At spørge efter et studierum | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce qu'il y a une salle d'étude libre ?

   Er der et ledigt studierum?

   Est-ce qu'il y a

   er der / findes der

   salle

   rum / lokale

   d'étude

   til studier; studie-

   libre

   ledig

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'il y a er en fast fransk spørgekonstruktion for, om noget findes eller er til stede. Den kan genbruges sådan: Est-ce qu'il y a + navneord? betyder typisk “Er der ...?” eller “Findes der ...?”. il y a er den upersonlige konstruktion “der er”; il henviser her ikke til en bestemt person. Eksempel: Est-ce qu'il y a une bibliothèque ? — “Er der et bibliotek?” salle betyder her “rum” eller “lokale”. Det er et feminint navneord: une salle. Det kan kombineres med forskellige bestemmelser, for eksempel une grande salle — “et stort lokale”. d'étude præciserer typen af rum: étude betyder “studium” eller “læsning/studie”, og d' er den forkortede form af de foran vokalen i étude. Mønstret salle d'étude betyder derfor “studierum”. Apostroffen er en del af den franske skrivemåde i denne kombination. Eksempel: La salle d'étude est ouverte. — “Studierummet er åbent.” libre beskriver salle og betyder her “ledig”, altså tilgængelig til brug. Formen libre er den samme i ental for maskulinum og femininum; i flertal bliver den libres. Eksempel: Le siège est libre. — “Sædet er ledigt.” Samlet består spørgsmålet af eksistenskonstruktionen Est-ce qu'il y a, navneordsgruppen une salle d'étude og adjektivet libre: “Er der et ledigt studierum?”

2. Une salle d'étude est libre maintenant.

   Et studierum er ledigt nu.

   salle d'étude

   studierum

   est

   er

   libre

   ledig

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   salle d'étude betyder her “studierum”. salle er et hunkønsord og betyder “rum” eller “sal”; d'étude præciserer, hvilken type rum det er. Den faste forbindelse kan genbruges i andre sammenhænge, for eksempel: une salle de classe — “et klasselokale”. est er nutidsformen af être (“at være”) for tredje person ental: il/elle est — “han/hun/det er”. Her forbinder den rummet med dets egenskab. Formen est skal ikke forveksles med et, som betyder “og”. libre betyder her “ledig”, altså ikke optaget. Adjektivet står efter est og beskriver salle; i denne form viser det ikke alene, om tallet er ental eller flertal. I ental kan man sige une salle libre — “et ledigt rum”; i flertal bliver det des salles libres — “ledige rum”. maintenant betyder “nu” og angiver tidspunktet for udsagnet. Det kan bruges med mange forskellige verber, for eksempel: Je travaille maintenant. — “Jeg arbejder nu.” Hele sætningen bygges sådan: Une salle d'étude — “et studierum” + est libre — “er ledigt” + maintenant — “nu”. Den samlede betydning er derfor: “Et studierum er ledigt nu.”

3. Est-ce que je peux lire dans cette salle ?

   Må jeg læse derinde?

   Est-ce que

   markør for et ja/nej-spørgsmål

   je

   jeg

   peux

   kan / må

   lire

   læse

   dans

   i

   cette

   denne

   salle

   sal / rum

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og markerer et ja/nej-spørgsmål. Det er en fast måde at lave et spørgsmål på uden at ændre rækkefølgen i je peux. Eksempel: Est-ce que tu peux venir ? = »Kan du komme?« je er første persons entalspronomen: »jeg«. Det bruges om den talende. Eksempel: Je lis. = »Jeg læser.« peux er nutidsformen af verbet pouvoir med je. Den udtrykker her mulighed eller tilladelse, altså »kan/må«; i denne sammenhæng bliver den naturligt forstået som »må«. Formen peux hører sammen med je, mens andre personer har andre former, for eksempel tu peux = »du kan/må«. Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv. lire er infinitivformen »at læse«. Efter peux forbliver verbet i infinitiv: je peux lire = »jeg kan/må læse«. Eksempel: Je peux attendre. = »Jeg kan/må vente.« dans er en præposition, der placerer noget i eller inde i et område eller rum. Her forbinder den handlingen med det rum, der nævnes bagefter: »i/inde i«. cette er et demonstrativt bestemmelsesord med betydningen »denne« foran et entalsord i den form, som fransk bruger sammen med salle. Det står altså ikke alene som en angivelse af antal. Sammenlign ce livre = »denne bog« med cette salle = »dette/denne rum«; valget afhænger af det efterfølgende franske ords grammatiske køn og tal. salle er et navneord for et rum eller en sal. I den givne sammenhæng forstås det som rummet, der omtales som ledigt og senere kan bruges til at læse i. cette salle betyder derfor »dette rum«; den danske oversættelse gengiver stedet naturligt som »derinde«. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Est-ce que + je peux + infinitiven lire + stedleddet dans cette salle. Det giver betydningen »Må jeg læse i dette rum?«, naturligt gengivet i den faste oversættelse som »Må jeg læse derinde?«

4. Tu peux l'utiliser pour lire, et tu peux fermer la porte.

   Du kan bruge det til at læse, og du kan lukke døren.

   Tu peux

   du kan

   l'utiliser

   bruge det

   pour lire

   for at læse

   fermer

   lukke

   porte

   dør

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her “du kan”. peux er 2. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”): je peux, tu peux, il/elle peut, nous pouvons. Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv: Tu peux fermer la porte. = “Du kan lukke døren.” l'utiliser betyder “bruge det”. Det er utiliser (“at bruge”) med det direkte objektpronomen foran infinitiven. l' er en elideret form, som kan svare til både le og la foran en vokal, så formen alene viser ikke objektets grammatiske køn. Her gengiver den det objekt, som den faste oversættelse kalder “det”; den præcise genstand er ikke angivet. pour lire betyder “for at læse”. lire er infinitiven “at læse”, og pour + infinitiv udtrykker formål: J'utilise cette lampe pour lire. = “Jeg bruger denne lampe for at læse.” fermer betyder “lukke”. Det er infinitiven efter den anden forekomst af tu peux: tu peux fermer = “du kan lukke”. Infinitiven ændres ikke efter subjektets person i denne konstruktion. porte betyder “dør”. Det er et feminint substantiv; derfor har det den bestemte artikel la i la porte. I eksemplet La porte est ouverte. betyder ouverte “åben” og følger substantivets feminine ental. Hele ytringen består af to parallelle muligheder: Tu peux l'utiliser pour lire (“du kan bruge det for at læse”) og tu peux fermer la porte (“du kan lukke døren”). et forbinder dem. Den anden tu peux gentages, fordi begge handlinger har samme grammatisk angivne subjekt og begge udtrykker mulighed eller tilladelse i den faste oversættelse. Samlet: “Du kan bruge det til at læse, og du kan lukke døren.”

5. Est-ce que la salle sera calme ?

   Vil der være stille derinde?

   Est-ce que

   er det sådan, at

   salle

   rum

   sera

   vil være

   calme

   stille

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør udsagnet til et direkte ja/nej-spørgsmål. Det er en fast spørgekonstruktion; den ændrer ikke verbets person eller tid. Eksempel: Est-ce que tu viens ? — »Kommer du?« salle betyder her »rum« eller »sal«. Det er et hunkønsord: la salle — »rummet/salen«. Flertal er les salles. I denne sætning er det det rum, der spørges til; den danske oversættelse gengiver det naturligt som »derinde«. sera er futurumsformen af verbet être (»at være«): il/elle sera — »han/hun/det vil være«. Formen er tredje person ental og passer her til la salle, som er ental. Eksempel: La salle sera ouverte. — »Rummet vil være åbent.« calme betyder her »stille« eller »roligt«. Som adjektiv står det i ental og passer til salle; i denne form er det ens i hankøn og hunkøn. Flertal er calmes. Eksempel: La classe est calme. — »Klassen er stille.« Samlet er mønstret Est-ce que + subjekt + futurumsverbum + adjektiv: Est-ce que la salle sera calme ? Spørgsmålet betyder »Vil rummet være stille?«, naturligt gengivet i den faste oversættelse som »Vil der være stille derinde?«.

6. Les murs bloquent la plupart du bruit.

   Væggene holder det meste af støjen ude.

   murs

   vægge

   bloquent

   blokerer; holder ude

   la plupart

   det meste

   bruit

   støj

   Uddybende forklaring

   murs betyder her “vægge”. Det er flertal af mur (“væg”); den bestemte form er les murs, altså “væggene”. Subjektet er derfor flere vægge. Eksempel: Les murs sont épais. — “Væggene er tykke.” bloquent kommer fra verbet bloquer (“at blokere” eller “at holde ude”). Formen er nutid, 3. person flertal, fordi den hører sammen med les murs: les murs bloquent. Eksempel: Les rideaux bloquent la lumière. — “Gardinerne holder lyset ude.” la plupart betyder “det meste” eller “størstedelen”. Konstruktionen la plupart de + navneord bruges om størstedelen af noget. Her står du, som er sammentrækningen af de og le, foran bruit. bruit betyder “støj” eller “lyd” i denne sammenhæng. Det er et entalsord, der her betegner støj som en masse; du bruit betyder derfor “støj” og ikke nødvendigvis en bestemt, optællelig mængde. Eksempel: J’entends du bruit. — “Jeg kan høre støj.” Samlet består sætningen af subjektet Les murs (“væggene”), verbet bloquent (“holder ude/blokerer”) og objektet la plupart du bruit (“det meste af støjen”). Hele betydningen er: “Væggene holder det meste af støjen ude.”

7. Cette salle est bien pour moi.

   Dette rum er godt for mig.

   Cette

   denne

   salle

   rum

   est

   er

   bien

   godt; velegnet

   pour moi

   for mig

   Uddybende forklaring

   Cette står foran salle og betyder her “denne”. Formen er femininum ental og passer til det grammatiske køn og tal i salle. Det nyttige mønster er ce foran maskulinum ental med konsonantlyd, cet foran maskulinum ental med vokallyd, cette foran femininum ental og ces i flertal. Eksempel: Cette chaise est libre. — “Denne stol er ledig.” Salle betyder her “rum” og er et feminint substantiv: une salle, la salle. Det kan også betegne en sal eller et lokale, men i denne sætning er betydningen det rum, som oversættelsen angiver. Est er tredje person ental i nutid af être (“at være”): être → est. Det knytter salle sammen med beskrivelsen bien og angiver ikke selv en handling. Eksempel: La salle est calme. — “Rummet er roligt.” Bien betyder her “godt” i betydningen “godt eller velegnet”. Sammen med être og pour vurderer det, om noget passer til en person: C’est bien pour moi. — “Det er godt for mig.” Her er bien ikke et selvstændigt udsagn om, at rummet nødvendigvis er fysisk godt i alle henseender; det angiver, at det passer taleren. Pour moi består af præpositionen pour (“for/til”) og det betonede pronomen moi (“mig”). Efter en præposition bruger fransk moi, ikke subjektformen je. Eksempel: Ce livre est pour moi. — “Denne bog er til mig.” Hele sætningen bygges sådan: Cette salle = “dette rum”, est bien = “er godt/velegnet”, og pour moi = “for mig”. Samlet betyder Cette salle est bien pour moi.: “Dette rum er godt for mig.”

8. Laisse la salle propre pour les autres, s'il te plaît.

   Lad venligst rummet være rent for andre.

   Laisse

   lad være / efterlad

   la salle

   rummet / salen

   propre

   ren

   pour les autres

   for de andre

   s'il te plaît

   vær venlig

   Uddybende forklaring

   Laisse er imperativ af laisser og henvender sig til én person i du-form. Her betyder det “lad/efterlad”, altså at personen skal sørge for, at noget forbliver i en bestemt tilstand. Den underforståede grundform er laisser; andre nyttige former er je laisse og nous laissons. Eksempel: Laisse la porte ouverte. – “Lad døren stå åben.” la salle betyder her “rummet”. salle er et hunkønsord, så det bestemte entalartikel er la. I den foregående sætning står samme ord som Cette salle (“Dette rum”). Eksempel: La salle est grande. – “Rummet er stort.” propre betyder her “ren” og beskriver la salle. Formen er ental; den samme stavemåde bruges for hankøn og hunkøn i ental. I flertal bliver den propres: des salles propres – “rene rum”. Den skal ikke forveksles med sale, som betyder “beskidt”. pour les autres betyder “for de andre”. pour angiver, hvem noget er til fordel for, og les autres er en flertalsform med bestemt artikel: “de andre”. autres står her som et selvstændigt beskrivende ord med betydningen “andre”, ikke som en beskrivelse af et efterfølgende navneord. Eksempel: Fais-le pour les autres. – “Gør det for de andre.” s'il te plaît er en fast høflighedsform, der svarer til “vær venlig” eller “venligst”. te viser, at henvendelsen er til én person i uformel du-form. Ved formel eller flertallig henvendelse bruges s'il vous plaît i stedet. Samlet består ytringen af imperativen Laisse, genstanden la salle og beskrivelsen propre: personen bliver bedt om at efterlade rummet rent. pour les autres forklarer, at det skal være sådan af hensyn til de andre, og s'il te plaît gør anmodningen høflig. Hele betydningen er derfor: “Lad venligst rummet være rent for andre.”