En kort pause | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J'ai besoin d'une courte pause.

   Jeg har brug for en kort pause.

   J'ai besoin

   jeg har brug for

   d'une

   af en

   courte

   kort

   pause

   pause

   Uddybende forklaring

   J'ai besoin betyder her “jeg har brug for”. Det er en fast fransk konstruktion: avoir besoin de + det, man har brug for. J'ai er je + ai, hvor ai er første person ental af avoir i nutid. I andre personer ændres verbet, for eksempel tu as besoin de = “du har brug for”. d'une indleder det, som behovet gælder: de + une. De hører til konstruktionen avoir besoin de, mens une er en ubestemt artikel i femininum ental. Før vokallyden i une bliver de til d'; det er en lyd- og skriveændring, ikke en ændring af betydningen. courte betyder her “kort” og beskriver pause. Adjektivet står i femininum ental, så det passer med substantivet pause. Grundformen er court (maskulinum ental), mens courte er femininum ental. Eksempel: un court repos = “en kort hvilepause”; une courte pause = “en kort pause”. pause er substantivet “pause”. Det er femininum på fransk, hvilket blandt andet ses i artiklen une og adjektivformen courte. Eksempel: La pause commence. = “Pausen begynder.” Samlet bygges ytringen sådan op: J'ai besoin de + une courte pause, hvor de une bliver til d'une. Derfor betyder hele sætningen: “Jeg har brug for en kort pause.”

2. Asseyons-nous sur le canapé.

   Lad os sætte os i sofaen.

   Asseyons-nous

   lad os sætte os

   sur

   på

   canapé

   sofa

   Uddybende forklaring

   Asseyons-nous betyder her “lad os sætte os”. Det er 1. person flertal i imperativ af s’asseoir (“at sætte sig”); nous viser, at taleren inkluderer sig selv og mindst én anden. I imperativ står det refleksive pronomen efter verbet og forbindes med en bindestreg: Asseyons-nous ! — “Lad os sætte os!” Sammenlign Asseyez-vous ! — “Sæt jer/De!” sur betyder “på” og angiver her placering oven på noget. Eksempel: Le livre est sur la table. — “Bogen er på bordet.” canapé er et hankønsord og betyder “sofa”. I den faste sætning står det med hankønsartiklen le: le canapé. Flertal er les canapés — “sofaerne”. Samlet betyder Asseyons-nous sur le canapé. “Lad os sætte os i sofaen.” Imperativformen foreslår en fælles handling, sur le canapé angiver stedet, og den danske oversættelse “i sofaen” gengiver den naturlige betydning af at sætte sig på sofaen.

3. Je peux prendre du café ?

   Kan jeg få noget kaffe?

   Je peux

   kan jeg

   prendre

   få

   du café

   noget kaffe

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her "kan jeg" og danner et høfligt spørgsmål om mulighed eller tilladelse. peux er 1. person ental i nutid af pouvoir ("at kunne"): je peux, tu peux, men il/elle peut. Infinitiven efter pouvoir står uden à: Je peux venir. = "Jeg kan komme." prendre betyder i denne sammenhæng "få" eller "tage" kaffe, ikke nødvendigvis fysisk at løfte den. Det er infinitiven af prendre; nutidsformen ændres efter personen, for eksempel je prends ("jeg tager/får") og nous prenons ("vi tager/får"). Efter peux bruges netop infinitiv: Je peux prendre un thé ? = "Kan jeg få en te?" du café betyder "noget kaffe". du er her den partitive artikel, som bruges foran et stof eller en ikke nærmere afgrænset mængde: du café = "kaffe/noget kaffe". Den står ikke for et bestemt antal. Ved en bestemt mængde kan man for eksempel sige une tasse de café = "en kop kaffe". Sammenstillingen Je peux prendre du café ? følger mønstret Je peux + infinitiv + du/de la/des + substantiv: "Kan jeg få ...?". Her spørger taleren, om vedkommende kan få noget kaffe. Spørgsmålet bevarer den ubestemte mængde i du café og angiver ikke, hvor meget kaffe der ønskes.

4. Il y a du café dans la cuisine.

   Der er kaffe i køkkenet.

   Il y a

   der er

   café

   kaffe

   cuisine

   køkken

   Uddybende forklaring

   Il y a er den faste franske konstruktion for at sige, at noget findes eller befinder sig et sted: “der er”. Den fungerer ikke som et almindeligt personligt subjekt, der henviser til en bestemt person eller ting. Mønstret kan genbruges sådan: Il y a + noget + sted. café betyder her “kaffe” som stof eller drik. Formen er et hankønsnavnord; i denne sætning står det med partitivartiklen du, som er de + le. du café betyder derfor kaffe i en ikke-specificeret mængde, ikke nødvendigvis én bestemt kop eller en bestemt numerisk mængde. Eksempel: Je bois du café. — “Jeg drikker kaffe.” cuisine betyder “køkken”. Det er et hunkønsnavnord, og derfor står den bestemte artikel her som la: la cuisine — “køkkenet”. dans betyder “i” eller “inde i” og angiver placering. Samlet består sætningen af den eksistentielle konstruktion Il y a, indholdet du café og stedleddet dans la cuisine: “Der er kaffe i køkkenet.”

5. Je vais chercher du café après m'être un peu étiré.

   Jeg henter noget kaffe, efter jeg har strakt mig lidt.

   Je vais

   jeg skal

   chercher

   hente

   café

   kaffe

   après

   efter

   m'être … étiré

   at have strakt mig

   un peu

   lidt

   Uddybende forklaring

   Je vais står her i nutid af aller efterfulgt af en infinitiv. Sammen danner de futur proche: aller i nutid + infinitiv, som her udtrykker en handling, der skal til at ske. Eksempel: Je vais partir. — Jeg skal til at gå. chercher er infinitiven med betydningen “hente” eller “lede efter”. I denne sætning er det handlingen, som vais peger frem mod. Efter aller står verbet i infinitiv: Je vais chercher... betyder her “jeg skal hente ...”. café betyder “kaffe”. Formen er et hankønsnavneord; i den faste vending du café er du den partitive form af de + le og betyder en ubestemt mængde kaffe, ikke et bestemt antal. Eksempel: Je bois du café. — Jeg drikker kaffe. après betyder “efter” og kan indlede en tidsangivelse. Her efterfølges det af m'être un peu étiré, så det viser, at hentningen kommer efter udstrækningen. m'être og étiré danner tilsammen infinitivformen i après m'être un peu étiré. m' er den eliderede form af me foran vokalen i être, og être fungerer her som hjælpeverbum. étiré er perfektum participium af étirer, “strække”. Konstruktionen er en fortidig infinitiv, après + avoir/être i infinitiv + perfektum participium, og den har samme underforståede subjekt som Je i hovedsætningen. Eksempel: Après m'être reposé, je travaille. — Efter at have hvilet arbejder jeg. Den viste form étiré skal ikke omskrives i kildesætningen; i en form, hvor participiet skal rette sig efter en feminin taler, kan man møde étirée. un peu betyder “lidt” og angiver en lille grad eller mængde. Her hører det sammen med udstrækningen: personen har strakt sig lidt. Eksempel: Je suis un peu fatigué. — Jeg er lidt træt. Samlet består sætningen af Je vais chercher du café (“jeg skal hente noget kaffe”) og tidsleddet après m'être un peu étiré (“efter at jeg har strakt mig lidt”). Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg henter noget kaffe, efter jeg har strakt mig lidt.”

6. S'étirer aide quand on est fatigué.

   At strække sig hjælper, når man er træt.

   S'étirer

   at strække sig

   aide

   hjælper

   quand

   når

   on est

   man er

   fatigué

   træt

   Uddybende forklaring

   S'étirer betyder her "at strække sig". Det er infinitiven af s'étirer, et refleksivt verbum: se viser, at personen strækker sin egen krop. En infinitiv kan stå som subjekt: S'étirer aide svarer til "at strække sig hjælper". I den foregående sætning ses en fortidsinfinitiv i m'être un peu étiré; den udtrykker, at strækningen fandt sted før noget andet, mens S'étirer her er den almindelige infinitiv som navn på en aktivitet. aide kommer af aider ("at hjælpe") og er 3. person ental i nutid. Infinitivfrasen S'étirer fungerer som ét entals-subjekt, så verbet står i ental: S'étirer aide. Eksempel: Dormir aide. — "At sove hjælper." quand betyder "når" og indleder her en tidsledsætning: det angiver, hvornår det at strække sig hjælper. Eksempel: Je marche quand je suis stressé. — "Jeg går, når jeg er stresset." on est består af pronomenet on og formen est af être ("at være"). on bruges her generisk om en person eller mennesker i almindelighed og gengives naturligt med "man". est er 3. person ental, fordi on grammatisk tager entalsbøjning. être har blandt andet formerne je suis, tu es, il/elle/on est. fatigué betyder "træt" i denne sætning. Det er et tillægsord efter être; den viste form er hankøn ental. Adjektivets form kan ændres, hvis den gruppe eller person, som on henviser til, er specificeret: On est fatiguées. kan for eksempel bruges om en gruppe kvinder. Det er fatigué, ikke être, der bærer denne køns- og talbøjning. Samlet er strukturen S'étirer aide quand on est fatigué: infinitiven "at strække sig" er subjekt for aide ("hjælper"), og quand on est fatigué tilføjer tidsforholdet "når man er træt". Hele sætningen betyder derfor: "At strække sig hjælper, når man er træt."

7. Cette pièce est calme.

   Dette rum er stille.

   Cette

   denne

   pièce

   rum

   calme

   stille

   Uddybende forklaring

   Cette betyder “denne” og står foran et navneord i ental. Formen er femininum; den maskuline modsætning er ce, som i ce livre (“denne bog”). Demonstrativet tilpasses altså det navneord, det bestemmer, ikke den person, der taler. pièce betyder her “rum”. Det er et feminint navneord: une pièce (“et rum”) og i flertal des pièces (“rum”). Ordet kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, blandt andet “stykke” eller “mønt”, men her viser den faste oversættelse betydningen “rum”. est er tredje person ental i nutid af être (“at være”). Den bruges her til at forbinde rummet med en beskrivelse. En nyttig formkæde er je suis (“jeg er”), tu es (“du er”), il/elle est (“han/hun/det er”). calme betyder her “stille” eller “roligt”. Adjektivet beskriver pièce. Formen calme er den samme i maskulinum og femininum i ental; i flertal bliver den calmes, for eksempel des pièces calmes (“stille rum”). Den må ikke forveksles med tranquille, som også kan betyde “rolig”, men er et andet adjektiv. Hele sætningen bygges sådan: Cette pièce (“dette rum”) + est (“er”) + calme (“stille”). Derfor betyder Cette pièce est calme. “Dette rum er stille.” Sætningen er en enkel nutidsbeskrivelse, hvor adjektivet står efter verbet être.

8. Nous pouvons nous reposer ici un moment.

   Vi kan hvile her lidt.

   Nous pouvons

   vi kan

   nous reposer

   hvile os

   ici

   her

   un moment

   et stykke tid

   Uddybende forklaring

   Nous pouvons betyder her “vi kan”. pouvons er nutidsformen af pouvoir (“at kunne”) for nous; andre nyttige former er je peux (“jeg kan”) og ils peuvent (“de kan”). Efter pouvoir står den næste handling normalt i infinitiv: Nous pouvons partir. — “Vi kan tage af sted.” nous reposer betyder “hvile os”. reposer er infinitiven, og nous er det refleksive pronomen, som hører til handlingens subjekt “vi”; grundformen er se reposer (“at hvile sig”). I denne konstruktion står det refleksive pronomen foran infinitiven: Nous pouvons nous reposer. — “Vi kan hvile os.” Det er ikke det samme som det ikke-refleksive reposer, der kan bruges om at lægge eller anbringe noget til hvile i andre sammenhænge. ici betyder “her” og angiver stedet for handlingen. Eksempel: Nous travaillons ici. — “Vi arbejder her.” un moment betyder her “et stykke tid” eller “lidt”. Udtrykket angiver en kort varighed; moment er et maskulint substantiv, og derfor bruges un. Eksempel: Attends un moment. — “Vent et øjeblik.” Artiklen un skal her ikke forstås som en præcis optælling, men som en del af udtrykket for en kort periode. Samlet bygges sætningen sådan op: Nous pouvons (“vi kan”) + nous reposer (“hvile os”) + ici (“her”) + un moment (“et stykke tid”). Derfor betyder hele ytringen: “Vi kan hvile her lidt.”