Vi ændrer mødested | Lær fransk på dansk

French lesson set in a contemporary Paris everyday setting: At a meeting place, two friends change their plan because the first spot is noisy and agree to meet inside the entrance..

DA → FR / Niveau: A1

Om denne lektion

Med Vi ændrer mødested kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

A

Je dois changer le plan.

sjø dwa sjangsje lø plang. Jeg er nødt til at ændre planen.
B

Quelle partie ne marche pas ?

kæl parti nø marsj pa? Hvilken del fungerer ikke?
A

Le lieu de rendez-vous est trop bruyant.

lø ljø dø rangdevu æ tro brüijang. Mødestedet føles for støjende.
B

Allons à l'intérieur, dans un endroit plus calme.

along a længterjør, dangz øng angdrwa ply kalm. Lad os gå indenfor til et roligere sted.
A

Est-ce qu'on peut se retrouver juste à l'intérieur, près de l'entrée ?

æs kø ong pø sø røtruve sjyst a længterjør, præ dø langtræ? Kan vi mødes lige inden for indgangen?
B

Ça me va.

sa mø va. Det passer mig.
A

J'attendrai là-bas quand j'arriverai.

sjatandræ laba kang sjarivræ. Jeg venter der, når jeg kommer.
B

Alors, on peut trouver un endroit calme ensemble.

alor, ong pø truve øng angdrwa kalm angsangbl. Så kan vi finde et roligt sted sammen.

Ord for ord

Je « Je » betyder her «jeg» og er den, der skal ændre planen i «Je dois changer le plan». Det bruges som subjekt før et verbum, når man taler om sig selv, for eksempel i en besked om egne planer.
dois « dois » udtrykker her, at taleren er nødt til at ændre planen i «Je dois changer le plan». Det er en form af «devoir» og bruges foran et infinitiv som «changer» for at angive nødvendighed; mønstret er nyttigt, når man forklarer, hvad man skal gøre.
changer « changer » betyder her «ændre» i «Je dois changer le plan». Det står efter «dois» som den handling, der er nødvendig, og mønstret «changer + ting» kan bruges, når man vil ændre en plan eller en aftale.
le « le » er den bestemte artikel foran «plan» i «le plan» og svarer her til «den». Ved linjens begyndelse står den samme artikel med stort begyndelsesbogstav som «Le» i «Le lieu de rendez-vous»; «le + navneord» bruges, når man henviser til en bestemt ting.
plan « plan » betyder her «plan» i «le plan». Det er det, som taleren vil ændre, og «le plan» kan bruges, når man taler om en aftalt fremgangsmåde eller arrangement.
Quelle « Quelle » spørger her «hvilken» i «Quelle partie ne marche pas ?» og står foran det, man vil have identificeret. Mønstret «Quelle + navneord» bruges, når man beder nogen udpege en bestemt del eller mulighed.
partie « partie » betyder her «del» i «Quelle partie ne marche pas ?». Det er den del af planen, som måske ikke fungerer, og ordet kan bruges efter «Quelle» for at spørge, hvilken del man mener.
ne « ne » er den første del af nægtelsen i «ne marche pas». Sammen med «pas» gør det udsagnet negativt; mønstret «ne + verbum + pas» bruges, når man siger, at noget ikke fungerer i den aktuelle situation.
marche « marche » betyder her «fungerer» i «ne marche pas». Det er en form af «marcher», og sammen med «ne» og «pas» bruges det til at spørge, hvilken del af planen der ikke fungerer.
pas « pas » er den anden del af nægtelsen i «ne marche pas» og bidrager sammen med «ne» til betydningen «ikke». Placeringen efter «marche» er nyttig at genbruge, når man beskriver noget, der ikke fungerer.
lieu « lieu » betyder her «sted» i «Le lieu de rendez-vous». Sammen med «de rendez-vous» betegner det det sted, hvor man skal mødes; «lieu de + navneord» kan bruges til at beskrive et sted med en bestemt funktion.
de « de » forbinder «lieu» med «rendez-vous» i «Le lieu de rendez-vous» og viser, hvad stedet er knyttet til. Mønstret «lieu de + navneord» bruges her til at betegne et mødested.
rendez-vous « rendez-vous » er samlet et aftalt møde eller mødested i «Le lieu de rendez-vous». « rendez » og «vous» er de to dele af den faste skrevne form, som tilsammen betegner aftalen om at mødes; hele udtrykket bruges, når man taler om, hvor eller hvornår man skal mødes.
est « est » betyder her «er» i «Le lieu de rendez-vous est trop bruyant» og forbinder mødestedet med beskrivelsen «trop bruyant». Det er en form af «être» og bruges mellem et navneord eller sted og en beskrivelse, når man vurderer situationen.
trop « trop » betyder her «for» i «trop bruyant» og viser, at støjniveauet er højere, end taleren ønsker. Mønstret «trop + beskrivende ord» bruges, når noget overskrider det passende niveau, for eksempel ved vurdering af et sted.
bruyant « bruyant » betyder her «støjende» og beskriver «Le lieu de rendez-vous». Det bruges efter «est» i «est trop bruyant», når man forklarer, hvorfor et mødested ikke er passende.
Allons « Allons » betyder her «lad os gå» i «Allons à l'intérieur». Det er en form af «aller», der foreslår en fælles handling, og mønstret «Allons + sted» kan bruges, når man foreslår at flytte sig sammen.
à « à » viser her retning mod et sted i «à l'intérieur» og svarer til «indenfor» eller «til indersiden». Mønstret «à + sted» bruges, når man foreslår eller beskriver, hvor nogen skal gå hen; her foreslår taleren at gå ind.
l'intérieur « l'intérieur » betyder her «indenfor» i «à l'intérieur». Det betegner den indvendige del af et sted, og udtrykket «à l'intérieur» bruges, når man aftaler at være eller gå indendørs.
dans « dans » betyder her «i» i «dans un endroit plus calme» og placerer det rolige sted som det sted, man går til. Mønstret «dans + sted» kan bruges, når man angiver, hvor noget eller nogen befinder sig.
un « un » er den ubestemte artikel foran «endroit» i «un endroit plus calme» og svarer her til «et». Mønstret «un + navneord» bruges, når man nævner et sted uden at have bestemt præcis hvilket sted endnu.
endroit « endroit » betyder her «sted» eller «spot» i «un endroit plus calme». Det er det nye sted, som vennerne vil finde, og «un endroit + beskrivelse» kan bruges, når man leder efter et passende sted.
plus « plus » betyder her «mere» i «plus calme» og bruges til at sammenligne det foreslåede sted med det støjende sted. Mønstret «plus + beskrivende ord» er nyttigt, når man foreslår en mulighed med en højere grad af en egenskab.
calme « calme » betyder her «roligt» i «un endroit plus calme». Det beskriver det sted, som vennerne ønsker at finde, og «plus calme» bruges i denne situation til at foreslå et sted med mindre støj.
Est-ce « Est-ce » åbner her et ja-nej-spørgsmål i «Est-ce qu'on peut se retrouver juste à l'intérieur». Det bruges i begyndelsen af konstruktionen «Est-ce que ...», når man høfligt spørger, om en handling er mulig; her spørger taleren, om de kan mødes indenfor.
qu'on « qu'on » er sammentrækningen af « que » og « on» i «Est-ce qu'on peut se retrouver». Her betyder det «om vi», fordi «on» henviser til de to venner; konstruktionen «Est-ce qu'on + verbum» bruges til at spørge, om man sammen kan gøre noget.
peut « peut » betyder her «kan» i «on peut se retrouver» og udtrykker mulighed. Det er en form af «pouvoir» og står foran infinitiven «se retrouver»; mønstret «peut + infinitiv» bruges, når man spørger eller siger, om noget er muligt.
se « se » indgår i «se retrouver» og viser, at handlingen vedrører deltagerne indbyrdes. Betydningen «mødes» kommer fra hele «se retrouver», ikke fra «se» alene; mønstret bruges, når personer aftaler at finde eller møde hinanden.
retrouver « retrouver » betyder her «mødes» eller «finde hinanden» i «se retrouver». Sammen med «se» beskriver det den aftalte handling mellem vennerne, og «se retrouver + sted» kan bruges, når man aftaler et mødested.
juste « juste » betyder her «lige» eller «præcis» i «juste à l'intérieur». Det præciserer placeringen, så mødet skal ske lige indenfor, og «juste + stedsudtryk» kan bruges, når man angiver en meget bestemt placering.
près « près » betyder her «nær» i «près de l'entrée». Sammen med «de» angiver det, at mødestedet ligger tæt på indgangen; mønstret «près de + sted» bruges, når man beskriver en placering.
l'entrée « l'entrée » betyder her «indgangen» i «près de l'entrée». Det er det konkrete sted, som bruges til at præcisere mødestedet, og udtrykket kan bruges, når man aftaler at mødes ved en indgang.
Ça « Ça » peger her på den foreslåede mødeplacering eller aftale i «Ça me va». I hele udtrykket siger taleren, at forslaget passer; «ça» bruges som subjekt, når man henviser til noget, der allerede er nævnt eller foreslået.
me « me » betyder her «mig» i «Ça me va» og angiver, hvem forslaget passer for. Det står mellem «Ça» og «va» i denne konstruktion, som bruges til at acceptere en foreslået plan eller placering.
va « va » er en form af «aller» i «Ça me va», men i dette faste udtryk betyder hele formuleringen, at noget passer eller fungerer for taleren. Mønstret «Ça me va» bruges, når man accepterer den anden persons forslag, som i aftalen om at mødes indenfor.
J'attendrai « J'attendrai » betyder her «jeg vil vente» i «J'attendrai là-bas». Det er den sammentrukne form af «Je» og formen «attendrai» af «attendre»; den bruges her til at love, at taleren venter på det aftalte sted.
là-bas « là-bas » betyder her «derovre» eller «derhenne» og peger på det aftalte sted i «J'attendrai là-bas». « là » bidrager med «der», og «bas» med «nede» i den samlede stedangivelse; hele udtrykket bruges, når man henviser til et sted, der ikke er lige her.
quand « quand » betyder her «når» i «quand j'arriverai» og knytter ventningen til tidspunktet, hvor taleren ankommer. Mønstret «quand + begivenhed» bruges, når man forklarer, hvornår noget skal ske; her angives ankomsten som tidspunktet.
j'arriverai « j'arriverai » betyder her «jeg vil ankomme» i «quand j'arriverai». Det er den sammentrukne form af «Je» og formen «arriverai» af «arriver», og den bruges efter «quand» til at angive, hvornår taleren ankommer.
Alors « Alors » betyder her «så» eller «derefter» i «Alors, on peut trouver un endroit calme ensemble». Det markerer den næste konsekvens af den nye aftale; «Alors» kan stå først, når man går videre til, hvad man så kan gøre.
on « on » betyder her «vi» i «on peut trouver un endroit calme ensemble» og henviser til de to venner. Det står som subjekt foran «peut»; mønstret «on + verbum» bruges almindeligt, når man taler om en fælles handling.
trouver « trouver » betyder her «finde» i «trouver un endroit calme». Det står efter «peut» som den mulige fælles handling, og mønstret «trouver + ting eller sted» bruges, når man leder efter noget passende.
ensemble « ensemble » betyder her «sammen» i «trouver un endroit calme ensemble» og viser, at begge venner deltager i handlingen. Det står til sidst i dialogens sætning og kan bruges til at tydeliggøre, at en aktivitet foregår fælles.

Grammatikpunkter

Quand + futur simple, futur simple

Quand j'arriverai, j'attendrai là-bas.

kang sjarivræ, sjatandræ laba.

Når jeg ankommer, vil jeg vente derovre.

På fransk står futurum efter quand, når der tales om fremtiden; på dansk bruges nutid ofte i når-leddet.

On + verbum

On peut se retrouver là-bas.

ong pø sø røtruve laba.

Vi kan mødes derovre.

On betyder ofte „vi“ i talesprog, selv om det grammatisk er tredje person ental.

Fransk Ordforråd

à l'intérieur Adverbium
a længterjør indenfor, indendørs

Allons à l'intérieur

allons Verbum
along lad os gå

Allons à l'intérieur

bruyant Adjektiv
brüijang støjende

Le lieu de rendez-vous est trop bruyant.

changer Verbum
sjangsje ændre

Je dois changer le plan.

endroit Substantiv
angdrwa sted

dans un endroit plus calme

lieu Substantiv
ljø sted

Le lieu de rendez-vous

marche Verbum
marsj virker, fungerer

ne marche pas

partie Substantiv
parti del

Quelle partie

plan Substantiv
plang plan

le plan

plus Adverbium
ply mere

plus calme

quelle Determinativ
kæl hvilken

Quelle partie

rendez-vous Substantiv
rangdevu aftale, møde

lieu de rendez-vous

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Jeg er nødt til at ændre planen.

Vis SvarJe dois changer le plan.

Hvilken del fungerer ikke?

Vis SvarQuelle partie ne marche pas ?

Det passer mig.

Vis SvarÇa me va.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

ændre

Vis Svarchanger

lad os gå

Vis Svarallons

virker, fungerer

Vis Svarmarche

plan

Vis Svarplan