At tale stille på biblioteket | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Pouvez-vous parler un peu moins fort ici ?

   Kan du tale lidt mere stille her?

   Pouvez-vous

   kan du

   parler

   tale

   un peu

   lidt

   moins

   mindre

   fort

   højt

   ici

   her

   Uddybende forklaring

   Pouvez-vous er en høflig spørgsmålskonstruktion med verbet pouvoir (“at kunne”) i nutid: vous pouvez bliver til pouvez-vous, når subjektet står efter verbet i et spørgsmål. Her betyder den “kan du/De”. Formen pouvez passer til vous; den siger ikke i sig selv, om vous henvender sig til én person høfligt eller til flere personer. parler er infinitiven “at tale”. Efter pouvoir står det næste verbum i infinitiv: pouvez-vous parler ... = “kan du tale ...”. Samme mønster kan genbruges med andre verber, for eksempel: Pouvez-vous attendre ? — “Kan du vente?” un peu betyder “lidt”. Det gør anmodningen mindre omfattende eller mindre stærk. I denne sætning hører det sammen med den følgende sammenligning: “lidt mindre”. moins betyder “mindre” eller “i mindre grad” og er sammenligningsformen, der bruges til at angive en lavere grad. Her sammenlignes talens styrke med den styrke, der allerede er underforstået i situationen. Et nyttigt modsætningspar er plus — “mere” og moins — “mindre”. fort betyder her “højt” i forbindelse med måden at tale på. Fransk bruger fort som adverbium i udtrykket parler fort; i denne brug bøjes det ikke efter et substantiv. moins fort betyder derfor “mindre højt”, ikke “et mindre højt substantiv”. Eksempel: Il parle fort. — “Han taler højt.” ici betyder “her” og angiver stedet for anmodningen. Det er et stedsadverbium og ændrer ikke form efter person eller tal. Samlet bygges ytringen sådan op: Pouvez-vous spørger høfligt, om modtageren kan gøre noget; parler angiver handlingen; un peu moins fort angiver en lille reduktion af talestyrken; og ici angiver stedet. Hele ytringen betyder derfor: “Kan du tale lidt mere stille her?” Den direkte franske sammenligning er bogstaveligt tæt på “Kan du tale lidt mindre højt her?”

2. Je ne savais pas que je parlais si fort.

   Jeg vidste ikke, at jeg talte så højt.

   Je ne savais pas

   jeg vidste ikke

   que

   at

   je parlais

   jeg talte

   si fort

   så højt

   Uddybende forklaring

   Je ne savais pas betyder her “jeg vidste ikke”. savais er imparfait af savoir (“at vide”) i 1. person ental. Imparfait placerer videnstilstanden i fortiden; ne ... pas omgiver verbet og gør udsagnet negativt. I talesprog udelades ne ofte, men det står med i denne sætning. que indleder ledsætningen, altså det indhold som personen ikke vidste. Her svarer det til “at” og ændrer ikke selv på tid eller person. je parlais betyder her “jeg talte”. parlais er imparfait af parler (“at tale”) i 1. person ental. Endelsen -ais markerer her imparfait, men den identificerer ikke alene personen; både je parlais og tu parlais har denne endelse. Pronomenet je viser, at formen her er 1. person ental. Den står i modsætning til nutidsformen je parle. Eksempel: Je parlais avec Marie. — “Jeg talte med Marie.” si fort betyder “så højt”. fort beskriver her måden at tale på og fungerer derfor som et adverbium, selv om formen er den samme som adjektivet “stærk”. si angiver graden og svarer her til “så”. Som genbrugeligt mønster kan man sige parler si fort — “tale så højt”; moins fort betyder “mindre højt”. Samlet består sætningen af en negativ fortidsviden, Je ne savais pas, efterfulgt af indholdet med que: je parlais si fort. Den betyder derfor: “Jeg vidste ikke, at jeg talte så højt.”

3. Des gens étudient à la table voisine.

   Folk studerer ved bordet ved siden af.

   gens

   folk

   étudient

   studerer

   à la

   ved

   table

   bord

   voisine

   ved siden af

   Uddybende forklaring

   gens betyder her “folk” eller “mennesker”. Det er et flertalsord; den tilsvarende entalsform er personne (“person”). I des gens markerer des, at der er tale om ubestemte mennesker i flertal; det angiver ikke et bestemt antal. étudient betyder “studerer” her. Formen kommer af verbet étudier og er nutid, 3. person flertal: ils/elles étudient. Sammenlign j’étudie (“jeg studerer”) og ils étudient (“de studerer”). Eksempel: Ils étudient le français. — “De studerer fransk.” à la betyder her “ved” i forbindelsen med et bestemt navneord i ental. à er præpositionen, og la er den bestemte artikel foran et feminint entalsord. Formen à la bruges ikke foran alle navneord: foran et maskulint entalsord står ofte au, som i au parc (“i/ved parken”). 'table betyder “bord”. Det er et feminint navneord: une table (“et bord”) og la table (“bordet”). Derfor passer den bestemte artikel i à la table til table`. voisine beskriver table og betyder her “ved siden af” eller “nabo-” i betydningen et bord, der står tæt på et andet. Det er den feminine entalsform af adjektivet voisin; den maskuline form er voisin, og flertalsformerne er voisins og voisines. Eksempel: La maison voisine est petite. — “Huset ved siden af er lille.” I à la table voisine står voisine efter navneordet og knytter egenskaben “ved siden af” til table. Adjektivet har feminin ental, fordi det beskriver det feminine entalsord table; det er altså voisine, ikke table, der bærer denne adjektivform. Hele sætningen samles sådan: Des gens er subjektet, étudient er handlingen, og à la table voisine angiver stedet. Den samlede betydning er: “Folk studerer ved bordet ved siden af.”

4. Je vais parler moins fort.

   Jeg vil tale lavere.

   Je vais

   jeg vil

   parler

   tale

   moins

   mindre

   fort

   højt

   Uddybende forklaring

   Je vais betyder her, at taleren har til hensigt at gøre noget: “jeg vil / jeg har tænkt mig at”. Det er 1. person ental af aller (“at gå”) i nutid, men sammen med et efterfølgende infinitiv danner det fransk nærfremtid: aller + infinitiv. Eksempel: Je vais partir. — “Jeg vil tage af sted.” parler betyder “at tale”. Formen er infinitiv, altså grundformen efter vais i konstruktionen je vais parler. I andre sammenhænge bøjes verbet, for eksempel je parle — “jeg taler”. moins betyder “mindre” og bruges til at angive en lavere grad. Mønstret moins + beskrivende ord svarer ofte til “mindre …” eller “-ere” på dansk. Eksempel: Il parle moins. — “Han taler mindre.” Her beskriver moins ikke selve handlingens måde, men graden af det, der kommer sammen med fort. fort betyder i denne sætning “højt” eller “højlydt”. Det står efter moins, så moins fort betyder “mindre højt”. Fort kan også være et adjektiv med betydningen “stærk” eller “kraftig”, men her fungerer det som en mådebeskrivelse af verbet parler: hvordan taleren vil tale. Eksempel: Elle parle fort. — “Hun taler højt.” Samlet består sætningen af nærfremtidskonstruktionen Je vais + infinitiven parler og mådesbeskrivelsen moins fort. Den betyder derfor: “Jeg vil tale lavere.”

5. Ce sera plus facile pour tout le monde de se concentrer.

   Det vil gøre det lettere for alle at koncentrere sig.

   Ce sera

   Det bliver

   plus facile

   lettere

   tout le monde

   alle

   se concentrer

   koncentrere sig

   Uddybende forklaring

   Ce sera er en fremtidsform af être (»at være«): sera er 3. person ental i futur simple. Ce fungerer her som et neutralt »det« om den situation eller ændring, som sætningen forudsiger; teksten fastslår ikke en mere bestemt genstand. Mønstret ce sera + adjektiv kan genbruges: Ce sera utile. — »Det bliver nyttigt.« plus facile betyder her »lettere«. Facile er grundformen, og plus facile er komparativformen med plus foran adjektivet. Det er adjektivet facile, der sammenlignes, ikke et efterfølgende navneord. Eksempel: Cette méthode est plus facile. — »Denne metode er lettere.« pour tout le monde angiver, hvem noget er lettere for: tout le monde er det faste udtryk »alle« eller »alle mennesker«. Selvom monde grammatisk er ental i udtrykket, har hele udtrykket betydningen »alle« og kan fungere som en samlet entalsagtig nominalgruppe. Eksempel: C’est important pour tout le monde. — »Det er vigtigt for alle.« se concentrer er den infinitive pronominale form af concentrer, »at koncentrere«. se viser den pronominale konstruktion; på dansk gengives den naturligt som »at koncentrere sig«. Efter facile pour ... de bruges infinitivskonstruktionen de se concentrer: Il est difficile de se concentrer. — »Det er svært at koncentrere sig.« Samlet bliver strukturen Ce sera plus facile pour tout le monde de se concentrer: »Det bliver lettere for alle at koncentrere sig.« Den forudsagte situation beskrives først som lettere, derefter angives det, at denne lettelse gælder alle, og til sidst hvad der bliver lettere: at koncentrere sig.

6. Je peux m'asseoir plus près, alors nous n'aurons pas besoin de parler fort.

   Jeg kan sætte mig tættere på, så vi ikke behøver at tale højt.

   Je peux

   jeg kan

   m'asseoir

   sætte mig

   plus près

   tættere på

   alors

   så

   nous n'aurons pas besoin de

   vi får ikke brug for

   parler

   tale

   fort

   højt

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her, at taleren har mulighed for at gøre noget. peux er 1. person ental af pouvoir i nutid: je peux, tu peux, men il/elle peut. Efter pouvoir står det næste udsagnsord normalt i infinitiv. m'asseoir er infinitiven i det refleksive verbum s'asseoir, "at sætte sig". m' er den refleksive form for je; me bliver til m' foran en vokal. Konstruktionen Je peux m'asseoir betyder derfor "jeg kan sætte mig". Eksempel: Je peux m'asseoir ici. — "Jeg kan sætte mig her." plus près er en sammenligning, "tættere på". près betyder "nær(t)" eller "tæt på", og plus gør betydningen komparativ. Mønsteret plus + adverbium kan bruges til at sammenligne placering eller måde: Il habite plus près. — "Han bor tættere på." alors forbinder her det første forslag med dets følge: "så". Det kan også betyde "dengang" eller "så" i betydningen "på det tidspunkt", men her er det en forbindende konjunktion/adverbial markør med betydningen "så". nous n'aurons pas besoin de betyder "vi får ikke brug for" eller mere naturligt på dansk "vi behøver ikke". aurons er 1. person flertal af avoir i futur: nous aurons, "vi vil have/får". Negationen omslutter den bøjede verbform: nous n'aurons pas. Udtrykket avoir besoin de + infinitiv eller substantiv betyder "at have brug for at ..." eller "at have brug for ...". Her står de foran infinitiven parler. parler er infinitiven "at tale". I avoir besoin de parler fungerer den som handlingen, der ikke bliver nødvendig. Eksempel: Nous avons besoin de parler. — "Vi har brug for at tale." fort beskriver her måden, man taler på, og betyder "højt" i forbindelsen parler fort. Det er altså ikke den almindelige betydning "stærk" i denne brug. Eksempel: Elle parle fort. — "Hun taler højt." Samlet består udsagnet af muligheden Je peux m'asseoir plus près — "Jeg kan sætte mig tættere på" — og følgen alors nous n'aurons pas besoin de parler fort — "så behøver vi ikke at tale højt". Futurformen aurons placerer den manglende nødvendighed fremad i forhold til forslaget, mens ne ... pas benægter behovet.

7. Alors, nous pouvons continuer à travailler sans déranger personne.

   Så kan vi fortsætte med at arbejde uden at forstyrre nogen.

   Alors

   så

   nous pouvons

   vi kan

   continuer à travailler

   fortsætte med at arbejde

   déranger

   forstyrre

   personne

   nogen

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og knytter denne mulighed til det, der allerede er sagt. Ordet kan også betyde “dengang” eller “nå”, men betydningen her er den konsekvensgivende “så”. nous pouvons betyder “vi kan”. pouvons er nutidsformen af pouvoir for nous; infinitiven er pouvoir, ikke pouvons. Konstruktionen nous pouvons + infinitiv udtrykker, at “vi” har mulighed for eller tilladelse til at gøre noget. Eksempel: Nous pouvons commencer. — “Vi kan begynde.” continuer à travailler betyder “fortsætte med at arbejde”. continuer er infinitiven, og efter continuer à står endnu en infinitiv, her travailler. Mønstret continuer à + infinitiv kan genbruges: Elle continue à apprendre. — “Hun fortsætter med at lære.” déranger betyder “forstyrre” i denne sætning. Det er infinitiven efter sans, som betyder “uden”: sans + infinitiv beskriver noget, der ikke sker samtidig med hovedhandlingen. Eksempel: Il est parti sans parler. — “Han gik uden at tale.” personne betyder her “nogen” i udtrykket sans déranger personne, altså “uden at forstyrre nogen”. personne kan i andre konstruktioner fungere som et negativt pronomen med betydningen “ingen”, men efter sans får hele udtrykket den danske betydning “uden at ... nogen”. Samlet er strukturen Alors, nous pouvons continuer à travailler sans déranger personne: “Så kan vi fortsætte med at arbejde uden at forstyrre nogen.” Alors markerer følgen, nous pouvons angiver muligheden, continuer à travailler angiver den fortsatte handling, og sans déranger personne angiver betingelsen eller måden, som handlingen udføres på.

8. À partir de maintenant, je parlerai moins fort.

   Fra nu af vil jeg tale lavere.

   À partir de maintenant

   fra nu af

   parlerai

   vil tale

   moins fort

   lavere

   Uddybende forklaring

   À partir de maintenant betyder her “fra nu af”. Det er en fast tidsforbindelse, der markerer det tidspunkt, hvor en ny vane eller handling begynder. Den kan genbruges sådan: À partir de demain, ... — “Fra i morgen ...”. parlerai betyder her “vil tale”. Formen er første person ental af parler (“at tale”) i futur simple: je parlerai — “jeg vil tale”. Endelsen -ai viser her både personen je og fremtidstiden; den må ikke forveksles med nutidsformen je parle — “jeg taler”. Eksempel: Je parlerai demain. — “Jeg vil tale i morgen.” moins fort betyder “lavere” i betydningen med mindre lydstyrke. moins betyder “mindre” og danner her en sammenligning, mens fort fungerer som adverbium til måden at tale på. Det er altså ikke parler-formen, der sammenlignes, men hvor kraftigt eller højt man taler. En nyttig kontrast er plus fort — “højere” eller “kraftigere”. Eksempel: Elle parle moins fort. — “Hun taler lavere.” Samlet betyder À partir de maintenant, je parlerai moins fort: “Fra nu af vil jeg tale lavere.” Tidsforbindelsen angiver begyndelsen, je parlerai angiver, at taleren vil gøre det i fremtiden, og moins fort angiver den lavere lydstyrke.