Gør dig klar til en overskyet gåtur | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Le ciel est nuageux dehors.

   Det ser overskyet ud udenfor.

   ciel

   himmel

   nuageux

   overskyet

   dehors

   udenfor

   Uddybende forklaring

   ciel betyder her “himmel”. Det er et hankønsnavneord: le ciel betyder “himlen”, mens flertal er les cieux i mere formelt eller litterært sprog. I denne sætning er Le ciel subjektet, altså det, der beskrives. nuageux betyder “overskyet” og beskriver ciel. Formen er hankøn ental, fordi ciel er hankøn ental. Den nyttige formrække er nuageux (hankøn ental og flertal), nuageuse (hunkøn ental) og nuageuses (hunkøn flertal). Eksempel: La journée est nuageuse. — “Dagen er overskyet.” dehors betyder “udenfor” og fungerer her som et adverbium, der angiver stedet for udsagnet. Det bøjes ikke efter køn eller tal. Eksempel: Il fait froid dehors. — “Det er koldt udenfor.” I Le ciel est nuageux dehors. er Le den bestemte artikel foran ciel, og est er tredje person ental i nutid af être (“at være”). Mønstret Le/La + navneord + est + adjektiv kan bruges til at beskrive noget: La maison est grande. — “Huset er stort.” Her forbindes Le ciel med adjektivet nuageux, mens dehors præciserer, at det gælder udenfor. Hele sætningen betyder derfor: “Det ser overskyet ud udenfor.”

2. Prends un manteau chaud avec toi.

   Tag en varm frakke med dig.

   Prends

   tag

   manteau

   frakke

   chaud

   varm

   avec toi

   med dig

   Uddybende forklaring

   Prends er imperativ af verbet prendre (“at tage”). Formen er rettet til én person, tu: prends. I en opfordring står subjektet normalt ikke udtrykt. Sammenlign med nutidsformen tu prends (“du tager”); her fungerer den samme form som en direkte opfordring: “tag”. manteau betyder “frakke” og er et hankønsord. Med den ubestemte artikel får vi un manteau. un angiver her et ubestemt eksemplar, ikke nødvendigvis tallet én. Et nyttigt mønster er un manteau for hankøn og une veste for hunkøn. chaud betyder “varm” og beskriver manteau. Adjektivet står i hankøn ental, fordi det følger dette hankønsord: un manteau chaud. Den tilsvarende hunkønsform er chaude, som i une veste chaude. Det er altså chaud, ikke manteau, der bærer adjektivets køns- og taltilpasning. avec toi betyder “med dig”. toi er den betonede form af “du” efter præpositionen avec; man siger derfor avec toi, ikke avec tu. Det samme mønster kan bruges i viens avec moi (“kom med mig”), hvor moi betyder “mig”. Samlet består sætningen af opfordringen Prends, genstanden un manteau chaud og tilføjelsen avec toi: “Tag en varm frakke med dig.” Den henvender sig til én person og beder personen tage frakken med sig.

3. Est-ce que le vent est froid ?

   Føles vinden kold?

   Est-ce que

   er det sådan, at ...?

   vent

   vind

   froid

   kold

   Uddybende forklaring

   Est-ce que gør en hel fransk sætning til et direkte spørgsmål. Efter denne konstruktion står ordene normalt i udsagnsordstilling. Mønstret kan genbruges som Est-ce que + udsagnssætning ?. vent betyder her “vind”. Med artiklen le bliver le vent “vinden”; le viser bestemthed og maskulint ental, mens vent er substantivets grundform. Eksempel: Le vent souffle. — “Vinden blæser.” est betyder “er” og er 3. person ental i nutid af être, “at være”. Det forbinder subjektet le vent med beskrivelsen bagefter. Eksempel: Le ciel est clair. — “Himlen er klar.” froid beskriver vent som kold. Det er adjektivets maskuline entalsform, fordi det beskriver det maskuline entalssubstantiv vent. Andre former er froide (feminin ental), froids (maskulin flertal) og froides (feminin flertal). Eksempel: La soupe est froide. — “Suppen er kold.” Sammen bliver le vent est froid til “vinden er kold”. Med spørgekonstruktionen Est-ce que bliver hele sætningen et spørgsmål. Den faste danske oversættelse gengiver den som: “Føles vinden kold?”

4. Il fait froid et il y a du vent aujourd'hui.

   Det er koldt og blæsende i dag.

   Il fait froid

   Det er koldt

   il y a

   der er

   du vent

   vind

   aujourd'hui

   i dag

   Uddybende forklaring

   Il fait froid bruges her som den upersonlige franske vejrkonstruktion “det er koldt”. Il er ikke en bestemt person eller ting; det er det formelle subjekt i denne konstruktion. fait er nutidsformen af faire i 3. person ental, og froid er adjektivet “kold”. Sammenlign med Il est froid, som normalt beskriver, at en bestemt person eller ting er kold. Eksempel: En hiver, il fait froid. — “Om vinteren er det koldt.” il y a er en fast eksistenskonstruktion, der betyder “der er”. a er nutidsformen af avoir i 3. person ental, mens y er et sted-/eksistenselement; konstruktionen skal læres samlet. Eksempel: Il y a un problème. — “Der er et problem.” du vent betyder her “vind”. du er sammentrækningen af de + le og fungerer her som en partitiv markør for en ikke nærmere afgrænset mængde af et stof eller fænomen. vent er substantivet “vind”. Det er ikke det samme som le vent, som kan betegne vinden som en bestemt eller allerede identificeret størrelse. Eksempel: Il y a du vent dehors. — “Der er vind udenfor.” aujourd'hui er adverbiet “i dag”. Apostroffen er en del af den faste stavemåde. Det placeres ofte først eller sidst i sætningen: Aujourd'hui, il fait froid. — “I dag er det koldt.” Sætningen forbinder to vejrudsagn med et (“og”): Il fait froid + et + il y a du vent + aujourd'hui. Hele betydningen er derfor: “Det er koldt og blæsende i dag.”

5. J'ai besoin de mon chapeau aussi.

   Jeg har også brug for min hat.

   J'ai besoin de

   jeg har brug for

   chapeau

   hat

   aussi

   også

   Uddybende forklaring

   J'ai besoin de er en fast konstruktion, der betyder “jeg har brug for”. J'ai er den sammentrukne form af je + ai, hvor ai er første person ental i nutid af avoir (“at have”). Mønstret er avoir besoin de + et substantiv eller en handling: J'ai besoin d'aide. — “Jeg har brug for hjælp.” Foran en vokallyd bliver de normalt til d', som i J'ai besoin d'eau. — “Jeg har brug for vand.” mon betyder “min” her. Det er et possessivt bestemmelsesord foran et entalssubstantiv; i denne sætning bruges mon med det maskuline entalssubstantiv chapeau. Formen afhænger både af ejeren og af det ejede substantiv: ejeren bestemmer person og tal, mens det ejede substantiv bestemmer grammatisk køn og tal. Sammenlign mon chapeau — “min hat” med ma veste — “min jakke”. chapeau er substantivet “hat”. Det er maskulint ental; flertalsformen er chapeaux — “hatte”. I denne sætning er det den ting, som taleren har brug for. aussi betyder “også” og står her til sidst. Det føjer dette behov til noget andet, som allerede er relevant, uden at sætningen selv angiver præcis hvad. Et genbrugeligt eksempel er J'ai aussi besoin d'un stylo. — “Jeg har også brug for en pen.” Hele sætningen bygges således: J'ai besoin de (“jeg har brug for”) + mon chapeau (“min hat”) + aussi (“også”). Den samlede betydning er: “Jeg har også brug for min hat.”

6. Il est près de la porte.

   Den er ved døren.

   Il est

   den er

   près de

   nær ved

   porte

   dør

   Uddybende forklaring

   Il est betyder her «den er». Il er et 3. persons entals-subjektpronomen, og est er nutidsformen af être («at være») med il eller elle: je suis, tu es, il/elle est. Her peger den danske oversættelse og den foregående omtale af mon chapeau på hatten som det, der beskrives. près de betyder «nær ved» og bruges foran det, som noget befinder sig tæt på: près de la gare betyder «nær ved stationen». Det er en fast præpositionsforbindelse. porte betyder «dør». Det er et feminint navneord i ental. I la porte er la den bestemte artikel; bestemthed forklarer, hvorfor der bruges en bestemt artikel, og navneordets feminine ental bestemmer formen la frem for le. porte er her navneordet «dør». Sammen bliver Il est + près de + la porte til «Den er nær ved døren» eller naturligt på dansk «Den er ved døren». Her placerer sætningen den omtalte genstand, hatten, nær døren.

7. Je le mettrai avant de partir.

   Jeg tager den på, før jeg går.

   Je

   jeg

   le

   den

   mettrai

   tager på

   avant de

   før

   partir

   gå

   Uddybende forklaring

   Je er det franske subjektpronomen for første person ental: “jeg”. Det er den, der udfører handlingen. Sammenlign tu for “du” og il/elle for “han/hun”. le er her et direkte objektpronomen: “den”. Det står foran verbet og henviser til det, der bliver taget på; den præcise genstand identificeres ikke yderligere i den faste sætning. le er den maskuline entalsform; andre former omfatter la for et feminint entalsord og les i flertal. Pronominets form viser grammatisk køn og tal, ikke nødvendigvis en persons køn. mettrai betyder her “tager på” i betydningen at tage genstanden på. Formen kommer af grundverbet mettre (“at sætte; tage på”) og er futur simple, første person ental: je mettrai = “jeg vil tage på”. Andre nyttige former er tu mettras = “du vil tage på” og il/elle mettra = “han/hun vil tage på”. I denne sætning gør fremtidsformen handlingen fremtidig. avant de indleder et tidspunkt: “før”. Mønstret avant de + infinitiv betyder “før man/at …”. Det efterfølgende verbum står derfor i infinitiv, ikke i en bøjet personform. Eksempel: avant de dormir = “før man går i seng”. partir er infinitiven “at gå” eller “at tage af sted”. Den bruges efter avant de, så avant de partir betyder “før jeg går/tager af sted”. Grundverbet er partir; i nutid hedder det for eksempel je pars = “jeg går/tager af sted”, mens infinitiven bevarer formen efter de. Samlet bliver mønstret Je + le + mettrai + avant de + partir: “Jeg tager den på, før jeg går.” Mere bogstaveligt udtrykker den franske futurform, at jeg vil tage den på inden det tidspunkt, hvor jeg går. Konstruktionen kan genbruges med andre infinitiver, for eksempel Je le ferai avant de dormir = “Jeg vil gøre det, før jeg går i seng.”

8. Alors, tu seras prêt pour la promenade.

   Så er du klar til gåturen.

   Alors

   så; altså

   seras

   bliver

   prêt

   klar

   pour

   til; for

   promenade

   gåtur

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som en overgang til det, der følger. Det er ikke en del af verbets bøjning. Eksempel: Alors, on commence. – “Så begynder vi.” seras er futurumsformen af être (“at være”) for tu: tu es = “du er”, tu seras = “du vil være/bliver”. Formen udtrykker her en tilstand, der gælder senere. Eksempel: Tu seras prêt demain. – “Du vil være klar i morgen.” prêt betyder “klar” i denne sætning. Det er et adjektiv i hankøn, ental; subjektet tu angiver ikke selv køn, men adjektivets form gør det i den observerede formulering. De almindelige former er prêt (hankøn ental), prête (hunkøn ental), prêts (hankøn flertal) og prêtes (hunkøn flertal). Eksempel: Elle est prête. – “Hun er klar.” pour betyder her “til” og indleder det, som beredskabet er rettet mod: pour + en navneordsgruppe. I pour la promenade betyder det altså “til gåturen”. Det er ikke nødvendigvis det samme som pour i alle andre sammenhænge; betydningen afhænger af forbindelsen omkring ordet. promenade er et hunkønsnavneord, der her betyder “gåtur”. I den fulde gruppe står det med den bestemte artikel la: la promenade = “gåturen”. Eksempel: La promenade est longue. – “Gåturen er lang.” Samlet består sætningen af Alors (“så”) + tu seras (“du vil være/bliver”) + prêt (“klar”) + pour la promenade (“til gåturen”). Den faste betydning er derfor: “Så er du klar til gåturen.”