At finde en lille skrue | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J'ai perdu une petite vis.

   Jeg har mistet en lille skrue.

   J'ai

   jeg har

   perdu

   mistet

   petite

   lille

   vis

   skrue

   Uddybende forklaring

   J'ai er en sammentrækning af je + ai: første person ental af avoir i nutid, altså “jeg har”. Sammen med et perfektum participium danner avoir ofte passé composé, en fortidsform for en afsluttet begivenhed. perdu betyder her “mistet”. Det er perfektum participium af perdre (“at miste”): perdre → perdu. I j'ai perdu er det ai, der viser personen, mens perdu angiver selve handlingen i passé composé. petite betyder “lille” og beskriver vis. Formen er feminin ental, fordi vis er et feminint substantiv i denne brug. Adjektivets grundform er petit; den feminine form er petite. Til sammenligning hedder “en lille skrue” une petite vis, mens et maskulint substantiv kan have un petit .... Det ikke-udvalgte une er den ubestemte artikel foran et feminint substantiv i ental. Den angiver ikke i sig selv et bestemt tal som “én”; her introducerer den blot en ubestemt skrue. vis betyder “skrue”. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i kombinationen une petite vis. Flertalsformen er normalt vis med samme skriftlige form; artiklen og eventuelle andre ord viser da forskellen, for eksempel des petites vis (“små skruer”). Samlet betyder J'ai perdu une petite vis. “Jeg har mistet en lille skrue.” Strukturen er je + avoir i nutid + perfektum participium for den afsluttede handling, efterfulgt af den ubestemte nominalgruppe une petite vis, hvor adjektivet står foran substantivet og bøjes efter det.

2. Regarde sous la chaise.

   Se under stolen.

   Regarde

   se

   sous

   under

   chaise

   stol

   Uddybende forklaring

   Regarde betyder her “se!” og er imperativ af regarder (“at se”). Formen er rettet til én person, der tiltales direkte; imperativen har normalt ikke et udtrykt subjekt på fransk. Den samme form kan også være nutidsformen “du ser”, men her viser den faste danske oversættelse og ytringens opbygning, at det er en opfordring. sous betyder “under” og angiver en placering under noget. Det er en præposition, som kan bruges i mønsteret sous + navneord, for eksempel sous la table — “under bordet”. chaise betyder “stol”. Det er navneordet i den bestemte nominalgruppe la chaise; la markerer her bestemthed, mens chaise selv er et feminint navneord. En nyttig genanvendelig kontrast er une chaise — “en stol” — og la chaise — “stolen”. Kønnet er en grammatisk egenskab ved navneordet og er ikke det samme som stolens fysiske egenskaber. Samlet består ytringen af imperativen Regarde og placeringsudtrykket sous la chaise: “Se under stolen.” Den siger, at den tiltalte skal rette blikket mod området under stolen. I den givne sammenhæng er stolen den, der omtales i forbindelse med den tabte skrue.

3. Elle était près du pied de la chaise.

   Den var ved stolbenet.

   Elle

   den

   était

   var

   près du

   ved

   pied

   ben

   chaise

   stol

   Uddybende forklaring

   Elle er et personligt stedord i 3. person ental, femininum. Her fungerer det som subjekt og betyder "den" i den faste oversættelse; den konkrete genstand, som stedordet henviser til, er ikke identificeret i selve sætningen. Sammenlign il for maskulinum ental og elles for femininum flertal. était er imperfektum af être ("at være"). Formen er 3. person ental og beskriver her en placering eller tilstand i fortiden: "var". Andre nyttige former er je suis ("jeg er") og elle était ("hun/den var"). près du betyder "ved" eller mere bogstaveligt "tæt på". Det er den faste kombination près de + le, hvor de le trækkes sammen til du. Eksempel: Le sac est près du mur. — "Tasken er ved muren." Den følgende del af sætningen angiver, hvad noget var tæt på. pied betyder normalt "fod", men i pied de la chaise betyder det "ben" i betydningen en stols bærende del. Det er et hankønsnavnord; ental er pied, og flertal er pieds. Eksempel: Le pied de la table est cassé. — "Bordbenet er i stykker." chaise betyder "stol". Det er et hunkønsnavnord, så la chaise betyder "stolen" i denne sammenhæng. Eksempel: La chaise est près de la table. — "Stolen er ved bordet." Samlet består près du pied de la chaise af "ved/tæt på" + "stolens ben": du pied er "ved benet", og de la chaise præciserer, at det er stolens ben. Hele ytringen betyder derfor: "Den var ved stolbenet." Imperfektum i était fremstiller denne placering som en fortidig tilstand.

4. Ramasse-la avec précaution.

   Tag den forsigtigt op.

   Ramasse

   saml op; tag op

   la

   den

   avec précaution

   forsigtigt

   Uddybende forklaring

   Ramasse er imperativ af ramasser i 2. person ental: “saml op” eller “tag op”. I en imperativ udelades subjektet normalt, så formen betyder en opfordring til den person, der tales til. Sammenlign ramasser (infinitiv) og ramasse (imperativ til én person). Eksempel: Ramasse le livre. — “Saml bogen op.” la er her et direkte objektspronomen i femininum ental. Det henviser i den givne sammenhæng til den lille genstand, der omtales som elle; den fulde betydning er derfor “den”. I en fransk imperativ står et bekræftende objektpronomen efter verbet og forbindes med en bindestreg: Ramasse-la. Pronomenet la svarer til et feminint entalsobjekt; le bruges for et maskulint entalsobjekt, mens les bruges for flertal. avec précaution er en fast, genanvendelig måde at angive, hvordan en handling udføres: “med forsigtighed”, naturligt oversat “forsigtigt”. précaution er substantivet “forsigtighed”. Præpositionen avec betyder her “med” og gør hele udtrykket til et mådesled. Eksempel: Ouvre la boîte avec précaution. — “Åbn æsken forsigtigt.” Sammen danner Ramasse-la opfordringen “saml den op”, hvor la angiver genstanden, og avec précaution tilføjer, at det skal gøres forsigtigt. Hele ytringen betyder: “Tag den forsigtigt op.”

5. Elle est minuscule.

   Den er meget lille.

   Elle est

   den er

   minuscule

   meget lille

   Uddybende forklaring

   Elle est betyder her »den er«. Elle er et personligt pronomen i 3. person ental, femininum; i den givne sammenhæng henviser det til den genstand, som omtales. est er nutidsformen af être (»at være«) i 3. person ental: je suis, tu es, elle est. Eksempel: Elle est prête. — »Den er klar.« minuscule beskriver genstanden som meget lille eller bitte. Det er et adjektiv. Formen er den samme i hankøn og hunkøn i ental, men flertalsformen skrives minuscules: un objet minuscule — »en meget lille genstand«, des objets minuscules — »meget små genstande«. Her står adjektivet efter est og beskriver subjektet Elle. Tilsammen danner Elle est + minuscule sætningen »Den er meget lille.« Den danske oversættelse identificerer her elle som »den« for den omtalte genstand; sætningen fastslår dens størrelse i nutid.

6. Garde-la dans ta paume pour qu'elle ne roule pas encore une fois.

   Hold den i håndfladen, så den ikke ruller væk igen.

   Garde-la

   hold it

   paume

   håndflade

   pour qu'elle

   så den

   ne … pas

   ikke

   roule

   ruller

   encore une fois

   igen

   Uddybende forklaring

   Garde-la er en opfordring til én person. Garde er imperativ af garder i 2. person ental, og -la er et direkte objektspronomen for ental, femininum: “den”. I fransk står objektspronomenet her efter imperativen og forbindes med en bindestreg. Sammen betyder formen derfor “hold den”. paume betyder “håndflade”. Det er et feminint substantiv; i den fulde nominalgruppe viser ta ejerskab over én feminin ting: ta paume, “din håndflade”. Ved et maskulint entalsord bruges normalt ton, men ta her ændrer ikke selve betydningen af paume. pour qu'elle indleder et formål: “så den”. pour que efterfølges af en ledsætning, og elle er et subjektpronomen i femininum ental. Her svarer det til den ting, der omtales som “den” i oversættelsen og den omgivende sammenhæng. ne og pas danner tilsammen den almindelige franske nægtelse omkring verbet: ne ... pas, “ikke”. I moderne talesprog kan ne ofte udelades, men den fulde form står i den faste sætning. roule kommer fra grundformen rouler, “at rulle”. Efter pour que står det i 3. person ental konjunktiv: qu'elle roule. For dette regelmæssige verbum har konjunktivformen roule samme udseende som præsensformen; det er forbindelsen pour que, der viser den grammatiske funktion. Med ne ... pas bliver betydningen “ikke ruller”. encore une fois er en fast tidslig konstruktion, “igen” eller mere bogstaveligt “endnu én gang”. Den siger, at rulningen gentages; den angiver ikke i sig selv, hvor langt eller i hvilken retning noget ruller. Samlet bygges sætningen sådan: Garde-la = “hold den”, dans ta paume = “i din håndflade”, og pour qu'elle ne roule pas encore une fois = “så den ikke ruller igen”. Hele betydningen er derfor: “Hold den i håndfladen, så den ikke ruller væk igen.”

7. Nous en avons besoin pour réparer l'étagère.

   Vi skal bruge den til at reparere hylden.

   Nous

   vi

   en avons besoin

   har brug for den

   réparer

   reparere

   l'étagère

   hylden

   Uddybende forklaring

   Nous betyder “vi” her og er subjektet for verbet avons. Det er 1. person flertal af pronomenet nous; formen bruges, når taleren inkluderer sig selv sammen med mindst én anden. en avons besoin er den faste franske konstruktion avoir besoin de = “at have brug for”. avons er nutidsformen af avoir for nous; grundformen er avoir. en erstatter her det, man har brug for, og svarer i den faste oversættelse til “den”. Ordstillingen er derfor ikke en direkte kopi af dansk: fransk placerer dette korte pronomen foran verbet. Eksempel: J'en ai besoin. — “Jeg har brug for den/det.” pour indleder formålet med behovet: “for at”. Efter pour står infinitiven réparer, “at reparere”. Infinitiven ændrer ikke person eller tal; den angiver selve handlingen uden at sige, hvem der udfører den. Eksempel: Nous sommes ici pour aider. — “Vi er her for at hjælpe.” réparer betyder “reparere” og er her i infinitiv. Den samme verbalform kan bruges efter andre konstruktioner, der kræver infinitiv, for eksempel Il veut réparer. — “Han vil reparere.” l'étagère betyder “hylden”. étagère er et feminint substantiv, og l' er den bestemte artikel, som bruges foran en vokallyd; den er en forkortet form af la. Apostroffen gør ikke l' til et selvstændigt kønsneutralt pronomen: substantivets grammatiske køn er stadig feminint. Eksempel: la table — “bordet” og l'étagère — “hylden”. Samlet består ytringen af Nous en avons besoin (“Vi har brug for den”) plus pour réparer l'étagère (“for at reparere hylden”). Den samlede betydning er derfor: “Vi skal bruge den til at reparere hylden.” Konstruktionen avoir besoin de + noget kan genbruges, mens pour + infinitiv angiver formålet.

8. Alors, nous pouvons finir de la réparer.

   Så kan vi blive færdige med at reparere den.

   Alors

   så

   nous pouvons

   vi kan

   finir de

   blive færdig med at

   la

   den

   réparer

   reparere

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og forbinder udsagnet med det foregående. Det kan også bruges i andre sammenhænge med betydningen “nå” eller “så” afhængigt af konteksten. nous pouvons betyder “vi kan”. pouvons er nutidsformen af pouvoir for nous: je peux, nous pouvons. Det udtrykker her mulighed. Eksempel: Nous pouvons commencer. — “Vi kan begynde.” finir de er et genanvendeligt mønster: finir de + infinitiv betyder “blive færdig med at” eller “afslutte med at”. Eksempel: finir de travailler — “blive færdig med at arbejde”. Her står finir i infinitiv, fordi det følger efter pouvons. la er et direkte objektspronomen i ental med den form, der bruges for et feminint antecedent. Her henviser det til hylden, fransk l'étagère, som det støttes af den foregående sætning og den faste oversættelse. I kombinationen la réparer står pronomenet foran infinitiven og betyder “reparere den”. La kan også være en bestemt artikel foran et substantiv, men her står det alene foran réparer og er derfor et pronomen. réparer er infinitiven “reparere”. Efter et finit verbum som pouvons står den i infinitiv. Når objektet er et pronomen, placeres det før infinitiven: la réparer — “reparere den”. Hvis objektet i stedet er et substantiv, kan substantivet stå efter verbet, for eksempel réparer l'étagère — “reparere hylden”; man kan ikke bruge pronomenet som efterstillet objekt i formen réparer la. Samlet bygges sætningen sådan op: Alors (“så”) + nous pouvons (“vi kan”) + finir de (“blive færdig med at”) + la réparer (“reparere den”). Hele betydningen er: “Så kan vi blive færdige med at reparere den.”