En ustabil stol | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Cette chaise semble instable.

   Denne stol føles løs.

   Cette

   denne

   chaise

   stol

   semble

   synes; virker

   instable

   ustabil

   Uddybende forklaring

   Cette står foran chaise og er et fransk påpegende ord i hunkøn ental: “denne”. Formen passer til det efterfølgende navneord, men den angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over ental i bøjningen. Til sammenligning bruges ce foran mange hankønsord i ental, mens ces bruges i flertal. chaise betyder “stol”. Det er et hunkønsnavneord: une chaise betyder “en stol”, og la chaise betyder “stolen”. I denne sætning er chaise det, der beskrives som ustabilt. Eksempel: Cette chaise est confortable. — “Denne stol er behagelig.” semble er 3. person ental i nutid af sembler, “at synes” eller “at virke”. Her bruges det om stolen: den fremstår eller opleves på en bestemt måde, uden at sætningen nødvendigvis fastslår det som en sikker, objektivt målt egenskab. En nyttig konstruktion er sembler + adjektiv, for eksempel Le sol semble humide. — “Gulvet virker fugtigt.” instable betyder her “ustabil” eller, i den faste oversættelses konkrete betydning, “løs”. Det er et beskrivende adjektiv, der knytter sig til chaise. Adjektivet har samme skriftlige form i hankøn og hunkøn i ental; i flertal er formen instables. Dets modsætning kan være stable, “stabil”. Eksempel: Cette table semble stable. — “Dette bord virker stabilt.” Sammen danner Cette chaise subjektet, semble betyder “virker/synes”, og instable er den egenskab, som stolen synes at have. Hele ytringen betyder derfor: “Denne stol virker ustabil” og svarer i den faste oversættelse til, at denne stol føles løs.

2. Quelle partie bouge ?

   Hvilken del bevæger sig?

   Quelle

   hvilken

   partie

   del

   bouge

   bevæger sig

   Uddybende forklaring

   Quelle står foran et feminint entalsord og betyder her „hvilken“. Det er den feminine entalsform af spørgsmålsordet quel: quel bruges med maskulinum ental, quelle med femininum ental. Eksempel: Quelle voiture arrives-tu à prendre ? betyder „Hvilken bil lykkes det dig at tage?“ partie er et feminint substantiv og betyder her „del“. Det kan bruges om en del af en genstand eller helhed. I mønstret quelle partie bøjes quelle, så det passer til partie i grammatisk køn og tal; partie er ikke en form af quelle. bouge kommer fra verbet bouger, „at bevæge sig“ eller „at flytte sig“. Formen bouge er nutid, 3. person ental, og subjektet er quelle partie. Verbet bøjes sådan i nutid: je bouge, tu bouges, il/elle bouge; i 3. person ental har formen altså ikke et ekstra s. Eksempel: La porte bouge. betyder „Døren bevæger sig.“ Sætningen følger mønstret Quelle + substantiv + verb?: Quelle partie spørger efter den del, der er tale om, mens bouge angiver, at denne del bevæger sig. Tilsammen betyder Quelle partie bouge ? „Hvilken del bevæger sig?“

3. Le pied arrière bouge un peu.

   Det bagerste ben vipper lidt.

   pied

   ben

   arrière

   bageste

   bouge

   bevæger sig

   un peu

   lidt

   Uddybende forklaring

   pied betyder her “ben”, som i et møbel eller en anden genstand. I andre sammenhænge kan det betyde “fod”, men den betydning passer ikke til den faste oversættelse her. Le pied er ental med den bestemte artikel le; artiklen angiver ikke i sig selv, hvem eller hvad benet tilhører. arrière præciserer pied: det er det bagerste ben. I udtrykket pied arrière står dette beskrivende ord efter navneordet. arrière bruges også i fx la porte arrière (“den bageste dør”) og ændrer ikke form efter ental/flertal i denne type forbindelse. bouge kommer fra grundformen bouger (“at bevæge sig”). bouge er nutid, 3. person ental, og subjektet er Le pied arrière. Sammenlign: je bouge = “jeg bevæger mig”, ils bougent = “de bevæger sig”. Eksempel: La chaise bouge. — “Stolen bevæger sig.” un peu betyder “lidt” og angiver en lille grad. Det modificerer her bouge: benet bevæger sig, men kun en smule. Eksempel: Il parle un peu. — “Han taler lidt.” Hele ytringen bygges således op som Le pied arrière (“det bagerste ben”) + bouge (“bevæger sig”) + un peu (“lidt”): “Det bagerste ben vipper lidt.”

4. On devrait la réparer avant que quelqu’un l’utilise.

   Vi bør reparere den, før nogen bruger den.

   On devrait

   vi bør

   la

   den

   réparer

   reparere

   avant que

   før

   quelqu’un

   nogen

   l’

   den

   utilise

   bruger

   Uddybende forklaring

   On devrait betyder her “vi bør”. on er et ubestemt subjektpronomen, men i denne faste oversættelse har det betydningen “vi”. devrait er konditionalisformen af devoir (“at skulle/burde”): devoir → doit (“skal”) → devrait (“burde”). Formen udtrykker en anbefaling eller pligt, ikke en sikker fremtidsoplysning. la er et direkte objektspronomen i ental, femininum. Her betyder det “den”, men den faste tekst identificerer ikke entydigt, hvilket konkret objekt pronomenet henviser til. Som direkte objekt står det før infinitiven: la réparer = “reparere den”. Sammenlign le réparer for et maskulint objekt; valget afhænger af objektets grammatiske køn, ikke kun af at der er tale om ét objekt. réparer er infinitiven af réparer, “at reparere”. Infinitiven bruges efter devoir-udtrykket: On devrait réparer... betyder “vi burde reparere ...”. Eksempel: Il devrait attendre. — “Han burde vente.” avant que betyder “før at/før ...”. Det indleder en ledsætning og følges normalt af konjunktiv på fransk, fordi handlingen endnu ikke er realiseret på tidspunktet for den første handling. quelqu’un betyder “nogen” eller “en person”. Det er et ubestemt pronomen og behandles grammatisk som ental. Eksempel: Quelqu’un arrive. — “Der kommer nogen.” l’ er den eliderede form af det direkte objektspronomen le eller la foran en vokallyd. Apostroffen er altså en del af den skrevne form her; man siger ikke le utilise eller la utilise. Den faste oversættelse giver betydningen “den”, men fastslår ikke objektets grammatiske køn. Pronomenet står før verbet: l’utiliser ville for eksempel betyde “at bruge den”. utilise er 3. person ental af utiliser i konjunktiv præsens i denne ledsætning. avant que udløser konjunktiv, og quelqu’un kræver ental: avant que quelqu’un l’utilise = “før nogen bruger den”. Formen utilise ser i ental ofte ens ud i indikativ og konjunktiv, så det er sammenhængen med avant que, der viser funktionen her. Samlet bygges sætningen sådan: On devrait (“vi bør”) + la réparer (“reparere den”) + avant que (“før”) + quelqu’un (“nogen”) + l’utilise (“bruger den”). Hele betydningen er derfor: “Vi bør reparere den, før nogen bruger den.”

5. Est-ce que je dois m’asseoir ailleurs ?

   Skal jeg sætte mig et andet sted?

   Est-ce que

   spørgsmålsindledning

   je

   jeg

   dois

   skal

   m’asseoir

   sætte mig ned

   ailleurs

   et andet sted

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og markerer et ja/nej-spørgsmål. Det har ikke en selvstændig betydning som dansk “skal”; spørgsmålets indhold kommer fra resten af sætningen. Mønsteret Est-ce que + subjekt + verballed ... ? kan genbruges, for eksempel: Est-ce que tu viens ? — “Kommer du?” je betyder “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektet for dois. dois er 1. person ental i nutid af devoir (“at skulle” eller “at være nødt til”). I denne sætning udtrykker je dois + infinitiv nødvendighed eller noget, taleren spørger om, hvorvidt han eller hun skal gøre. Andre nyttige former er tu dois (“du skal”) og il/elle doit (“han/hun skal”). Eksempel: Je dois partir. — “Jeg skal gå.” m’asseoir er infinitiven m’asseoir, “at sætte mig” eller “at sætte mig ned”. Den kommer af det refleksive verbum s’asseoir, hvor m’ er den refleksive form af me, fordi subjektet er je, og næste ord begynder med en vokallyd. Apostroffen er altså en elision: je dois m’asseoir. Det er infinitiven, der følger efter devoir; den ændres ikke til en personlig verbumsform efter dois. Eksempel: Je vais m’asseoir. — “Jeg går hen og sætter mig.” ailleurs er et adverbium og betyder her “et andet sted”. Det angiver stedet, men bøjes ikke efter køn eller tal. Her præciserer det, hvor taleren skal sætte sig. Det må ikke forveksles med autre, som er et bøjeligt ord foran et navneord, for eksempel une autre chaise — “en anden stol”. Samlet består spørgsmålet af spørgsmålsmarkøren Est-ce que, subjektet je, nødvendighedsverbet dois, infinitiven m’asseoir og stedsadverbiet ailleurs: “Skal jeg sætte mig et andet sted?” Det er et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal vælge en anden placering.

6. Utilise une autre chaise pour l’instant.

   Brug en anden stol indtil videre.

   Utilise

   brug

   autre

   anden

   chaise

   stol

   pour l’instant

   indtil videre

   Uddybende forklaring

   Utilise er imperativ af utiliser (“at bruge”) i tiltale til én person i tu-formen. Fransk imperativ udelader normalt subjektet: Utilise ... betyder derfor “Brug ...”. Eksempel: Écoute ! = “Lyt!” autre betyder “anden/andet” og står her foran chaise. Det er et beskrivende ord, som tilpasses det efterfølgende navneord: un autre livre = “en anden bog”, men une autre chaise = “en anden stol”. Formen autre ændrer sig ikke mellem hankøn og hunkøn i ental; flertalsformen er autres. chaise er et hunkønsnavneord for “stol”. Den ubestemte artikel une viser her, at navneordet er hunkøn i ental; den skal ikke i sig selv forstås som en angivet talmængde. Eksempel: une chaise confortable = “en behagelig stol”. pour l’instant er et fast tidsudtryk, der betyder “indtil videre” eller “lige nu”. l’ er en forkortet form af le foran en vokallyd; denne sammentrækning ændrer ikke udtrykkets tidsbetydning. Eksempel: Reste ici pour l’instant. = “Bliv her indtil videre.” Sætningen bygges således op: imperativen Utilise (“Brug”) får objektet une autre chaise (“en anden stol”), og pour l’instant angiver, hvor længe denne anvisning gælder. Samlet betyder den: “Brug en anden stol indtil videre.”

7. Je vais déplacer celle-ci plus loin.

   Jeg flytter den her væk.

   Je vais

   jeg vil / skal

   déplacer

   flytte

   celle-ci

   den her

   plus loin

   længere væk

   Uddybende forklaring

   Je vais består af subjektpronomenet je og den bøjede form vais af aller (at gå). Sammen med et efterfølgende infinitiv udtrykker konstruktionen aller + infinitiv en nær fremtid eller en handling, der er ved at blive sat i gang. Her er vais første person ental, fordi taleren er den, der skal flytte noget. Eksempel: Je vais partir. — »Jeg tager af sted nu snart.« déplacer er infinitiven af verbet »at flytte«. Det er dette verbum, der bærer selve handlingens betydning; vais markerer konstruktionen for den nære fremtid. Eksempel: Je vais déplacer la table. — »Jeg vil flytte bordet.« celle-ci er et selvstændigt demonstrativt pronomen: celle er femininum ental, og -ci peger på noget, der præsenteres som »denne her«. I den givne sammenhæng er det den feminine entalsgenstand, der omtales i forbindelse med stolen; pronomenet gentager ikke navneordet. Formen skal derfor ikke behandles som et almindeligt personligt pronomen. Til sammenligning betyder celui-ci »denne her« for et maskulint entalsord, mens celles-ci bruges ved femininum flertal. Eksempel: Je prends celle-ci. — »Jeg tager denne her.« plus loin betyder »længere væk« eller »længere henne«. loin betyder »langt væk«, og plus gør udtrykket komparativt: placeringen er længere væk end et relevant udgangspunkt eller en tidligere placering. Her er plus loin et adverbial, som beskriver resultatet af at flytte genstanden, ikke en egenskab ved genstanden. Eksempel: Pose-la plus loin. — »Stil den længere væk.« Hele ytringen samler konstruktionen je vais + infinitiv med objektet celle-ci og placeringsudtrykket plus loin: taleren siger, at han eller hun vil flytte den her genstand længere væk. Det svarer i den faste oversættelse til »Jeg flytter den her væk.«

8. Mets-la contre le mur pour que le passage reste libre.

   Stil den op ad væggen, så gangen forbliver fri.

   Mets-la

   stil den

   contre

   op ad; mod

   mur

   væg

   pour que

   så ... at

   passage

   gang

   reste

   forbliver

   libre

   fri

   Uddybende forklaring

   Mets-la betyder her “stil den”. Mets er imperativ i 2. person ental af mettre (“at stille/sætte”); formen svarer til nutidsformen tu mets, men imperativen står uden subjekt. -la er et direkte objektspronomen i femininum ental. Den præcise genstand identificeres ikke af den faste sætning, men pronomenet henviser til den genstand, der skal flyttes og stilles. contre angiver her fysisk placering op ad eller mod noget. Det kan bruges i mønsteret mettre quelque chose contre quelque chose: “stille noget op ad noget”. mur betyder “væg”. Det er et hankønsnavneord; i den fulde nominalgruppe står det med den bestemte artikel le: le mur (“væggen”). pour que indleder en ledsætning med formålet eller den tilsigtede følge: “så ...”. Efter pour que bruges normalt konjunktiv på fransk, fordi ledsætningen udtrykker det, man ønsker skal være tilfældet. passage betyder her “gang” eller “passage”. I den faste oversættelse er den tilsigtede betydning “gangen”. Med den bestemte artikel står det som le passage; le viser, at navneordet er hankøn ental. reste kommer af rester, “at forblive/blive ved med at være”. Her er det 3. person ental i konjunktiv præsens efter pour que: pour que le passage reste .... Formen reste ser her ens ud med 3. person ental i indikativ præsens, men konstruktionen pour que forklarer valget af konjunktiv. libre betyder “fri” og beskriver le passage. Adjektivet står derfor i hankøn ental; libre har dog samme stavning i hankøn og hunkøn ental. Eksempel: La porte reste libre. — “Døren forbliver fri.” Samlet betyder Mets-la contre le mur “Stil den op ad væggen”. pour que le passage reste libre betyder “så gangen forbliver fri”. Hele ytringen er derfor: “Stil den op ad væggen, så gangen forbliver fri.”