At låne en oplader | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce qu'il y a un chargeur que je peux emprunter ?

   Er der en oplader, jeg kan låne?

   Est-ce qu'il y a

   er der …?

   chargeur

   oplader

   je peux

   jeg kan

   emprunter

   låne

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'il y a er en fast måde at danne et ja/nej-spørgsmål på. il y a betyder her “der er”, og est-ce que gør hele udsagnet til et spørgsmål uden at ændre den grundlæggende betydning. Mønstret kan genbruges: Est-ce qu'il y a + [noget] ? — “Er der …?” chargeur betyder “oplader” her. Det er et hankønsord: un chargeur. Det er substantivet, der bærer denne kønsmarkering; un er den ubestemte artikel, ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal. Et eksempel er: J'ai un chargeur. — “Jeg har en oplader.” je peux betyder “jeg kan” i betydningen “jeg er i stand til / det er muligt for mig”. peux er 1. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”); je er subjektet. Sammenlign je peux — “jeg kan” med je ne peux pas — “jeg kan ikke”. Et eksempel er: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” emprunter betyder “at låne” noget fra en anden, normalt med forventning om at give det tilbage. Det er infinitiven efter peux: je peux emprunter — “jeg kan låne”. Det er forskelligt fra prêter, som betyder “at låne noget ud”. Et eksempel er: Je peux emprunter ton livre ? — “Må jeg låne din bog?” I resten af spørgsmålet beskriver que je peux emprunter den oplader, der spørges om: que svarer her til “som”, og je peux emprunter betyder “jeg kan låne”. Hele strukturen er derfor Est-ce qu'il y a + un chargeur + que je peux emprunter ?: “Er der en oplader, jeg kan låne?” Spørgsmålet søger, om en sådan oplader findes eller er tilgængelig; det fastslår ikke, at der faktisk er en.

2. Utilise celui qui est à côté de mon ordinateur portable.

   Brug den, der ligger ved siden af min bærbare.

   Utilise

   brug

   celui qui

   den, der

   à côté de

   ved siden af

   ordinateur

   computer

   portable

   bærbar

   Uddybende forklaring

   Utilise er imperativ af utiliser (at bruge) i ental, altså en direkte opfordring til én person med det underforståede tu. Den høflige eller flertallige form er utilisez. Eksempel: Utilise cette clé. — Brug denne nøgle. celui qui er et demonstrativt pronomen med betydningen "den, der". celui er hankøn ental; kønnet er en grammatisk egenskab ved pronomenet og identificerer ikke i sig selv, hvad den konkrete genstand er. qui indleder her en relativsætning og er subjekt for est. Andre former i samme gruppe er for eksempel celle (hunkøn ental) og ceux (hankøn flertal). Eksempel: Choisis celui qui est ouvert. — Vælg den, der er åben. à côté de er en fast præpositionsforbindelse for placering ved siden af noget. Den efterfølges af det, som placeringen sammenlignes med: à côté de la porte — ved siden af døren. Den betyder ikke det samme som près de, som mere generelt betyder "i nærheden af". ordinateur betyder computer. Det er et hankønsnavneord; i den viste nominalgruppe står det efter ejestedordet mon, som betyder "min" foran et hankønsord i ental. Eksempel: Mon ordinateur fonctionne. — Min computer virker. portable er her et beskrivende adjektiv, der står efter ordinateur og bøjes, så det passer til hankøn ental: ordinateur portable, "bærbar computer". I denne forbindelse er det kombinationen, der giver betydningen laptop; adjektivet portable kan i andre sammenhænge betyde "bærbar" om andre ting. Den tilsvarende hunkønsform er portable også, fordi denne form ikke ændres for hankøn og hunkøn i ental. Samlet består sætningen af opfordringen Utilise, efterfulgt af celui qui ..., som udpeger en bestemt genstand gennem en beskrivende relativsætning. est à côté de mon ordinateur portable siger, at genstanden befinder sig ved siden af min bærbare computer. Hele betydningen er derfor: "Brug den, der er ved siden af min bærbare computer."

3. Est-ce que j'ai aussi besoin de cet adaptateur ?

   Har jeg også brug for denne adapter?

   Est-ce que

   viser et spørgsmål

   j'ai

   jeg har

   aussi

   også

   besoin

   behov

   cet

   denne

   adaptateur

   adapter

   Uddybende forklaring

   Est-ce que indleder et direkte ja/nej-spørgsmål. Det ændrer ikke selve udsagnets tid eller deltagere; det markerer, at resten skal forstås som et spørgsmål. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que + subjekt + verbum ... ? — Est-ce que tu viens ? betyder «Kommer du?». j'ai er første person ental af avoir («at have»): j'ai = «jeg har». Formen er en sammentrækning af je og ai; ai er den form, der bruges med je i nutid. I den faste vending avoir besoin de betyder j'ai besoin de ikke blot fysisk besiddelse, men «jeg har brug for». Eksempel: J'ai besoin d'aide. — «Jeg har brug for hjælp.» aussi betyder «også» og føjer denne mulighed eller dette behov til noget, der allerede er relevant i situationen. Det er et adverbium og ændrer ikke formen på j'ai eller de andre ord. besoin er et substantiv, «behov». Her indgår det i den faste og meget almindelige konstruktion avoir besoin de + substantiv: avoir besoin de cet adaptateur = «at have brug for denne adapter». Efter de kan et følgende ords begyndelseslyd give sammentrækning, som i d'aide i eksemplet ovenfor; her står de fuldt ud foran cet. cet er et hankøn ental-demonstrativ foran et hankønsord, der begynder med vokallyd eller stumt h. Det betyder her «denne» og passer sammen med adaptateur. Sammenlign de vigtigste former: ce foran hankøn ental med konsonantlyd, cet foran hankøn ental med vokallyd, cette foran hunkøn ental og ces i flertal. Eksempel: cet ordinateur — «denne computer». Formen cet angiver ikke i sig selv, hvem der ejer genstanden; den peger blot på den bestemte adapter i den aktuelle sammenhæng. adaptateur er et hankønsord, «adapter». Hankønnet ses blandt andet i valget af cet foran ordet; selve substantivet har her entalsformen adaptateur. Flertalsformen er adaptateurs: des adaptateurs — «adaptere». Samlet består spørgsmålet af spørgsmålsmarkøren Est-ce que, subjekt og verballed j'ai, adverbiet aussi samt konstruktionen besoin de med den demonstrative nominalgruppe cet adaptateur. Derfor betyder hele ytringen: «Har jeg også brug for denne adapter?» Spørgsmålet handler specifikt om, hvorvidt taleren også har behov for den pågældende adapter.

4. Utilise-le si ta fiche ne rentre pas.

   Brug den, hvis dit stik ikke passer.

   Utilise-le

   Brug den

   si

   hvis

   fiche

   stik

   ne rentre pas

   ikke passer

   Uddybende forklaring

   Utilise-le betyder her “brug den”. Utilise er bydeformen i 2. person ental af utiliser (“at bruge”). le er et direkte objektpronomen; her henviser det ifølge oversættelsen og den foregående kontekst til adapteren. I en positiv imperativ står objektpronomenet efter verbet og forbindes med en bindestreg: Utilise-le. Sammenlign med Utilise-la, når det direkte objekt er et feminint substantiv. si indleder betingelsen “hvis”. En sådan si-sætning angiver den betingelse, der skal være opfyldt for hovedsætningen; den er ikke i sig selv en tidsangivelse. fiche betyder her “stik”, nærmere bestemt et elektrisk stik. Det er et feminint substantiv: une fiche, la fiche. Den betydning skal ikke forveksles med andre mulige betydninger af ordet i andre sammenhænge. ne rentre pas betyder her “ikke passer”. rentre kommer fra grundformen rentrer og er nutidsformen for 3. person ental, fordi subjektet er ta fiche. Fransk omslutter normalt verbet med ne ... pas for nægtelse: ne rentre pas. Her bruges rentrer i betydningen, at noget kan gå ind eller passe i en åbning; det er ikke nødvendigvis betydningen “komme hjem”. Hele sætningen bygges sådan: Utilise-le (“brug den”) + si ta fiche ne rentre pas (“hvis dit stik ikke passer”). Den samlede betydning er derfor: “Brug den, hvis dit stik ikke passer.”

5. Est-ce que le câble va atteindre la table ?

   Kan kablet nå hen til bordet?

   Est-ce que

   spørgemarkør til ja/nej-spørgsmål

   le câble

   kablet

   va

   vil / kommer til at

   atteindre

   nå

   la table

   bordet

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og markerer en almindelig ja/nej-spørgsmålssætning. Det ændrer ikke hovedverbernes tid eller person: Est-ce que le câble va atteindre la table ? svarer til en fremsættende sætning med spørgende funktion. Det er en fast spørgeramme, som kan genbruges, fx Est-ce que tu comprends ? — “Forstår du?” le câble betyder her “kablet”. le er bestemt artikel for et hankønsord i ental; artiklen angiver ikke i sig selv et antal. Substantivet er câble, og dets flertal er câbles, fx les câbles — “kablerne”. va er formen af aller for tredje person ental i nutid. Her fungerer aller ikke som fysisk “gå”, men sammen med infinitiven atteindre som nær fremtid: va atteindre betyder “kommer til at nå”. Mønstret er aller i nutid + infinitiv, fx Le train va partir. — “Toget kommer til at køre.” Formen va passer her til det entallige subjekt le câble. atteindre er infinitiv og betyder her “nå frem til” eller “nå hen til”. Verbet tager det, der nås, direkte efter sig uden en præposition: atteindre la table. Den nyttige formkæde er atteindre — j’atteins — il atteint — atteint; infinitiven og de bøjede former har ikke samme stavemønster. Eksempel: Elle atteint la porte. — “Hun når hen til døren.” la table betyder “bordet”. table er et hunkønsord i ental, så den bestemte artikel er la; i flertal bliver det les tables. Her er la table det direkte mål for atteindre, altså det sted eller den genstand, som kablet forventes at nå hen til. Samlet består sætningen af spørgerammen Est-ce que, subjektet le câble og nær-fremtidsmønstret va atteindre, efterfulgt af målet la table: “Kan kablet nå hen til bordet?”

6. Il va jusqu'à la table si tu t'assois près du mur.

   Det når hen til bordet, hvis du sidder tæt på væggen.

   va

   går

   jusqu'à

   helt hen til

   table

   bord

   si

   hvis

   t'assois

   sætter dig

   près du

   tæt på

   mur

   væg

   Uddybende forklaring

   va er nutidsformen af aller for 3. person ental. I il va betyder det her “det går”, og sammen med jusqu'à får udtrykket betydningen “når helt hen til”. I den tidligere sætning bruges også atteindre om at nå et mål; aller og atteindre er ikke samme verbum, selv om de kan overlappe i denne sammenhæng. jusqu'à angiver grænsen eller slutpunktet for en bevægelse og betyder “helt hen til”. Formen består af jusque og præpositionen à; det afsluttende e i jusque bortfalder foran vokalen i à, hvilket vises med apostroffen. Et genbrugeligt mønster er jusqu'à + sted. table er et feminint substantiv og betyder “bord”. I la table viser den bestemte artikel la, at substantivet er feminint; kønnet følger ikke af selve betydningen. Et eksempel er la chaise = “stolen”; også her viser la et feminint substantiv. si indleder en betingelse og betyder “hvis”. Her forbinder det betingelsen med hovedsætningen: noget når bordet, hvis den anden handling finder sted. Et genbrugeligt mønster er si + nutid: Si tu viens, je reste. = “Hvis du kommer, bliver jeg.” t'assois er 2. person ental i nutid af det refleksive verbum s'asseoir, “at sætte sig”. t' er det refleksive pronomen te foran en vokal, og assois er den bøjede verbumsform. Sammen betyder formen her “du sætter dig”; den danske oversættelse gengiver situationen som “du sidder”. Et eksempel er Tu t'assois ici. = “Du sætter dig her.” près du betyder “tæt på” eller “i nærheden af”. Det er près de foran den bestemte maskuline artikel le: de + le bliver til du. I près du mur udtrykker hele forbindelsen placeringen. mur betyder “væg” og er et maskulint substantiv, hvilket ses i du mur, hvor du svarer til de le. Et eksempel er près du parc = “tæt på parken”. Samlet består sætningen af hoveddelen Il va jusqu'à la table og betingelsen si tu t'assois près du mur. Det omtalte “det” når helt hen til bordet, hvis du sætter dig tæt på væggen. Den faste oversættelse gengiver derfor betydningen som: “Det når hen til bordet, hvis du sidder tæt på væggen.”

7. Je remettrai tout en place quand j'aurai fini.

   Jeg lægger det hele tilbage, når jeg er færdig.

   Je

   jeg

   remettrai

   lægger tilbage; sætter på plads

   tout

   alt; det hele

   en place

   på plads

   quand

   når

   j'aurai fini

   jeg er færdig

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er subjektet for den handling, der beskrives. Det er den ubøjede subjektsform i 1. person ental. Før en vokallyd bliver je normalt forkortet til j', som i j'aurai. remettrai er futur simple af verbet remettre, “at lægge eller sætte tilbage/på plads”. Formen betyder her “jeg lægger tilbage” og viser 1. person ental i fremtid: je remettrai. Bemærk, at infinitiven er remettre; den dobbelte t hører til verbets stavning. Eksempel: Je remettrai le livre demain. — “Jeg lægger bogen tilbage i morgen.” tout er her et pronomen og betyder “det hele” eller “alt”. Det står som det, der bliver lagt tilbage, ikke som en ubestemt artikel eller et talord. Eksempel: Je prends tout. — “Jeg tager det hele.” en place er en fast, genanvendelig stedlig forbindelse med betydningen “på plads”. Sammen med remettre beskriver den, at noget bringes tilbage til sin plads: remettre quelque chose en place — “sætte noget på plads igen”. quand indleder en tidsledsætning og betyder “når”. Når der tales om en fremtidig handling, kan fransk bruge fremtid også efter quand; det er derfor ikke nødvendigvis nutidsform i fransk, selv om dansk ofte oversætter med nutid. j'aurai fini er futur antérieur af hjælpeverbet avoir og verbet finir. aurai er futur simple af avoir i 1. person ental, og fini er perfektum participium af finir, “at afslutte”. Mere ordret betyder konstruktionen “jeg vil have afsluttet”, mens den her naturligt gengives som “jeg er færdig”. Den viser, at færdiggørelsen ligger før eller senest på det tidspunkt, som den følgende hovedhandling knytter sig til. Eksempel: Quand j'aurai fini, je sortirai. — “Når jeg er færdig, går jeg ud.” Hele sætningen bygges sådan: Je remettrai angiver, at taleren i fremtiden lægger noget tilbage; tout en place angiver, at det er det hele, og at det bringes på plads; quand j'aurai fini angiver, at dette sker, når taleren er færdig. Den samlede betydning er derfor: “Jeg lægger det hele tilbage, når jeg er færdig.”

8. Laisse-le sur mon bureau pour que je puisse le retrouver.

   Lad den ligge på mit skrivebord, så jeg kan finde den.

   Laisse-le

   lad den ligge

   sur

   på

   bureau

   skrivebord

   pour que

   så at

   je puisse

   jeg kan

   retrouver

   finde igen

   Uddybende forklaring

   Laisse-le er imperativ af laisser med det korte objektspronomen le: “lad den ligge”. Laisser betyder her at lade noget blive et sted. I imperativ står objektspronomenet efter verbet og forbindes med en bindestreg: Laisse-le ici. = “Lad den ligge her.” Formen laisse er rettet til én person i den uformelle tiltale; den siger ikke i sig selv, hvem “den” henviser til. Le er et hankøn entalspronomen, men den konkrete genstand identificeres her af den faste oversættelse som “den”. Sur er præpositionen “på” og angiver placering på en overflade. Bureau er et hankønsnavneord, “skrivebord”. Med artikel bliver det for eksempel un bureau (“et skrivebord”) eller le bureau (“skrivebordet”/“det bestemte skrivebord”). I den faste sætning står mon bureau: mon betyder “mit” foran dette hankønsord i ental. Pour que indleder en formålsbisætning: “så at” eller naturligt “så”. Efter pour que bruges fransk konjunktiv, fordi bisætningen udtrykker det tilsigtede formål. Det er ikke bare pour + en almindelig infinitiv, som i pour retrouver.... Je puisse betyder her “jeg kan”. Puisse er konjunktivformen af pouvoir (“at kunne”) efter pour que; den er bøjet for je. Sammenlign den almindelige nutidsform je peux (“jeg kan”) med konjunktivformen que je puisse (“at jeg kan”). Eksempel: Je ferme la porte pour que tu puisses dormir. = “Jeg lukker døren, så du kan sove.” Retrouver er infinitiven af retrouver, “finde igen” eller “genfinde”. Præfikset re- markerer her, at noget bliver fundet igen, ikke blot fundet for første gang. Efter puisse står verbet i infinitiv: je puisse le retrouver = “jeg kan finde den igen”. Pronomenet le står før infinitiven og henviser til den samme genstand som i Laisse-le. Hele sætningen bygges sådan op: Laisse-le angiver opfordringen, sur mon bureau angiver stedet, og pour que je puisse le retrouver angiver formålet. Samlet betyder den: “Lad den ligge på mit skrivebord, så jeg kan finde den igen.”