Forberedelse til koldt vejr | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Il fait froid dehors.

   Det føles koldt udenfor.

   froid

   kold

   dehors

   udenfor

   Uddybende forklaring

   froid betyder her “kold” i den faste vejrkonstruktion il fait froid. froid er et adjektiv; grundformen er froid, og den feminine entalsform er froide, som i une pièce froide (“et koldt rum”). I denne upersonlige konstruktion beskriver det vejret og står i hankøn ental: Il fait froid. – “Det er koldt.” dehors betyder “udenfor” og fungerer her som et biord, der angiver stedet. Det ændrer ikke form efter et substantiv. Et genanvendeligt eksempel er Les enfants jouent dehors. – “Børnene leger udenfor.” Hele sætningen samles sådan: il fait froid er den franske måde at sige, at det er koldt, og dehors præciserer, at det er udenfor. Derfor betyder Il fait froid dehors. “Det føles koldt udenfor.”

2. Mets ton écharpe.

   Tag dit tørklæde på.

   Mets

   tag på (bydeform)

   ton

   dit

   écharpe

   tørklæde

   Uddybende forklaring

   Mets er imperativ af mettre ved tiltale til én person med tu. Her betyder det “tag på”. Formen er den samme som i tu mets i nutid. Imperativens former er mets, mettons og mettez. Eksempel: Mets ton manteau. — “Tag din frakke på.” ton er et possessivt bestemmelsesord for “din/dit”. Det passer til den person, der ejer noget, her én person, men formen retter sig især efter det ejede ord: ton bruges ved ental foran maskulinum og også foran et feminint entalsord, der begynder med vokallyd. ta bruges normalt foran et feminint entalsord, der begynder med konsonantlyd, og tes ved flertal. Derfor hedder det ton écharpe; det ændrer ikke écharpes grammatiske køn. écharpe betyder “tørklæde”, her et tørklæde, man bærer om halsen. Det er et feminint entalsord: une écharpe — “et tørklæde”. Eksempel: J’ai une écharpe rouge. — “Jeg har et rødt tørklæde.” Sammen betyder Mets ton écharpe. “Tag dit tørklæde på.” Imperativen er en direkte opfordring til den tiltalte, ton markerer ejerskab, og écharpe betegner det, der skal tages på.

3. Est-ce que j’ai besoin de gants aussi ?

   Har jeg også brug for handsker?

   Est-ce que

   markør for et ja/nej-spørgsmål

   j’ai besoin de

   jeg har brug for …

   gants

   handsker

   aussi

   også

   Uddybende forklaring

   Est-ce que markerer et ja/nej-spørgsmål uden selv at tilføje en særlig betydning som »er det sådan«. Det står først i den faste spørgestruktur: Est-ce que + sætning. Eksempel: Est-ce que tu viens ? = »Kommer du?« I j’ai besoin de er j’ai første person ental af avoir (»at have«), og avoir besoin de er den genanvendelige konstruktion »at have brug for«. j’ er en sammentrukket form af je foran vokallyden i ai. Efter besoin de kommer det, man har brug for: J’ai besoin de repos. = »Jeg har brug for hvile.« Her er de en del af konstruktionen og ikke et selvstændigt dansk »af«. gants betyder »handsker« i denne sætning. Entalsformen er gant, og flertalsformen er gants; det afsluttende s udtales normalt ikke. I konstruktionen avoir besoin de står et ubestemt eller generelt flertal ofte direkte efter de, som i J’ai besoin de chaussures. = »Jeg har brug for sko.« aussi betyder »også« og står her til sidst. Det føjer denne ting til noget andet, der allerede er relevant, uden at ændre spørgsmålet til en påstand. Eksempel: Tu veux du thé aussi ? = »Vil du også have te?« Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Est-ce que gør udsagnet til et spørgsmål, j’ai besoin de udtrykker behov, gants angiver det, der er behov for, og aussi tilføjer »også«. Hele sætningen betyder derfor: »Har jeg også brug for handsker?«

4. Ils garderont tes mains au chaud.

   De holder dine hænder varme.

   Ils

   de

   garderont

   vil holde

   tes

   dine

   mains

   hænder

   au chaud

   varme

   Uddybende forklaring

   Ils betyder her “de” og er et personligt pronomen i 3. person flertal. Det angiver subjektet, men den faste sætning identificerer ikke præcist, hvem “de” er. Formen ils bruges for en gruppe af hankøn eller en blandet gruppe; et rent hunkøn-flertal har elles. garderont er futur simple af verbet garder (“at holde”, “at bevare”). Endelsen -ont markerer 3. person flertal i denne tid: ils garderont = “de vil holde”. I denne sætning betyder garder ikke blot at opbevare noget, men at sørge for, at noget forbliver i en bestemt tilstand. Eksempel: Ils garderont la porte ouverte. — “De vil holde døren åben.” tes betyder “dine” her. Det er et possessivt bestemmelsesord for én ejer, mens det besiddede substantiv står i flertal. Sammenlign ta main — “din hånd” — med tes mains — “dine hænder”. Formen tes angiver ikke i sig selv ejerens køn. mains betyder “hænder”. Grundformen er main, og flertalsformen er mains; s udtales ikke i denne form. Eksempel: Lève les mains. — “Løft hænderne.” au chaud er en fast måde at udtrykke “varmt” eller “i varmen” på. au er sammentrækningen af à og le, og chaud betyder “varm” eller “varmt”. Her beskriver udtrykket den tilstand, som hænderne holdes i; det fungerer ikke som et almindeligt tillægsord, der bare står direkte efter mains. Som kontrast betyder au froid “i kulden”. Hele sætningen bygges sådan op: Ils er subjektet, garderont placerer handlingen i fremtiden, tes mains er det, der holdes, og au chaud angiver den ønskede tilstand. Derfor betyder Ils garderont tes mains au chaud “De vil holde dine hænder varme.”

5. Où sont mes gants ?

   Hvor er mine handsker?

   Où

   hvor

   sont

   er

   mes

   mine

   gants

   handsker

   Uddybende forklaring

   Où betyder her “hvor” og spørger om et sted. Det er et spørgeord, ikke et pronomen, der bøjes efter det, man spørger om. Sammenlign Où est le livre ? — “Hvor er bogen?” og Où sont les livres ? — “Hvor er bøgerne?” sont er formen af verbet être (“at være”) i 3. person flertal i nutid. Her passer den til mes gants, som er flertal. Den tilsvarende entalsform er est: Où est mon gant ? — “Hvor er min handske?” mes betyder “mine” foran et navneord i flertal. Det er en ejestedordform, der angiver, at noget tilhører taleren. Entalsformerne er mon foran et hankønsord og ma foran et hunkønsord, mens mes bruges i flertal: mes gants — “mine handsker”. gants betyder “handsker”. Entalsformen er gant — “handske”; gants er flertal, markeret skriftligt med -s. I fransk udtales dette slut-s normalt ikke. Hele spørgsmålet bygges som Où + sont + mes gants: “Hvor er mine handsker?” Où spørger efter placeringen, sont er “er” i flertal, og mes gants er det, hvis placering der spørges om. Den faste oversættelse gør det klart, at mes henviser til talerens handsker.

6. Ils sont à côté de ton manteau.

   De er ved siden af din frakke.

   Ils

   de

   sont

   er

   à côté de

   ved siden af

   ton

   din

   manteau

   frakke

   Uddybende forklaring

   Ils betyder her “de” og er et personligt pronomen i 3. person flertal. Formen angiver flertal, men selve ordet identificerer ikke, hvem der henvises til. I fransk bruges ils også om en gruppe med hankøn eller en blandet gruppe. Sont er nutidsformen af être (“at være”) i 3. person flertal: être → ils sont. Formen passer derfor til ils. Sammenlign med ils sont ici — “de er her”. À côté de er en fast præpositionsforbindelse, der betyder “ved siden af”. Den kan genbruges med andre steder eller genstande: Le sac est à côté de la porte. — “Tasken er ved siden af døren.” Ton er et possessivt bestemmelsesord, der betyder “din” foran et hankønsord i ental. Det bøjes efter det ejede ord, ikke efter ejeren: ton manteau (“din frakke”), men ta veste (“din jakke”), fordi veste er hunkøn. Flertalsformen er tes. Manteau er et hankønsord i ental og betyder “frakke”. Med en ubestemt artikel hedder det un manteau (“en frakke”); med den bestemte artikel hedder det le manteau (“frakken”). Tilsammen danner ils sont udsagnet “de er”, og à côté de ton manteau angiver placeringen: “ved siden af din frakke”. Hele sætningen betyder derfor: “De er ved siden af din frakke.”

7. Je les mettrai avant de partir.

   Jeg tager dem på, før jeg går.

   Je

   jeg

   les

   dem

   mettrai

   tager på

   avant de partir

   før jeg går

   Uddybende forklaring

   Je er subjektpronomenet i 1. person ental: den, der taler, udfører handlingen. Det står her sammen med en verbumsform i futurum. Til sammenligning betyder tu “du” og bruges om den person, man taler til. les er et direkte objektspronomen i flertal og betyder her “dem”. Det står foran det bøjede verbum: Je les mettrai. Formen les markerer flertal, men skelner ikke mellem grammatisk maskulinum og femininum. Som pronomen erstatter det de genstande, der skal tages på; den præcise identifikation af alle genstandene fremgår ikke af denne sætning. mettrai er 1. person ental futurum af grundformen mettre. Her betyder mettre i den understøttede sammenhæng “tage på”, især om tøj, ikke blot “placere”. En nyttig formkæde er mettre (grundform), je mets (nutid) og je mettrai (futurum). Eksempel: Je mettrai le manteau. — “Jeg tager frakken på.” avant de partir betyder “før jeg går” eller mere direkte “før jeg tager af sted”. avant de efterfølges her af infinitiven partir, “at tage af sted/gå”. I denne konstruktion forstås den underforståede deltager i infinitiven som den samme som subjektet i hovedsætningen: Je ... avant de partir = “jeg ... før jeg går”. Eksempel: Avant de dormir, je lis. — “Før jeg går i seng, læser jeg.” Samlet betyder Je les mettrai avant de partir: “Jeg tager dem på, før jeg går.” Je angiver den handlende, les det flertalsobjekt, der tages på, mettrai placerer handlingen i fremtiden, og avant de partir angiver, at handlingen sker før afgangen.

8. Alors, tu seras prêt pour le froid.

   Så er du klar til kulden.

   Alors

   så

   tu seras

   du vil være

   prêt

   klar

   pour

   til / for

   le froid

   kulden

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som et forbindende ord, der leder til konklusionen eller den næste oplysning. Det er ikke en del af verbets tid. tu seras kommer fra être (“at være”). seras er futurum for tu: je serai, tu seras, il/elle sera. Formen siger altså, at tilstanden ligger i fremtiden. Eksempel: Tu seras prêt demain. — “Du vil være klar i morgen.” prêt betyder “klar” i denne sætning. Det er et adjektiv i maskulinum ental. Adjektivet retter sig efter den person, som tu henviser til; formen tu viser ikke i sig selv personens køn. Ved en feminin referent hedder formen prête. Eksempel: Elle sera prête. — “Hun vil være klar.” Mønstret être prêt pour + noget betyder at være klar til eller forberedt på noget. pour viser her, hvad man er klar til: prêt pour ... svarer til “klar til ...”. Det er ikke selve den fremtidige betydning; den kommer fra seras. le froid betyder “kulden”. Her er froid et navneord, ikke adjektivet “kold”. le er den bestemte artikel, så udtrykket betegner kulde som en bestemt omstændighed eller påvirkning i denne sætning. Som eksempel kan adjektivet bruges i un jour froid — “en kold dag”; dér beskriver froid navneordet jour. Samlet bliver strukturen Alors + tu seras + prêt + pour + le froid: “Så vil du være klar til kulden.” På dansk gengives futurum her naturligt som “Så er du klar til kulden”, men den franske form seras er futurum.