finder dig.

   Alors

   så / altså

   je

   jeg

   viendrai

   kommer

   te

   dig

   trouver

   finde

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” eller “altså” og markerer overgangen til det, taleren vil gøre. Det kan også bruges i andre sammenhænge, men her er det ikke en del af verbets grammatik. je er det franske personlige pronomen for første person ental: “jeg”. Det er subjektet, altså den person der kommer og finder den anden person. viendrai kommer af grundformen venir (“at komme”). Formen er futur simple i første person ental: je viendrai = “jeg kommer” eller mere bogstaveligt “jeg vil komme”. I futur simple får venir stammen viendr- og endelsen -ai for første person ental. Det er viendrai, ikke je, der viser fremtidsformen. Til sammenligning er nutidsformen je viens (“jeg kommer” i nutid), mens je viendrai henviser til fremtiden. te er et ubetonet objektspronomen, der betyder “dig” her. Det står foran infinitiven trouver, fordi franske objektspronominer normalt placeres før det verbum, de hører til: te trouver = “at finde dig”. Formen te angiver ikke i sig selv, om “dig” er mand eller kvinde. trouver er infinitiven (“at finde”). Her beskriver den den handling, som den talende vil udføre i forbindelse med viendrai: venir trouver quelqu’un betyder at komme for at finde eller opsøge nogen. I konstruktionen je viendrai te trouver står pronomenet mellem det bøjede verbum og infinitiven, men det fungerer som objekt for trouver. Hele ytringen samler sig således: Alors (“så”) + je viendrai (“jeg vil komme”) + te trouver (“for at finde dig”) giver “Så kommer jeg og finder dig.” Den danske oversættelse gengiver den naturlige samlede betydning; fransk udtrykker forbindelsen med infinitiven efter viendrai.

8. Après, on pourra demander une table.

   Bagefter kan vi spørge efter et bord.

   Après

   bagefter

   on pourra

   vi kan

   demander

   bede om

   table

   bord

   Uddybende forklaring

   Après betyder her “bagefter” og står først som et tidsadverbial. Det placerer handlingen efter noget, der allerede er nævnt eller forstået. Som eksempel kan man sige: Après le cours, je rentre. — “Efter timen tager jeg hjem.” on pourra betyder her “vi kan”. pourra er futur simple af pouvoir (“at kunne”); den relevante formkæde er pouvoir → pourra. pourra er 3. person ental, selv om on her betyder “vi”. På fransk bruges on ofte med denne betydning, men verbet står stadig i 3. person ental. Futurformen viser, at muligheden ligger i fremtiden. demander er infinitivformen “at bede om” eller, i andre sammenhænge, “at spørge”. Her betyder demander une table “at bede om et bord”. Et genbrugeligt mønster er demander quelque chose — “bede om noget”. Som eksempel: Je demande un billet. — “Jeg beder om en billet.” Hvis man vil angive personen, kan demander quelque chose à quelqu’un betyde “at bede nogen om noget”; det betyder ikke i sig selv, at man stiller et spørgsmål til personen. table betyder “bord”. Det er et feminint substantiv, og une er den ubestemte artikel, der passer til dette substantiv: une table. Artiklen viser her, at bordet ikke er nærmere bestemt; den påstår ikke nødvendigvis et bestemt antal i betydningen “én”. Med et hankønsord bruges for eksempel un billet — “en billet”. Samlet angiver Après tidspunktet “bagefter”, on pourra at vi på det fremtidige tidspunkt har mulighed for noget, og demander une table selve handlingen: at bede om et bord. Hele sætningen betyder derfor: “Bagefter kan vi spørge efter et bord.”