Vand på gulvet | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Il y a de l’eau sur le sol.

   Der er vand på gulvet.

   Il y a

   der er

   de l’eau

   vand

   sur

   på

   sol

   gulv

   Uddybende forklaring

   Il y a er en fast fransk eksistenskonstruktion: den bruges til at sige, at noget findes eller befinder sig et sted. Den ændrer ikke form efter det, der nævnes. Eksempel: Il y a un livre ici. — "Der er en bog her." Den skal ikke forveksles med il est eller elle est, som normalt beskriver, hvor en bestemt person eller ting er, eller hvad den er. de l’eau betyder her vand som en ikke-tællelig mængde. eau er grundformen for "vand", og de l’ er den partitive artikel foran et ord, der begynder med vokallyd: de l’eau. Den præsenterer ikke et bestemt antal. Sammenlign de l’eau — "vand" med une bouteille d’eau — "en flaske vand", hvor d’eau står efter en mængdeangivelse. sur er en præposition, der angiver placering oven på eller på en overflade. Eksempel: Le livre est sur la table. — "Bogen er på bordet." Den er forskellig fra sous, som betyder "under". sol er substantivet for gulv eller jordoverflade; i denne sætning betyder det "gulvet". Den bestemte artikel er le i den fulde gruppe le sol; sol selv er substantivets form. Eksempel: Le sol est mouillé. — "Gulvet er vådt." Samlet består sætningen af eksistenskonstruktionen Il y a, det, der findes, de l’eau, og stedangivelsen sur le sol. Derfor betyder Il y a de l’eau sur le sol.: "Der er vand på gulvet."

2. Elle s’étend vers la porte.

   Det breder sig mod døren.

   Elle

   den/det

   s’étend

   breder sig

   vers

   mod

   la porte

   døren

   Uddybende forklaring

   Elle betyder her “det” ifølge den faste oversættelse. Det er et fransk personligt stedord i 3. person ental, femininum, og står som grundled. Formen elle bruges om et feminint entalsreferent; den konkrete reference må forstås ud fra sammenhængen og ændrer ikke den angivne betydning “det”. Et eksempel er: Elle arrive. — “Hun ankommer.” s’étend betyder her “breder sig”. Det er den refleksive/pronominale form af étendre: s’étendre — “at brede sig, strække sig”. s’ er den forkortede form af se foran en vokal, og étend er nutidsformen i 3. person ental. Formen beskriver altså noget, der breder sig eller strækker sig; den er ikke det samme som det transitive étendre i betydningen “at brede noget ud”. Eksempel: La fumée s’étend. — “Røgen breder sig.” vers angiver retning mod et sted eller et mål. Det betyder her “mod” og kan normalt stå foran et stednavn eller en nominalgruppe: marcher vers la sortie — “gå mod udgangen”. Det beskriver retningen, ikke nødvendigvis at målet bliver nået. la porte betyder “døren”. porte er et feminint substantiv i ental, med grundformen porte; la er den bestemte artikel, der passer til et feminint substantiv i ental. la angiver ikke i sig selv et tal som “én”, men gør substantivet bestemt. Eksempel: La porte est ouverte. — “Døren er åben.” Samlet består sætningen af grundleddet Elle, verbet s’étend og retningsleddet vers la porte: noget, der omtales som “det”, breder sig i retning mod døren. Derfor bliver hele betydningen: “Det breder sig mod døren.”

3. La petite bouteille s’est cassée.

   Den lille flaske gik i stykker.

   petite

   lille

   bouteille

   flaske

   s’est cassée

   gik i stykker

   Uddybende forklaring

   petite betyder her «lille» og står i femininum ental, fordi det beskriver bouteille, som er et feminint substantiv. Adjektivet bøjes efter det substantiv, det beskriver: petit (maskulinum ental), petite (femininum ental), petits (maskulinum flertal), petites (femininum flertal). Eksempel: un petit verre = «et lille glas», men une petite tasse = «en lille kop». bouteille betyder «flaske». Det er et feminint substantiv, hvilket blandt andet ses i kombinationen la petite bouteille: både artiklen la og adjektivformen petite passer til substantivets grammatiske køn og tal. Eksempel: La bouteille est vide. = «Flasken er tom.» s’est cassée er passé composé af det pronominale verbum se casser, «at gå i stykker» eller «at knække». Her beskriver det, at flasken selv gik i stykker; det er ikke det transitive casser i betydningen «at ødelægge eller knække noget». Passé composé dannes her med être: s’ + est + participiet cassée. cassée har endelsen -e, fordi participiet i denne konstruktion retter sig efter det feminine entalssubjekt la bouteille. Sammenlign: Le verre s’est cassé. = «Glasset gik i stykker.» Samlet består sætningen af den bestemte nominalgruppe la petite bouteille («den lille flaske») og verballeddet s’est cassée («gik i stykker»). Hele betydningen er derfor: «Den lille flaske gik i stykker.»

4. Je vais chercher une serviette sèche.

   Jeg henter et tørt håndklæde.

   Je vais

   jeg skal til at

   chercher

   hente

   serviette

   håndklæde

   sèche

   tør

   Uddybende forklaring

   Je vais er en fast, genanvendelig del af den franske nærfremtid: aller i 1. person ental, vais, efterfulgt af et infinitiv. Mønstret je vais + infinitiv betyder, at jeg skal til at gøre noget eller vil gøre det snart. Eksempel: Je vais partir. — Jeg skal til at tage af sted. Je vais angiver ikke i sig selv, hvor mange personer der er tale om. chercher er infinitivformen af verbet chercher. Her får det sammen med Je vais betydningen “hente”, som i den faste oversættelse; i andre sammenhænge kan det betyde “lede efter”. Efter aller står handlingen i infinitiv: je vais chercher, ikke en bøjet nutidsform af chercher. Eksempel: Je vais chercher les clés. — Jeg går hen og henter nøglerne. une serviette er en ubestemt nominalgruppe. serviette er et feminint substantiv og betyder her “håndklæde”. Den ubestemte artikel une viser, at substantivet er feminint ental; den angiver ikke nødvendigvis et bestemt antal som en særskilt oplysning. Eksempel: J’ai une serviette. — Jeg har et håndklæde. sèche er den feminine entalsform af adjektivet sec og betyder “tør” her. Formen sèche passer til det feminine entalsord serviette; adjektivet beskriver altså håndklædet. Nyttige former er sec (maskulin ental), sèche (feminin ental), secs (maskulin flertal) og sèches (feminin flertal). Eksempel: La serviette est sèche. — Håndklædet er tørt. Samlet består ytringen af nærfremtidsmønstret Je vais + infinitiven chercher, efterfulgt af det, der hentes: une serviette sèche. Den betyder derfor “Jeg henter et tørt håndklæde” eller mere ordret “Jeg skal hente et tørt håndklæde”.

5. Est-ce que tu peux déplacer le sac d’abord ?

   Kan du flytte tasken først?

   Est-ce que

   spørgende indledning

   tu peux

   kan du

   déplacer

   flytte

   sac

   taske

   d’abord

   først

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først som en fast spørgende indledning. Den gør resten af udsagnet til et ja/nej-spørgsmål; den har ikke selv betydningen "kan". Mønstret Est-ce que + sætning ? kan bruges med andre verber, for eksempel: Est-ce que tu travailles demain ? — "Arbejder du i morgen?" tu peux kommer fra pouvoir og betyder her, at du er i stand til eller har mulighed for noget. peux er nutidsformen for tu; andre nyttige former er je peux — "jeg kan" og il/elle peut — "han/hun kan". Efter pouvoir står normalt et andet verbum i infinitiv: Tu peux attendre. — "Du kan vente." déplacer er infinitivformen og betyder "flytte". Den bruges her efter peux; det er altså peux, der bærer nutidsbøjningen, mens déplacer forbliver i infinitiv. Et genanvendeligt mønster er pouvoir + infinitiv, for eksempel Je peux déplacer la chaise. — "Jeg kan flytte stolen." sac betyder "taske". I den fulde nominalgruppe le sac betyder le "tasken", altså en bestemt taske i denne sammenhæng. sac er et maskulint fransk substantiv, hvilket blandt andet ses i den bestemte artikel le; flertallet er les sacs — "taskerne". d’abord betyder "først" eller "til at begynde med". Her angiver det, at flytningen skal ske først i forhold til de andre handlinger, uden at sætningen selv angiver en bestemt rækkefølge ud over dette. Et eksempel er D’abord, je vais travailler. — "Først vil jeg arbejde." Samlet er opbygningen Est-ce que + tu peux + infinitiv + le sac + d’abord ? Den betyder: "Kan du flytte tasken først?" Spørgsmålet beder adressaten om at flytte den bestemte taske og placerer denne handling først.

6. Je vais le poser sur la chaise.

   Jeg lægger den på stolen.

   Je vais

   jeg skal til at

   le poser

   lægge den

   sur

   på

   chaise

   stol

   Uddybende forklaring

   Je vais består af je (“jeg”) og den bøjede form vais af aller (“at gå”). Sammen med et infinitiv udtrykker aller + infinitiv en handling, der skal til at ske eller er planlagt: “jeg vil/skal til at …”. Her står infinitiven lige efter vais. le poser: poser er grundformen og betyder her “at lægge/stille” noget på et sted. le er et direkte objektpronomen i hankøn ental og står foran infinitiven. I den givne sammenhæng henviser le til le sac fra det foregående spørgsmål, altså “tasken”; derfor bliver betydningen her “lægge den”. Sammenlign de almindelige former le, la og les for et direkte objekt i hankøn ental, hunkøn ental og flertal. Eksempel: Je vais la poser. — “Jeg vil lægge den.” Her er la valgt for et hunkønsord, ikke fordi selve verbet ændrer sig. sur er en præposition, der angiver placering oven på eller på en overflade. Den efterfølges her af den bestemte nominalgruppe la chaise. chaise er et substantiv i hunkøn ental og betyder “stol”. Den bestemte form er la chaise; la viser her grammatisk køn og tal, ikke et antal. Eksempel: Le livre est sur la chaise. — “Bogen er på stolen.” Sammen bliver le poser sur la chaise til “lægge den på stolen”. Hele Je vais le poser sur la chaise. betyder derfor “Jeg lægger den på stolen” i den faste oversættelse; franskens aller + infinitiv gør samtidig handlingen fremadrettet eller nært forestående. Pronomenet le fastholder den bestemte, hankønnede entalsreference til tasken fra den foregående sætning.

7. Ensuite, nous pouvons nettoyer le sol.

   Så kan vi gøre gulvet rent.

   Ensuite

   derefter

   nous pouvons

   vi kan

   nettoyer

   gøre ren

   sol

   gulv

   Uddybende forklaring

   Ensuite betyder her “derefter” og angiver, at handlingen kommer efter noget tidligere. Det er et nyttigt tidsadverbium: Ensuite, ... kan stå først i en sætning, når man vil fortælle næste trin. nous pouvons betyder “vi kan” i betydningen mulighed eller evne. pouvons er første person flertal af verbet pouvoir (“at kunne”): je peux, tu peux, il/elle peut, nous pouvons. Formen nous viser en gruppe, der omfatter taleren; den konkrete gruppes øvrige medlemmer er ikke angivet her. Efter pouvoir står normalt et andet verbum i infinitiv: Nous pouvons partir. — “Vi kan tage af sted.” nettoyer betyder “at gøre ren” eller “at rengøre”. Det er infinitivformen, som kommer efter pouvoir; derfor er det pouvons, der bærer bøjningen for “vi”, mens nettoyer ikke bøjes for person i denne konstruktion. Eksempel: Je peux nettoyer la table. — “Jeg kan gøre bordet rent.” sol betyder “gulv”. I den faste sætning står det som le sol, altså “gulvet”; le er den bestemte artikel, mens sol er substantivet. sol kan også bruges i andre betydninger afhængigt af sammenhæng, men her er betydningen fastlagt som gulv. Eksempel: Le sol est propre. — “Gulvet er rent.” Samlet betyder Ensuite + nous pouvons + nettoyer + le sol: “Derefter kan vi gøre gulvet rent.” Tidsordet markerer næste trin, nous pouvons udtrykker muligheden eller evnen, og infinitiven nettoyer angiver selve handlingen, som gælder le sol.

8. Le sac restera sec là-bas.

   Tasken vil forblive tør der.

   sac

   taske

   restera

   vil forblive

   sec

   tør

   là-bas

   derovre

   Uddybende forklaring

   sac betyder her “taske”. Det er et hankønsord: un sac betyder “en taske”, og den bestemte form er le sac — “tasken”. Artiklen le viser bestemthed og hankøn, mens tallet ikke nødvendigvis udtrykkes som en konkret optælling her. restera er futur simple af verbet rester (“forblive”, “blive ved med at være”). Formen er tredje person ental: il/elle restera = “han/hun/den/det vil forblive”. En nyttig række er reste (bliver/forbliver nu), restait (blev/forblev eller plejede at blive i en fortidig ramme) og restera (vil forblive). Eksempel: Le livre restera ici. — “Bogen vil blive her.” sec betyder “tør” i denne sætning og beskriver sac. Adjektivet står i hankøn ental, så det passer til le sac: un sac sec. Den feminine form er sèche, som i une serviette sèche — “et tørt håndklæde”. là-bas betyder “derovre” eller “derhenne” og angiver et sted, der opfattes som længere væk fra taleren end ici (“her”). Her knytter det stedet til hele situationen med, at tasken forbliver tør. Samlet består sætningen af den bestemte nominalgruppe Le sac (“tasken”), verbet i fremtid restera (“vil forblive”), egenskaben sec (“tør”) og stedsangivelsen là-bas (“derovre”). Derfor betyder Le sac restera sec là-bas.: “Tasken vil forblive tør der.”