Find en bog på en hylde | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Où est-ce que je peux trouver ce livre ?

   Hvor kan jeg finde denne bog?

   Où est-ce que

   hvor …?

   je peux

   jeg kan

   trouver

   finde

   ce

   denne

   livre

   bog

   Uddybende forklaring

   Où est-ce que indleder et spørgsmål om sted: “hvor …?”. Où betyder “hvor”, og est-ce que er en fast måde at danne et direkte spørgsmål på; det skal her ikke forstås som en selvstændig betydning “er det, at”. Mønstret kan genbruges med et andet udsagnsord, for eksempel: Où est-ce que tu habites ? — “Hvor bor du?” je peux betyder her “jeg kan” i betydningen “jeg er i stand til eller har mulighed for”. Peux er nutidsformen af pouvoir for je; andre nyttige former er tu peux — “du kan” og il/elle peut — “han/hun kan”. I dette spørgsmål udtrykker formen mulighed, mens trouver angiver selve handlingen. trouver er infinitiven “at finde”. Efter je peux står infinitiven uden en ekstra præposition: Je peux trouver la clé. — “Jeg kan finde nøglen.” Det er pouvoir, der er bøjet i peux, mens trouver forbliver infinitiv. ce betyder “denne” foran det efterfølgende navneord. Formen er et maskulint ental-demonstrativ; foran et feminint entalsnavneord bruges cette, og i flertal bruges ces. Valget afhænger altså af navneordets grammatiske køn og tal, ikke af at ce i sig selv angiver et bestemt antal. livre betyder “bog”. I denne betydning er livre et maskulint navneord i ental, hvilket passer med ce livre. Et genbrugeligt eksempel er ce livre est intéressant — “denne bog er interessant.” Samlet består spørgsmålet af stedsspørgsmålet Où est-ce que, subjektet je, den bøjede mulighedsform peux, infinitiven trouver og navneordsgruppen ce livre. Derfor betyder hele ytringen: “Hvor kan jeg finde denne bog?”

2. Il devrait être sur une de ces étagères.

   Den burde være på en af disse hylder.

   Il

   den

   devrait

   burde

   être

   være

   sur

   på

   de

   af

   ces

   disse

   étagères

   hylder

   Uddybende forklaring

   Il er et ubetonet subjektspronomen. Her henviser det, som den faste oversættelse og den foregående sammenhæng viser, til bogen: “den”. Fransk il kan også bruges om en mandlig person eller som formelt subjekt, men den konkrete læsning her er en genstand. devrait er 3. person ental af devoir i conditionnel présent. Her udtrykker det en forsigtig forventning eller sandsynlighed: “burde”. Sammenlign doit (“skal/må”) med devrait (“burde”); den sidste form er mindre kategorisk. Eksempel: Il devrait arriver bientôt. — “Han burde komme snart.” être betyder “at være” og står i infinitiv efter devrait. Mønstret devoir i bøjet form + infinitiv bruges til at udtrykke, hvad nogen skal, bør eller forventes at gøre. Det er devrait, ikke être, der viser person og tal i denne konstruktion. sur er præpositionen “på” og bruges her om placering på en overflade eller et møbel. Eksempel: Le livre est sur la table. — “Bogen er på bordet.” de indgår her i konstruktionen une de ces étagères, “en af disse hylder”. I denne konstruktion markerer de, at der vælges ét medlem fra en bestemt gruppe; det er ikke alene de, der udtrykker hele betydningen “en af”. ces er et demonstrativt bestemmelsesord i flertal og betyder “disse” her. Det står foran et flertalsnavneord. Entalformen er ce foran et hankønsord og cette foran et hunkønsord; ces bruges i begge grammatiske køn i flertal. étagères er flertal af det feminine navneord étagère, “hylde”. Endelsen -s markerer her flertal i skriften, men udtales normalt ikke. Ental: une étagère; flertal: des étagères. Samlet består sætningen af Il devrait être (“den burde være”), sur (“på”) og une de ces étagères (“en af disse hylder”). Hele betydningen er derfor: “Den burde være på en af disse hylder.”

3. Quelle étagère dois-je vérifier en premier ?

   Hvilken hylde skal jeg tjekke først?

   Quelle

   hvilken

   étagère

   hylde

   dois-je

   skal jeg

   vérifier

   tjekke

   en premier

   først

   Uddybende forklaring

   Quelle står foran det navneord, som spørgsmålet søger en bestemt mulighed blandt. Her er det femininum ental og tilpasses derfor étagère: quelle étagère. Sammenlign quel foran et maskulint entalsord, fx Quel livre ? — “Hvilken bog?”. étagère betyder “hylde” her. Det er et feminint navneord; flertal er étagères. Et nyttigt eksempel er Cette étagère est solide. — “Denne hylde er solid.” dois-je er en spørgende inversion af je dois. Formen dois er første person ental i nutid af devoir, “at skulle” eller “at være nødt til”. I dette spørgsmål spørges der, hvilken hylde taleren skal tjekke først. Ved inversion sættes verbet foran subjektpronomenet: Dois-je vérifier ? — “Skal jeg tjekke?”. Det er ikke étagère, men verbet devoir, der bærer denne person- og talform. vérifier er infinitiven “at tjekke” eller “at kontrollere”. Efter devoir står den næste handling i infinitiv: Je dois vérifier cette étagère. — “Jeg skal tjekke denne hylde.” en premier betyder “først” i betydningen “som den første”. Udtrykket står efter handlingen her og angiver rækkefølgen: hvad taleren skal tjekke først. premier er den maskuline form af premier; i udtrykket en premier bruges denne faste adverbielle formulering. Det er ikke selve hylden, der beskrives som maskulin. Samlet danner Quelle étagère spørgsmålet “hvilken hylde”, dois-je vérifier “skal jeg tjekke”, og en premier “først”. Hele sætningen betyder derfor: “Hvilken hylde skal jeg tjekke først?”

4. Essaie l'étagère du bas près du bout.

   Prøv den nederste hylde tæt på enden.

   Essaie

   prøv

   l'étagère

   hylden

   du bas

   den nederste

   près du

   tæt på

   bout

   ende

   Uddybende forklaring

   Essaie er imperativ af essayer for tu: “prøv”. Imperativ bruges her til en direkte opfordring. Den almindelige nutidsform er tu essaies, mens imperativen er essaie. l'étagère betyder “hylden”. étagère er et feminint navneord i ental, og l' er den bestemte artikel foran en vokallyd. Det observerede l' angiver altså en bestemt hylde, ikke et ubestemt antal. Eksempel: Je cherche l'étagère. — “Jeg leder efter hylden.” du bas betyder her “den nederste”. Det er de + le, sammentrukket til du, og udtrykket fungerer sammen med étagère som en præcisering af, hvilken hylde der menes: hylden nederst. bas betyder “lav/nederst” i denne rumlige brug; modsætningen er haut (“høj/øverst”). Eksempel: Le livre est sur l'étagère du bas. — “Bogen er på den nederste hylde.” près du betyder “tæt på” eller “i nærheden af”. Det er près de (“tæt på”) efterfulgt af le, som bliver til du. Konstruktionen placerer noget i nærheden af det, der kommer bagefter. bout betyder “ende”. I près du bout er det et hankønsord i ental efter du og betegner den ende, som hylden eller placeringen skal være tæt på; den præcise reference for “enden” fastlægges ikke yderligere i sætningen. Eksempel: La chaise est près du bout de la table. — “Stolen står tæt på enden af bordet.” Samlet består sætningen af imperativen Essaie + objektet l'étagère du bas (“den nederste hylde”) + placeringsangivelsen près du bout (“tæt på enden”). Den samlede betydning er derfor: “Prøv den nederste hylde tæt på enden.”

5. Je vois la couverture maintenant.

   Jeg kan se omslaget nu.

   Je vois

   jeg kan se

   la couverture

   omslaget

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Je vois betyder her, at taleren ser omslaget nu. vois er nutidsformen af verbet voir (at se) i første person ental: je vois. Den samme form bruges med dette subjekt, mens for eksempel il voit er tredje person ental. Eksempel: Je vois la porte. — Jeg kan se døren. la couverture er det bestemte nominalled omslaget. couverture er et hunkønsord, så det bestemte kendeord er la; kønnet følger ordet couverture, ikke den person eller ting, der eventuelt forbindes med omslaget. Ordet kan i andre sammenhænge også betegne et tæppe eller en anden form for dækning, men her fastlægger oversættelsen betydningen som et omslag. Eksempel: La couverture est bleue. — Omslaget er blåt. maintenant er et tidsadverbium med betydningen nu. Det placerer synet i det aktuelle tidspunkt og ændrer ikke formen af vois. Eksempel: Je comprends maintenant. — Jeg forstår det nu. Samlet bliver mønstret Je vois + la couverture + maintenant: taleren ser omslaget på det nuværende tidspunkt. Den faste danske oversættelse gengiver dette som Jeg kan se omslaget nu.

6. Tire-le avec précaution pour que les autres restent en place.

   Træk den forsigtigt ud, så de andre bliver på plads.

   Tire-le

   træk den

   avec précaution

   forsigtigt

   pour que

   så …

   les autres

   de andre

   restent

   bliver

   en place

   på plads

   Uddybende forklaring

   Tire-le betyder her en direkte opfordring til én person: “træk den ud”. Tire er imperativ i 2. person ental af tirer (“at trække”); den samme form bruges også som nutidsform med tu. -le er et direkte objektspronomen i ental hankøn. Formen viser grammatisk køn og tal, men de givne oplysninger fastslår ikke entydigt, hvad pronomenet henviser til. avec précaution angiver måden: noget skal gøres forsigtigt. Précaution er et feminint substantiv, og udtrykket kan genbruges som et adverbialt mønster: avec + substantiv beskriver, hvordan en handling udføres. Eksempel: Il répond avec précaution. — “Han svarer forsigtigt.” pour que indleder et formål eller en tilsigtet følge og svarer her til “så …”. Efter pour que står normalt konjunktiv på fransk, fordi den efterfølgende situation fremstilles som formålet med handlingen. Det er ikke det samme mønster som pour + infinitiv, som typisk bruges, når den underforståede aktør er den samme: Je viens pour aider. — “Jeg kommer for at hjælpe.” les autres betyder “de andre”. Les er bestemt artikel i flertal; i flertal viser den ikke grammatisk køn. Autres betyder “andre” og bruges her substantivisk, altså som en betegnelse for de andre ting eller personer i den relevante situation. Hvilken bestemt gruppe der menes, fastslås ikke entydigt af den givne tekst. restent betyder her “bliver” eller “forbliver”. Det er 3. person flertal af rester (“at blive, forblive”) i præsens konjunktiv, udløst af pour que. For dette verbum ser konjunktivformen restent ud som præsensformen i indikativ: ils restent kan derfor betyde enten “de bliver” eller, i en passende konstruktion, “at de bliver”. Subjektet er les autres, så verbet står i flertal. en place er et fast udtryk med betydningen “på plads” eller “på deres plads”. En er en præposition, og place er et feminint substantiv; sammen beskriver de, at noget forbliver i sin position. Eksempel: Les livres restent en place. — “Bøgerne bliver på plads.” Samlet består sætningen af imperativen Tire-le, mådesangivelsen avec précaution og formålskonstruktionen pour que les autres restent en place: “Træk den forsigtigt ud, så de andre bliver på plads.”

7. C'est le bon livre.

   Det er den rigtige bog.

   C'est

   Det er

   bon

   rigtige

   livre

   bog

   Uddybende forklaring

   C’est betyder her “det er”. Det er en sammentrækning af ce + est; est er 3. person ental af être (“at være”). Mønstret C’est + navneord eller tillægsord bruges til at identificere eller beskrive noget, for eksempel: C’est un problème. — “Det er et problem.” bon betyder her “rigtig” eller “god” om den omtalte bog. Det er tillægsordet bon i hankøn ental, fordi livre er et hankønsord i ental. Den tilsvarende form ved et hunkønsord i ental er bonne; flertal har bons (hankøn) og bonnes (hunkøn). Bon betyder ikke her “godt” som en beskrivelse af måden at gøre noget på; den funktion udtrykkes ofte med bien. livre betyder “bog”. Det er et hankønsord: un livre betyder “en bog”, og des livres betyder “bøger”. I den faste sætning står le livre: le er den bestemte artikel for hankøn ental og gør betydningen til “bogen”; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over entalformen. Sammen bliver C’est le bon livre til “Det er den rigtige bog”. C’est identificerer noget, le livre angiver den bestemte bog, og bon beskriver den som den rigtige eller passende bog. Den franske ordstilling er således et identificerende udtryk efterfulgt af den bestemte nominalgruppe.

8. Tu peux le lire à cette table-là.

   Du kan læse den ved det bord.

   Tu peux

   du kan

   le

   den

   lire

   læse

   à

   ved

   cette

   dette

   table

   bord

   là

   derovre

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her “du kan”. Det er en fast kombination af subjektet tu (“du”) og verbet peux, som er en bøjet form af pouvoir (“at kunne”). peux bruges med tu; med je hedder det je peux, mens il/elle har peut. Eksempel: Tu peux venir. — “Du kan komme.” le betyder her “den” og står som direkte objekt foran infinitiven lire. I den givne sammenhæng henviser det til bogen fra C'est le bon livre.; den samlede betydning er altså “læse den [bog]”. le er den maskuline entalsform af det direkte objektspronomen; foran en vokal kan den forkortes til l’, som i Je l’aime. — “Jeg kan lide den.” lire betyder “at læse”. Det er infinitiven, som følger efter peux: efter pouvoir står den følgende handling i infinitiv. Bøjningen i nutid er blandt andet je lis, tu lis, il/elle lit, mens infinitiven forbliver lire. Eksempel: Tu peux lire ce livre. — “Du kan læse denne bog.” à angiver her placeringen “ved” eller “på” i forbindelse med et bord. Det er en præposition, og den efterfølges her af bestemmelsen cette table-là. cette betyder “dette” foran et hunkønsord i ental. Formen hører sammen med table, ikke med là. Det maskuline entalsmodstykke er ce, som i ce livre — “denne bog”; foran en vokal bruges ofte cet, som i cet ami — “denne ven”. table betyder “bord”. Ordet er hunkøn på fransk, derfor cette table og ikke ce table. Flertalsformen er tables, for eksempel ces tables — “disse borde”. là betyder “der” eller “derovre” og føjer afstand eller en udpegende nuance til cette table: cette table-là betyder “det bord derovre” eller mere naturligt i den faste oversættelse “det bord”. Konstruktionen ce/cette ...-là bruges til at pege på en bestemt ting; cette table-ci kan i stedet pege på “dette bord her”. Sætningen bygges sådan: Tu peux (“du kan”) + le lire (“læse den”) + à cette table-là (“ved det bord derovre”). Hele betydningen er: “Du kan læse den ved det bord.”