Et roligt sted at studere | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que cette table est libre ?

   Er dette bord ledigt?

   Est-ce que

   bruges til at spørge

   cette

   denne

   table

   bord

   est

   er

   libre

   ledig

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og danner et almindeligt ja/nej-spørgsmål på fransk. Det ændrer ikke selve udsagnets betydning, men gør strukturen spørgende. Mønstret kan genbruges med andre udsagn: Est-ce que tu viens ? betyder “Kommer du?” cette betyder “denne” og er den feminine entalsform af det demonstrative bestemmelsesord. Den står foran table, som er et feminint entalsord. I flertal bruges ces, for eksempel ces tables — “disse borde”. table betyder “bord”. Det er et feminint substantiv på fransk, så man siger une table og la table. Her er det bordet, der beskrives som ledigt. est er tredje person ental i nutid af verbet être — “at være”. Formen passer her til det entallige subjekt cette table. En nyttig formkæde er je suis, tu es, il/elle est: “jeg er”, “du er”, “han/hun er”. libre betyder her “ledig”, altså ikke optaget. Det er et adjektiv. Formen libre er den samme i maskulinum og femininum ental, så man kan sige både un siège libre og une table libre. I flertal bliver formen libres. Samlet betyder Est-ce que cette table est libre ? “Er dette bord ledigt?” Spørgsmålet består af spørgekonstruktionen Est-ce que, efterfulgt af cette table som det, der beskrives, og est libre som beskrivelsen.

2. Personne n'est assis ici.

   Der sidder ingen her.

   Personne

   ingen

   n'est assis

   sidder ikke

   ici

   her

   Uddybende forklaring

   Personne betyder her “ingen” eller “ikke nogen”. Det er et ubestemt pronomen, ikke en bestemt person, og står først i den franske nægtelse ne ... personne. Et nyttigt eksempel er: Personne ne répond. — “Ingen svarer.” n'est assis indeholder est, tredje person ental i nutid af être (“at være”), og assis, som betyder “siddende” eller “sat”. Sammen beskriver de tilstanden “sidder”/“er siddende”. n' er den forkortede form af ne foran en vokallyd; i kombination med Personne dannes nægtelsen “ingen ...”. Den observerede form er assis; den skal ikke erstattes med en anden form i forklaringen af denne faste sætning. ici betyder “her” og angiver stedet. Et genbrugeligt eksempel er: Je suis assis ici. — “Jeg sidder her.” Samlet betyder Personne n'est assis ici.: “Der sidder ingen her.” Mønstret Personne ne ... kan bruges til at sige, at ingen udfører en handling, mens ici tilføjer stedet.

3. J'ai besoin d'un endroit calme pour m'asseoir.

   Jeg har brug for et roligt sted at sidde.

   J'ai besoin

   jeg har brug for

   endroit

   sted

   calme

   rolig

   m'asseoir

   at sætte mig

   Uddybende forklaring

   J'ai besoin er den første del af den faste franske konstruktion avoir besoin de, som betyder «at have brug for». J'ai er første person ental i nutid af avoir («jeg har»), og besoin er et navneord («behov»). Konstruktionen skal normalt efterfølges af de og det, man har brug for: J'ai besoin de temps. – «Jeg har brug for tid.» Her kommer d'un endroit bagefter; de bliver til d' foran vokallyden i un. endroit betyder her «sted» eller «plads». Det er et hankønsnavneord, hvilket ses i un endroit («et sted»). Et nyttigt kontrastord er lieu, som også kan betyde «sted», men ofte lyder mere formelt eller bruges i faste udtryk. calme beskriver endroit: «rolig» eller «stille». I denne form står adjektivet til et hankønsord i ental. calme har samme stavemåde i hankøn og hunkøn i ental; i flertal får det -s: des endroits calmes – «rolige steder». m'asseoir er infinitiven s'asseoir («at sætte sig») med det refleksive pronomen me, som forkortes til m' foran vokallyden. Formen er derfor ikke bare «at sidde»; den betegner handlingen at sætte sig. I nutid hedder første person ental je m'assieds – «jeg sætter mig». Efter pour bruges infinitiv her til at udtrykke formålet: pour m'asseoir – «for at sætte mig». Et eksempel er Je cherche une chaise pour m'asseoir. – «Jeg leder efter en stol, som jeg kan sætte mig på.» Samlet bygges sætningen sådan: J'ai besoin de («jeg har brug for») + un endroit calme («et roligt sted») + pour m'asseoir («for at sætte mig»). Hele betydningen er derfor: «Jeg har brug for et roligt sted at sidde.»

4. Cette table est loin de la porte.

   Dette bord står langt fra døren.

   Cette

   dette

   table

   bord

   est loin de

   er langt fra

   porte

   dør

   Uddybende forklaring

   Cette betyder “dette” her og er et påpegende bestemmelsesord foran et entalsord i femininum. Det passer med table, som er et feminint fransk substantiv: cette table. Den tilsvarende form foran et maskulint entalsord er ce, for eksempel ce livre — “denne bog”. table betyder “bord”. Substantivet er feminint: une table, la table. Det er kun substantivets grammatiske køn, ikke bordets fysiske egenskaber, der styrer valget af cette. est er nutidsformen af être (“at være”) i tredje person ental: je suis, tu es, il/elle est. I denne sætning forbinder est subjektet med beskrivelsen af bordets placering. loin de er en genanvendelig konstruktion med betydningen “langt fra”. loin beskriver stor afstand, og de indleder det, som noget er langt fra. Her står konstruktionen foran la porte, så den samlede del est loin de la porte betyder “er langt fra døren”. Før et feminint entalsord som porte bliver de la ikke forkortet. Til sammenligning bruges près de om “tæt på”: La table est près de la porte — “Bordet er tæt på døren”. porte betyder “dør” her. Det er et feminint substantiv: une porte, la porte. I den faste oversættelse er det denne dør, som bordet er langt fra; den grammatisk bestemte form la markerer et bestemt feminint entalsord. Hele sætningen bygges sådan op: Cette table — “dette bord” — er subjektet; est — “er/står” — angiver dets aktuelle placering; og loin de la porte — “langt fra døren” — angiver afstanden og referencepunktet. Derfor betyder Cette table est loin de la porte. “Dette bord står langt fra døren.”

5. Alors, c'est un bon endroit pour étudier.

   Så er dette et godt sted at studere.

   Alors

   så

   c'est

   det er

   bon

   god

   endroit

   sted

   étudier

   studere

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som et forbindende adverbium, der knytter udsagnet til den foregående situation. Det kan også bruges i andre sammenhænge, men her er den relevante betydning “så”. Eksempel: Alors, on commence. — “Så begynder vi.” c'est er den faste sammentrækning af ce og est, hvor est er 3. person ental af être (“at være”). Her peger ce på den situation eller det sted, der vurderes, og hele udtrykket svarer i oversættelsen til “dette er”. Efter c'est kan man ofte beskrive eller identificere noget: C'est important. — “Det er vigtigt.” bon betyder her “god”. Det er et adjektiv og står i hankøn ental, fordi det beskriver endroit, som er et hankønsord i ental. Formen ændres efter det ord, adjektivet beskriver: bon (hankøn ental), bonne (hunkøn ental), bons (hankøn flertal), bonnes (hunkøn flertal). Eksempel: une bonne idée — “en god idé”. endroit betyder “sted” eller “lokalitet”. Det er et hankønsord: un endroit. I denne sætning er det stedet, der vurderes som godt. Eksempel: C'est un endroit calme. — “Det er et roligt sted.” étudier er infinitiven “at studere”. Efter pour bruges infinitiv for at udtrykke formål: pour étudier betyder “for at studere” eller “til at studere”. Infinitiven har ikke her en person- eller talendelse; den angiver selve handlingen. Eksempel: Je viens pour apprendre. — “Jeg kommer for at lære.” Samlet bliver mønstret Alors, c'est un/une + [adjektiv] + [navneord] + pour + [infinitiv]: “Så er dette et godt sted at studere.” un markerer her et ubestemt navneordsled; det betyder ikke i sig selv, at der tælles én. un bon endroit er “et godt sted”, og pour étudier forklarer stedets formål.

6. Parle doucement pendant que tu étudies, s'il te plaît.

   Tal venligst lavt, mens du studerer.

   Parle

   Tal

   doucement

   lavt

   pendant que

   mens

   tu étudies

   du studerer

   s'il te plaît

   venligst

   Uddybende forklaring

   Parle er imperativ af parler i 2. person ental: en direkte opfordring til én person om at tale. Sammenlign med Parlez, som bruges til flere personer eller høfligt til én person. Eksempel: Parle plus lentement. — Tal langsommere. doucement beskriver måden, der tales på: blidt eller lavt. Det er et adverbium, der her knytter sig til parle; det er ikke selve verbet, der betyder “lavt”. Formen hænger sammen med adjektivet doux — blid — og adverbiet bruges til at beskrive en handling. Eksempel: Ferme doucement la porte. — Luk døren forsigtigt. pendant que er en forbindende konstruktion med betydningen “mens”. Den indleder en ledsætning, som angiver, at to handlinger foregår samtidig. Eksempel: Je lis pendant que tu écris. — Jeg læser, mens du skriver. tu étudies betyder “du studerer”. tu er 2. person ental, og étudies er nutidsformen af verbet étudier for tu; endelsen -es hører til verbets bøjning og er ikke en del af pronomenet. Eksempel: Tu étudies le français. — Du studerer fransk. s'il te plaît er en fast høflig formulering, der betyder “venligst” eller “hvis du vil”. Den bruges her til at gøre opfordringen høfligere. Den er rettet til én person i uformel tiltale; den høflige/flertalsrettede variant er s'il vous plaît. Hele sætningen bygges sådan: Parle doucement — tal lavt — efterfølges af pendant que tu étudies — mens du studerer — og afsluttes med den høflige formulering s'il te plaît. Den samlede betydning er derfor: “Tal venligst lavt, mens du studerer.”

7. D'accord, je parlerai doucement.

   Ja, jeg skal nok tale lavt.

   D'accord

   okay

   parlerai

   vil tale

   doucement

   lavt

   Uddybende forklaring

   D'accord betyder her «okay» eller «ja» og viser, at taleren accepterer opfordringen. Det er en fast, kort bekræftelse, som også kan bruges alene: D'accord ! — «Okay!». I andre sammenhænge kan d'accord også betyde «enig», men her fungerer det som en accept. parlerai betyder «jeg vil tale» i denne sætning. Formen kommer af infinitiven parler («at tale») og er futur simple i første person ental: je parlerai. I fransk dannes denne futurform for parler med infinitiven parler- plus endelsen -ai; -ai markerer her «jeg». Sammenlign je parlerai — «jeg vil tale» med tu parleras — «du vil tale». Det er altså verbet parler, ikke et nærliggende substantiv, der bærer tids- og personformen. doucement beskriver måden at tale på: «roligt», «blødt» eller i denne sammenhæng naturligt «lavt». Det er et adverbium, der knytter sig til handlingen parler. Det tilsvarende adjektiv er doux for hankøn og douce for hunkøn; adverbiet doucement ændres ikke efter den person, der taler. Et genanvendeligt eksempel er Parle doucement. — «Tal lavt.» Her er parle en opfordring, mens doucement stadig beskriver måden at tale på. Samlet består ytringen af en accept, D'accord, efterfulgt af je parlerai doucement: «Jeg vil tale lavt.» Subjektet je er den, der taler, futurformen parlerai placerer handlingen frem i tiden, og doucement angiver, hvordan talen skal foregå. Hele ytringen betyder derfor: «Okay, jeg skal nok tale lavt.»

8. Ça aide les autres à étudier.

   Det hjælper andre med at studere.

   Ça

   det

   aide

   hjælper

   les autres

   de andre

   à étudier

   at studere

   Uddybende forklaring

   Ça er her subjektet og svarer til “det”. Formen identificerer ikke i sig selv, hvad “det” henviser til; den fungerer som et entals-subjekt i sætningen. aide kommer fra verbet aider, “at hjælpe”. Det er nutid i 3. person ental: j'aide, tu aides, il/elle/on aide, men nous aidons og ils/elles aident. Her er det ça, der udfører handlingen, så verbet står i ental: “hjælper”. les autres betyder “de andre”. autre betyder “anden/andet” og får her flertalsformen autres; les gør udtrykket bestemt. les autres kan bruges selvstændigt om andre personer eller ting, uden at et navneord behøver stå bagefter. I denne oversættelse er den tilsigtede betydning “andre”. à étudier betyder “at studere”. étudier er infinitiven, og à indgår her i mønstret aider quelqu'un à faire quelque chose: at hjælpe nogen med at gøre noget. For eksempel: Elle aide son frère à lire. — “Hun hjælper sin bror med at læse.” Samlet består sætningen af subjektet Ça, verbet aide, den bestemte modtagergruppe les autres og infinitivforbindelsen à étudier: “Det hjælper andre med at studere.”