Est-ce que
«Est-ce que» er den faste spørgeform, der her gør udsagnet til et ja- eller nej-spørgsmål om mulighed. «Est-ce» indleder spørgeformen, mens «que» forbinder den med resten af sætningen; brug hele udtrykket, når du spørger, om noget er muligt eller tilladt.
je
«je» betyder «jeg» og er den, der spørger om at bruge saksen. Det står før verbet; brug det, når du selv er den, der udfører eller oplever handlingen.
peux
«peux» udtrykker her «kan» eller «må» i spørgsmålet om at bruge saksen. Det står efter «je» og før infinitiven «utiliser»; brug denne struktur, når du spørger om mulighed eller tilladelse.
utiliser
«utiliser» betyder «bruge» og er den handling, der spørges om. Som infinitiv står det efter «peux» og tager det, der skal bruges, bagefter; det passer til en forespørgsel om at bruge et redskab.
les
«les» er her den bestemte flertalsartikel foran «ciseaux» og gør redskabet bestemt i situationen. Brug den foran en bestemt flertalsnavnegruppe, når du henviser til konkrete ting.
ciseaux
«ciseaux» er ordet for saks og betegner redskabet i «les ciseaux». I dialogen er det det konkrete redskab, som A vil bruge; brug ordet sammen med en artikel, når du omtaler sakse.
Prends
«Prends» betyder «tag» i instruktionen til én person og er en bøjet form af «prendre». Det står først i «Prends-les», før objektet «les»; brug denne imperativform, når du beder nogen tage noget.
et
«et» betyder «og» og forbinder de to instruktioner om at tage saksen og holde bladene nedad. Brug det til at forbinde to handlinger eller oplysninger i samme ytring.
garde
«garde» betyder her «hold» eller «behold» og giver én person en direkte instruktion; det er en bøjet form af «garder». Det står før objektet «les lames»; brug det, når du instruerer nogen i at holde noget på en bestemt måde.
lames
«lames» betyder «blade» og henviser her til saksens skærende dele. Det står som det, der skal holdes efter «garde»; brug ordet i instruktioner om et redskabs blade.
vers
«vers» betyder «mod» eller «i retning af» og indgår i «vers le bas». Det står foran en retningsangivelse; brug det, når du beskriver, hvilken retning noget peger eller bevæger sig i.
le
«le» står foran «bas» i «vers le bas» og er den bestemte artikel i denne retningsangivelse. Brug det sammen med «bas», når du beskriver retningen nedad.
bas
«bas» betyder her «ned» eller «den nederste retning» i «vers le bas». Det beskriver, hvor bladene skal pege; brug det efter «vers» i en retningsangivelse.
J'ai
«J'ai» betyder bogstaveligt «jeg har» og er begyndelsen på udtrykket for at have brug for noget i «J'ai aussi besoin de ruban adhésif»; det er en form af «avoir». Brug det sammen med «besoin de», når du fortæller, at du har brug for noget.
aussi
«aussi» betyder «også» og tilføjer tape som endnu et behov. Det står her efter «ai» og før «besoin»; brug det, når du føjer noget til en allerede nævnt ting eller situation.
besoin
«besoin» betyder «behov» og indgår sammen med «J'ai» og «de» i udtrykket for at have brug for noget. Her er tape det, der følger efter «de»; brug denne struktur til at knytte et behov til den ønskede ting.
de
«de» står efter «besoin» og før det, man har brug for; her introducerer det «ruban adhésif». Brug det i denne forbindelse til at knytte behovet til den ønskede ting.
ruban adhésif
«ruban adhésif» betyder som helhed «klæbende tape». «ruban» er båndet, mens «adhésif» beskriver, at det klæber; sammen fungerer de som navnegruppen efter «de». Brug hele udtrykket, når du beder om denne type tape.
est
«est» betyder «er» og forbinder her tapen med dens placering i skuffen. Det står efter subjektet «Le ruban adhésif» og før «dans» plus et sted; brug det til at sige, hvor en ting er.
dans
«dans» betyder «i» eller «inde i» og placerer tapen inde i skuffen. Det står foran stedleddet «le tiroir»; brug det med en beholder eller et afgrænset rum.
tiroir
«tiroir» betyder «skuffe» og navngiver stedet i «dans le tiroir». Det er det sted, hvor tapen ligger; brug ordet efter en præposition, når du angiver en skuffe som placering.
Tu
«Tu» betyder «du» og er et entalspronom pronomen, der bruges direkte til én person i uformel samtale. Det står som subjekt før «as»; brug det, når du henvender dig til én samtalepartner på denne måde.
as
«as» betyder «har» og bruges her til at spørge, om samtalepartneren har en lineal. Det står efter «Tu» og før objektet «une règle»; brug det til at spørge om besiddelse eller tilgængelighed.
une
«une» betyder «en» og står foran «règle» i den ubestemte navnegruppe «une règle». Brug det foran en enkelt, ubestemt navneordsgruppe som denne.
règle
«règle» betyder her «lineal» og er det redskab, som A spørger efter. Det står efter «une»; brug ordet, når du navngiver dette måleredskab.
Oui
«Oui» betyder «ja» og fungerer som et bekræftende svar på spørgsmålet om linealen. Brug det som et kort svar, når du bekræfter noget over for samtalepartneren.
elle
«elle» betyder «hun» eller «den» og henviser her til den feminine navnegruppe «règle», altså linealen. Det står som subjekt før «est»; brug det til at henvise tilbage til en allerede nævnt feminin ting.
sur
«sur» betyder «på» og angiver her, at linealen ligger på skrivebordets overflade i «sur mon bureau». Brug det, når du beskriver, at noget befinder sig på en overflade.
mon
«mon» betyder «min» og viser her, at skrivebordet tilhører taleren. Det står foran «bureau»; brug det foran en entalsnavnegruppe for at angive, at noget er talerens.
bureau
«bureau» betyder her «skrivebord» og er overfladen, hvor linealen ligger. Det står efter «mon» i «mon bureau»; brug ordet, når du omtaler et skrivebord som sted eller genstand.
la
«la» er her et objektspronomen, der betyder «den» og henviser til «règle». I «la prendre» står det foran infinitiven og viser, hvad der kan tages; brug det til at henvise tilbage til en allerede nævnt feminin genstand.
prendre
«prendre» betyder «tage» og står som infinitiv efter «peux» i «Tu peux la prendre». «la» angiver genstanden, der skal tages; brug infinitiven efter et udtryk for mulighed eller evne.
rendrai
«rendrai» betyder «vil give tilbage» eller «vil returnere» i løftet om at aflevere alle tingene; det er en fremtidsform knyttet til «rendre». Det står efter «Je» og før «tout»; brug det, når du lover at returnere noget senere.
tout
«tout» betyder «alt» eller «det hele» og henviser her samlet til de lånte redskaber. Det står som objekt efter «rendrai»; brug det efter et handlingsverbum, når du mener alle de relevante ting under ét.
quand
«quand» betyder «når» og indleder tidsleddet «quand j'aurai fini». Brug det foran en sætning, der angiver, hvornår en handling skal ske; her angiver det tidspunktet for returneringen.
j'aurai
«j'aurai» betyder «jeg vil have» og er en fremtidsform af «avoir». Sammen med «fini» i «j'aurai fini» angiver det, at arbejdet vil være afsluttet på det tidspunkt; brug denne kombination efter «quand», når en handling skal være færdig først.
fini
«fini» betyder «færdig» eller «afsluttet» og får sammen med «j'aurai» betydningen, at taleren vil være færdig. Det står efter «j'aurai» i «j'aurai fini»; brug det dér, når du beskriver, at en opgave er afsluttet inden et senere tidspunkt.
Laisse
«Laisse» betyder «lad» eller «læg» i instruktionen om linealen og er en bøjet form af «laisser» rettet til én person. Det står før objektet «la règle»; brug denne imperativform, når du beder nogen lade noget blive et bestemt sted.
dessus
«dessus» betyder «ovenpå» eller «på den øverste overflade» og fortæller, hvor linealen skal ligge. I «Laisse la règle dessus» angiver det placeringen uden at gentage overfladen; brug det, når den relevante overflade allerede er forstået.
pour que
«pour que» betyder «så at» og introducerer formålet med at lade linealen ligge ovenpå. «pour» bidrager med formålet, mens «que» forbinder formålet med den følgende sætning «je puisse la trouver»; brug hele udtrykket foran en formålssætning.
puisse
«puisse» udtrykker her «kan» eller «være i stand til» i formålet om at kunne finde linealen. Det står efter «je» og før infinitiven «trouver» i «pour que je puisse la trouver»; brug denne form efter «pour que», når du udtrykker et ønsket formål.
trouver
«trouver» betyder «finde» og er den handling, som taleren skal kunne udføre senere. Det står efter «puisse» og tager «la» som objekt; brug infinitiven efter et udtryk for mulighed, når du beskriver at finde noget.
plus tard
«plus tard» betyder «senere». «plus» bidrager med idéen om et senere tidspunkt, og «tard» angiver, at tidspunktet ligger sent; sammen bruges udtrykket til at placere en handling efter det nuværende tidspunkt, ofte sidst i sætningen.