Lån en hammer og søm | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Tu as un marteau que je peux utiliser ?

   Har du en hammer, jeg kan bruge?

   Tu as

   har du

   marteau

   hammer

   je peux

   jeg kan

   utiliser

   bruge

   Uddybende forklaring

   Tu as betyder her “har du”. tu er den franske entalsform “du” i en uformel eller familiær tiltale, og as er 2. person ental i nutid af avoir (“at have”). Spørgsmålet bruger samme ordstilling som en almindelig sætning, men spørgeintonationen gør det til et ja/nej-spørgsmål. Eksempel: Tu as une clé ? — “Har du en nøgle?” marteau betyder “hammer”. Det er et hankønsord, derfor står det her med den ubestemte artikel un: un marteau. Artiklen angiver, at der er tale om en uspecificeret hammer; den fastslår ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: J’ai un marteau. — “Jeg har en hammer.” que indleder her en relativsætning og betyder “som” eller “der”. Det henviser til un marteau og fungerer som objekt for utiliser: taleren spørger altså efter en hammer, som taleren kan bruge. Eksempel: Voici le livre que je lis. — “Her er bogen, som jeg læser.” je peux betyder “jeg kan”. je er 1. person ental, og peux er nutidsformen af pouvoir (“at kunne”) for je. pouvoir efterfølges af et infinitiv, når man angiver, hvad man kan gøre. Eksempel: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” utiliser betyder “at bruge” og står i infinitiv, fordi det følger efter peux. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion; det er peux, der viser “jeg”. Eksempel: Je peux utiliser cette clé. — “Jeg kan bruge denne nøgle.” Samlet består spørgsmålet af Tu as (“har du”), un marteau (“en hammer”) og den beskrivende relativsætning que je peux utiliser (“som jeg kan bruge”). Hele betydningen er derfor: “Har du en hammer, jeg kan bruge?”

2. Utilise celui-ci, mais tiens bien le manche.

   Brug denne, men hold godt fast i skaftet.

   Utilise

   brug

   celui-ci

   denne her

   tiens bien

   hold godt fast

   manche

   skaft

   Uddybende forklaring

   Utilise er imperativ af utiliser (“at bruge”) i tiltaleformen tu. Imperativen bruges her til en direkte opfordring: “Brug”. Eksempel: Utilise ce stylo. — “Brug denne pen.” celui-ci er et maskulint pronomen i ental og betyder “denne her” eller “denne”. Det står selvstændigt i stedet for et maskulint substantiv; i den givne sammenhæng henviser det til hammeren. Sammenlign celui-là — “den dér”. Endelsen -ci peger på noget som “denne her”, men pronomenets køn og tal følger det, det erstatter. tiens bien kombinerer imperativen tiens af tenir (“at holde”) med adverbiet bien (“godt”). Her bliver betydningen “hold godt fast”. tiens er tiltaleformen til én person; en opfordring til flere eller høflig tiltale bruger andre former, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: Tiens bien la corde. — “Hold godt fast i rebet.” manche er et maskulint substantiv og betyder her “skaft” eller “håndtag”. I le manche står det i ental med den bestemte artikel le; artiklen viser ikke i sig selv, hvor mange der findes, men markerer den bestemte genstand i situationen. Eksempel: Le manche est long. — “Skaftet er langt.” Samlet består sætningen af imperativen Utilise + genstandspronomenet celui-ci: “Brug denne.” Derefter giver mais kontrasten “men”, og tiens bien le manche betyder “hold godt fast i skaftet”. Hele utterancen betyder derfor: “Brug denne, men hold godt fast i skaftet.”

3. J'en ai besoin pour réparer cette étagère.

   Jeg skal bruge den til at reparere denne hylde.

   J'en ai besoin

   Jeg har brug for den

   réparer

   reparere

   cette

   denne

   étagère

   hylde

   Uddybende forklaring

   J'en ai besoin betyder her “jeg skal bruge den”. Det er en fast, meget nyttig konstruktion: avoir besoin de = “have brug for”. ai er nutidsformen af avoir i 1. person ental, og j' er den forkortede form af je foran en vokallyd. I denne konstruktion erstatter en det, man har brug for, efter de; den danske oversættelse identificerer det som “den”. Eksempel: J'ai besoin de ce marteau. — “Jeg har brug for denne hammer.” Med et allerede nævnt objekt kan man sige J'en ai besoin. réparer betyder “at reparere”. Det er infinitivformen og står efter pour for at udtrykke formål: pour réparer = “for at reparere”. Eksempel: Il vient pour réparer la porte. — “Han kommer for at reparere døren.” cette betyder “denne” og står foran et navneord i ental, der hører til den feminine grammatiske klasse. Formen ændres efter navneordets køn og tal: ce foran et maskulint navneord i ental, cette foran et feminint navneord i ental, og ces i flertal. Her bestemmer cette navneordet étagère. étagère betyder “hylde”. Det er et feminint navneord; flertalsformen er étagères. I sætningen er det den konkrete hylde, som reparationen gælder. Samlet består sætningen af behovskonstruktionen J'en ai besoin, formålet pour réparer og genstanden cette étagère: “Jeg skal bruge den for at reparere denne hylde.”

4. Tu as aussi besoin de clous ?

   Har du også brug for nogle søm?

   Tu

   du

   as … besoin de

   har brug for

   aussi

   også

   clous

   søm

   Uddybende forklaring

   Tu betyder her "du" og er den uformelle entalsform af det franske personlige pronomen i 2. person. Det bruges som subjekt for den person, der spørges. I en anden situation bruges vous til høflig ental eller flertal. as ... besoin de hører sammen i den genanvendelige konstruktion avoir besoin de — "at have brug for". as er nutidsformen af avoir ("at have") for tu; derfor siger man tu as, ikke tu a. Konstruktionen bøjes efter personen: j'ai besoin de (jeg har brug for), il/elle a besoin de (han/hun har brug for). Besoin betyder "behov", men i denne faste konstruktion oversættes helheden naturligt som "have brug for". Eksempel: J'ai besoin d'aide. — "Jeg har brug for hjælp." aussi betyder "også". Her føjer det et yderligere behov til spørgsmålet og står efter den bøjede form as. Eksempel: Tu viens aussi ? — "Kommer du også?" clous betyder "søm" og er flertal af clou ("søm"). Det er dette navneord, der angiver, hvad der er brug for; flertalsformen viser, at der spørges til søm i flertal. Efter besoin de står navneordet direkte efter de: besoin de clous. Eksempel: J'ai besoin de clous. — "Jeg har brug for søm." Samlet består spørgsmålet af subjektet Tu, konstruktionen as besoin de, tilføjelsen aussi og genstanden clous: "Har du også brug for søm?" I skrift markerer spørgsmålstegnet spørgsmålsformen; i tale vil intonation og situation også bidrage, mens aussi bevarer betydningen "også".

5. Un clou m'aiderait.

   Et søm ville hjælpe.

   clou

   søm

   m'aiderait

   ville hjælpe mig

   Uddybende forklaring

   clou betyder her “søm”. Formen er ental; flertalsformen er clous. Entalsformen angiver substantivets grammatiske tal. un er den ubestemte artikel foran dette maskuline substantiv i ental; en ubestemt artikel behøver ikke i sig selv at fremhæve et præcist optalt antal. Eksempel: J’ai un clou. — “Jeg har et søm.” m'aiderait består af m' og aiderait. m' er den eliderede form af objektspronomenet me foran en vokal og betyder “mig”. aiderait er 3. person ental af aider (“at hjælpe”) i conditionnel présent. Her giver formen betydningen “ville hjælpe”. Den bøjes efter subjektet un clou, ikke efter me. Eksempel: Cette idée m'aiderait. — “Denne idé ville hjælpe mig.” Sammen danner Un clou m'aiderait. mønstret Un/Une [substantiv] m'aiderait: “Et/en [substantiv] ville hjælpe mig.” un clou er subjektet, mens m' angiver den person, som hjælpen er rettet mod. Hele sætningen betyder: “Et søm ville hjælpe mig.”

6. Ils sont dans la boîte à côté de toi.

   De ligger i kassen ved siden af dig.

   Ils

   de

   sont

   er / befinder sig

   dans

   i

   la boîte

   kassen

   à côté de toi

   ved siden af dig

   Uddybende forklaring

   Ils betyder her “de” og står som subjekt i tredje person flertal. Formen bruges for maskulint flertal, blandede grupper og også flertal af maskuline substantiver om ting; elles bruges for feminine grupper eller feminine substantiver. Hvem ils henviser til, identificerer formen ikke alene. Eksempel: Ils arrivent. — “De ankommer.” sont er nutidsformen af être (“at være”) i tredje person flertal: ils sont. Her bruges être til at angive, hvor noget befinder sig, så betydningen bliver “er / ligger”. Sammenlign med ental: il est og elle est. dans betyder “i” og angiver, at noget befinder sig inden i et område eller en beholder. Eksempel: Le livre est dans le sac. — “Bogen er i tasken.” la boîte betyder “kassen” eller “æsken”. boîte er et hunkønsord, så bestemt ental bruger la; flertal er les boîtes. I denne sætning omtales en bestemt kasse eller æske. à côté de toi er en stedangivelse, “ved siden af dig”. toi er den betonede form af “du”, som bruges efter præpositioner, blandt andet i de toi. Sammenlign à côté de moi — “ved siden af mig” — og à côté de lui — “ved siden af ham”. Sætningen samles sådan: Ils sont angiver, at “de” befinder sig et sted; dans la boîte angiver, at stedet er inde i kassen; og à côté de toi angiver, at kassen er ved siden af dig. Hele betydningen er derfor: “De ligger i kassen ved siden af dig.”

7. Je rendrai le marteau quand j'aurai fini.

   Jeg vil aflevere hammeren, når jeg er færdig.

   rendrai

   vil aflevere

   marteau

   hammer

   quand

   når

   fini

   færdig

   Uddybende forklaring

   rendrai betyder her “vil aflevere” eller “vil give tilbage”. Det er futur simple af rendre i første person ental: je rendrai. Det er altså formen, der viser, at taleren selv vil udføre handlingen på et fremtidigt tidspunkt. Et nyttigt mønster er je rendrai + genstand = “jeg vil aflevere/give [genstanden] tilbage”. marteau betyder “hammer”. Det er et hankønsnavneord; i den faste sætning står det med artiklen le, som tilsammen angiver den bestemte hammer: le marteau. Flertalsformen er marteaux, ikke en form af verbet rendre. quand betyder “når” og indleder her en tidsledsætning. Mønstret quand + sætning angiver, hvornår hovedhandlingens tidspunkt indtræffer. Det er ikke selve quand, der angiver, hvem der udfører handlingen. fini er her perfektum participium af finir (“at afslutte/blive færdig”). I j'aurai fini indgår det sammen med aurai, futur simple af avoir, i futur antérieur. Denne tid viser, at afslutningen vil være sket før det fremtidige tidspunkt, hvor afleveringen finder sted. Sammenlign je finis = “jeg afslutter/er færdig” med j'aurai fini = “jeg vil have afsluttet/være færdig”. Hele sætningen bygges således op: Je rendrai le marteau = “Jeg vil aflevere hammeren”, og quand j'aurai fini = “når jeg er færdig”. Tidsledsætningen gør afslutningen til det tidspunkt, der kommer før afleveringen: “Jeg vil aflevere hammeren, når jeg er færdig.”

8. Laisse-le ici avec les autres outils quand tu as fini.

   Læg den her sammen med de andre værktøjer, når du er færdig.

   Laisse-le

   Læg den

   ici

   her

   avec

   sammen med

   les autres

   de andre

   outils

   værktøjer

   quand

   når

   tu as fini

   du er færdig

   Uddybende forklaring

   Laisse-le er imperativ af laisser for du: “læg/lad”. le er et hankøn ental direkte objektpronomen og står før verbet i denne imperativkonstruktion. Her støtter den faste oversættelse og den foregående sætning, at det henviser til hammeren. I en bekræftende imperativ sættes objektpronomenet efter verbet med bindestreg: Laisse-le ! = “Læg den!” ici betyder “her” og angiver stedet. Eksempel: Mets-le ici. = “Læg den her.” avec betyder “med” eller, som her, “sammen med”. Det indleder gruppen, der følger efter: avec les autres outils = “sammen med de andre værktøjer”. les autres betyder “de andre”. les er den bestemte artikel i flertal, og autres er flertalsformen af autre (“anden/andet”); formen autres ser ens ud for hankøn og hunkøn. I den fulde gruppe beskriver det de værktøjer, der nævnes bagefter. outils betyder “værktøjer”. Ental er outil, flertal outils; det afsluttende s i flertal skrives, men udtales normalt ikke. Eksempel: J’ai deux outils. = “Jeg har to værktøjer.” quand betyder “når” og indleder her en tidsledsætning. Det knytter handlingen til det tidspunkt, hvor den anden handling er afsluttet. tu as fini betyder “du er færdig” eller mere bogstaveligt “du har afsluttet”. as er nutidsformen af avoir (“at have”) for tu, og fini er perfektum participium af finir (“at afslutte/blive færdig”). Sammen danner de passé composé: tu as fini. Eksempel: Quand tu as fini, appelle-moi. = “Når du er færdig, så ring til mig.” Samlet er strukturen Laisse-le ici + avec les autres outils + quand tu as fini: “Læg den her sammen med de andre værktøjer, når du er færdig.” Første del er en direkte opfordring; den sidste del angiver, hvornår opfordringen skal udføres. Sætningen er en almindelig direkte instruks i uformel du-tiltale.