Låne en kuglepen og en notesbog | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que je peux utiliser un stylo ?

   Må jeg bruge en kuglepen?

   Est-ce que

   markerer et spørgsmål

   je peux

   jeg må / kan

   utiliser

   bruge

   stylo

   kuglepen

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og markerer et direkte spørgsmål. Det ændrer ikke den grundlæggende betydning af resten af sætningen; mønsteret Est-ce que + sætning? er en almindelig måde at danne et ja/nej-spørgsmål på. je peux betyder her “jeg må/kan” i betydningen tilladelse til at gøre noget. peux er en bøjet form af pouvoir (“at kunne” eller “have lov til”): je peux, tu peux, men il/elle peut. Formen peux bruges altså med je i nutid. Eksempel: Je peux entrer ? — “Må jeg komme ind?” utiliser er infinitivformen “at bruge”. Efter pouvoir står det næste udsagnsord i infinitiv: je peux utiliser — “jeg må bruge”. Eksempel: Je peux utiliser ton téléphone ? — “Må jeg bruge din telefon?” stylo betyder “kuglepen”. Det er et hankønsord, så den ubestemte artikel er un: un stylo — “en kuglepen”. I den faste sætning er un ikke et selvstændigt antaludsagn, men markerer et ubestemt eksemplar af substantivet. Samlet er mønsteret Est-ce que + je peux + infinitiv + un/une + substantiv ?. Derfor betyder Est-ce que je peux utiliser un stylo ? “Må jeg bruge en kuglepen?” Sætningen spørger om tilladelse til at bruge en kuglepen.

2. Prends le noir dans la tasse.

   Tag den sorte fra koppen.

   Prends

   tag

   le noir

   den sorte

   dans

   i

   la tasse

   koppen

   Uddybende forklaring

   Prends er imperativ af prendre i 2. person ental: “tag!”. Infinitivformen er prendre; i nutid hedder det for eksempel je prends (“jeg tager”) og tu prends (“du tager”). Imperativen bruges her til en direkte opfordring til én person. le noir betyder her “den sorte”. noir er et tillægsord i hankøn ental, og med le bruges det selvstændigt som betegnelse for en underforstået sort genstand. Formen er derfor ikke et navneord for “sort”, men et substantiveret tillægsord: noir (hankøn ental), noire (hunkøn ental), noirs (hankøn flertal), noires (hunkøn flertal). Den konkrete genstand identificeres ikke yderligere i det givne materiale. dans betyder “i” eller “inde i” og angiver placering inden for noget. Et genanvendeligt mønster er dans + en navneordsgruppe, for eksempel dans la boîte — “i æsken”. la tasse betyder “koppen”. tasse er et hunkønsnavneord i ental, så det står med den bestemte artikel la; i flertal hedder det les tasses (“kopperne”). Samlet er Prends le noir en opfordring til at tage den sorte genstand, og dans la tasse angiver, at den befinder sig i koppen: “Tag den sorte i koppen.” Her viser præpositionen dans placeringen, mens imperativen Prends udtrykker selve opfordringen.

3. J'ai aussi besoin d'un carnet.

   Jeg har også brug for en notesbog.

   J'ai … besoin … d'

   have need for

   aussi

   også

   carnet

   notesbog

   Uddybende forklaring

   J'ai besoin d' er begyndelsen på den faste konstruktion avoir besoin de, som betyder “at have brug for”. J'ai er første person ental i nutid af avoir (“at have”): j'ai = “jeg har”. Besoin er et navneord (“behov”), men i denne konstruktion oversættes hele udtrykket naturligt som “have brug for”. Efter besoin står de; foran vokalen i un bliver de forkortet til d'. Eksempel: J'ai besoin de temps. — “Jeg har brug for tid.” aussi betyder “også”. Det føjer denne oplysning til noget andet, uden at den anden ting er angivet i selve sætningen. Eksempel: J'ai aussi besoin d'eau. — “Jeg har også brug for vand.” carnet betyder her “notesbog”. Det er et hankønsnavneord; i den ubestemte ental står det med un: un carnet — “en notesbog”. Flertal er des carnets — “notesbøger”. I den faste tekst forbindes det med de som d'un carnet, hvor un er den ubestemte artikel. Samlet bliver J'ai besoin d'un carnet til “Jeg har brug for en notesbog”. Med aussi bliver hele udsagnet J'ai aussi besoin d'un carnet: “Jeg har også brug for en notesbog.”

4. Il y a un vieux carnet dans le tiroir.

   Der er en gammel notesbog i skuffen.

   Il y a

   der er

   vieux

   gammel

   carnet

   notesbog

   dans

   i

   tiroir

   skuffe

   Uddybende forklaring

   Il y a er den faste franske konstruktion for at angive, at noget findes eller befinder sig et sted: “der er”. Den kan bruges med både ental og flertal: Il y a un livre betyder “Der er en bog”, og Il y a des livres betyder “Der er bøger”. Her er un vieux carnet det, der findes. vieux beskriver carnet og betyder her “gammel”. Formen vieux er hankøn ental; den har altså samme køn og tal som carnet. Den tilsvarende hunkønsform i ental er vieille, som i une vieille photo — “et gammelt foto”. I flertal bruges vieux også med hankøn, mens hunkøn har vieilles. carnet er et hankønsord for en notesbog eller lille notesbog. Det står her efter den ubestemte artikel un, og adjektivet vieux står foran substantivet. I en genanvendelig gruppe kan man sige un carnet, “en notesbog”, eller des carnets, “notesbøger”. dans betyder “i” og angiver, at noget befinder sig inden i et sted eller en beholder. Det efterfølges her af le tiroir, “skuffen”. Et andet eksempel er dans le sac — “i tasken”. tiroir betyder “skuffe”. Formen le tiroir er bestemt ental, altså “skuffen”; un tiroir betyder “en skuffe”, og les tiroirs betyder “skufferne”. Samlet er strukturen Il y a + en ting + dans + et sted: Il y a un vieux carnet dans le tiroir. Det betyder “Der er en gammel notesbog i skuffen.” Konstruktionen angiver eksistens eller placering, uden at ændre på, hvem der ejer eller bruger notesbogen.

5. J'ai seulement besoin d'écrire une courte liste.

   Jeg skal bare skrive en kort liste.

   J'ai

   jeg har

   seulement

   kun; bare

   besoin

   behov

   d'écrire

   at skrive

   courte

   kort

   liste

   liste

   Uddybende forklaring

   J'ai er første person ental af avoir i nutid: “jeg har”. Her står det ikke alene, men indgår i den faste konstruktion avoir besoin de = “at have brug for”. Eksempel: J'ai besoin d'aide. — “Jeg har brug for hjælp.” seulement begrænser udsagnet og betyder her “kun” eller “bare”. Det placeres efter den bøjede verbform i denne sætning. Sammen med resten viser det, at behovet er begrænset til det, der nævnes. besoin er substantivet “behov”. I konstruktionen avoir besoin de + infinitiv eller substantiv udtrykkes, hvad man har brug for: Nous avons besoin de temps. — “Vi har brug for tid.” Besoin er altså selve substantivet; avoir besoin skal ikke forstås som det samme som blot “at have”. d'écrire betyder “at skrive”. Formen er infinitiven écrire efter de; de bliver til d' foran vokalen i écrire. Efter avoir besoin de står en handling i infinitiv: J'ai besoin de dormir. — “Jeg har brug for at sove.” courte betyder “kort” og beskriver liste. Adjektivet står i femininum ental, fordi liste er et feminint substantiv i ental. Grundformen er court; den feminine form er courte. Eksempel: une courte pause — “en kort pause”. liste er substantivet “liste”. Her er det genstanden for handlingen écrire: det, der skal skrives. Eksempel: une liste de courses — “en indkøbsliste”. Tilsammen er mønsteret J'ai besoin de + infinitiv: “Jeg har brug for at …”. seulement indsnævrer dette til “kun/bare”, og une courte liste er det, der skal skrives. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg skal bare skrive en kort liste.”

6. Rapporte-les tous les deux quand tu as fini.

   Læg begge dele tilbage, når du er færdig.

   Rapporte-les

   læg dem tilbage

   tous les deux

   begge dele

   quand

   når

   tu as fini

   du er færdig

   Uddybende forklaring

   Rapporte-les står først og er en direkte opfordring til én person. Rapporte er imperativ af verbet rapporter i 2. person ental. Ved regelmæssige verber på -er har tu-imperativen normalt ikke det afsluttende -s: tu rapportes bliver til rapporte. Her betyder verbet sammen med den faste oversættelse at lægge eller bringe noget tilbage. I en anden sammenhæng kan rapporter også betyde at rapportere eller fortælle, så betydningen afhænger af sammenhængen. -les er det ubetonede direkte objektspronomen i flertal: det henviser til det, der skal lægges tilbage. I en bekræftende imperativ står pronomenet efter verbet og forbindes med bindestreg: Rapporte-les ! I en nægtet opfordring står det før verbet, for eksempel Ne les rapporte pas ! Formen les viser flertal, men identificerer ikke i sig selv de konkrete ting. tous les deux præciserer, at der er tale om begge to. Tous er den maskuline flertalsform; toutes les deux bruges, når begge henviste enheder er grammatisk feminine. Tous les deux kan derfor også dække en blandet gruppe, men formen alene identificerer ikke, hvilke to ting der menes. Som genbrugeligt mønster kan man sige Ils viennent tous les deux — »De kommer begge to.« Quand indleder her en tidsledsætning og betyder »når«. Det forbinder en handling med det tidspunkt, hvor den anden handling er afsluttet. Et tilsvarende mønster er Quand tu arrives, appelle-moi — »Når du ankommer, så ring til mig.« Tu as fini betyder her »du er færdig«. As er 2. person ental af hjælpeverbet avoir, og fini er perfektum participium af finir. Sammen danner de passé composé: tu as fini. I denne tidskonstruktion beskriver den afslutningen af en aktivitet; den behøver ikke at blive oversat ordret som »du har afsluttet«. Sammenlign Je finis — »Jeg er ved at blive færdig / jeg afslutter« — med J’ai fini — »Jeg er færdig / jeg har afsluttet.« Hele sætningen bygges således op: imperativen Rapporte-les giver besked om at lægge dem tilbage, tous les deux angiver, at det gælder begge to, og quand tu as fini angiver tidspunktet for handlingen. Den samlede betydning er derfor: »Læg begge dele tilbage, når du er færdig.«

7. Je vais les mettre sur ton bureau.

   Jeg vil lægge dem på dit skrivebord.

   Je vais

   jeg vil / jeg skal

   les

   dem

   mettre

   lægge

   sur

   på

   ton

   din

   bureau

   skrivebord

   Uddybende forklaring

   Je vais består af je (“jeg”) og vais, som er 1. person ental nutid af aller (“at gå”). Sammen med et infinitivisk udsagnsord bruges konstruktionen je vais + infinitiv ofte om en nær fremtid eller en intention: “jeg vil/skal …”. Her danner vais konstruktionen sammen med mettre; det betyder ikke alene “går” i denne sætning. les er et direkte objektspronomen i flertal og betyder her “dem”. Det står efter det bøjede vais og før infinitiven mettre: Je vais les mettre = “Jeg vil lægge dem”. Formen les viser flertal, men angiver ikke alene, om de omtalte ting er maskuline eller feminine. I den faste oversættelse og den foregående kontekst er det de to ting, der skal lægges tilbage. mettre er infinitiven, altså verbets grundform, og betyder her “at lægge” eller “at placere”. Det er et uregelmæssigt verbum. En nyttig formkæde er mettre (infinitiv) – je mets (jeg lægger) – ils/elles mettent (de lægger). Eksempel: Je mets le livre ici. = “Jeg lægger bogen her.” sur er en præposition, der her angiver placering på en overflade: “på”. Den indleder stedleddet sur ton bureau. ton er et possessivt bestemmelsesord foran et maskulint entalsnavneord. Det bøjes efter det, der ejes, ikke efter ejeren: ton bureau (“dit skrivebord”), ta table (“dit bord”; table er grammatisk femininum på fransk) og tes livres (“dine bøger”). bureau er et maskulint navneord i ental, der her betyder “skrivebord”. Derfor står ton foran det. bureau kan også betyde “kontor” i andre sammenhænge, men sur ton bureau betyder her “på dit skrivebord”. Samlet angiver Je vais talerens fremtidige handling eller intention, les er det, der bliver placeret, mettre er selve handlingen, og sur ton bureau angiver placeringen. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg vil lægge dem på dit skrivebord.”

8. Comme ça, ils sont faciles à trouver.

   Så er de nemme at finde.

   Comme ça

   sådan / på den måde

   ils

   de

   faciles

   nemme

   trouver

   finde

   Uddybende forklaring

   Comme ça betyder her “sådan” eller “på den måde”. Det peger på den måde, noget bliver gjort eller arrangeret på. I den foregående sætning siger taleren, at de vil lægge dem på skrivebordet; her beskriver Comme ça derfor resultatet af den måde, de bliver placeret på. Eksempel: Fais comme ça. — “Gør sådan.” ils betyder “de” og er et fransk personligt pronomen i 3. person flertal. Her henviser det til de ting, der omtales som les i den foregående sætning. Formen ils bruges som grammatisk subjekt; den konkrete kønsfordeling blandt tingene kan ikke udledes af formen alene. faciles betyder her “nemme”. Det er flertalsformen af adjektivet facile, “nem”. Endelsen -s viser flertal i skrift, mens entalsformen er facile; den synlige flertalsform skelner ikke i sig selv mellem maskulinum og femininum. Eksempel: Ces exercices sont faciles. — “Disse øvelser er nemme.” trouver betyder “at finde”. Det er infinitiven, den grundlæggende verbform. Efter faciles indgår den i mønstret être facile à + infinitiv: noget er nemt at gøre. Eksempel: Ce livre est facile à lire. — “Denne bog er nem at læse.” Sammen bliver ils sont faciles à trouver til “de er nemme at finde”: ils er subjektet, sont er en flertalsform af être (“at være”), faciles beskriver subjektet i flertal, og à trouver angiver den handling, som er nem. Hele ytringen Comme ça, ils sont faciles à trouver. betyder derfor “Så er de nemme at finde.”