Tilbage til arbejdet | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Tu te sens prêt à travailler à nouveau ?

   Føler du dig klar til at arbejde igen?

   Tu

   du

   te sens

   føler dig

   prêt

   klar

   travailler

   arbejde

   à nouveau

   igen

   Uddybende forklaring

   Tu er subjektpronomenet for én person, altså “du”. Det står her som den person, der har følelsen. Til sammenligning betyder vous “De” eller “I” i passende sammenhænge; vælg ikke vous blot fordi situationen er høflig, hvis du henvender dig til én person med tu. te sens er den faste kombination af te og verbet sens, som her betyder “føler dig”. Grundformen er se sentir (“at føle sig”); sens er nutidsformen til tu, mens te viser, at følelsen gælder subjektet selv. Eksempel: Je me sens mieux. — “Jeg har det bedre.” Her ændres te til me, fordi subjektet er je. prêt betyder her “klar”, nærmere bestemt klar til den handling, der følger. Det er et adjektiv med grundformen prêt; i denne formulering står det i hankøn ental. Hvis den tiltalte person er hunkøn, skrives formen normalt prête. Det er altså adjektivet prêt, ikke pronomenet tu, der viser denne kønsbøjning. Mønstret être prêt à betyder “at være klar til at”; her indgår følelsen i se sentir prêt à. travailler er infinitiven “at arbejde”. Efter prêt à bruges infinitiv for at angive den handling, man er klar til: prêt à travailler — “klar til at arbejde”. Eksempel: Elle est prête à partir. — “Hun er klar til at tage af sted.” à nouveau betyder “igen” eller “på ny”. Det ændrer handlingen travailler, så der henvises til, at arbejdet sker på ny. Det er en adverbiel vending; den skal ikke analyseres som en del af infinitiven travailler. Samlet består spørgsmålet af Tu te sens (“føler du dig”), prêt à travailler (“klar til at arbejde”) og à nouveau (“igen”). Derfor betyder hele utterancen: “Føler du dig klar til at arbejde igen?” Spørgsmålsformen markeres her især af intonationen og spørgsmålstegnet, mens ordstillingen forbliver Tu te sens .... Den henvender sig til én person og bruger uformelt tu.

2. Je me sens mieux maintenant.

   Jeg har det bedre nu.

   Je me sens

   jeg føler mig

   mieux

   bedre

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Je me sens betyder her «jeg føler mig» og består af subjektet je samt den refleksive form me af verbet se sentir. Formen sens er nutid, 1. person ental, af sentir; med se bruges verbet om personens egen tilstand. Mønsteret Je me sens + beskrivelse kan genbruges: Je me sens bien. — «Jeg har det godt.» Uden me får Je sens ... en anden konstruktion, hvor man mærker eller lugter noget: Je sens le café. — «Jeg kan lugte kaffen.» mieux betyder «bedre» her og er den komparative form af adverbiet bien («godt»). Det beskriver, hvordan personen har det, og sammenligner med en tidligere tilstand. Mieux er ikke det samme som adjektivet meilleur («bedre» om et substantiv): Je vais mieux. — «Jeg har det bedre», men un meilleur résultat — «et bedre resultat». maintenant betyder «nu» og placerer tilstanden i nutiden. Det kan stå sidst i sætningen, som her, eller tidligere: Maintenant, je me sens mieux. — «Nu har jeg det bedre.» Samlet betyder Je me sens «jeg føler mig», mieux angiver, at tilstanden er bedre end før, og maintenant angiver tidspunktet: «Jeg har det bedre nu.»

3. On retourne à notre bureau ?

   Skal vi gå tilbage til vores skrivebord?

   On

   vi (uformelt subjekt)

   retourne

   går tilbage

   notre

   vores

   bureau

   skrivebord

   Uddybende forklaring

   On betyder her “vi” i dagligt fransk. Det er et ubestemt pronomen, men når det bruges med betydningen “vi”, står verbet stadig i 3. person ental. Det siger ikke i sig selv, hvem gruppen består af. retourne kommer af retourner og er nutidsformen i 3. person ental. Her betyder verbet “går tilbage”. Sammen med on får vi on retourne = “vi går tilbage”. Eksempel: On retourne demain. — “Vi går tilbage i morgen.” notre betyder “vores” foran ét substantiv. Formen er den samme foran maskuline og feminine entalssubstantiver; flertalsformen er nos. Her står notre foran bureau. bureau betyder her “skrivebord”. Ordet kan også betyde “kontor” i andre sammenhænge, men den faste oversættelse viser, at det er betydningen “skrivebord”, der er relevant her. à notre bureau betyder “til vores skrivebord”. Præpositionen à viser målet, mens notre bureau angiver, hvilket skrivebord det er. Hele spørgsmålet On retourne à notre bureau ? bruger nutid og spørgende intonation til at foreslå eller spørge, om gruppen skal gå tilbage til skrivebordet: “Skal vi gå tilbage til vores skrivebord?”

4. La pause est finie, alors allons-y.

   Pausen er slut, så lad os komme i gang.

   pause

   pause

   finie

   slut

   alors

   så

   allons-y

   lad os komme i gang

   Uddybende forklaring

   pause betyder her “pause” og er et feminint substantiv: une pause. I bestemt form står det som la pause. Det er dette substantiv, som den feminine entalsform finie passer til. finie er den feminine entalsform af fini, fra verbet finir (“at slutte” eller “at afslutte”). I est finie beskriver formen en afsluttet tilstand: pausen er forbi. Sammenlign La tâche est finie — “Opgaven er færdig.” Formen finie har -e, fordi den her står til pause, som er feminin ental; den samme form er ikke en egenskab ved est. alors betyder her “så” og forbinder den afsluttede situation med det, der følger som næste handling. Det kan også betyde “dengang” eller “nå” i andre sammenhænge, men i denne sætning er betydningen den konsekutive “så”. allons-y er en fast, nyttig opfordring. allons er 1. person flertal i imperativ af aller (“at gå”), og y er et sted-/retningspronomen. Bogstaveligt peger udtrykket mod “lad os gå derhen”, men i denne sammenhæng bruges det naturligt som “lad os komme i gang” eller “lad os gå videre”. Eksempel: Allons-y ! — “Lad os komme i gang!” Sætningen bygges således op: La pause (“pausen”) + est finie (“er slut”) giver “Pausen er slut”. Alors markerer derefter følgen, og allons-y opfordrer taleren og mindst én anden til at begynde eller fortsætte. Hele betydningen er derfor: “Pausen er slut, så lad os komme i gang.”

5. J'ai besoin du fichier pour la prochaine tâche.

   Jeg skal bruge filen til den næste opgave.

   J'ai besoin

   jeg har brug for

   fichier

   fil

   pour

   til; for

   prochaine

   næste

   tâche

   opgave

   Uddybende forklaring

   J'ai besoin betyder her “jeg har brug for”. J'ai er første person ental af avoir (“at have”), og besoin er substantivet “behov”. På fransk bruges den faste konstruktion avoir besoin de + substantiv: J'ai besoin de ... = “Jeg har brug for ...”. I den følgende kombination bliver de le til du, så du fichier betyder “filen” efter de-konstruktionen. Eksempel: J'ai besoin de temps. — “Jeg har brug for tid.” fichier er et maskulint substantiv, der betyder “fil”. I den faste sætning står det med den bestemte form le fichier; efter de smelter de le sammen til du fichier. Eksempel: Le fichier est ici. — “Filen er her.” pour betyder her “til” og angiver, hvad filen er beregnet til eller knyttet til: pour + substantiv. Eksempel: C'est pour demain. — “Det er til i morgen.” prochaine betyder “næste” og står i femininum ental, fordi det beskriver tâche. Adjektivet har grundformen prochain; den feminine form er prochaine. Den maskuline entalsform er prochain, som i le prochain jour (“den næste dag”). tâche er et feminint substantiv, der betyder “opgave”. Den bestemte nominalgruppe la prochaine tâche betyder “den næste opgave”; la og prochaine viser her femininum ental. Eksempel: La tâche est importante. — “Opgaven er vigtig.” Samlet bygges sætningen sådan op: J'ai besoin de (“jeg har brug for”) + du fichier (“filen”) + pour (“til”) + la prochaine tâche (“den næste opgave”). Hele betydningen er: “Jeg skal bruge filen til den næste opgave.”

6. Il est sur le bureau.

   Den ligger på skrivebordet.

   Il

   den

   est

   er / befinder sig

   sur

   på

   bureau

   skrivebord

   Uddybende forklaring

   Il betyder her “den” og henviser i den givne sammenhæng til filen, der allerede er nævnt. Formen er et hankøn-entalspronomen; den franske form fortæller ikke i sig selv, at referenten er en person. Sammenlign elle for et hunkønsreferent i ental og ils/elles i flertal. est er tredje person ental i nutid af être (“at være”): je suis, tu es, il/elle est. Her bruges être ikke til identitet, men til at angive en placering. Eksempel: Le fichier est ici. — “Filen er her.” sur betyder “på” og angiver her placering på en overflade. Det står foran det, som placeringen relateres til. Sammenlign dans (“i”) i Le fichier est dans le bureau. — “Filen er inde i kontoret.” bureau er et hankønsnavnord. I den faste sætning står det efter artiklen le: le bureau. Her er den relevante betydning “skrivebord”; ordet kan i andre sammenhænge også betyde “kontor”, så betydningen fastlægges af konteksten. Eksempel: Le livre est sur le bureau. — “Bogen ligger på skrivebordet.” Sætningen bygges sådan: Il (“den”) + est (“er/befinder sig”) + sur le bureau (“på skrivebordet”). Tilsammen betyder Il est sur le bureau. “Den ligger på skrivebordet.”

7. Je peux mieux me concentrer maintenant.

   Jeg kan bedre koncentrere mig nu.

   Je peux

   jeg kan

   mieux

   bedre

   me concentrer

   koncentrere mig

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan” og består af subjektpronomenet je og første person ental af pouvoir (“at kunne”). peux bruges med je og har samme stavemåde som ved tu, men subjektet viser her, at det er “jeg”. Efter pouvoir står den følgende handling normalt i infinitiv. mieux betyder “bedre” og er komparativformen af adverbiet bien (“godt”). Det beskriver her, hvordan koncentrationen foregår: bedre end før eller end under tidligere omstændigheder. Det er ikke adjektivet meilleur; meilleur bruges til at beskrive et navneord, mens mieux beskriver en handling eller tilstand. me concentrer betyder “koncentrere mig”. concentrer er infinitiven, og me er det refleksive pronomen, som hører sammen med subjektet je: je me concentre = “jeg koncentrerer mig”. Efter peux bevares infinitiven: Je peux me concentrer = “Jeg kan koncentrere mig”. Et eksempel: Je peux me reposer. — “Jeg kan hvile mig.” maintenant betyder “nu” og angiver tidspunktet for det, der sker. Det kan normalt placeres til sidst, som her, eller tidligere i sætningen: Maintenant, je peux travailler. — “Nu kan jeg arbejde.” Samlet bygges sætningen sådan op: Je peux angiver mulighed eller evne, mieux ændrer graden eller kvaliteten af handlingen, me concentrer angiver handlingen, og maintenant angiver tidspunktet. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan bedre koncentrere mig nu.”

8. Alors, commençons par le fichier.

   Så lad os begynde med filen.

   Alors

   så; nå

   commençons

   lad os begynde

   par

   med

   fichier

   fil

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som en overgang til det næste forslag. Det kan også betyde “nå” i andre sammenhænge, men her leder det direkte videre til forslaget. commençons er formen af verbet commencer (“begynde”), der bruges som 1. person flertal i imperativ: “lad os begynde”. Formen er identisk med 1. person flertal i présent, men dens funktion i denne sætning er en fælles opfordring. Samme mønster kan bruges med andre verber, for eksempel Regardons. — “Lad os se.” Formen har cedillen ç, som bevarer s-lyden foran o. par betyder her “med” i konstruktionen commencer par + noget. Konstruktionen angiver det første punkt eller den første aktivitet. Eksempel: Je commence par le café. — “Jeg begynder med kaffen.” fichier er et maskulint substantiv, der betyder “fil”. I den faste sætning står det med den bestemte artikel le: le fichier betyder “filen”. Artiklen viser bestemthed; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Flertalsformen er les fichiers — “filerne”. Samlet bliver Alors, commençons par le fichier til “Så lad os begynde med filen.” Alors markerer overgangen, commençons fremsætter den fælles opfordring, og par le fichier angiver, hvad man begynder med. Sætningen er en neutral måde at vælge et første punkt i en gennemgang eller arbejdsproces.