Vi ændrer mødested | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je dois changer le plan.

   Jeg er nødt til at ændre planen.

   Je dois

   jeg er nødt til

   changer

   ændre

   plan

   plan

   Uddybende forklaring

   Je dois betyder her, at taleren er nødt til noget. dois er 1. person ental i nutid af devoir ("at være nødt til / skulle"); infinitiven efter devoir viser, hvilken handling der er nødvendig. Mønstret Je dois + infinitiv kan genbruges: Je dois partir. — "Jeg er nødt til at tage af sted." Formen dois hører sammen med subjektet Je, ikke med det følgende navneord. changer betyder "at ændre". Det er infinitiven, fordi den står efter dois. Det samme mønster bruges med andre handlinger: Je dois appeler. — "Jeg er nødt til at ringe." Her er changer den handling, som taleren siger er nødvendig. plan betyder her "plan". Det er et maskulint navneord i ental, og den bestemte artikel le står foran det: le plan — "planen". I den faste sætning er det netop plan, der er navneordet; le er artiklen og ikke en del af selve ordets grundform. Et andet eksempel er le projet — "projektet". Sætningen samles som Je dois + changer + le plan: "Jeg er nødt til at ændre planen." Den første del angiver nødvendighed, infinitiven angiver handlingen, og le plan angiver det, der skal ændres.

2. Quelle partie ne marche pas ?

   Hvilken del fungerer ikke?

   Quelle

   hvilken

   partie

   del

   ne … pas

   ikke

   marche

   fungerer

   Uddybende forklaring

   Quelle står foran partie og betyder “hvilken” i dette spørgsmål. Det er den feminine entalsform af spørgsmålsordet quel; formen tilpasses det navneord, den bestemmer: quel (maskulin ental), quelle (feminin ental), quels (maskulin flertal), quelles (feminin flertal). Eksempel: Quel problème ? — “Hvilket problem?” partie betyder her “del”. Det er et feminint navneord i ental. Det kan bruges om en del af en helhed, som i une partie du plan — “en del af planen”. Det må ikke forveksles med verbet partir, “at tage af sted”. ne ... pas omgiver verbet marche og gør udsagnet negativt: “fungerer ikke”. I mere omhyggeligt standardsprog står ne før verbet og pas efter det. I talesprog udelades ne ofte, men den fulde konstruktion er nyttig at genkende og bruge i neutralt eller formelt fransk. marche er tredje person ental i nutid af marcher. Her betyder marcher “fungere”, ikke fysisk “gå”: Ça marche. — “Det fungerer.” Den samme form kan få en anden betydning i en anden sammenhæng, for eksempel Il marche vite. — “Han går hurtigt.” Samlet er Quelle partie — “hvilken del”, ne marche pas — “fungerer ikke”. Spørgsmålet Quelle partie ne marche pas ? betyder derfor “Hvilken del fungerer ikke?” Det spørger efter den del, der ikke fungerer, uden at sætningen i sig selv angiver, hvor mange dele der er.

3. Le lieu de rendez-vous est trop bruyant.

   Mødestedet føles for støjende.

   lieu

   sted

   rendez-vous

   møde; aftale

   est

   er

   trop

   for

   bruyant

   støjende

   Uddybende forklaring

   lieu betyder her “sted”. Det er et hankønsord; det bestemte ental står som le lieu. Et nyttigt modsætningspar er un lieu “et sted” og des lieux “steder”. rendez-vous betyder her “møde” eller “aftale” og står efter de for at præcisere, hvilket sted der er tale om: le lieu de rendez-vous = “mødestedet”. Formen rendez-vous skrives ens i ental og flertal. Eksempel: J’ai un rendez-vous. — “Jeg har en aftale.” est er formen af verbet être (“at være”) i tredje person ental i nutid. Den passer her til le lieu, ikke til rendez-vous. En genanvendelig struktur er X est ... = “X er ...”. Eksempel: Le lieu est calme. — “Stedet er roligt.” trop betyder “for” i betydningen “for meget” eller “i overdreven grad”. Det står her foran adjektivet og gør støjniveauet mere end ønsket: trop bruyant = “for støjende”. Det er ikke det samme som très (“meget”): très bruyant betyder “meget støjende”, uden nødvendigvis at sige, at det er et problem. bruyant betyder “støjende”. Det er hankøn ental her, fordi det beskriver le lieu, som er hankøn ental. Den tilsvarende hunkønsform er bruyante, for eksempel i une rue bruyante — “en støjende gade”. Flertalsformerne er bruyants og bruyantes. Samlet består udsagnet af le lieu de rendez-vous (“mødestedet”), est (“er”), trop (“for”) og bruyant (“støjende”). Det betyder derfor: “Mødestedet er for støjende.” Den faste danske oversættelse gengiver samme vurdering som “Mødestedet føles for støjende”, men den franske form est er konkret formen af “at være”.

4. Allons à l'intérieur, dans un endroit plus calme.

   Lad os gå indenfor til et roligere sted.

   Allons

   lad os gå

   à l'intérieur

   indenfor

   endroit

   sted

   plus calme

   roligere

   Uddybende forklaring

   Allons er imperativformen i 1. person flertal af aller (»at gå«). Her fungerer den som en opfordring med betydningen »lad os gå«; den udtrykker ikke, at en bestemt person allerede går. Sammenlign de nyttige former je vais (»jeg går/er på vej«) og nous allons (»vi går/er på vej«). Eksempel: Allons au parc. – »Lad os gå i parken.« à l'intérieur er en fast stedangivelse, »indenfor« eller »ind i det indre«. à markerer her retning eller placering, mens l'intérieur er et maskulint substantiv med bestemt artikel: le bliver til l' foran vokallyden. Eksempel: Il est à l'intérieur. – »Han er indenfor.« endroit er et maskulint substantiv, der betyder »sted«. I den fulde formulering står det med den ubestemte artikel un: un endroit betyder »et sted«, uden at artiklen i sig selv fastslår et bestemt antal. Eksempel: C'est un bon endroit. – »Det er et godt sted.« plus calme betyder »roligere«. calme er adjektivet »rolig«, og plus danner her komparativ: calme → plus calme. Adjektivet bøjes ikke forskelligt for maskulinum og femininum i denne form. Eksempel: Cette salle est plus calme. – »Dette lokale er roligere.« Samlet betyder Allons à l'intérieur, dans un endroit plus calme.: »Lad os gå indenfor til et roligere sted.« Allons giver opfordringen, à l'intérieur angiver retningen, og dans un endroit plus calme præciserer destinationen som et sted, der er roligere end det nuværende eller et andet relevant sted. Formuleringen passer derfor til at foreslå, at man går indenfor, fordi det dér er mere roligt.

5. Est-ce qu'on peut se retrouver juste à l'intérieur, près de l'entrée ?

   Kan vi mødes lige inden for indgangen?

   Est-ce qu'on

   spørgeramme med subjektet on

   peut

   kan

   se retrouver

   mødes

   juste

   lige

   à l'intérieur

   indenfor

   près de

   nær ved

   l'entrée

   indgangen

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'on åbner et ja/nej-spørgsmål. est-ce que er en almindelig spørgeramme, og on er subjektet her, svarende til “vi” i den faste oversættelse. on har samme verbumsform som 3. person ental, selv når betydningen er “vi”. I qu'on er que elideret foran vokalen i on. peut betyder “kan” i denne sætning. Det er 3. person ental af pouvoir (“at kunne”): je peux, on peut, ils peuvent. Her står det før infinitiven se retrouver, så det udtrykker mulighed eller forslag til, at man mødes. se retrouver betyder her “at mødes” eller “at finde hinanden igen”. Det er infinitiven af se retrouver; se viser den refleksive/gensidige konstruktion. I andre sammenhænge kan retrouver uden se betyde “finde igen” en person eller ting, men den betydning skal ikke lægges ind i den faste sætning uden se. juste betyder her “lige” og præciserer placeringen: ikke langt inde, men lige indenfor. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter noget substantiv. à l'intérieur betyder “indenfor” eller “på indersiden”. à indgår i stedudtrykket, mens l'intérieur er substantivet “indersiden/interiøret”. l' er den eliderede form af den bestemte artikel foran et ord, der begynder med vokal. Sammen med juste bliver betydningen “lige indenfor”. près de betyder “nær ved” eller “i nærheden af”. Det er et fast præpositionsudtryk: près de + substantiv, for eksempel près de la porte — “nær døren”. Her følger det efter stedangivelsen og indleder den mere præcise placering. l'entrée betyder “indgangen”. Det er substantivet entrée; l' er den eliderede form af den bestemte artikel foran vokalen. I près de l'entrée er betydningen derfor “nær indgangen”. Hele sætningen bygges sådan: spørgerammen Est-ce que + subjektet on + peut + infinitiven se retrouver giver “Kan vi mødes?”. Stedsudtrykket juste à l'intérieur angiver “lige indenfor”, og près de l'entrée præciserer stedet som “nær indgangen”. Tilsammen betyder sætningen: “Kan vi mødes lige inden for indgangen?”

6. Ça me va.

   Det passer mig.

   Ça

   det

   me

   mig

   va

   passer

   Uddybende forklaring

   Ça betyder her “det” og er et fransk demonstrativt pronomen. Med den givne oversættelse og sammenhæng forstås det som den foreslåede løsning eller aftale. Formen ça ændrer sig ikke efter grammatisk køn eller tal. Eksempel: Ça marche. — “Det fungerer.” me er et ubetonet personligt pronomen i første person ental med betydningen “mig”. Det står foran verbet og angiver den person, som noget passer for. Sammenlign me (“mig”) med te (“dig”): Ça te va. betyder “Det passer dig.” va er tredje person ental i nutid af aller (“at gå”). I den faste konstruktion ça me va betyder den samlede vending, at noget passer taleren eller er acceptabelt for taleren, ikke at nogen fysisk går. Nutidsformerne følger subjektet: je vais, il/elle/on va, ils/elles vont. Eksempel: Ça nous va. — “Det passer os.” Sammen danner Ça me va en genanvendelig måde at sige, at noget passer taleren eller er i orden for taleren: Ça me va. — “Det passer mig.” Ça er det, der vurderes, me angiver personen, som det passer, og va indgår i vendingen med betydningen “passer”. I den givne sammenhæng bruges hele ytringen som accept af den foreslåede mødeaftale.

7. J'attendrai là-bas quand j'arriverai.

   Jeg venter der, når jeg kommer.

   J'attendrai

   jeg venter

   là-bas

   der

   quand

   når

   j'arriverai

   jeg kommer

   Uddybende forklaring

   J'attendrai kommer af attendre «at vente». Formen er futur simple, 1. person ental: j'attendrai = «jeg vil vente / jeg venter». Je bliver til j' foran en vokal, og apostroffen er en del af den skrevne form. Sammenlign med nutid j'attends «jeg venter» og infinitiven attendre «at vente». là-bas betyder «derovre» eller «derhenne» og peger på et sted, som ikke er lige her. Det er et fast adverbialt udtryk; là alene betyder typisk «der», mens là-bas tydeliggør stedets deiktiske placering eller afstand. quand betyder «når» og indleder her en tidsledsætning. Det forbinder en begivenhed med det tidspunkt, hvor en anden begivenhed sker. I fransk kan futurum bruges efter quand, når begge begivenheder ligger i fremtiden: Quand j'arriverai, je t'appellerai. = «Når jeg kommer, ringer jeg til dig.» j'arriverai kommer af arriver «at ankomme / komme frem». Det er futur simple, 1. person ental: j'arriverai = «jeg vil ankomme / jeg kommer». Også her er je forkortet til j' foran vokalen i arriverai. Formen adskiller sig fra nutid j'arrive «jeg ankommer / jeg kommer». Samlet består ytringen af J'attendrai + stedleddet là-bas + tidsledsætningen quand j'arriverai: «Jeg venter der, når jeg kommer.» Den franske formulering bruger futurum både for ventningen og for ankomsten, mens den danske faste oversættelse naturligt bruger nutidsformer i denne tidsforbindelse.

8. Alors, on peut trouver un endroit calme ensemble.

   Så kan vi finde et roligt sted sammen.

   Alors

   så

   on peut

   vi kan

   trouver

   finde

   endroit

   sted

   calme

   rolig

   ensemble

   sammen

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her "så" og fungerer som et forbindende adverbium, der fører til det følgende forslag eller resultat. Det kan også betyde "dengang" i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke her. on peut består af subjektpronomenet on og den bøjede form peut af verbet pouvoir ("at kunne"). I denne sætning er on efter den faste oversættelse "vi"; på fransk står verbet dog i tredje person ental: on peut. Pouvoir efterfølges af infinitiv, som i on peut venir — "vi kan komme". Peut udtrykker mulighed eller evne her, ikke en opfordring. trouver betyder "at finde". Det er infinitiven efter peut: on peut trouver — "vi kan finde". Den samme infinitiv bruges efter andre modalverber, for eksempel il faut trouver une solution — "man skal finde en løsning". endroit betyder "sted" eller "stedet, hvor man kan være". Det er et hankønsord, så det står her med den ubestemte artikel un: un endroit. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal; den præsenterer et ubestemt sted. Et nyttigt genbrugsmønster er un endroit + adjektiv, for eksempel un endroit agréable — "et behageligt sted". calme betyder her "roligt" og beskriver endroit. Adjektivet står efter substantivet, hvilket er almindeligt i denne type beskrivelse. Det har samme stavemåde i hankøn ental og hunkøn ental, selv om det stadig tilpasser sig substantivets køn og tal: un endroit calme — "et roligt sted"; une rue calme — "en rolig gade". ensemble betyder "sammen" og beskriver, at handlingen udføres i fællesskab. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter on eller efter det, der findes: Nous travaillons ensemble — "Vi arbejder sammen". Sætningen bygges således op: Alors (så) + on peut (vi kan) + trouver (finde) + un endroit calme (et roligt sted) + ensemble (sammen). Hele betydningen er derfor: "Så kan vi finde et roligt sted sammen."