J'ai
J'ai betyder her »jeg har« og står som hjælpeform sammen med perdu i udsagnet om, at skruen er blevet væk. Mønstret J'ai + en afsluttet handling bruges, når man fortæller, hvad man har gjort eller mistet.
perdu
Perdu betyder her »mistet« i J'ai perdu une petite vis. Det er verbformen, der sammen med J'ai fortæller om den mistede skrue; mønstret J'ai perdu + genstand kan genbruges om noget, man har mistet.
une
Une betyder her »en« og introducerer én lille, ubestemt skrue i une petite vis. Formen står foran et feminint substantiv, og mønstret une + substantiv bruges, når man nævner én ting.
petite
Petite betyder her »lille« og beskriver størrelsen på skruen i petite vis. Formen står foran substantivet vis og passer til det feminine substantiv; mønstret petite + substantiv kan bruges til at beskrive en lille ting.
vis
Vis betyder »skrue« og er den genstand, som taleren har mistet. Det bruges her efter une petite til at navngive den lille genstand, der senere skal bruges til hylden.
Regarde
Regarde er en direkte opfordring til én person om at se eller tjekke. I Regarde sous la chaise står sous + sted bagefter, så man kan bede nogen undersøge, hvor noget er.
sous
Sous betyder »under« og angiver, at man skal lede på undersiden eller området under stolen i sous la chaise. Mønstret sous + sted bruges til at placere noget under et bestemt sted eller en genstand.
la
La er her den bestemte artikel i la chaise og svarer til »den« i »den stol«. Den står foran chaise, fordi samtalen handler om en bestemt stol; mønstret la + substantiv bruges ved et feminint substantiv.
chaise
Chaise betyder »stol« i Regarde sous la chaise. Ordet navngiver det sted, hvor man skal lede, og kan bruges efter en artikel som la chaise.
Elle
Elle betyder her »den« og henviser til skruen i Elle était près du pied de la chaise. Det fungerer som subjekt foran verbet og bruges her, fordi vis er et feminint substantiv.
était
Était betyder »var« og beskriver, hvor skruen befandt sig i fortiden. Det står efter Elle og før stedangivelsen; mønstret Elle était + sted kan bruges til at fortælle, hvor noget var.
près
Près betyder »nær« eller »ved« i près du pied de la chaise. Det bruges her sammen med de for at angive, hvad noget er tæt på; mønstret près de + sted eller genstand er et almindeligt placeringsmønster.
du
Du er her sammentrækningen af de og le i près du pied. Sammen med près angiver det den genstand, som skruen var tæt på; mønstret près du + maskulint substantiv bruges om noget, der er nær en bestemt ting.
pied
Pied betyder egentlig »fod«, men i pied de la chaise betegner det stolens ben eller nederste støttedel. Mønstret pied de + genstand viser, hvilken genstand foden eller støttedelen hører til.
de
De forbinder pied med la chaise i pied de la chaise og viser, hvilken stol benet hører til. Mønstret substantiv de + substantiv bruges til at knytte en del eller egenskab til en genstand.
Ramasse
Ramasse er en direkte opfordring til at samle noget op fra et sted. Sammen med pronomenet i Ramasse-la betyder det »saml den op«, og mønstret Ramasse + genstandspronomen kan bruges, når man beder nogen tage en ting op.
avec
Avec betyder »med« og angiver her måden, man skal samle skruen op på i avec précaution. Det står foran et substantiv i et udtryk, der beskriver, hvordan en handling udføres.
précaution
Précaution betyder »forsigtighed« i avec précaution, som samlet beskriver, at man skal samle skruen forsigtigt op. Mønstret avec précaution kan bruges som en mådeangivelse ved en handling, hvor man skal passe på.
est
Est betyder »er« i Elle est minuscule og forbinder skruen med beskrivelsen af dens størrelse. Mønstret subjekt + est + beskrivelse bruges til at sige, hvordan noget er.
minuscule
Minuscule betyder »meget lille« eller »bitte« og beskriver skruen i Elle est minuscule. Det bruges efter est som en størrelsesbeskrivelse og passer til situationer, hvor en genstand næsten er svær at se.
Garde
Garde er en direkte opfordring til at holde fast i eller opbevare noget. I Garde-la dans ta paume betyder det, at personen skal holde skruen i håndfladen; mønstret Garde + genstandspronomen bruges, når man beder nogen beholde noget hos sig.
dans
Dans betyder »i« og angiver, at skruen skal være inde i håndfladen i dans ta paume. Mønstret dans + sted eller beholder bruges til at beskrive, hvor noget befinder sig.
ta
Ta betyder »din« i ta paume og viser, at håndfladen tilhører den person, der tales til. Formen står foran substantivet paume; mønstret ta + substantiv bruges om noget, der tilhører én person.
paume
Paume betyder »håndflade« og er det sted, hvor skruen skal holdes i dans ta paume. Udtrykket bruges i en situation, hvor man holder en lille genstand sikkert i hånden.
pour
Pour leder her ind i formålet med at holde skruen: pour qu'elle ne roule pas encore une fois. Sammen med que + en sætning bruges pour que til at forklare, hvad man ønsker skal ske eller ikke ske.
qu'elle
Qu'elle er sammentrækningen af que og elle i pour qu'elle ne roule pas. Que indleder den del, der forklarer formålet, mens elle henviser tilbage til skruen; mønstret pour que + subjekt + handling bruges til at angive et ønsket resultat.
ne
Ne er den første del af nægtelsen i ne roule pas. Den står foran verbet, mens pas står efter det; mønstret ne + verb + pas bruges til at nægte en handling.
roule
Roule betyder her »ruller« og beskriver, at skruen bevæger sig væk ved at trille. Det bruges med elle som subjekt om en lille genstand, der kan bevæge sig rundt på egen hånd.
pas
Pas er den anden del af nægtelsen i ne roule pas og gør udsagnet til »ikke ruller«. Det står efter verbet; sammen med ne danner det det almindelige nægtelsesmønster ne ... pas.
encore
Encore betyder her »igen« og viser, at man vil forhindre, at skruen ruller væk endnu en gang. Det står i udtrykket encore une fois, som bruges om en handling, der gentager sig.
fois
Fois betyder »gang« i encore une fois, som samlet betyder »igen« eller »endnu en gang«. Mønstret une fois angiver én gang, mens encore une fois angiver, at noget sker på ny.
Nous
Nous betyder »vi« og er subjektet i Nous en avons besoin. Det bruges, når taleren inkluderer sig selv og mindst én anden person; mønstret nous + verb bruges til at tale om noget, de gør eller har brug for sammen.
en
En henviser her til skruen i Nous en avons besoin. Det står i den faste konstruktion avoir besoin de og erstatter den ting, som man har brug for; mønstret en avoir besoin bruges, når den nødvendige ting allerede er kendt.
avons
Avons betyder her »har« og er verbformen i Nous en avons besoin. Sammen med besoin danner det udtrykket for »har brug for«; mønstret nous avons besoin de + ting bruges til at sige, hvad man behøver.
besoin
Besoin betyder »behov« i Nous en avons besoin, som samlet betyder »vi har brug for den«. Ordet bruges især i konstruktionen avoir besoin de + ting eller en, når tingen allerede er nævnt.
réparer
Réparer betyder »reparere« og beskriver den handling, som skruen skal bruges til i pour réparer l'étagère. Det står efter pour for at angive formål og findes også i finir de la réparer, hvor handlingen skal afsluttes.
l'étagère
L'étagère betyder »hylden« og er den genstand, der skal repareres. Formen består af den bestemte artikel l' og substantivet étagère; den står som genstand efter réparer i réparer l'étagère.
Alors
Alors betyder her »så« eller »derefter« og fører fra den fundne skrue til den næste mulige handling. Det står først i sætningen Alors, nous pouvons finir de la réparer og bruges til at indlede en konsekvens eller næste handling.
pouvons
Pouvons betyder »kan« i Nous pouvons finir de la réparer. Det står efter nous og foran infinitiven finir; mønstret nous pouvons + infinitiv bruges til at sige, hvad vi er i stand til eller har mulighed for at gøre.
finir
Finir betyder »afslutte« eller »blive færdig med« i finir de la réparer. Sammen med de la réparer viser det, at reparationen skal gøres færdig; mønstret finir de + handling bruges om at afslutte en igangværende handling.