Låne små værktøjer | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que je peux utiliser les ciseaux ?

   Må jeg bruge saksen?

   Est-ce que

   spørgsmålsmarkør

   je peux

   må jeg

   utiliser

   bruge

   ciseaux

   saks

   Uddybende forklaring

   Est-ce que gør den følgende sætning til et ja/nej-spørgsmål. Det er en fast spørgekonstruktion, som ikke ændrer betydningen af de ord, der følger. Et genbrugeligt mønster er Est-ce que ... ?, for eksempel: Est-ce que tu viens ? — Kommer du? je peux kommer af verbet pouvoir og betyder her, at taleren spørger om tilladelse: “må jeg”. peux er nutidsformen i 1. person ental sammen med subjektet je; grundformen er pouvoir. Det samme verbum kan også udtrykke mulighed eller evne, men her viser spørgsmålet og den faste danske oversættelse tilladelse. Mønsteret Je peux + infinitiv kan genbruges, for eksempel: Je peux entrer ? — Må jeg komme ind? utiliser er infinitivformen “bruge” eller “anvende”. Efter peux står verbet i infinitiv: je peux utiliser — “jeg må bruge”. Infinitiven ændres ikke efter personen i dette eksempel; det er peux, der viser je-formen. For eksempel: Nous pouvons utiliser la table. — Vi må bruge bordet. ciseaux er substantivet “saks”. Fransk bruger normalt les ciseaux som en flertalsform, selv om den danske oversættelse her naturligt har ental: “saksen”. Den observerede form ciseaux er ikke alene hele nominalfrasen; les foran den gør udtrykket bestemt. I den næste ytring henviser objektpronomenet les i Prends-les til saksen, som er det, der omtales i den faste danske oversættelse. Den franske form ciseaux forbliver dog pluralisk. Samlet er Est-ce que + je peux + utiliser + les ciseaux et ja/nej-spørgsmål om, hvorvidt taleren har tilladelse til at bruge saksen. Derfor betyder hele ytringen Est-ce que je peux utiliser les ciseaux ?: “Må jeg bruge saksen?”.

2. Prends-les et garde les lames vers le bas.

   Tag dem her, og hold bladene nedad.

   Prends-les

   Tag dem

   garde

   hold

   les lames

   bladene

   vers le bas

   nedad

   Uddybende forklaring

   Prends-les betyder her “tag dem”. Prends er bydeform af prendre (“at tage”) til én tiltalt person (tu). I fransk har imperativ i denne form ikke et udtrykt subjekt. -les er et direkte objektspronomen i flertal; det henviser her til saksen fra den foregående sætning. I imperativ står det efter verbet og forbindes med en bindestreg: Prends-les. Eksempel: Prends-le. – “Tag den.” garde betyder her “hold”. Det er bydeform af garder (“at holde” eller “at bevare”) til én tiltalt person. Det underforståede subjekt er det samme som i den første opfordring. Eksempel: Garde la porte ouverte. – “Hold døren åben.” les lames betyder “bladene”. Lames er flertal af lame, “blad”; les er den bestemte artikel i flertal. Artiklen markerer ikke alene, hvor mange blade der er, men at der henvises til bestemte blade i situationen. Eksempel: Les lames sont fines. – “Bladene er tynde.” vers le bas angiver retning: “nedad” eller “mod bunden”. vers betyder “mod”, mens le bas bogstaveligt er “den nederste del/bunden”; sammen danner de en almindelig retningsangivelse. Eksempel: Tourne la poignée vers le bas. – “Drej håndtaget nedad.” Samlet består ytringen af to imperativer: Prends-les (“tag dem”) og garde les lames vers le bas (“hold bladene nedad”). Den faste oversættelse gør det klart, at les henviser til det, der skal tages, og at bladene skal vende nedad. Ytringen er en direkte, praktisk instruktion til én person.

3. J'ai aussi besoin de ruban adhésif.

   Jeg har også brug for noget tape.

   J'ai

   jeg har

   aussi

   også

   besoin de

   brug for

   ruban adhésif

   tape

   Uddybende forklaring

   J'ai er en sammentrækning af je (jeg) og ai, som er første person ental i nutid af avoir (at have). Her betyder det derfor “jeg har”. I talesprog og almindelig skrift bruges apostroffen, fordi je står foran vokallyden i ai. Eksempel: J'ai une question. — “Jeg har et spørgsmål.” aussi betyder “også” og placeres her efter verbet ai. Det føjer denne oplysning til noget, der allerede gælder for taleren. Eksempel: J'ai aussi une clé. — “Jeg har også en nøgle.” besoin de er den faste konstruktion “have brug for”. besoin er et navneord, og de forbinder det med det, man har brug for. Konstruktionen følger mønsteret avoir besoin de + navneord eller avoir besoin de + infinitiv. Eksempel: J'ai besoin de dormir. — “Jeg har brug for at sove.” ruban adhésif betyder “tape”. ruban er et hankønsnavneord, og adhésif er et tillægsord, der beskriver det; tillægsordet står efter navneordet og har her hankøn ental, så det passer til ruban. Eksempel: Le ruban adhésif est dans le tiroir. — “Tapen ligger i skuffen.” Samlet består sætningen af J'ai (“jeg har”), aussi (“også”), besoin de (“brug for”) og ruban adhésif (“tape”). Den betyder: “Jeg har også brug for noget tape.” Den franske konstruktion angiver behovet med avoir besoin de; det danske “noget” er en naturlig måde at gengive den ubestemte mængde på i oversættelsen.

4. Le ruban adhésif est dans le tiroir.

   Tapen ligger i skuffen.

   ruban

   tape

   adhésif

   klæbende

   est

   er

   dans

   i

   tiroir

   skuffe

   Uddybende forklaring

   ruban betyder her “tape” og er et hankønsord. Dets grundform er ruban; flertal er rubans. adhésif beskriver ruban og betyder “klæbende” i sammensætningen ruban adhésif, altså “tape” eller “klæbende tape”. Adjektivet står i hankøn ental, fordi det beskriver det hankønnede ruban; den tilsvarende hunkønsform er adhésive. Eksempel: une étiquette adhésive — “en klæbende etiket”. est er tredje person ental nutid af être (“at være”). Formen bruges med et entalsgrundled, her Le ruban adhésif. Eksempel: Le livre est ici. — “Bogen er her.” dans betyder “i” eller “inde i” og angiver placering. Det efterfølges her af le tiroir, så betydningen bliver “i skuffen”. tiroir betyder “skuffe” og er et hankønsord. Ental er tiroir, og flertal er tiroirs. Artiklen markerer her ental og hankøn i le tiroir, mens les markerer flertal i les tiroirs uden at skelne mellem grammatisk hankøn og hunkøn. Eksempel: Les clés sont dans le tiroir. — “Nøglerne er i skuffen.” Samlet består Le ruban adhésif af bestemt artikel plus substantiv og dets beskrivende adjektiv: “Tapen”. est dans le tiroir siger, at denne tape befinder sig i skuffen. Hele sætningen betyder derfor: “Tapen ligger i skuffen.”

5. Tu as aussi une règle ?

   Har du også en lineal?

   Tu as

   har du

   aussi

   også

   règle

   lineal

   Uddybende forklaring

   Tu as betyder her “har du”. as er 2. person ental i nutid af avoir (“at have”): j’ai, tu as, il/elle a. I et spørgsmål kan fransk bruge samme ordstilling som i en konstatering og lade intonationen markere spørgsmålet, som her. aussi betyder “også” og placeres her efter verballeddet. Det føjer denne genstand til noget, der allerede er relevant i samtalen. Det er ikke det samme som encore, som ofte betyder “stadig” eller “igen”. règle betyder her “lineal”, som den faste danske oversættelse angiver. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde “regel”, men den betydning passer ikke til den konkrete genstand her. règle er et substantiv i ental; den ubestemte artikel une viser fransk grammatisk femininum og ental, men udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal som en tælleoplysning. Sammenlign det nyttige mønster une règle — “en lineal” og des règles — “linealer”. Hele spørgsmålet bygges således op: Tu as (“har du”) + aussi (“også”) + une règle (“en lineal”). Det giver betydningen “Har du også en lineal?” Her spørges der om, hvorvidt den tiltalte har en lineal ud over det, der allerede er relevant i situationen. Konstruktionen kan genbruges med andre navneord, for eksempel Tu as aussi un stylo ? — “Har du også en kuglepen?”

6. Oui, elle est sur mon bureau.

   Ja, den ligger på mit skrivebord.

   Oui

   ja

   elle est

   den er

   sur

   på

   mon

   mit

   bureau

   skrivebord

   Uddybende forklaring

   Oui bekræfter det foregående spørgsmål: “ja”. Det er et almindeligt bekræftende svar og ændrer ikke i sig selv resten af sætningens grammatik. elle est betyder her “den er” og henviser i denne sammenhæng til une règle fra den foregående sætning. elle er et 3. persons entalspronomen, der bruges for et feminint substantiv eller en identificeret kvindelig person. est er entalsformen i nutid af être (“at være”): je suis, tu es, elle est. Eksempel: Elle est ici. — “Den er her.” sur betyder “på” og angiver her placering på en overflade. Det står foran stedleddet: sur la table — “på bordet”. mon betyder “mit” foran et entalsord. I fransk retter possessivet sig efter det besiddede substantiv, ikke efter ejeren. Derfor hedder det mon bureau, fordi bureau er maskulint ental; foran et feminint entalsord ses for eksempel ma règle (“min lineal”). bureau betyder her “skrivebord”. Det er et maskulint substantiv: un bureau, le bureau. I denne sætning er det stedet, hvor reglen befinder sig. Samlet bliver mønsteret Oui, elle est sur mon bureau: “Ja, den ligger på mit skrivebord.” Oui bekræfter, at reglen er der; elle est angiver den identificerede genstand, sur angiver placeringen, og mon bureau angiver skrivebordet. Fransk bruger her être (“at være”) til at beskrive placering, selv om den danske oversættelse naturligt bruger “ligger”.

7. Tu peux la prendre sur mon bureau.

   Du kan tage den derfra.

   Tu peux

   du kan

   la

   den

   prendre

   tage

   sur

   på

   mon bureau

   mit skrivebord

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her “du kan”. peux er en bøjet form af pouvoir (“at kunne”) i nutid for tu; konstruktionen tu peux + infinitiv bruges til at sige, at du har mulighed for eller tilladelse til at gøre noget. Eksempel: Tu peux entrer. — “Du kan gå ind.” la betyder her “den” og står som direkte objekt før verbet. Det er et feminint entalobjekt; formen viser ikke i sig selv, hvilket konkret objekt det er, men den faste oversættelse identificerer det som genstanden, der skal tages. Sammenlign med le for et maskulint entalsobjekt og les for flertal. prendre betyder “at tage”. Det står i infinitiv efter peux; det er altså peux, der bærer person og tid, mens prendre forbliver i infinitiv. Eksempel: Tu peux prendre le livre. — “Du kan tage bogen.” sur betyder her “på” og angiver genstandens placering i forhold til skrivebordet. I den samlede betydning bliver stedet også naturligt gengivet som “derfra” på dansk: man kan tage genstanden fra det sted, der allerede er nævnt. mon bureau betyder “mit skrivebord”. bureau er et maskulint entalsord, og derfor bruges ejestedordet mon; mon betyder ikke nødvendigvis, at ejeren er mand. bureau kan også betyde “kontor” i andre sammenhænge, men her viser konteksten et skrivebord. Hele sætningen samler sig sådan: Tu peux + la prendre betyder “du kan tage den”, og sur mon bureau angiver stedet. Den faste betydning er derfor: “Du kan tage den derfra”, hvor “derfra” henviser til stedet på mit skrivebord.

8. Je rendrai tout quand j'aurai fini.

   Jeg afleverer det hele, når jeg er færdig.

   Je

   jeg

   rendrai

   afleverer

   tout

   det hele

   quand

   når

   j'aurai fini

   jeg er færdig

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er 1. person ental, altså den talende. Formen bruges som subjekt foran verbet. I j'aurai er je forkortet til j' foran en vokal; det er stadig samme pronomen. rendrai er futurum af rendre, “at aflevere/returnere”. Formen er 1. person ental: je rendrai = “jeg afleverer” med fremtidig betydning. Infinitiven er rendre; andre nyttige former er for eksempel je rends (nutid) og j'ai rendu (førnutid). Eksempel: Je rendrai le livre demain. — “Jeg afleverer bogen i morgen.” tout betyder her “det hele” eller “alt” som det, der skal afleveres. Det står selvstændigt som et pronomen og tilpasses ikke her til et navneord. Det er ikke det samme som tous, som ofte bruges om flere personer eller ting i flertal. Eksempel: Je prends tout. — “Jeg tager det hele.” quand betyder “når” og indleder her en tidsledsætning. Det forbinder tidspunktet for afleveringen med det, der sker først: at den talende er færdig. Det er ikke et spørgsmål om “hvornår” i denne sætning; det er den forbindende form “når”. j'aurai fini betyder “jeg er færdig” i den faste oversættelse, mere bogstaveligt “jeg vil have afsluttet”. aurai er futurum, 1. person ental, af avoir (“at have”), og fini er perfektum participium af finir (“at afslutte/blive færdig”). Kombinationen j'aurai fini er futur antérieur: en handling eller tilstand, der vil være afsluttet på et fremtidigt tidspunkt. Eksempel: Quand j'aurai fini, je sortirai. — “Når jeg er færdig, går jeg ud.” Samlet består sætningen af Je rendrai tout (“Jeg afleverer det hele”) og tidsleddet quand j'aurai fini (“når jeg er færdig”). Den betyder derfor: “Jeg afleverer det hele, når jeg er færdig.” Begge dele ligger i fremtiden, men j'aurai fini fremstiller det at blive færdig som afsluttet, før afleveringen sker.

9. Laisse la règle dessus pour que je puisse la trouver plus tard.

   Læg linealen ovenpå, så jeg kan finde den senere.

   Laisse

   læg

   la règle

   linealen

   dessus

   ovenpå

   pour que

   så at

   je puisse

   jeg kan

   la trouver

   finde den

   plus tard

   senere

   Uddybende forklaring

   Laisse er imperativ af laisser og betyder her “læg”. Imperativ bruges til en direkte opfordring. Sammenlign med laisse i en almindelig nutidsform: Il laisse le livre ici = “Han lader bogen ligge her.” la règle betyder “linealen”. Règle er et feminint substantiv, så den bestemte artikel er la. I andre sammenhænge kan règle også betyde “regel”; betydningen “lineal” følger her af den faste oversættelse. dessus betyder “ovenpå” eller “på den”. Det peger her på en placering oven på noget, der allerede er relevant i situationen. Det er et adverbium og står efter la règle i denne sætning. pour que indleder en hensigtsledsætning: “så at” eller “for at”. Efter pour que står der normalt subjonctif, fordi ledsætningen udtrykker det ønskede formål. je puisse betyder her “jeg kan”. Puisse er første person ental i subjonctif présent af pouvoir (“at kunne”): je peux er den almindelige nutidsform, mens je puisse bruges efter pour que. Eksempel: Je ferme la porte pour que tu puisses dormir. = “Jeg lukker døren, så du kan sove.” la trouver betyder “finde den”. Trouver er infinitivformen “at finde”, og la er et direkte objektpronomen i femininum ental. Her henviser det til linealen, sådan som den faste oversættelse angiver. I en anden sætning kan objektpronomenets referent være en anden feminin entalsgenstand. plus tard betyder “senere”. Det er et tidsudtryk, som placerer handlingen på et senere tidspunkt end det tidspunkt, der tales ud fra. Eksempel: Je reviendrai plus tard. = “Jeg kommer tilbage senere.” Samlet består sætningen af imperativen Laisse la règle dessus (“Læg linealen ovenpå”) og formålsleddet pour que je puisse la trouver plus tard (“så jeg kan finde den senere”). Hele betydningen er derfor: “Læg linealen ovenpå, så jeg kan finde den senere.”