Est-ce
«Est-ce» indleder her et ja/nej-spørgsmål i «Est-ce que cette table est libre ?». Det kan genbruges i begyndelsen af «Est-ce que» efterfulgt af resten af spørgsmålet.
que
«que» forbinder «Est-ce» med resten af spørgsmålet i «Est-ce que cette table est libre ?». Her er «Est-ce que» en samlet spørgeform, ikke ordet «que» alene, der betyder »at«.
cette
«cette» betyder »denne« og står foran «table» i «cette table». Formen bruges foran et navneord, når man peger på én bestemt ting.
table
«table» betyder »bord« i «cette table». Det er den ting, som A spørger, om er ledig, og det kan genbruges efter et kendeord som i «cette table».
est
«est» betyder »er« og forbinder «cette table» med egenskaben «libre» i «cette table est libre». Formen bruges her til at beskrive bordets status.
libre
«libre» betyder »ledig« i spørgsmålet «cette table est libre ?». Her beskriver det, at bordet kan bruges, og det står efter «est».
Personne
«Personne» betyder »ingen person« i «Personne n'est assis ici.». Sammen med «n'est» siger det, at ingen sidder her; «Personne» kan stå først som den, der ikke gør noget.
n'est
«n'est» betyder »er ikke« i «Personne n'est assis ici.». Det gør udsagnet negativt og står her foran «assis».
assis
«assis» beskriver, at man sidder, i «Personne n'est assis ici.». Sammen med «n'est» beskriver det, at ingen er siddende her.
ici
«ici» betyder »her« i «Personne n'est assis ici.». Det angiver stedet, og det står til sidst i denne sætning.
J'ai
«J'ai» betyder »jeg har« i «J'ai besoin d'un endroit calme pour m'asseoir.». Her indleder det udtrykket for at have brug for noget og kan efterfølges af «besoin».
besoin
«besoin» betyder »behov« i udtrykket «J'ai besoin d'un endroit calme pour m'asseoir.». Det bruges sammen med «J'ai» og efterfølges her af «d'un endroit».
d'un
«d'un» betyder her »af et« og forbinder «besoin» med det, der er brug for, i «J'ai besoin d'un endroit». Det står foran et enkelt navneord som «endroit».
endroit
«endroit» betyder »sted« i «un endroit calme». Det er det sted, A har brug for, og det kan følges af et ord, der beskriver stedet, som «calme».
calme
«calme» betyder »rolig« i «un endroit calme». Her beskriver det stedet, og det står efter «endroit».
pour
«pour» forbinder formålet med stedet i «pour m'asseoir» og betyder her »for at«. Det kan bruges foran en infinitiv for at vise, hvad man vil gøre.
m'asseoir
«m'asseoir» betyder »at sætte mig ned« i «pour m'asseoir». Formen står efter «pour» og angiver, hvad stedet skal bruges til.
loin
«loin» betyder »langt væk« i «loin de la porte». Sammen med «de» angiver det afstand fra et sted eller en ting.
de
«de» betyder her »fra« i udtrykket «loin de la porte». Det forbinder afstandsordet «loin» med det sted, som afstanden måles fra.
la
«la» er det bestemte kendeord foran «porte» i «la porte» og svarer her til »den«. Det står foran et enkelt navneord, som man taler om som en bestemt ting.
porte
«porte» betyder »dør« i «la porte». Udtrykket «loin de la porte» betyder, at bordet er langt fra døren.
Alors
«Alors» betyder her »så« og viser en konklusion i «Alors, c'est un bon endroit pour étudier.». Det kan stå først, når man drager en konklusion ud fra det, der lige er blevet sagt.
c'est
«c'est» betyder »det er« eller »dette er« i «c'est un bon endroit pour étudier». Her præsenterer det stedet som et godt sted og står foran «un bon endroit».
un
«un» er det ubestemte kendeord foran «endroit» i «un bon endroit». Det svarer her til »et« og bruges, når stedet omtales som ét sted blandt flere mulige.
bon
«bon» betyder »god« i «un bon endroit». Det beskriver «endroit» og står foran navneordet i dette udtryk.
étudier
«étudier» betyder »at studere« i «pour étudier». Det står efter «pour» og angiver formålet med stedet.
Parle
«Parle» betyder »tal« i anmodningen «Parle doucement pendant que tu étudies, s'il te plaît.». Det er rettet direkte til én person og står først i anmodningen.
doucement
«doucement» betyder her »sagte« eller »roligt« i «Parle doucement». Det beskriver måden, man skal tale på, og kan stå efter et taleverbum.
pendant
«pendant» bidrager med betydningen »mens« i tidsudtrykket «pendant que tu étudies». Sammen med «que» forbinder det talehandlingen med den tid, hvor studiet foregår.
tu
«tu» betyder »du« og er den person, der tales til i «tu étudies». Det står her foran verbet «étudies» som den, der studerer.
étudies
«étudies» betyder »studerer« i «tu étudies». Formen bruges sammen med «tu» og beskriver den handling, der foregår, mens personen skal tale sagte.
s'il te plaît
«s'il te plaît» betyder »vær venlig« og gør hele anmodningen «Parle doucement pendant que tu étudies, s'il te plaît.» høflig. I udtrykket er «s'il» den indledende del, «te» henviser til den person, man taler til, og «plaît» udtrykker, at noget behager denne person.
D'accord
«D'accord» betyder »okay« eller »det er i orden« i svaret «D'accord, je parlerai doucement.». Her viser det, at A accepterer anmodningen, og det kan bruges som et kort svar på en aftale eller besked.
je
«je» betyder »jeg« og er den, der lover at tale sagte i «je parlerai doucement». Det står foran verbet og viser, hvem handlingen gælder.
parlerai
«parlerai» betyder »vil tale« i «je parlerai doucement». Sammen med «je» udtrykker det A's løfte om, hvordan A vil tale.
Ça
«Ça» betyder »det« eller »dette« og henviser her til at tale sagte i «Ça aide les autres à étudier.». Det står som det, der hjælper andre.
aide
«aide» betyder »hjælper« i «Ça aide les autres à étudier». Her beskriver det virkningen af den stille tale og står efter «Ça».
les
«les» er det bestemte kendeord foran «autres» i «les autres». Her svarer det til »de« i »de andre« og bruges foran en flertalsbetegnelse.
autres
«autres» betyder »andre« i «les autres». Her henviser «les autres» til de andre personer i biblioteket, og udtrykket kan bruges om andre mennesker end dem, man allerede taler om.
à
«à» forbinder «les autres» med handlingen «étudier» i «Ça aide les autres à étudier». Efter «aide les autres» viser det, hvilken handling de andre får hjælp til.