Organisere en taske | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que mes lunettes sont dans ce sac?

   Er mine briller i denne taske?

   Est-ce que

   spørgende indledning

   lunettes

   briller

   sont

   er

   dans

   i

   ce

   denne

   sac

   taske

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først som en fast måde at danne et ja- eller nej-spørgsmål på. Det ændrer ikke den grundlæggende betydning af udsagnet; det markerer, at hele sætningen er et spørgsmål. Mønstret kan genbruges som Est-ce que + sætning ... ?. lunettes betyder her “briller”. Formen er normalt pluralis på fransk, også når man taler om ét par briller; derfor står den med pluralisformen mes (“mine”) og får senere verbet sont. sont er en bøjet form af être (“at være”). Det er nutid, 3. person pluralis, fordi subjektet mes lunettes er pluralis. En nyttig kæde er être → suis, es, est, sommes, êtes, sont efter person og tal. Eksempel: Les clés sont dans le sac. — “Nøglerne er i tasken.” dans betyder “i” og angiver her, at noget befinder sig inde i et rum eller en beholder. Det står foran den stedangivelse, der følger: dans ce sac — “i denne taske”. ce betyder “denne” i denne konstruktion og står foran et maskulint entalsnavneord. Det er demonstrativt og bøjes efter det navneord, det bestemmer: ce sac (“denne taske”), mens cette poche betyder “denne lomme”. Ce udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. sac betyder “taske”. Det er maskulint ental, hvilket ses i kombinationen ce sac. Et eksempel med samme mønster er ce livre — “denne bog”. Samlet bliver mes lunettes til subjektet “mine briller”, sont til “er”, og dans ce sac til “i denne taske”. Med spørgeindledningen Est-ce que bliver hele betydningen: “Er mine briller i denne taske?”

2. Elles sont dans la poche de côté.

   De er i sidelommen.

   Elles

   de

   sont

   er

   dans

   i

   poche

   lomme

   de côté

   i siden

   Uddybende forklaring

   Elles betyder her “de” og er et selvstændigt pronomen i femininum flertal. I den givne sammenhæng henviser det til brillerne, som er nævnt i spørgsmålet lige før. Formen elles bruges om flere feminine personer eller ting; den tilsvarende maskuline eller blandede flertalsform er ils. Eksempel: Elles arrivent. — “De kommer.” sont er nutidsformen af être (“at være”) i tredje person flertal: elles sont — “de er”. Formen følger subjektet elles; med ental hedder det for eksempel elle est — “hun/den er”. Eksempel: Elles sont prêtes. — “De er klar.” dans betyder “i” eller “inde i” og angiver her, at noget befinder sig inden i et rum eller en beholder. Eksempel: Le carnet est dans le sac. — “Notesbogen er i tasken.” poche betyder “lomme”. Det er et feminint substantiv, så man siger une poche og la poche. Eksempel: La poche est vide. — “Lommen er tom.” de côté fungerer her sammen med poche som en fast beskrivelse af lommens placering eller type: une poche de côté — “en sidelomme”. côté betyder i andre sammenhænge “side”, men i denne kombination skal udtrykket forstås samlet som “sidelomme”. Eksempel: Le téléphone est dans la poche de côté. — “Telefonen er i sidelommen.” Samlet bliver Elles sont dans la poche de côté til “De er i sidelommen”. Strukturen er subjekt + être + dans + sted: Elles er det, der befinder sig et sted, sont udtrykker “er”, og dans la poche de côté angiver stedet.

3. J’ai aussi besoin de mon carnet.

   Jeg skal også bruge min notesbog.

   J’ai

   jeg har

   aussi

   også

   besoin de

   brug for

   mon

   min

   carnet

   notesbog

   Uddybende forklaring

   J’ai er sammentrækningen af je og ai, altså “jeg har”. ai er 1. person ental i nutid af avoir (“at have”). I denne faste konstruktion bliver betydningen ikke et almindeligt ejerskab, men indgår i udtrykket avoir besoin de. aussi betyder “også” og tilføjer dette behov til noget, der allerede er nævnt eller underforstået. Det ændrer ikke, hvem der har behovet. besoin de er den centrale del af konstruktionen avoir besoin de = “at have brug for”. Mønstret kan genbruges som avoir besoin de + substantiv eller avoir besoin de + infinitiv: J’ai besoin d’eau. = “Jeg har brug for vand.” Den tilsvarende nægtelse er Je n’ai pas besoin de… = “Jeg har ikke brug for …”. Her står de foran mon carnet; foran en vokal bliver de ofte til d’, som i J’ai besoin d’aide. mon er et possessivt bestemmelsesord, der betyder “min” her. Formen mon bruges sammen med et maskulint substantiv i ental, som carnet; den er ikke selve ordet for notesbogen. Sammenlign ma med et feminint substantiv i ental, for eksempel ma clé = “min nøgle”, og mes i flertal, for eksempel mes clés = “mine nøgler”. carnet er et maskulint substantiv, der her betyder “notesbog” eller “notesbog til notater”. Det står i ental, hvilket også ses gennem mon. Et muligt flertal er des carnets = “notesbøger”. Hele ytringen samles sådan: J’ai besoin de mon carnet betyder “jeg har brug for min notesbog”. Med aussi bliver den fulde betydning “Jeg skal også bruge min notesbog.” Den franske formulering bruger altså nutidskonstruktionen avoir besoin de, mens den danske oversættelse naturligt udtrykker samme behov med “skal bruge”.

4. Il est sous ton parapluie.

   Den er under din paraply.

   Il est

   den er

   sous

   under

   ton

   din

   parapluie

   paraply

   Uddybende forklaring

   Il est betyder her “den er”. Il er et fransk personligt pronomen i ental, hankøn, og den faste oversættelse identificerer referenten som “den”; den siger ikke i sig selv, hvilken genstand det er. Est er nutidsformen af être (“at være”) i 3. person ental. Sammen kan mønstret il est + sted bruges til at angive, hvor noget er. Eksempel: Il est ici. — “Den er her.” sous betyder “under” og angiver en placering lavere end eller dækket af noget. Det er en præposition og ændrer ikke form efter det, der står bagefter. Eksempel: Le sac est sous la table. — “Tasken er under bordet.” ton betyder her “din” foran parapluie. Det er et possessivt bestemmelsesord, der viser, at paraplyen tilhører eller er knyttet til den person, der tiltales. Formen ton bruges foran et hankønsord i ental; den følger altså parapluie, ikke nødvendigvis den tiltalte persons køn. Sammenlign ton parapluie (“din paraply”) med ta voiture (“din bil”), hvor ta står foran et hunkønsord i ental. parapluie betyder “paraply”. Det er et hankønsord i ental: un parapluie — “en paraply”. I den faste sætning står det efter ton, så kombinationen er ton parapluie — “din paraply”. Eksempel: Le parapluie est ouvert. — “Paraplyen er åben.” Hele sætningen bygges sådan: Il est (“den er”) + sous (“under”) + ton parapluie (“din paraply”). Derfor betyder Il est sous ton parapluie. “Den er under din paraply.”

5. Est-ce que je peux déplacer le parapluie?

   Må jeg flytte paraplyen?

   Est-ce que

   bruges til at danne et spørgsmål

   peux

   kan

   déplacer

   flytte

   parapluie

   paraply

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør den følgende ytring til et direkte spørgsmål. Det ændrer ikke selve udsagnet til en anden tid eller betydning. Mønstret Est-ce que + sætning ... ? er en almindelig neutral måde at stille spørgsmål på fransk. peux betyder her, at taleren spørger, om vedkommende har lov eller mulighed for at gøre noget. Det er første person ental i nutid af pouvoir (»at kunne«): je peux. Formen bruges med je; andre personer har blandt andet tu peux og il/elle peut. Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv. déplacer er infinitiven »at flytte«. Her følger den efter peux, så je peux déplacer ... betyder »jeg kan/må flytte ...«. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion: je peux déplacer og nous pouvons déplacer har begge déplacer som det andet verbum. parapluie er et maskulint substantiv, »paraply«. I den faste sætning står det med den bestemte artikel le: le parapluie, »paraplyen«. Den bestemte form passer med den konkrete paraply, der allerede er identificeret i den givne kontekst; artiklen er ikke selv et talord. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Est-ce que markerer spørgsmålet, je er talerens subjekt, peux udtrykker mulighed eller tilladelse, déplacer angiver handlingen, og le parapluie er det, der flyttes. Derfor betyder hele ytringen: »Må jeg flytte paraplyen?«

6. Pose-le près de la poignée pour qu’il ne gêne pas.

   Læg den ved håndtaget, så den ikke er i vejen.

   Pose-le

   læg den

   près de

   ved; nær

   la poignée

   håndtaget

   pour qu’il

   så den

   gêne

   er i vejen

   ne … pas

   ikke

   Uddybende forklaring

   Pose-le er en positiv imperativ af poser (at lægge/sætte) til én person. I positiv imperativ står det direkte objektpronomen efter verbet og forbindes med en bindestreg: Pose-le. Her er le det maskuline objekt, som i den givne sammenhæng er paraplyen: “Læg den”. Til sammenligning står pronomenet før verbet i en almindelig nægtende sætning: Tu ne le poses pas = “Du lægger den ikke”. près de er en præpositionel stedangivelse og betyder “ved/nær”. Den efterfølges af det sted eller den genstand, som noget placeres nær. la poignée betyder “håndtaget”. poignée er et feminint substantiv i ental, derfor la; bestemthed og køn ligger i artiklen og substantivets grammatiske køn, ikke i betydningen “håndtag”. Eksempel: près de la porte = “nær døren”. pour qu’il indleder en formålsbisætning: pour que betyder “for at/så”, og il er subjektpronomenet “han/den”. Her gengiver den faste oversættelse den, så pronomenet henviser til paraplyen i denne sammenhæng. Efter pour que bruges normalt konjunktiv på fransk; konstruktionen angiver altså formålet med at lægge genstanden dér. gêne kommer fra verbet gêner, “at være i vejen/forstyrre”. Formen er 3. person ental i præsens konjunktiv; den ser her ud som indikativformen il gêne. Eksempel: Je ne veux pas qu’il gêne. = “Jeg vil ikke have, at den er i vejen.” ne ... pas er den franske todelte nægtelse. I ne gêne pas står ne før verbet og pas efter det, så betydningen bliver “ikke er i vejen”. Her er ne og pas derfor én samlet nægtelsesramme omkring gêne. Samlet bygges ytringen sådan op: Pose-le (“Læg den”) + près de la poignée (“ved håndtaget”) + pour qu’il ne gêne pas (“så den ikke er i vejen”). Hele betydningen er: “Læg den ved håndtaget, så den ikke er i vejen.”

7. Je vais organiser le sac maintenant.

   Jeg vil organisere tasken nu.

   Je vais

   jeg vil

   organiser

   organisere

   sac

   taske

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Je vais består af pronomenet je og nutidsformen vais af verbet aller (at gå). Sammen med et efterfølgende infinitiv udtrykker aller + infinitiv den nære fremtid eller en plan: her “jeg vil organisere”. Det er ikke selve vais, der betyder “organisere”; handlingen kommer fra infinitiven bagefter. Eksempel: Je vais partir. = “Jeg tager af sted snart / Jeg vil tage af sted.” organiser er infinitiv af organiser og betyder her “organisere” eller “ordne”. Infinitiven står efter vais i konstruktionen aller + infinitiv. Formen organiser angiver ikke selv person eller tal; det er vais, der viser første person ental i denne sætning. Eksempel: Nous allons organiser la table. = “Vi vil organisere bordet.” sac er substantivet “taske”. I den fulde nominalgruppe le sac viser den bestemte artikel le, at der er tale om en bestemt taske; sac er et hankønsord på fransk. Substantivet står her som det, der skal organiseres. Eksempel: Le sac est ici. = “Tasken er her.” maintenant er et tidsadverbium, der betyder “nu” og placerer handlingen på taletidspunktet. Det lægger sig til hele handlingen organiser le sac, ikke kun til sac. Samlet bliver Je vais + organiser le sac + maintenant til: “Jeg vil organisere tasken nu.” Konstruktionen beskriver en plan eller hensigt, som taleren vil udføre nu.

8. Alors, ce sera plus facile de trouver les choses.

   Så bliver det nemmere at finde ting.

   Alors

   så / så altså

   ce sera

   det bliver

   plus facile

   nemmere

   trouver

   finde

   choses

   ting

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” eller “så altså” og forbinder ytringen med den aktuelle sammenhæng. Det kan markere en følge eller overgang; her er den naturlige betydning “så”. Ce sera er en form af être (“at være”) i futur simple: ce sera = “det vil være” eller naturligt på dansk “det bliver”. Sera er 3. person ental af être i fremtid, mens ce er subjektet “det”. Den faste tekst identificerer ikke et mere specifikt navneord som referent for ce. Plus facile betyder “nemmere”. Facile er grundformen “let”, og plus facile er komparativ: “mere let”, normalt gengivet som “nemmere”. Eksempel: C’est plus facile maintenant. — “Det er nemmere nu.” Trouver er infinitiven af verbet “at finde”. Efter mønstret être plus facile de + infinitiv angiver infinitiven den handling, som er nemmere. Eksempel: Il est facile de comprendre. — “Det er let at forstå.” Choses betyder “ting”. Det er flertalsformen af chose (“ting”); den afsluttende -s markeres normalt ikke i udtalen. Sammen med les danner det les choses, som i denne sætning betyder “ting” i den faste danske oversættelse. Mønstret er ce sera plus + adjektiv + de + infinitiv + navneordsled: ce sera plus facile de trouver les choses. De forbinder vurderingen med handlingen trouver, og les choses er det, der bliver fundet. Hele ytringen betyder derfor: “Så bliver det nemmere at finde ting.”