Tu
«Tu» betyder «du» og er den person, A henvender sig til i «Tu as un marteau que je peux utiliser ?». Formen bruges om én person i direkte tiltale. Den kan genbruges i spørgsmål som «Tu as aussi besoin de clous ?».
as
«as» betyder «har» i «Tu as un marteau que je peux utiliser ?». Det er en form af avoir, som her står sammen med «Tu». Mønstret «Tu as + ting» bruges til at spørge, om nogen har noget.
un
«un» betyder «en» i «un marteau» og «én» i «Un clou». Det står foran et enkelt navneord og introducerer henholdsvis en hammer og ét søm. Formen bruges til at nævne én konkret ting, man har brug for eller spørger efter.
marteau
«marteau» betyder «hammer» i «un marteau» og «le marteau». Det er selve værktøjet, som skal bruges og senere afleveres tilbage. I en situation med værktøj kan ordet genbruges efter en artikel som i «un marteau».
que
«que» forbinder «un marteau» med oplysningerne «je peux utiliser» i «Tu as un marteau que je peux utiliser ?». Det viser, hvilken hammer taleren mener: den, som taleren kan bruge. Et genbrugeligt mønster er «navneord + que + person + verbum».
je
«je» betyder «jeg» og er subjektet i «je peux utiliser». Det viser, hvem der kan bruge hammeren. Formen står normalt foran det verbum, der beskriver, hvad taleren gør eller kan gøre.
peux
«peux» betyder «kan» i «je peux utiliser». Det er en form af pouvoir, der her bruges sammen med «je» og efterfølges af infinitiven «utiliser». Mønstret «je peux + infinitiv» bruges til at spørge om eller udtrykke mulighed for en handling.
utiliser
«utiliser» betyder «bruge» i «que je peux utiliser». Formen står som infinitiv efter «peux» og beskriver handlingen, taleren vil udføre med hammeren. Mønstret «peux utiliser» bruges, når man siger, at man kan bruge noget.
Utilise
«Utilise» betyder «brug» i «Utilise celui-ci». Det er en direkte instruktion til én person om at bruge den viste hammer. Formen kan bruges foran den genstand, som instruktionen gælder, som i «Utilise celui-ci».
celui-ci
«celui-ci» betyder «denne her» i «Utilise celui-ci» og peger på den hammer, som bliver tilbudt. Det står alene som stedfortræder for en bestemt ting. Det kan genbruges efter en instruktion, når man vælger én ting blandt flere.
mais
«mais» betyder «men» og markerer en begrænsning i «Utilise celui-ci, mais tiens bien le manche». Først gives tilladelse til at bruge hammeren, og derefter kommer en vigtig instruktion. Det bruges til at forbinde to udsagn med en kontrast eller tilføjelse.
tiens
«tiens» betyder «hold» i «tiens bien le manche». Det er en direkte instruktion om at holde fast i hammerens skaft. Mønstret «tiens + genstand» kan bruges, når man instruerer nogen i at holde noget.
bien
«bien» betyder her «godt» eller «fast» i «tiens bien le manche». Det præciserer, hvordan skaftet skal holdes. I denne situation gør ordet instruktionen om at holde fast tydeligere.
le
«le» betyder «det» eller «den» i «le manche» og står foran det bestemte skaft, der omtales. Det gør «manche» til en bestemt del af hammeren. Formen bruges foran et bestemt navneord, som i «le manche» og «le marteau».
manche
«manche» betyder «skaft» eller «håndtag» i «le manche». Her er det den del af hammeren, man skal holde fast i. Ordet bruges i denne sammenhæng sammen med «le» i «le manche».
J'en
«J'en» betyder her «det har jeg brug for» som del af «J'en ai besoin». «en» henviser til den hammer, der allerede er nævnt, og erstatter den ting, man har brug for. Mønstret «J'en ai besoin» kan bruges, når man siger, at man har brug for en allerede omtalt ting.
ai
«ai» er formen af avoir, som indgår i «J'en ai besoin». Sammen med «J'en» og «besoin» udtrykker den, at taleren har brug for hammeren; hele betydningen ligger i udtrykket «J'en ai besoin». Formen kan genbruges i dette faste mønster, når man taler om et behov.
besoin
«besoin» betyder «brug for» eller «behov» i udtrykkene «J'en ai besoin» og «Tu as aussi besoin de clous ?». Sammen med avoir danner det konstruktionen «avoir besoin de» for at angive, hvad man har brug for. Den bruges her til at tale om behovet for hammeren eller søm.
pour
«pour» betyder «for at» i «pour réparer cette étagère». Det introducerer formålet med at have hammeren: at reparere hylden. Mønstret «pour + infinitiv» bruges til at forklare, hvorfor man gør noget.
réparer
«réparer» betyder «reparere» i «pour réparer cette étagère». Det er handlingen, som hammeren skal bruges til. Formen står efter «pour» i en formulering om formål.
cette
«cette» betyder «denne» i «cette étagère». Det peger på en bestemt hylde, som talerne kan se eller allerede har i situationen. Formen står direkte foran navneordet i «cette étagère».
étagère
«étagère» betyder «hylde» i «cette étagère». Det er den genstand, som A vil reparere med hammeren. Ordet kan bruges sammen med en bestemmelse som i «cette étagère».
aussi
«aussi» betyder «også» i «Tu as aussi besoin de clous ?». Det viser, at B spørger om et ekstra behov ud over hammeren. Ordet er nyttigt, når man vil føje endnu en ting eller handling til noget, der allerede er nævnt.
de
«de» har to funktioner i dialogen. I «besoin de clous» introducerer det det, man har brug for, mens det i «à côté de toi» indgår i udtrykket for placering ved siden af nogen. Mønstrene «avoir besoin de + ting» og «à côté de + person eller ting» kan genbruges.
clous
«clous» betyder «søm» i «besoin de clous». Her spørger B om flere søm til hylden, og formen henviser til søm i flertal. Ordet bruges som det, der følger efter «besoin de» i et udsagn om behov.
clou
«clou» betyder «søm» i «Un clou m'aiderait». Her siger A, at ét søm ville være nyttigt. Formen bruges efter «un», når man taler om ét enkelt søm.
m'aiderait
«m'aiderait» betyder «ville hjælpe mig» i «Un clou m'aiderait». Formen viser, at ét søm ville være en hjælp i den aktuelle reparationssituation. Udtrykket kan bruges til høfligt eller forsigtigt at forklare, hvad der ville være nyttigt.
Ils
«Ils» betyder «de» i «Ils sont dans la boîte à côté de toi». Det henviser til sømmene, som blev nævnt lige før. Pronomenet bruges som subjekt, når man fortsætter med at tale om flere ting.
sont
«sont» betyder «er» i «Ils sont dans la boîte à côté de toi». Det er en form af être, som her står sammen med «Ils» og angiver sømmenes placering. Mønstret «Ils sont dans...» bruges til at fortælle, hvor flere ting er.
dans
«dans» betyder «i» i «dans la boîte». Det viser, at sømmene befinder sig inde i kassen. Formen bruges foran et sted eller en beholder, som i «dans la boîte».
la
«la» betyder «den» eller «det» i «la boîte» og står foran den bestemte kasse, som sømmene ligger i. Det gør kassen til en kendt genstand i situationen. Formen bruges foran et bestemt navneord som i «la boîte».
boîte
«boîte» betyder «kasse» i «la boîte». Det er beholderen, hvor sømmene ligger. Ordet bruges her sammen med den bestemte artikel «la».
à côté de
«à côté de» betyder «ved siden af» i «à côté de toi». «à» indleder placeringsudtrykket, «côté» betyder «side», og «de» forbinder udtrykket med referencepunktet «toi». Mønstret «X est à côté de Y» bruges til at beskrive, at X er placeret ved siden af Y.
toi
«toi» betyder «dig» i «à côté de toi». Det er den person, som kassen står ved siden af. Formen bruges efter præpositionen «de» i dette placeringsudtryk.
rendrai
«rendrai» betyder «vil aflevere tilbage» i «Je rendrai le marteau». Det angiver A's plan om at give hammeren tilbage senere. Formen kommer fra rendre og bruges her sammen med «Je» og genstanden «le marteau».
quand
«quand» betyder «når» i «quand j'aurai fini». Det forbinder afleveringen med det tidspunkt, hvor A er færdig. Mønstret «quand + sætning» bruges til at angive, hvornår noget sker.
j'aurai
«j'aurai» betyder «jeg vil have» som del af «j'aurai fini». Sammen med «fini» udtrykker hele formen, at A vil være færdig på det tidspunkt, hvor hammeren afleveres. Det bruges her efter «quand» til at angive en fremtidig afslutning.
fini
«fini» betyder «færdig» i «j'aurai fini» og «quand tu as fini». I den første formulering viser det, at A har afsluttet arbejdet, og i den anden bruges det om det tidspunkt, hvor den anden person er færdig. Formen kommer fra finir og indgår her i udtryk om afsluttet arbejde.
Laisse-le
«Laisse-le» betyder «lad den blive» eller «efterlad den» i «Laisse-le ici». «Laisse» giver instruktionen, og «-le» henviser til hammeren. Formen bruges som en direkte besked om, hvor en allerede nævnt ting skal placeres.
ici
«ici» betyder «her» i «Laisse-le ici». Det angiver stedet, hvor hammeren skal efterlades. Ordet bruges til at pege på det sted, som talerne befinder sig ved eller har i tankerne.
avec
«avec» betyder «med» i «avec les autres outils». Det viser, at hammeren skal placeres sammen med de andre værktøjer. Mønstret «avec + navneordsgruppe» bruges til at angive, hvad noget er sammen med.
les
«les» betyder «de» i «les autres outils». Det står foran den bestemte gruppe af andre værktøjer, som allerede findes i det fælles rum. Formen bruges foran navneord i flertal, når gruppen er bestemt.
autres
«autres» betyder «andre» i «les autres outils». Det skelner de øvrige værktøjer fra hammeren, som skal lægges tilbage. Ordet står mellem «les» og «outils» i denne navneordsgruppe.
outils
«outils» betyder «værktøjer» i «les autres outils». Det henviser til de andre redskaber, som hammeren skal lægges sammen med. Formen bruges her i flertal efter «les autres».