Il
I « Il y a du soleil dehors » er « Il » en upersonlig del af udtrykket, der siger, at der er sol udenfor. Udtrykket « Il y a » bruges til at angive, at noget findes eller er til stede.
y
I « Il y a du soleil dehors » indgår « y » i det faste udtryk « Il y a », som betyder, at der er sol udenfor. Lær « Il y a » som en samlet konstruktion til at sige, at noget findes eller er til stede.
a
I « Il y a du soleil dehors » indgår « a » i « Il y a », som her betyder, at der er sol udenfor. « Il y a » kan genbruges foran det, der findes, som i « Il y a du soleil ».
du
I « du soleil » angiver « du » en ubestemt mængde sol og står foran « soleil ». Konstruktionen « du » + et stof eller noget, der ikke tælles enkeltvis, bruges til at tale om noget af dette.
soleil
« Soleil » betyder sol og er det, der siges at være udenfor i « Il y a du soleil dehors ». Ordet bruges i konstruktionen « du soleil », når man taler om solskin.
dehors
« Dehors » betyder udenfor eller udendørs og angiver stedet i « Il y a du soleil dehors ». Det bruges til at tilføje, hvor noget foregår eller findes.
Prends
« Prends » betyder her, at personen skal tage solbrillerne med i « Prends tes lunettes de soleil ». Formen bruges direkte foran det, man skal tage, som i « Prends tes lunettes de soleil ».
tes
« Tes » betyder dine og viser, at « lunettes » tilhører den person, der tales til, i « Prends tes lunettes de soleil ». Det står foran et navneord i flertal for at angive, hvem noget tilhører.
lunettes
« Lunettes » betyder briller og er den genstand, der skal tages med i « Prends tes lunettes de soleil ». I « lunettes de soleil » præciserer « de soleil », at det er solbriller.
de
I « lunettes de soleil » forbinder « de » « lunettes » med « soleil » og viser, hvilken slags briller der menes. Konstruktionen « lunettes de soleil » bruges om briller til sollys.
Est-ce
« Est-ce » indleder ja-nej-spørgsmålet « Est-ce qu'il fait trop chaud pour marcher ? ». Konstruktionen « Est-ce que » bruges foran en hel sætning for at stille et direkte spørgsmål.
qu'il
I « Est-ce qu'il fait trop chaud pour marcher ? » forbinder « qu'il » spørgsmålsmarkøren med sætningen om vejret. « Est-ce qu'il » står her foran den upersonlige vejrudtalelse « fait trop chaud ».
fait
I « fait trop chaud » indgår « fait » i den upersonlige franske måde at tale om vejret på og betyder her, at det er varmt. Vejrudtrykket bruges sammen med en temperaturbeskrivelse, som i « fait chaud ».
trop
« Trop » betyder for meget eller mere end ønsket i « fait trop chaud ». Det står foran « chaud » for at vise, at varmen vurderes som for høj til den planlagte aktivitet.
chaud
« Chaud » betyder varm eller varmt og beskriver temperaturen i « fait trop chaud ». Det bruges i vejrudtrykket « fait chaud » og kan her kombineres med « trop ».
pour
I « pour marcher » betyder « pour », at gåturen er den aktivitet, som varmen vurderes i forhold til. Konstruktionen « pour » + infinitiv bruges til at angive formål eller den relevante aktivitet.
marcher
« Marcher » betyder at gå og er aktiviteten i « trop chaud pour marcher ». Efter « pour » står verbet her i infinitiv, så udtrykket kan bruges til at vurdere, om en aktivitet er mulig eller passende.
mais
« Mais » betyder men og markerer kontrasten mellem, at det er varmt, og at de stadig kan tage af sted i « Il fait chaud, mais nous pouvons quand même y aller ». Det bruges til at forbinde to udsagn, hvor det andet står i modsætning til det første.
nous
« Nous » betyder vi og henviser i « nous pouvons quand même y aller » til den talende person sammen med andre. Det bruges som den, der udfører handlingen foran et bøjet verbum, som « pouvons ».
pouvons
« Pouvons » betyder kan eller har mulighed for i « nous pouvons quand même y aller ». Det står sammen med infinitiven « y aller » for at udtrykke mulighed for at tage af sted.
quand même
« Quand même » betyder alligevel i « nous pouvons quand même y aller »: de kan tage af sted på trods af varmen. « Quand » og « même » udgør her sammen den faste konstruktion « quand même », hvor « même » understreger, at handlingen stadig gælder trods omstændigheden.
aller
« Aller » betyder at gå eller tage af sted og står i udtrykket « y aller ». Efter « pouvons » står « aller » som infinitiv for at udtrykke, hvad de har mulighed for at gøre.
rester
« Rester » betyder at blive eller forblive og beskriver i « rester à l'ombre », at de ikke går væk fra skyggen. Verbet kan bruges sammen med et sted for at sige, hvor man bliver.
à
I « à l'ombre » angiver « à » stedet, hvor de kan blive: i skyggen. Konstruktionen « à » + et sted bruges til at angive placering eller opholdssted.
l'ombre
« L'ombre » betyder skyggen, altså et sted beskyttet mod solen i « rester à l'ombre ». Udtrykket « à l'ombre » bruges, når man befinder sig i eller søger skygge.
Les
« Les » betyder de og står foran « arbres » i « Les arbres devraient nous garder au frais ». Det er den bestemte artikel, der bruges foran et navneord i flertal, når man taler om bestemte træer.
arbres
« Arbres » betyder træer og er dem, der forventes at holde personerne kølige i « Les arbres devraient nous garder au frais ». Ordet bruges efter « les », når man taler om bestemte træer.
devraient
« Devraient » udtrykker, hvad man forventer eller mener bør ske i « Les arbres devraient nous garder au frais ». Det står sammen med infinitiven « garder » for at angive den forventede virkning.
garder
I « nous garder au frais » betyder « garder », at træerne skal holde os i en kølig tilstand. Konstruktionen bruges med en person eller genstand efterfulgt af en tilstand, som i « garder nous au frais » i denne sætning.
au
I « au frais » indgår « au » i udtrykket, der betyder køligt eller i kølighed. « Au frais » bruges som en samlet del af « nous garder au frais » for at beskrive den tilstand, personerne holdes i.
frais
« Frais » betyder kølig eller behageligt lidt varm i « au frais ». Sammen med « au » danner det udtrykket « au frais », som her beskriver den kølige tilstand under træerne.
Je
« Je » betyder jeg og henviser til den person, der lover at tage vand med i « Je vais apporter une bouteille d'eau ». Det står som subjekt foran « vais » for at angive, hvem der vil udføre handlingen.
vais
I « Je vais apporter une bouteille d'eau » annoncerer « vais » en planlagt eller nært forestående handling. Konstruktionen « je vais » + infinitiv bruges til at sige, hvad jeg vil gøre.
apporter
« Apporter » betyder at bringe eller tage med og er handlingen i « Je vais apporter une bouteille d'eau ». Det står efter « vais » i infinitiv og kan bruges foran den ting, man tager med.
une
« Une » betyder en og står foran « bouteille » i « une bouteille d'eau ». Det er den ubestemte artikel foran dette navneord i ental.
bouteille
« Bouteille » betyder flaske og er beholderen i « une bouteille d'eau ». I « une bouteille d'eau » angiver « d'eau », hvad flasken indeholder.
d'eau
« D'eau » betyder vand i « une bouteille d'eau » og angiver indholdet i flasken. Konstruktionen « une bouteille d'eau » bruges om en flaske med vand.
Elle
« Elle » betyder den eller hun og henviser her til flasken fra « une bouteille d'eau » i « Elle sera utile pendant la promenade ». Pronomenet bruges til at omtale flasken igen som den, der vil være nyttig.
sera
« Sera » angiver, at flasken vil være nyttig senere i « Elle sera utile pendant la promenade ». Det står sammen med « utile » for at beskrive en fremtidig egenskab eller situation.
utile
« Utile » betyder nyttig og beskriver flaskens værdi under gåturen i « Elle sera utile pendant la promenade ». Det bruges efter « sera » til at beskrive, hvordan noget vil være.
pendant
« Pendant » betyder under eller i løbet af og angiver perioden i « pendant la promenade ». Konstruktionen « pendant » + en aktivitet eller periode bruges til at sige, hvornår noget foregår.
la
« La » betyder den og står foran « promenade » i « la promenade ». Det er den bestemte artikel foran dette navneord i ental.
promenade
« Promenade » betyder gåtur eller spadseretur og er den aktivitet, som flasken vil være nyttig under i « pendant la promenade ». Udtrykket « pendant la promenade » bruges til at angive, at noget sker under gåturen.