En ustabil stol | Lær fransk på dansk

French lesson set in a contemporary Paris everyday setting: In a room, two adults notice a loose chair, choose another seat, and move the unsafe chair away from the walkway..

DA → FR / Niveau: A1

Om denne lektion

Med En ustabil stol kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

A

Cette chaise semble instable.

Sæt sjæs sambl ænstabl. Denne stol føles løs.
B

Quelle partie bouge ?

Kæl parti buzj? Hvilken del bevæger sig?
A

Le pied arrière bouge un peu.

Lø pje arjær buzj øng pø. Det bagerste ben vipper lidt.
B

On devrait la réparer avant que quelqu’un l’utilise.

Ong døvræ la reparé avang kø kelkøng lyt-iliz. Vi bør reparere den, før nogen bruger den.
A

Est-ce que je dois m’asseoir ailleurs ?

Æs kø zjə dwa maswar ajør? Skal jeg sætte mig et andet sted?
B

Utilise une autre chaise pour l’instant.

Ytiliz yn otr sjæs pur lænstang. Brug en anden stol indtil videre.
A

Je vais déplacer celle-ci plus loin.

Zjø væ deplase sæl-si ply lwæng. Jeg flytter den her væk.
B

Mets-la contre le mur pour que le passage reste libre.

Mæ-la kongtr lø myr pur kø lø pasazj ræst libr. Stil den op ad væggen, så gangen forbliver fri.

Ord for ord

Cette « Cette » betyder « denne » i « Cette chaise » og peger på stolen. Det er den feminine form af « ce », fordi « chaise » er feminint. Mønstret « Cette + navneord » bruges til at udpege én bestemt ting.
chaise « chaise » betyder « stol » i « Cette chaise semble instable ». Ordet er det, der beskrives som ustabilt. Det kan genbruges sammen med en artikel, som i « une autre chaise ».
semble « semble » betyder « virker » eller « ser ud til » i « semble instable ». Formen kommer fra grundformen sembler og forbinder her stolen med beskrivelsen « instable ». Mønstret « sembler + beskrivelse » bruges, når noget fremstår på en bestemt måde.
instable « instable » betyder « ustabil » i « Cette chaise semble instable ». Det beskriver, at stolen ikke virker sikker eller fast. Efter « semble » fungerer « instable » som den egenskab, stolen ser ud til at have.
Quelle « Quelle » betyder « hvilken » i spørgsmålet « Quelle partie bouge ? ». Det står sammen med « partie » og spørger, hvilken del der bevæger sig. « Quelle » er den feminine form af « quel » og bruges foran et feminint navneord.
partie « partie » betyder « del » i « Quelle partie ». Her spørges der om, hvilken del af stolen der bevæger sig. Mønstret « Quelle partie + handling? » kan bruges til at spørge, hvilken del af en ting der er involveret.
bouge « bouge » betyder « bevæger sig » i « Quelle partie bouge ? ». Formen kommer fra grundformen bouger og beskriver bevægelsen hos den del, der bliver spurgt om. Det kan genbruges i spørgsmål om, hvad der bevæger sig.
Le « Le » er den bestemte artikel i « Le pied arrière ». Den står foran « pied » og viser, at der tales om en bestemt del af stolen. Artiklen bruges her som en del af navneordsgruppen « Le pied arrière ».
pied « pied » betyder « ben » i « Le pied arrière » og henviser her til stolens bageste ben. Det er den del, der bagefter beskrives med « bouge un peu ». Ordet kan genbruges i en navneordsgruppe med artikel og beskrivelse.
arrière « arrière » betyder « bageste » i « Le pied arrière ». Det præciserer, hvilket ben der menes: benet bagpå stolen. Mønstret « pied arrière » bruges til at angive den bageste del af en stol eller lignende genstand.
un « un » betyder « en » i udtrykket « un peu », hvor hele udtrykket betyder « lidt ». Her står « un » ikke alene som beskrivelse af stolen, men indgår i mængdeudtrykket « un peu ». Udtrykket « bouge un peu » bruges til at sige, at noget bevæger sig en lille smule.
peu « peu » bidrager med betydningen « lidt » i « un peu ». Sammen med « un » angiver det, at benet kun bevæger sig en lille smule. « un peu » kan sættes efter en handling for at begrænse dens grad.
On « On » betyder her « vi » i « On devrait la réparer », selv om det også kan bruges om « man ». Det gør anbefalingen fælles uden at nævne personerne direkte. Mønstret « On devrait + infinitiv » bruges til at foreslå, hvad man bør gøre.
devrait « devrait » betyder « bør » i « On devrait la réparer ». Formen kommer fra grundformen devoir og udtrykker her en anbefaling om at reparere stolen. Den kan genbruges i mønstret « On devrait + handling » ved praktiske forslag.
la « la » betyder « den » som objekt i « la réparer » og henviser til stolen. Det står foran infinitiven « réparer » og viser, hvad der skal repareres. Mønstret « la + infinitiv » bruges her, når en bestemt feminin genstand er handlingens objekt.
réparer « réparer » betyder « reparere » i « la réparer ». Det står efter « devrait » og angiver den handling, som anbefales. Mønstret « devrait + la réparer » bruges til at anbefale reparation af den nævnte genstand.
avant « avant » betyder « før » i « avant que quelqu’un l’utilise ». Det placerer reparationen tidsmæssigt før en anden mulig handling. Her bruges « avant » sammen med « que » til at indlede den efterfølgende del af sætningen.
que « que » indgår i forbindelsen « avant que quelqu’un l’utilise » og binder tidsleddet til det, der kan ske bagefter. I « Est-ce que » indgår det også i en fast spørgekonstruktion, men her skal betydningen forstås fra hele forbindelsen. Mønstret « avant que + handling » bruges til at sige, at noget skal ske først.
quelqu’un « quelqu’un » betyder « nogen » i « avant que quelqu’un l’utilise ». Det henviser til en ubestemt person, som måske vil bruge stolen. Det kan genbruges som subjekt, når personen ikke er kendt eller ikke skal specificeres.
l’utilise « l’utilise » betyder « bruger den » i « quelqu’un l’utilise », hvor « l’ » henviser til stolen, og « utilise » angiver handlingen. Formen bygger på grundformen utiliser. Mønstret « quelqu’un l’utilise » bruges, når en ubestemt person bruger en allerede nævnt genstand.
Est-ce que « Est-ce que » danner hele ja-nej-spørgsmålet i « Est-ce que je dois m’asseoir ailleurs ? ». « Est-ce » indleder spørgsmålsformen, og « que » fuldender den faste konstruktion foran sætningen « je dois m’asseoir ailleurs ». Konstruktionen bruges til at spørge, om noget er tilfældet eller skal gøres.
je « je » betyder « jeg » i « je dois m’asseoir ailleurs ». Det er den person, der spørger, om det er nødvendigt at sætte sig et andet sted. Mønstret « je + handling » bruges, når taleren fortæller om sin egen handling eller situation.
dois « dois » betyder « skal » eller « bør » i « je dois m’asseoir ailleurs ». Formen kommer fra grundformen devoir og udtrykker her, at taleren spørger om nødvendigheden af at sætte sig et andet sted. Mønstret « je dois + infinitiv » bruges til at spørge eller sige, hvad man skal gøre.
m’asseoir « m’asseoir » betyder « sætte mig » i « je dois m’asseoir ailleurs ». « m’ » viser, at handlingen gælder taleren selv, og formen er infinitiven af det refleksive verbum s’asseoir. Mønstret « dois m’asseoir + sted » bruges til at tale om, hvor man skal sætte sig.
ailleurs « ailleurs » betyder « et andet sted » i « m’asseoir ailleurs ». Det angiver, at taleren skal vælge et sted, der ikke er den ustabile stol. Det kan genbruges efter en bevægelse eller placering, når destinationen ikke specificeres nærmere.
Utilise « Utilise » betyder « brug » i « Utilise une autre chaise ». Det er en direkte opfordring til at bruge en anden stol, og formen kommer fra grundformen utiliser. Mønstret « Utilise + genstand » bruges til at give en enkel praktisk instruktion.
une « une » betyder « en » i « une autre chaise ». Den står foran den feminine navneordsgruppe « autre chaise » og angiver én anden stol. Mønstret « une + navneord » bruges her til at introducere den stol, der skal bruges i stedet.
autre « autre » betyder « anden » i « une autre chaise ». Det skelner den stol, der skal bruges nu, fra den ustabile stol. Mønstret « une autre + navneord » bruges, når man vælger et alternativ.
pour « pour » indgår i tidsudtrykket « pour l’instant », som betyder « indtil videre ». Her angiver forbindelsen, at den anden stol skal bruges midlertidigt. Udtrykket « pour l’instant » kan bruges, når en løsning kun gælder lige nu.
l’instant « l’instant » indgår i « pour l’instant » og bidrager med betydningen « øjeblikket » i det samlede udtryk « indtil videre ». « l’ » er den forkortede form af artiklen foran « instant ». Mønstret « pour l’instant » bruges om en midlertidig situation.
vais « vais » betyder her « vil » eller « kommer til at » i « Je vais déplacer celle-ci ». Formen kommer fra grundformen aller og bruges sammen med infinitiven « déplacer » til at tale om en nært forestående handling. Mønstret « Je vais + infinitiv » bruges til at fortælle, hvad man vil gøre nu.
déplacer « déplacer » betyder « flytte » i « Je vais déplacer celle-ci ». Det står som infinitiv efter « vais » og angiver den handling, taleren vil udføre. Mønstret « déplacer + genstand » bruges, når noget skal flyttes til et andet sted.
celle-ci « celle-ci » betyder « denne her » i « Je vais déplacer celle-ci » og henviser til den stol, der netop er blevet omtalt. « celle » står for en feminin genstand, og « -ci » peger på den aktuelle eller nærliggende genstand. Det kan genbruges, når man vil udpege én bestemt feminin ting uden at gentage navneordet.
plus « plus » indgår i « plus loin » og gør betydningen af « loin » komparativ: stolen skal flyttes længere væk. Her betyder det derfor ikke bare « mere » alene. Mønstret « plus + stedligt adverbium » bruges til at angive en større afstand.
loin « loin » betyder « langt væk » i « plus loin », som her betyder « længere væk ». Det angiver, at stolen skal flyttes bort fra området. Mønstret « déplacer ... plus loin » bruges til at beskrive, at noget flyttes til en større afstand.
Mets « Mets » betyder « sæt » eller « stil » i « Mets-la contre le mur ». Det er en direkte instruktion om at placere stolen et bestemt sted, og formen kommer fra grundformen mettre. Mønstret « Mets-la + placering » bruges til at instruere nogen i, hvor en genstand skal sættes.
contre « contre » betyder « mod » eller « op ad » i « contre le mur ». Det beskriver, at stolen skal placeres i kontakt med væggen. Mønstret « contre + genstand » bruges til at angive placering op ad noget.
mur « mur » betyder « væg » i « contre le mur ». Det er den genstand, stolen skal stilles op ad. Mønstret « contre le mur » bruges til at angive, at noget står eller placeres op ad væggen.
passage « passage » betyder « passage » eller « gang » i « le passage reste libre ». Her henviser det til det område, folk skal kunne gå igennem. Mønstret « le passage + reste libre » beskriver, at en gennemgang holdes fri.
reste « reste » betyder « forbliver » i « le passage reste libre ». Formen kommer fra grundformen rester og beskriver, at gangen fortsætter med at være fri efter placeringen af stolen. Mønstret « reste + beskrivelse » bruges til at sige, at en tilstand fortsætter.
libre « libre » betyder « fri » i « le passage reste libre » og betyder her, at gangen ikke er blokeret. Det beskriver den tilstand, som passagen skal forblive i. Mønstret « rester libre » bruges om et område, der skal holdes åbent.

Grammatikpunkter

avant que + subjonctif

On devrait la réparer avant que quelqu’un l’utilise.

Ong døvræ la reparé avang kø kelkøng lyt-iliz.

Vi bør reparere den, før nogen bruger den.

Efter « avant que » bruges normalt konjunktiv for at udtrykke en handling, der endnu ikke er sket.

pour que + subjonctif

Mets-la contre le mur pour que le passage reste libre.

Mæ-la kongtr lø myr pur kø lø pasazj ræst libr.

Stil den op ad væggen, så gangen forbliver fri.

« Pour que » introducerer et formål, og verbet efterfølges normalt af konjunktiv.

Fransk Ordforråd

arrière Adjektiv
arjær bagerste

Le pied arrière bouge un peu.

bouge Verbum
buzj bevæger sig

Quelle partie bouge ?

cette Determinativ
sæt denne

Cette chaise semble instable.

chaise Substantiv
sjæs stol

Cette chaise semble instable.

devrait Verbum
døvræ bør

On devrait la réparer avant que quelqu’un l’utilise.

instable Adjektiv
ænstabl ustabil

Cette chaise semble instable.

on Pronomen
ong vi

On devrait la réparer avant que quelqu’un l’utilise.

partie Substantiv
parti del

Quelle partie bouge ?

pied Substantiv
pje ben

Le pied arrière bouge un peu.

quelle Determinativ
kæl hvilken

Quelle partie bouge ?

semble Verbum
sambl virker

Cette chaise semble instable.

un peu Adverbium
øng pø lidt

Le pied arrière bouge un peu.

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Denne stol føles løs.

Vis SvarCette chaise semble instable.

Hvilken del bevæger sig?

Vis SvarQuelle partie bouge ?

Det bagerste ben vipper lidt.

Vis SvarLe pied arrière bouge un peu.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

ustabil

Vis Svarinstable

denne

Vis Svarcette

del

Vis Svarpartie

virker

Vis Svarsemble