At låne en oplader | Lær fransk på dansk

Om denne lektion

Med At låne en oplader kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

Est-ce qu'il y a un chargeur que je peux emprunter ?

æs-kil-ja øng sjarsjør kø sjø pø-zam-prøng-te Er der en oplader, jeg kan låne?

Utilise celui qui est à côté de mon ordinateur portable.

y-ti-liz sø-lüi ki æ a ko-te dø mong nor-di-na-tør por-ta-bl Brug den, der ligger ved siden af min bærbare.

Est-ce que j'ai aussi besoin de cet adaptateur ?

æs kø sjæ o-si bø-zwæng dø sæt a-dap-ta-tør Har jeg også brug for denne adapter?

Utilise-le si ta fiche ne rentre pas.

y-ti-liz lø si ta fisj nø rang-tr pa Brug den, hvis dit stik ikke passer.

Est-ce que le câble va atteindre la table ?

æs kø lø ka-bl va a-tæng-dr la tabl Kan kablet nå hen til bordet?

Il va jusqu'à la table si tu t'assois près du mur.

il va sju-ska la tabl si ty ta-swa præ dy myr Det når hen til bordet, hvis du sidder tæt på væggen.

Je remettrai tout en place quand j'aurai fini.

sjø rø-mæ-træ tu ang plas kang sjo-ræ fi-ni Jeg lægger det hele tilbage, når jeg er færdig.

Laisse-le sur mon bureau pour que je puisse le retrouver.

læs lø syr mong by-rå pur kø sjø püis lø rø-tru-ve Lad den ligge på mit skrivebord, så jeg kan finde den.

Ord for ord

Est-ce Est-ce indleder ja/nej-spørgsmålet i «Est-ce qu'il y a un chargeur que je peux emprunter ?». Sammen med «que» bruges det til at spørge, om noget findes eller er til stede. Mønstret «Est-ce que ... ?» kan bruges til mange direkte spørgsmål.

qu'il I «Est-ce qu'il y a» forbinder qu'il spørgeformen med udtrykket for, at der findes noget. «qu'» står foran «il» og er en del af denne faste spørgekonstruktion. Konstruktionen bruges her til høfligt at spørge efter en oplader.

y I «il y a» bidrager y med betydningen «der» i «der er». Sammen med «il» og «a» bruges det til at sige, at noget findes eller er til stede. Mønstret «il y a + ting» bruges til at spørge eller fortælle, hvad der er et sted.

a I «il y a» er a den del, der sammen med «il y» giver betydningen «der er». Formen hører til udtrykket «il y a» og skal forstås som en samlet konstruktion. Den bruges her til at spørge, om der findes en oplader.

un Un gør «chargeur» til en ikke nærmere bestemt oplader: «en oplader». Det står foran navneordet i «un chargeur». Mønstret «un + navneord» bruges, når man spørger efter eller nævner én ting uden at identificere den nærmere.

chargeur Chargeur betyder «oplader» i «un chargeur que je peux emprunter». Det er den genstand, som A spørger, om han eller hun må låne. Ordet kan genbruges efter «un» eller «le» ved samtaler om opladning.

que I «que je peux emprunter» knytter que opladeren til informationen om, at den kan lånes, så betydningen bliver «som jeg kan låne». Det indleder altså den del, der beskriver «un chargeur». Mønstret «navneord + que + sætning» bruges til at tilføje oplysninger om en ting.

je Je betyder «jeg» og er den person, der kan låne opladeren i «je peux emprunter». Det står foran verbet i denne sætning. Pronomenet bruges, når taleren fortæller om sig selv eller sine handlinger.

peux Peux udtrykker mulighed eller evne sammen med «je» i «je peux emprunter»: «jeg kan låne». Det står foran infinitiven «emprunter». Mønstret «je peux + infinitiv» bruges til at spørge om eller udtrykke, hvad man kan gøre.

emprunter Emprunter betyder «låne» i «que je peux emprunter», altså at få lov til at bruge opladeren og senere give den tilbage. Det står som infinitiv efter «peux». Mønstret «pouvoir + emprunter + genstand» bruges, når man taler om at låne noget.

Utilise Utilise er en direkte opfordring til at bruge noget i «Utilise celui qui est à côté de mon ordinateur portable». Det betyder her «brug» og henvender sig til én person. Formen kan bruges i korte instruktioner om, hvad en anden skal gøre.

celui Celui peger på «den» oplader, som B anbefaler, i «celui qui est à côté de mon ordinateur portable». Det står i stedet for at gentage navnet på genstanden. Mønstret «celui qui + sætning» bruges til at vælge én bestemt ting ud fra en beskrivelse.

qui Qui indleder beskrivelsen «qui est à côté de mon ordinateur portable» og betyder «som» eller «der». Her fortæller det, hvilken af genstandene «celui» henviser til. Mønstret «celui qui + verballed» bruges til at beskrive den valgte ting.

est Est siger i «qui est à côté de mon ordinateur portable», at den valgte oplader befinder sig ved siden af computeren. Det forbinder genstanden med dens placering. Mønstret «er + à côté de + genstand» bruges til at angive, hvor noget er.

à I «à côté de» indgår à i udtrykket for «ved siden af». Det markerer her placeringen i forhold til noget andet, ikke en bevægelse. Mønstret «à côté de + genstand» bruges til at beskrive en placering.

côté Côté betyder «side» i udtrykket «à côté de mon ordinateur portable». Sammen med «à» og «de» beskriver det, at opladeren ligger ved siden af computeren. Det genbrugelige mønster er «à côté de + sted eller genstand».

de I «à côté de mon ordinateur portable» angiver de den genstand, som noget ligger ved siden af. Her forbindes «côté» med «mon ordinateur portable». Mønstret «à côté de + navneord» bruges til at angive referencepunktet for en placering.

mon Mon betyder «min» i «mon ordinateur portable» og viser, at computeren tilhører eller hører til taleren. Det står lige foran navneordet. Mønstret «mon + navneord» bruges til at angive, hvem en ting hører til.

ordinateur Ordinateur betyder «computer» i «mon ordinateur portable». Sammen med «portable» betyder hele udtrykket «bærbar computer». Ordet bruges her til at identificere, hvor opladeren ligger.

portable Portable beskriver i «ordinateur portable», at computeren er bærbar. Det står sammen med «ordinateur» og gør betydningen mere specifik end bare «computer». Udtrykket «ordinateur portable» bruges om en laptop.

j'ai J'ai betyder «jeg har» i «j'ai aussi besoin de cet adaptateur». Sammen med «besoin de» udtrykker det, at taleren har brug for adapteren. Mønstret «j'ai besoin de + ting» bruges til at sige, hvad man har brug for.

aussi Aussi betyder «også» i «j'ai aussi besoin de cet adaptateur» og viser, at adapteren kommer oven i opladeren. Det står her efter «j'ai». Ordet bruges til at føje endnu en nødvendig ting eller handling til det, der allerede er nævnt.

besoin Besoin indgår i «avoir besoin de» og giver sammen med denne konstruktion betydningen «have brug for». I dialogen handler det om at have brug for adapteren. Mønstret «avoir besoin de + navneord» bruges til at angive en nødvendig ting.

cet Cet peger på adapteren som en bestemt, nærværende ting i «cet adaptateur»: «denne adapter». Det står foran «adaptateur» og har denne form foran den efterfølgende vokallyd. Mønstret «cet + navneord» bruges til at udpege en bestemt ting.

adaptateur Adaptateur betyder «adapter» i «cet adaptateur». Det er den ekstra genstand, som A spørger, om der også er brug for. Ordet kan bruges efter en bestemmelse som «cet» for at tale om en bestemt adapter.

Utilise-le Utilise-le betyder «brug den» eller «brug det» og henviser til adapteren i den foregående replik. «Utilise» er opfordringen, mens «-le» er den genstand, der skal bruges. Mønstret «imperativ + -le» bruges til korte instruktioner om at bruge en bestemt ting.

si Si betyder «hvis» i «si ta fiche ne rentre pas» og indleder betingelsen for at bruge adapteren. Det forbinder en mulig situation med den handling, der skal udføres. Mønstret «si + sætning» bruges til at angive, hvornår en instruktion gælder.

ta Ta betyder «din» i «ta fiche» og viser, at stikket hører til den person, der bliver talt til. Det står foran «fiche». Mønstret «ta + navneord» bruges til at omtale noget, som tilhører eller hører til modtageren.

fiche Fiche betyder «stik» i «ta fiche ne rentre pas». Her er det stikket, der eventuelt ikke passer ind i adapteren. Ordet bruges her som objektet efter «ta» og kan indgå i beskrivelser af elektriske forbindelser.

ne Ne er den første del af nægtelsen i «ne rentre pas» og betyder ikke sammen med «pas». Det står før verbet «rentre». Mønstret «ne + verb + pas» bruges til at sige, at en handling eller situation ikke gælder.

rentre Rentre betyder her «passer ind» i «ta fiche ne rentre pas», altså at stikket ikke går korrekt ind i adapteren. Betydningen kommer fra sammenhængen med «fiche» og nægtelsen «ne ... pas». Et nyt eksempel er «Ça rentre dans la prise» om noget, der passer ind i stikkontakten.

pas Pas er den anden del af nægtelsen i «ne rentre pas». Sammen med «ne» gør det udsagnet negativt: stikket passer ikke ind. Mønstret «ne + verb + pas» bruges omkring verbet i en nægtende sætning.

le Le er et objektpronomen i både «Utilise-le» og «Laisse-le» og betyder «den» eller «det», som handlingen gælder. Det står efter verbet i disse opfordringer. Pronomenet bruges til at undgå at gentage navnet på den relevante genstand.

câble Câble betyder «kabel» i «le câble va atteindre la table». Det er kablet, som A spørger, om kan nå hen til bordet. Ordet kan bruges sammen med en bestemt artikel, når man taler om et allerede kendt kabel.

va Va indgår i «va atteindre» og bidrager til betydningen «vil nå» eller «kommer til at nå». Sammen med infinitiven «atteindre» bruges det til at tale om en forventet fremtidig handling. Mønstret «aller + infinitiv» bruges til at beskrive noget, der snart eller forventeligt sker.

atteindre Atteindre betyder «nå» i «va atteindre la table», hvor målet er bordet. Det står som infinitiv efter «va». Mønstret «atteindre + sted eller genstand» bruges til at angive, hvad en person eller ting når frem til.

la La er den bestemte artikel foran «table» i «la table» og betyder her «bordet». Den viser, at der er tale om et bestemt bord i situationen. Mønstret «la + navneord» bruges, når den omtalte ting er identificeret.

table Table betyder «bord» i «la table». Det er det sted, som kablet skal nå hen til. Ordet bruges her efter den bestemte artikel «la» for at tale om det konkrete bord.

Il Il betyder «det» i «Il va jusqu'à la table» og henviser her til kablet. Det står som subjekt for den følgende handling. Pronomenet bruges til at fortsætte med at tale om en allerede nævnt genstand uden at gentage «le câble».

jusqu'à Jusqu'à betyder «helt til» eller «frem til» i «va jusqu'à la table». Det angiver slutpunktet for kablets rækkevidde. Mønstret «aller jusqu'à + sted» bruges til at beskrive, hvor langt noget når.

tu Tu betyder «du» og henviser til personen, der skal sætte sig nær væggen i «si tu t'assois près du mur». Det står foran verbalkonstruktionen. Pronomenet bruges, når man taler direkte til én person.

t'assois T'assois betyder her «sætter dig» i «tu t'assois près du mur». «t'» henviser til den person, der er «tu», og indgår sammen med verbet i handlingen at sætte sig. Mønstret «tu t'assois + sted» bruges til at fortælle, hvor personen sætter sig.

près Près betyder «nær» eller «tæt på» i «près du mur». Det angiver, at personen skal sidde tæt på væggen. Mønstret «près de + sted eller genstand» bruges til at beskrive en placering.

du Du indgår i «près du mur» og betyder her «ved den» eller «på den» i den samlede betydning «tæt på væggen». Det er den sammentrukne form af «de» og «le». Mønstret «près du + navneord» bruges til at angive, hvad noget er tæt på.

mur Mur betyder «væg» i «près du mur». Det er referencepunktet for, hvor personen skal sidde. Ordet bruges her efter «du» i en placeringsangivelse.

remettrai Remettrai udtrykker, at taleren vil lægge eller sætte noget tilbage i «Je remettrai tout en place». Det står sammen med «je» og «tout en place». Mønstret «remettre + genstand + en place» bruges, når man lover eller fortæller, at noget bliver lagt tilbage på sin rette plads.

tout Tout betyder «alt» i «Je remettrai tout en place» og omfatter alle de lånte eller brugte ting. Det fungerer som det, der skal lægges tilbage. Mønstret «remettre tout en place» bruges, når man taler om at rydde alle ting tilbage på plads.

en I «tout en place» indgår en i udtrykket for, at noget bliver sat eller lagt på sin rette plads. Det skal forstås sammen med «place», ikke som det danske «på» alene. Mønstret «mettre eller remettre + genstand + en place» bruges ved placering eller oprydning.

place Place betyder «plads» i «tout en place», men hele udtrykket betyder, at alt er eller kommer på sin rette plads. Det beskriver resultatet af at lægge tingene tilbage. Mønstret «en place» bruges om en korrekt eller aftalt placering.

quand Quand betyder «når» i «quand j'aurai fini» og indleder tidspunktet for, hvornår taleren vil lægge tingene tilbage. Det forbinder hovedhandlingen med en tidsbetingelse. Mønstret «quand + sætning» bruges til at angive, hvornår noget sker.

j'aurai J'aurai betyder «jeg vil have» i «j'aurai fini», men sammen med «fini» udtrykker det, at taleren vil være færdig på det tidspunkt. Formen står efter «quand». Mønstret «quand j'aurai + afsluttet handling» bruges til at angive, hvad der er sket, før en anden handling finder sted.

fini Fini betyder «færdig» eller «afsluttet» i «j'aurai fini». Sammen med «j'aurai» viser det, at taleren først lægger tingene tilbage, når arbejdet er afsluttet. Mønstret «avoir + fini» bruges til at sige, at man har afsluttet noget.

Laisse-le Laisse-le betyder «lad den» eller «lad det» i «Laisse-le sur mon bureau». Det er en opfordring til ikke at flytte den relevante genstand, men placere eller beholde den på skrivebordet. Mønstret «Laisse-le + sted» bruges til at instruere nogen i, hvor en bestemt ting skal blive.

sur Sur betyder «på» i «sur mon bureau» og angiver, at genstanden skal være oven på skrivebordet. Det står foran den placering, som handlingen gælder. Mønstret «sur + sted eller overflade» bruges til at beskrive, hvor noget befinder sig.

bureau Bureau betyder «skrivebord» i «mon bureau». Det er den overflade, hvor genstanden skal ligge, så den senere kan findes. Ordet bruges her efter «mon» og «sur» i en konkret placeringsangivelse.

pour I «pour que je puisse le retrouver» indgår pour i konstruktionen for «så jeg kan finde den igen» og angiver formålet med at lade genstanden ligge på skrivebordet. Det efterfølges her af «que» og en hel sætning. Mønstret «pour que + sætning» bruges til at forklare, hvorfor en handling udføres.

puisse Puisse udtrykker mulighed eller evne i «pour que je puisse le retrouver»: «så jeg kan finde den igen». Det står sammen med «je» og infinitiven «retrouver» efter «pour que». Mønstret «pour que je puisse + infinitiv» bruges til at angive et formål, som taleren selv skal kunne udføre.

retrouver Retrouver betyder «finde igen» i «le retrouver». Det står som infinitiv efter «puisse», og «le» er den genstand, der skal findes igen. Mønstret «pouvoir eller puisse + retrouver + objekt» bruges, når man taler om at kunne finde en person eller ting igen.

Grammatikpunkter

pour que + subjonctif

pour que je puisse retrouver

pur kø sjø püis rø-tru-ve

så jeg kan finde igen

Efter « pour que » bruges subjonctif. Formen « puisse » kommer fra « pouvoir ».

Fransk Ordforråd

à côté de Præposition

a ko-te dø ved siden af

adaptateur Substantiv

a-dap-ta-tør adapter

avoir Verbum

a-vwar have ai

besoin Substantiv

bø-zwæng behov

câble Substantiv

ka-bl kabel

celui Pronomen

sø-lüi den

chargeur Substantiv

sjarsjør oplader

emprunter Verbum

ang-prøng-te låne

fiche Substantiv

fisj stik

ordinateur portable Substantiv

nor-di-na-tør por-ta-bl bærbar computer

rentrer Verbum

rang-tré passe ind rentre

utiliser Verbum

y-ti-li-zé bruge Utilise

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

behov

Vis Svar

besoin

den

Vis Svar

celui

låne

Vis Svar

emprunter

oplader

Vis Svar

chargeur