Hvad skal vi have med? | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Qu'est-ce que je dois apporter ?

   Hvad skal jeg tage med?

   Qu'est-ce que

   hvad

   je dois

   jeg skal

   apporter

   tage med

   Uddybende forklaring

   Qu'est-ce que er en fast fransk måde at indlede et spørgsmål om en ting eller et indhold på: “hvad”. I denne sætning spørges der om den ting, der skal medbringes. Det er ikke selve ordet for “tage med”. Eksempel: Qu'est-ce que tu lis ? – “Hvad læser du?” je dois betyder her “jeg skal” i betydningen, at taleren har en pligt eller forventning. dois er første person ental af devoir; infinitiven er devoir. En nyttig formkæde er je dois – “jeg skal”, tu dois – “du skal”, il/elle doit – “han/hun skal”. Formen dois hører altså til verbet devoir, ikke til et efterfølgende navneord. Eksempel: Je dois partir. – “Jeg skal gå.” apporter er infinitiven “tage med” eller “bringe” noget til et sted eller en person. Efter je dois står verbet i infinitiv: je dois apporter – “jeg skal tage med”. Her beskriver apporter selve handlingen; det er ikke bøjet efter personen, fordi devoir allerede er det bøjede verbum. Eksempel: Je dois apporter un livre. – “Jeg skal tage en bog med.” Samlet bliver Qu'est-ce que + je dois + apporter til: “Hvad skal jeg tage med?” Spørgsmålet søger altså den genstand eller de genstande, som taleren forventes at tage med, mens je er den, der skal udføre handlingen.

2. Apporte une petite couverture, s'il te plaît.

   Tag venligst et lille tæppe med.

   Apporte

   tag medbring

   petite

   lille

   couverture

   tæppe

   s'il te plaît

   venligst

   Uddybende forklaring

   Apporte er imperativ af apporter i 2. person ental: en direkte opfordring til én person om at tage noget med. I denne sætning betyder det “tag med”, hvilket passer til den foregående opfordring om, hvad taleren skal tage med. I præsens hedder formen tu apportes, men imperativen er apporte uden afsluttende -s, som det er almindeligt for verber på -er. Eksempel: Apporte ton livre. — “Tag din bog med.” petite beskriver couverture og står derfor i femininum ental. Grundformen er adjektivet petit; dets feminine form er petite, mens maskulinum ental er petit. Formen petite betyder her “lille” og viser ikke i sig selv noget om antal ud over, at adjektivet stemmer overens med et entalssubstantiv. Eksempel: une petite maison — “et lille hus.” Her er petite også femininum ental, fordi maison er femininum. couverture er et feminint substantiv, der betyder “tæppe”. Det kan bruges om et tæppe, man dækker sig med; flertalsformen er couvertures. Eksempel: La couverture est chaude. — “Tæppet er varmt.” S'il te plaît er en fast høflig formulering, der gør opfordringen venligere. te er den uformelle 2. persons objektsform, så formuleringen bruges til én person, man tiltaler uformelt. Den tilsvarende høflige eller flertalsrettede formulering er s'il vous plaît. Samlet består ytringen af imperativen Apporte, objektet une petite couverture (“et lille tæppe”) og den høflige tilføjelse s'il te plaît. une er her den franske ubestemte artikel, og hele sætningen betyder: “Tag venligst et lille tæppe med.”

3. Est-ce qu'il nous faut aussi des boissons ?

   Skal vi også have drikkevarer med?

   Est-ce qu'il nous faut

   har vi brug for …?

   aussi

   også

   boissons

   drikkevarer

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'il nous faut indleder et ja/nej-spørgsmål. Est-ce que er en almindelig fransk spørgeformel; den ændrer ikke selve udsagnets grundbetydning. I il nous faut er il et upersonligt formelt subjekt, mens nous betyder “os” og angiver, hvem der har brug for noget. Verbet er falloir; den faste form il faut betyder her “der er brug for / vi har brug for”. Et nyttigt mønster er il nous faut + substantiv, for eksempel: Il nous faut de l'eau. — “Vi har brug for vand.” aussi betyder “også” og føjer dette behov til noget, der allerede er relevant i samtalen. Det ændrer ikke, hvem der har brug for noget, eller om spørgsmålet er bekræftende. boissons er flertal af substantivet boisson, “drik”. Den bestemte form er la boisson, og flertallet er les boissons; efter il nous faut står her des boissons, en ubestemt flertalsform, fordi der tales om drikkevarer uden nærmere bestemt identifikation. Eksempel: Nous achetons des boissons. — “Vi køber drikkevarer.” Samlet bliver Est-ce qu'il nous faut aussi des boissons ? til et spørgsmål om, hvorvidt der også er brug for drikkevarer. Den faste danske oversættelse “Skal vi også have drikkevarer med?” gengiver dette som noget, der skal tages med i planlægningen.

4. Ce serait bien d'avoir une boisson froide.

   Det ville være rart med en kold drik.

   Ce serait

   det ville være

   bien

   rart

   d'avoir

   at have

   boisson

   drik

   froide

   kold

   Uddybende forklaring

   Ce serait er en form af être (»at være«): serait er 3. person ental i conditionnel présent og udtrykker her »ville være«. Konstruktionen ce serait + ... kan genbruges til et forsigtigt eller hypotetisk forslag: Ce serait utile. — »Det ville være nyttigt.« Ce er et ubestemt »det«; teksten fastslår ikke, hvad ce henviser til. bien betyder her »rart« eller »godt«. Sammen med Ce serait danner det vurderingen »det ville være rart«; bien er ikke selve verbet og ændrer ikke form i denne brug. d'avoir består af de + infinitiven avoir (»at have«). Vokalen i de falder bort foran avoir, så det skrives d'avoir. Efter et udtryk som Ce serait bien bruges denne infinitivkonstruktion til at sige, hvad der ville være rart: Ce serait bien de partir tôt. — »Det ville være rart at tage af sted tidligt.« boisson er et navneord, der betyder »drik«. I une boisson er det ental og feminint; une er den ubestemte artikel og angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den grammatiske entalsform. Flertallet er des boissons, som i den foregående kontekst. Her bruges boisson som det, man gerne ville have. froide betyder »kold« og beskriver boisson. Adjektivet har derfor feminin ental: grundformen er froid, og den feminine form er froide; i flertal ses for eksempel froides. Et maskulint entalsnavneord får i stedet formen froid, som i un café froid — »en kold kaffe«. Samlet bygges sætningen sådan op: Ce serait bien (»det ville være rart«) + d'avoir (»at have«) + une boisson froide (»en kold drik«). Hele betydningen er derfor: »Det ville være rart med en kold drik.«

5. Je peux apporter des gobelets.

   Jeg kan tage nogle kopper med.

   Je peux

   jeg kan

   apporter

   tage med

   gobelets

   kopper

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan” og består af subjektet Je (“jeg”) og den bøjede form peux af verbet pouvoir (“at kunne”). peux er nutid, 1. person ental; sammen med et infinitiv følger betydningen “kan [gøre noget]”. Mønster: Je peux + infinitiv. Eksempel: Je peux aider. — “Jeg kan hjælpe.” apporter betyder her “tage med/bringe” noget til et sted eller en situation. Det står i infinitiv efter peux, så det er pouvoir, der bærer nutidsbøjningen, mens apporter forbliver ubøjet. Eksempel: Je peux apporter de l’eau. — “Jeg kan tage vand med.” gobelets er flertal af substantivet gobelet, “kop”. Formen gobelets viser flertal med endelsen -s; gobelet er et hankønsord på fransk. I den faste sætning står des foran substantivet som ubestemt flertalsartikel. Den angiver nogle kopper uden at fastslå et bestemt antal. Samlet betyder Je peux apporter des gobelets. “Jeg kan tage nogle kopper med.” Strukturen er Je peux + infinitiven apporter + genstanden des gobelets: taleren siger, at vedkommende kan udføre handlingen at tage kopper med.

6. Ça aiderait, merci. Nous pouvons les partager.

   Det ville hjælpe, tak. Vi kan dele dem.

   Ça

   det

   aiderait

   ville hjælpe

   merci

   tak

   Nous pouvons

   vi kan

   les

   dem

   partager

   dele

   Uddybende forklaring

   Ça er et ubestemt demonstrativt pronomen, som her betyder “det” og fungerer som subjekt. Det peger i denne sammenhæng på den foreslåede handling eller situation, ikke nødvendigvis på et bestemt navneord. Et eksempel er: Ça marche. — “Det virker.” aiderait kommer af infinitiven aider (“at hjælpe”). Formen er présent conditionnel, 3. person ental: aiderait betyder her “ville hjælpe”. Endelsen -ait viser denne form; den skal ikke forveksles med nutidsformen aide (“hjælper”). Mønstret Ça aiderait kan genbruges om en mulig eller ønskværdig hjælp: Un conseil aiderait. — “Et råd ville hjælpe.” merci betyder “tak” og bruges som en selvstændig høflig taksigelse. Det kan også stå efter en anmodning, for eksempel Merci pour votre aide. — “Tak for Deres hjælp.” Nous pouvons er konstruktionen “vi kan”. pouvons er nutidsformen af pouvoir (“at kunne”) i 1. person flertal, mens nous betyder “vi”. Efter pouvoir står det næste udsagnsord normalt i infinitiv: Nous pouvons attendre. — “Vi kan vente.” les er et direkte objektspronomen i flertal og betyder her “dem”. Det markerer ikke køn; ental har derimod le eller la, afhængigt af det, der henvises til. I den givne sammenhæng henviser les til kopperne fra den foregående sætning: Nous pouvons les partager. — “Vi kan dele dem.” partager er infinitiven “at dele”. Her står den efter pouvons, så betydningen bliver “kan dele”. Infinitiven har samme form efter andre personer, selv om pouvoir bøjes: Je peux partager — “Jeg kan dele”; Nous pouvons partager — “Vi kan dele”. Samlet består udsagnet af Ça aiderait (“Det ville hjælpe”) og merci (“tak”). Derefter siger Nous pouvons les partager: nous er subjektet “vi”, pouvons udtrykker muligheden “kan”, les er objektet “dem”, og partager er handlingen “dele”. Hele betydningen er derfor: “Det ville hjælpe, tak. Vi kan dele dem.”

7. Ils peuvent tenir dans mon sac.

   De kan være i min taske.

   Ils

   de

   peuvent

   kan

   tenir

   kunne være i eller have plads i

   dans

   i

   mon

   min

   sac

   taske

   Uddybende forklaring

   Ils er et flertalspronomen, som her betyder "de". Det står som subjekt for peuvent. Entalsformerne er il og elle, mens ils er en flertalsform; elles bruges for en feminin flertalsgruppe. peuvent er nutidsformen af pouvoir i tredje person flertal. Her udtrykker pouvoir + infinitiv mulighed eller evne: "kan". Formen følger subjektet: ils peuvent, mens ental har il peut eller elle peut. Eksempel: Ils peuvent venir. — "De kan komme." tenir er infinitiv af tenir. I konstruktionen tenir dans + rum/beholder betyder det, at noget kan være i eller have plads i et rum; det betyder her ikke nødvendigvis fysisk "at holde". Eksempel: Le livre tient dans le sac. — "Bogen kan være i tasken." dans betyder her "i" og angiver, at noget befinder sig inden for en beholder eller et afgrænset rum. Det kan sammenlignes med sur, som betyder "på" en overflade. mon er et possessivt bestemmelsesord, der betyder "min". Det står foran sac og tilpasses det ejede ord: mon sac er hankøn ental, mens ma bruges foran et hunkønsord i ental, og mes foran flertal. Det er altså sac, der bestemmer formen mon, ikke ejeren. sac er et hankønsord i ental og betyder "taske". Flertalsformen er sacs. I den faste sætning er det den beholder, som dans angiver. Samlet er strukturen Ils peuvent tenir dans mon sac: subjektet ils kombineres med peuvent, efterfulgt af infinitiven tenir; dans mon sac angiver, hvor noget kan være. Derfor bliver hele betydningen: "De kan være i min taske."

8. Alors, nous sommes prêts.

   Så er vi klar.

   Alors

   så

   nous sommes

   vi er

   prêts

   klar

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og kan markere en følge eller en overgang til det, der siges nu. Eksempel: Alors, on commence. — “Så begynder vi.” nous sommes betyder “vi er”. sommes er nutidsformen af être (“at være”) i 1. person pluralis; mønsteret er nous sommes = “vi er”. Eksempel: Nous sommes ici. — “Vi er her.” prêts betyder her “klar”. Det er adjektivet prêt i flertal. Endelsen -s viser flertal; formen prêts er maskulin pluralis, som også bruges for en blandet gruppe. Den feminine pluralisform er prêtes. Eksempel: Elles sont prêtes. — “De er klar.” Sammen danner Alors, nous sommes prêts. betydningen “Så er vi klar.” Alors giver overgangen “så”, nous sommes siger “vi er”, og prêts beskriver gruppens tilstand. Udtrykket kan bruges som en kort konstatering af, at gruppen er klar til det næste.