At låne en bog på biblioteket | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Cette bibliothèque est très calme.

   Dette bibliotek er meget stille.

   Cette

   dette

   bibliothèque

   bibliotek

   est

   er

   très

   meget

   calme

   stille

   Uddybende forklaring

   Cette betyder “dette” her og er et demonstrativt bestemmelsesord foran et hunkønsord i ental. Formen står derfor sammen med bibliothèque; foran et hankønsord bruges normalt ce, og foran et hankønsord i ental, der begynder med en vokallyd, bruges cet. Cette bruges også foran hunkønsord, der begynder med vokal. bibliothèque betyder “bibliotek”. Det er et hunkønsord: une bibliothèque betyder “et bibliotek”, og bestemt form er la bibliothèque — “biblioteket”. Kønnet er en grammatisk egenskab ved det franske ord og kan ikke udledes af den danske oversættelse. est er nutidsformen af être (“at være”) i tredje person ental. Den bruges med et entalsgrundled som cette bibliothèque. Eksempel: La salle est calme. — “Lokalet er stille.” très betyder “meget” og forstærker normalt et adjektiv eller et adverbium. Her forstærker det calme, så betydningen bliver “meget stille” snarere end blot “stille”. calme betyder her “stille” eller “rolig” og beskriver biblioteket. Adjektivet står efter substantivet og har samme ental som bibliothèque; i denne form er det ikke markeret for hunkøn. Eksempel: Une rue calme — “en stille gade”. Hele sætningen bygges sådan: Cette bibliothèque (“dette bibliotek”) er grundleddet, est angiver “er”, og très calme beskriver grundleddet som “meget stille”. Derfor betyder Cette bibliothèque est très calme. “Dette bibliotek er meget stille.”

2. Nous parlons à voix basse pour que les gens puissent étudier.

   Vi taler lavt, så folk kan studere.

   Nous

   vi

   parlons

   taler

   à voix basse

   med lav stemme

   pour que

   så ...

   les gens

   folk

   puissent

   kan

   étudier

   studere

   Uddybende forklaring

   Nous betyder her “vi” og er 1. person flertal: taleren sammen med mindst én anden. Det er subjektet for parlons. Eksempel: Nous lisons. — “Vi læser.” parlons er nutidsformen af parler (“at tale”) for nous: nous parlons. Endelsen -ons er typisk for 1. person flertal i denne verbgruppe. Eksempel: Nous parlons français. — “Vi taler fransk.” à voix basse beskriver måden, der tales på: med lav stemme eller lavt. Det er et fast, genanvendeligt udtryk, hvor voix betyder “stemme”, og basse er den feminine form af bas (“lav”), fordi adjektivet bøjes efter voix. Eksempel: Elle lit à voix basse. — “Hun læser med lav stemme.” pour que indleder en hensigts- eller formålssætning: “så” eller “for at”. Efter pour que står der normalt konjunktiv på fransk, fordi der udtrykkes et ønsket eller tilsigtet resultat. Det er ikke det samme mønster som infinitiven efter pour i en konstruktion med samme subjekt, for eksempel Je viens pour étudier — “Jeg kommer for at studere.” les gens betyder “folk” eller “mennesker”. les markerer flertal, og gens er et flertalsord, der normalt bruges om mennesker som gruppe. I denne sætning er les gens subjekt for puissent. puissent er 3. person flertal af pouvoir (“at kunne”) i konjunktiv præsens. Her passer formen til les gens, og konjunktiven udløses af pour que: pour que les gens puissent ... — “så folk kan ...”. Sammenlign med nutid indikativ ils peuvent (“de kan”) og konjunktiv qu’ils puissent (“at de kan” i en afhængig konstruktion). Formen udtrykker her formålet, ikke en påstand om folkets evne uafhængigt af formålet. étudier er infinitiven af étudier (“at studere”). Efter puissent står den næste handling i infinitiv: puissent étudier — “kan studere”. Eksempel: Ils peuvent travailler. — “De kan arbejde.” Hele sætningen samles sådan: Nous parlons = “vi taler”, à voix basse angiver måden, og pour que les gens puissent étudier angiver formålet. Den samlede betydning er derfor: “Vi taler lavt, så folk kan studere.”

3. Je veux emprunter ce livre.

   Jeg vil gerne låne denne bog.

   veux

   ønsker / vil gerne

   emprunter

   låne

   ce

   denne

   livre

   bog

   Uddybende forklaring

   veux er 1. person ental i nutid af vouloir = “at ville”. Her udtrykker det talerens ønske: Je veux... betyder “Jeg vil gerne...”. Formen følger subjektet: je veux, men for eksempel vous voulez = “I/De vil gerne”. Eksempel: Je veux lire. — “Jeg vil gerne læse.” emprunter betyder “at låne” i betydningen at tage noget til midlertidig brug og senere levere det tilbage. Det er infinitiven efter veux: vouloir + infinitiv. Det er forskelligt fra prêter, “at låne noget ud”: J’emprunte un livre. — “Jeg låner en bog.” / Je prête un livre. — “Jeg låner en bog ud.” ce står foran livre og er et demonstrativt bestemmelsesord: “denne”. Det er hankøn ental, fordi livre er hankøn ental. Formen ændres efter det følgende navneord: ce livre — “denne bog”, mens cette table — “dette bord” bruges med et hunkønsord. Ce angiver her den bestemte bog, som oversættelsen gengiver som “denne bog”. livre er navneordet “bog”. Det er hankøn: un livre, og i flertal des livres — “bøger”. Eksempel: Ce livre est intéressant. — “Denne bog er interessant.” Samlet består ytringen af subjektet Je, ønsket veux, infinitiven emprunter og nominalleddet ce livre. Den betyder derfor: “Jeg vil gerne låne denne bog.”

4. Je peux vous le prêter au comptoir.

   Jeg kan registrere den til dig ved skranken.

   Je peux

   jeg kan

   vous

   dig

   le

   den

   prêter

   låne ud

   comptoir

   skranke

   Uddybende forklaring

   Je peux består af je «jeg» og peux, som er nutidsformen af pouvoir «kunne» for je. Det udtrykker her mulighed eller evne: «jeg kan». Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv, som prêter. vous er her et indirekte objektpronomen: den person, som genstanden lånes ud til. vous bruges både om flere personer og som høflig entalsform; den faste danske oversættelse viser her «dig». le er her et direkte objektpronomen med betydningen «den». Det står før verbet i denne konstruktion. Formen er maskulin ental, men formen alene identificerer ikke, hvilken konkret genstand der menes. prêter er infinitiven «låne ud». Den adskiller sig fra emprunter, som betyder at låne noget og modtage det til låns. Eksempel: Je peux vous prêter mon livre. — «Jeg kan låne min bog ud til dig.» comptoir betyder «skranke» eller «disk». I au comptoir er au sammentrækningen af à + le, så hele udtrykket betyder «ved skranken». I den faste oversættelses og lånekontekst samles ytringen som: «Jeg kan registrere den til dig ved skranken.» Mere ordret beskriver prêter handlingen som at låne genstanden ud: Je peux angiver, hvad taleren kan gøre, vous modtageren, le genstanden, prêter udlånshandlingen, og au comptoir stedet.

5. Où dois-je le rendre ?

   Hvor skal jeg aflevere den?

   Où

   hvor

   dois-je

   skal jeg

   le

   den

   rendre

   aflevere; returnere

   Uddybende forklaring

   Où betyder her “hvor” og spørger efter stedet for handlingen. Det er et spørgeord for sted, ikke for en person eller en ting. Eksempel: Où habitez-vous ? — “Hvor bor De?” dois-je består af dois, første person ental af devoir, og je, “jeg”. I et direkte spørgsmål står verbet før subjektpronomenet: dois-je ... ? svarer til “skal jeg ...?”. Devoir kan udtrykke nødvendighed eller det, man forventes at gøre. Eksempel: Dois-je attendre ? — “Skal jeg vente?” le er et direkte objektspronomen i hankøn ental. Her henviser det, i overensstemmelse med den faste oversættelse og konteksten, til den ting, der skal afleveres eller leveres tilbage. Som pronomen står le normalt foran det bøjede verbum: Je le rends. — “Jeg afleverer den.” Formen le viser ikke i sig selv, om den omtalte genstand er en bestemt konkret genstand; dens reference kommer fra sammenhængen. rendre er infinitiven af verbet rendre, som blandt andet betyder “at aflevere” eller “at levere tilbage”. Efter devoir står det næste verbum i infinitiv: je dois rendre — “jeg skal aflevere”. I denne sammenhæng passer betydningen “aflevere” med den efterfølgende oplysning om at bringe genstanden tilbage til skranken. Eksempel: Je dois rendre le livre. — “Jeg skal aflevere bogen.” Samlet er mønstret Où + devoir i spørgsmål + subjekt + objektpronomen + infinitiv: Où dois-je le rendre ? betyder “Hvor skal jeg aflevere den?” Spørgsmålet søger altså afleveringsstedet, mens le angiver den genstand, der skal afleveres.

6. Rapportez-le au comptoir quand vous avez fini.

   Aflever den ved skranken, når du er færdig.

   Rapportez-le

   aflever den

   au comptoir

   ved skranken

   quand

   når

   vous avez fini

   du er færdig

   Uddybende forklaring

   Rapportez-le er en høflig/formel eller flertals-imperativ af rapporter med det direkte objektpronomen le fastgjort efter verbet med bindestreg. Her betyder rapporter at aflevere/bringe noget tilbage, og le svarer til den genstand, som den danske oversættelse omtaler som “den”. I en imperativ står objektpronomenet efter verbet: Rapportez-le ! = “Aflever den!” I en almindelig konstaterende sætning står pronomenet normalt før verbet: Vous le rapportez. au comptoir betyder “ved skranken”. au er sammentrækningen af à + le; comptoir er et hankønsord for en disk eller skranke. Mønstret à/au + sted kan bruges til at angive, hvor noget afleveres eller foregår, for eksempel au bureau = “på kontoret/ved kontoret”, afhængigt af sammenhængen. quand indleder en tidsledsætning og betyder “når”. Det forbinder handlingen med det tidspunkt, hvor den anden handling er afsluttet. Det er ikke selve ordet quand, der angiver, hvem der er færdig; det fremgår af ledsætningens subjekt og verballed. vous avez fini betyder her “du er færdig”. vous er subjektformen, der bruges ved tiltale til én person formelt eller til flere personer; den faste danske oversættelse vælger ental: “du”. avez er 2. person flertal/formel nutidsform af avoir (“at have”), og fini er perfektum participium af finir (“at afslutte/blive færdig”). Sammen danner avez fini passé composé, som fremstiller afslutningen som gennemført. Sammenlign Vous finissez = “du/I er ved at afslutte” eller “du/I afslutter”, mens Vous avez fini markerer, at det er afsluttet. Hele sætningen bygges sådan: imperativen Rapportez-le angiver, hvad modtageren skal gøre, au comptoir angiver stedet, og quand vous avez fini angiver tidspunktet. Den samlede betydning er derfor: “Aflever den ved skranken, når du er færdig.”

7. La place près de la fenêtre a l'air confortable.

   Pladsen ved vinduet ser behagelig ud.

   La place

   pladsen

   près de

   ved / nær

   la fenêtre

   vinduet

   a l'air

   ser ud

   confortable

   behagelig

   Uddybende forklaring

   La place betyder her “pladsen”, altså et sted eller en siddeplads. place er et feminint substantiv; den bestemte artikel i ental er la. I flertal bliver det les places. Eksempel: La place est libre. — “Pladsen er ledig.” près de angiver, at noget befinder sig tæt på noget andet: “ved” eller “nær”. de står foran det, som stedet knyttes til. Eksempel: Le sac est près de la porte. — “Tasken er ved døren.” la fenêtre betyder “vinduet”. fenêtre er et feminint substantiv, og la er den bestemte artikel i ental. I denne sætning er det vinduet, som pladsens placering beskrives i forhold til. a l'air er den faste konstruktion avoir l'air de + substantiv eller avoir l'air + adjektiv, som betyder “at se ud til” eller “at virke”. Her er a nutidsformen af avoir for tredje person ental, og l'air er den del af konstruktionen, der indgår i betydningen “ser ud”. Eksempel: Il a l'air fatigué. — “Han ser træt ud.” Konstruktionen siger en vurdering ud fra det, man kan se; den fastslår ikke nødvendigvis en sikker egenskab. confortable betyder “behagelig” eller “komfortabel” og beskriver her la place. Adjektivet står i ental; denne form har samme stavemåde for maskulinum og femininum. I flertal er formen confortables: Les chaises sont confortables. — “Stolene er behagelige.” Samlet består sætningen af stedet La place, placeringen près de la fenêtre og vurderingen a l'air confortable. Derfor betyder hele utterancen: “Pladsen ved vinduet ser behagelig ud.”

8. Vous pouvez vous asseoir là et lire avant de partir.

   Du kan sidde der og læse, før du går.

   Vous pouvez

   du kan

   vous asseoir

   sætte dig

   là

   der

   lire

   læse

   avant de

   før

   partir

   gå eller tage af sted

   Uddybende forklaring

   Vous pouvez betyder her “du kan” og udtrykker mulighed eller tilladelse. pouvez er nutidsformen af pouvoir for vous. Formen vous bruges både ved tiltale til flere personer og ved høflig/formel tiltale til én person; den faste danske oversættelse viser, at modtageren her skal forstås som én person: “du”. Eksempel: Vous pouvez entrer. — “Du kan gå ind.” vous asseoir betyder “sætte dig”. Verbet er infinitiven s'asseoir, og vous er her den refleksive form, der knytter handlingen til den tiltalte. Efter pouvoir står det følgende verbum i infinitiv: Vous pouvez vous asseoir — “Du kan sætte dig.” Eksempel: Tu peux t'asseoir. — “Du kan sætte dig.” là betyder “der” og peger på et sted, som ikke specificeres nærmere i selve sætningen. Eksempel: Asseyez-vous là. — “Sæt dig der.” lire er infinitiven “at læse”. Den står som en anden infinitiv efter pouvez og forbindes med den første handling gennem et: pouvez vous asseoir et lire — “kan sætte dig og læse”. Eksempel: Vous pouvez lire ici. — “Du kan læse her.” avant de indleder mønstret avant de + infinitiv og betyder “før”. Her står det foran partir: avant de partir — “før du går” eller “før du tager af sted”. partir er infinitiven “at gå” eller “at tage af sted”. Efter avant de betegner den den handling, der sker senere i tid. Eksempel: Fermez la porte avant de partir. — “Luk døren, før du går.” Samlet er strukturen Vous pouvez + infinitivhandling 1 + et + infinitivhandling 2 + avant de + infinitiv: “Du kan sætte dig der og læse, før du går.” Den udtrykker en mulighed eller tilladelse til at sætte sig og læse og placerer det at gå senere.