Stærk vind udenfor | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Il y a du vent dehors.

   Det blæser udenfor.

   Il y a

   der er

   vent

   vind

   dehors

   udenfor

   Uddybende forklaring

   Il y a er en fast fransk konstruktion med betydningen “der er”. Den bruges til at præsentere, at noget findes eller er til stede, uden at il her henviser til en bestemt person eller ting. Mønster: Il y a + det, der er til stede. I denne sætning er a formen af verbet avoir i 3. person ental; hele udtrykket fungerer dog som én fast eksistenskonstruktion. vent betyder “vind” her. Det er et hankønsnavnord: le vent. I udtrykket du vent står det partitive du foran et stof eller et naturfænomen, der omtales uden en bestemt afgrænset mængde. du er sammentrækningen af de og le; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Il y a du soleil. — “Der er sol.” dehors er et adverbium og betyder “udenfor”. Det ændrer ikke form efter køn eller tal. Det kan også bruges alene som en kort stedangivelse: Il est dehors. — “Han er udenfor.” Her angiver dehors, hvor vinden er eller mærkes. Samlet bygges ytringen sådan op: Il y a (“der er”) + du vent (“vind”) + dehors (“udenfor”). Den faste danske betydning er derfor “Det blæser udenfor.” Den franske sætning beskriver tilstedeværelsen af vind udenfor; den bruger ikke et særskilt fransk verbum, der direkte svarer til det danske blæser.

2. Tiens ton chapeau d'une main.

   Hold din hat med den ene hånd.

   Tiens

   hold

   ton

   din

   chapeau

   hat

   d'une main

   med én hånd

   Uddybende forklaring

   Tiens er imperativ af tenir og betyder her “hold!”. Infinitiven tenir betyder at holde; imperativ bruges til en direkte opfordring til én person. Sammenlign med Tenez, som bruges til flere personer eller høfligt til én person. ton er et possessivt ord, der betyder “din” her. Det står foran chapeau og følger det ejede ords køn og tal: chapeau er maskulinum ental, derfor ton. For et feminint entalsord bruges normalt ta, som i ta main (“din hånd”); foran en vokallyd bruges ton også foran et feminint entalsord, fx ton amie (“din veninde”). chapeau er substantivet “hat”. Det er maskulinum: un chapeau (“en hat”), le chapeau (“hatten”). Et genanvendeligt eksempel er Mets ton chapeau. — “Tag din hat på.” Her er mets imperativ af mettre (“at lægge/sætte” eller “at tage på”), mens chapeau stadig er det direkte objekt. d'une main betyder “med én hånd” i denne sætning. d' er den forkortede form af de foran une, og main betyder “hånd”. Main er femininum: une main; derfor une, ikke un. Forbindelsen avec une main er også grammatisk mulig som en mere udfoldet formulering, mens d'une main er den korte måde at angive, hvilket middel eller hvilken kropsdel handlingen udføres med. Hele sætningen samler en direkte opfordring og dens detaljer: Tiens ton chapeau betyder “hold din hat”, og d'une main angiver, at det skal gøres med én hånd. Den samlede betydning er derfor: “Hold din hat med den ene hånd.”

3. Les arbres bougent beaucoup.

   Træerne bevæger sig meget.

   arbres

   træer

   bougent

   bevæger sig

   beaucoup

   meget

   Uddybende forklaring

   arbres betyder her “træer”. Det er flertal af arbre (“træ”); flertalsformen skrives normalt med -s, som ikke udtales. I den faste sætning står Les foran substantivet og gør det til “træerne”, altså en bestemt flertalsgruppe. Eksempel: Les arbres sont grands. — “Træerne er store.” Her viser arbres stadig flertal, mens grands også retter sig efter træerne. bougent kommer af verbet bouger (“at bevæge sig”). Formen er nutid, 3. person flertal: ils/elles bougent. Endelsen -ent i denne verbform udtales normalt ikke, så formen lyder omtrent som bouge. Sammenlign den nyttige række: je bouge (“jeg bevæger mig”), ils bougent (“de bevæger sig”). Eksempel: Les feuilles bougent. — “Bladene bevæger sig.” Her er bougent valgt, fordi subjektet les feuilles er flertal. beaucoup er et biord, der betyder “meget” og angiver en høj grad eller mængde. I denne sætning lægger det sig til bougent og viser, at bevægelsen er omfattende. Det ændrer ikke form efter subjektet. Eksempel: Il travaille beaucoup. — “Han arbejder meget.” Hele sætningen bygges sådan op: Les arbres = “træerne”, bougent = “bevæger sig”, og beaucoup = “meget”. Tilsammen betyder Les arbres bougent beaucoup.: “Træerne bevæger sig meget.”

4. Le vent est plus fort près de la rue.

   Vinden er stærkere nær gaden.

   plus fort

   stærkere

   Uddybende forklaring

   vent betyder her “vind”. Det er et hankønsord: den bestemte form er le vent, mens den ubestemte form er un vent. I sætningen er Le vent subjektet, altså det, der beskrives. plus fort betyder “stærkere”. fort er grundformen “stærk”, og plus fort er komparativformen med plus foran adjektivet. fort står her i hankøn ental og stemmer overens med vent: den tilsvarende hunkønsform er forte, og flertalsformerne er forts og fortes efter køn og tal. Eksempel: Le vent est fort. — “Vinden er stærk.” près de er en fast præpositionsforbindelse, der betyder “nær” eller “i nærheden af”. Den efterfølges af det, som stedet angiver. Her kommer la rue: rue betyder “gade” og er et hunkønsord, så den bestemte form er la rue. de la er de efterfulgt af den hunkønnede bestemte artikel la. Eksempel: La voiture est près de la rue. — “Bilen er nær gaden.” rue betyder her “gade”. Den bestemte form la rue bruges her om den gade, som udsagnet angiver. Den ubestemte form er une rue, “en gade”. I hele udsagnet beskriver Le vent est vinden som værende noget; plus fort sammenligner dens styrke med en anden, underforstået styrke eller situation. près de la rue angiver, hvor denne sammenligning gælder: nær gaden. Tilsammen betyder Le vent est plus fort près de la rue. “Vinden er stærkere nær gaden.”

5. Est-ce qu'on devrait marcher plus lentement ?

   Skal vi gå langsommere?

   Est-ce qu'on

   er det sådan, at vi …?

   devrait

   burde

   marcher

   gå

   plus lentement

   langsommere

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'on indleder et direkte spørgsmål på fransk. est-ce que er en fast spørgekonstruktion, og on betyder her “vi”, som den faste oversættelse viser. I andre sammenhænge kan on også betyde “man”, men her er det første person flertal i betydningen “vi”. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce qu'on + verballed ... ? = “Skal/bør vi ...?” devrait er en bøjet form af devoir (“at skulle, at burde”). Formen er konditionalis, 3. person ental, og passer grammatisk til subjektet on, som her fungerer som “vi”. I denne sætning udtrykker den et forslag eller en overvejelse: “burde”. Den må ikke forveksles med nutidsformen doit, som normalt betyder “skal” eller “må” og er mere direkte. Eksempel: On devrait partir. = “Vi burde tage af sted.” marcher er infinitiven af marcher (“at gå”). Den står efter devrait, fordi devoir forbindes med en infinitiv for at angive den handling, som nogen bør udføre. Eksempel: Nous devons marcher. = “Vi skal gå.” plus lentement betyder “langsommere”. lentement er et adverbium, der beskriver måden at gå på, og plus gør sammenligningen komparativ: “mere langsomt” eller naturligt på dansk “langsommere”. Det knytter sig derfor til handlingen marcher, ikke til et navneord. Grundformen er lentement; sammenligningen er plus lentement. Eksempel: Il parle plus lentement. = “Han taler langsommere.” Samlet består spørgsmålet af spørgekonstruktionen Est-ce qu'on, modalverbet devrait, infinitiven marcher og mådesadverbialet plus lentement. Det giver betydningen: “Skal vi gå langsommere?” eller mere ordret “Burde vi gå langsommere?” Spørgsmålet fremsætter altså en overvejelse eller et forslag om, at “vi” går i et langsommere tempo.

6. Marchons plus lentement près de la rue.

   Lad os gå langsommere nær gaden.

   Marchons

   lad os gå

   plus lentement

   langsommere

   près de

   nær

   rue

   gade

   Uddybende forklaring

   Marchons betyder her “lad os gå”. Det er imperativ af marcher (“gå; gå til fods”) i 1. person flertal: taleren foreslår, at taleren og mindst én anden går. Sammenlign Marchons ! — “Lad os gå!” med Marchez ! — “Gå!” til flere personer eller høfligt til én person. plus lentement betyder “langsommere”. Lentement er et biord dannet af adjektivet lent (“langsom”), og plus gør sammenligningen komparativ: lentement = “langsomt”, plus lentement = “langsommere”. Her beskriver det måden at gå på. Eksempel: Parlez plus lentement. — “Tal langsommere.” près de er en fast præpositionsforbindelse, der betyder “nær” eller “tæt på” noget. Den efterfølges af det, som stedet angives i forhold til. I près de la rue står la rue efter forbindelsen; la er den bestemte artikel, og rue er et feminint substantiv, der betyder “gade”. Eksempel: La voiture est près de la maison. — “Bilen er nær huset.” rue betyder “gade”. Det er et feminint substantiv, så den bestemte form er la rue (“gaden”); i den faste tekst står denne gruppe som de la rue efter près de. Sætningen samles sådan: Marchons angiver forslaget “lad os gå”, plus lentement angiver “langsommere”, og près de la rue angiver stedet “nær gaden”. Hele betydningen er derfor: “Lad os gå langsommere nær gaden.”

7. Je vais aussi tenir mon sac près de moi.

   Jeg holder også min taske tæt ind til mig.

   Je vais

   jeg vil / jeg skal til at

   aussi

   også

   tenir

   holde

   mon

   min

   sac

   taske

   près de moi

   tæt på mig

   Uddybende forklaring

   Je vais består af subjektet je og den bøjede form vais af aller. Sammen med et infinitiv udsagnsord danner det fransk futur proche: je vais tenir betyder her “jeg vil holde” eller “jeg skal til at holde”. Det er ikke aller i betydningen fysisk at gå. Sammenlign: Je vais partir. – “Jeg skal til at tage af sted.” aussi betyder “også” og føjer denne handling til noget andet. Placeringen før infinitiven er almindelig: Je vais aussi venir. – “Jeg kommer også.” tenir er infinitivformen “at holde”. I denne sætning beskriver det at holde eller have noget tæt på sig. Infinitiven står efter vais, fordi den indgår i futur proche-konstruktionen. Eksempel: Elle va tenir la porte. – “Hun vil holde døren.” mon betyder “min” foran et hankønsord i ental. Det bøjes efter det ejede ord, ikke efter ejeren; sac er hankøn og ental, så man siger mon sac. For et hunkønsord i ental bruges normalt ma, som i ma main – “min hånd”. sac betyder “taske” eller “sæk”; her er betydningen “taske”. Det er et hankønsord: un sac, “en taske”. près de moi betyder “tæt på mig” eller “nær mig”. près de er præpositionen for nærhed, og moi er den betonede form af første persons entalspronomen efter en præposition. Det er derfor près de moi, ikke et subjekt som je. Eksempel: Le livre est près de moi. – “Bogen er tæt på mig.” Samlet bliver mønstret Je vais aussi + infinitiv + objekt + stedsangivelse: taleren vil også holde mon sac près de moi — altså holde sin taske tæt ind til sig.

8. Cela devrait l'empêcher de s'ouvrir avec le vent.

   Så blæser den nok ikke op.

   Cela

   det

   devrait

   burde nok

   l'empêcher

   forhindre det

   de s'ouvrir

   at åbne sig

   avec le vent

   med vinden

   Uddybende forklaring

   Cela betyder her “det” og er et demonstrativt pronomen, der står som subjekt. Formen er fast: den markerer ikke grammatisk køn eller tal. Den konkrete referent er ikke identificeret i det givne materiale. devrait er 3. person ental af devoir i présent conditionnel. Sammen med en infinitiv udtrykker det her en forventet eller sandsynlig virkning: “burde nok”, ikke en direkte ordre. Eksempel: Cela devrait fonctionner. — “Det burde virke.” l'empêcher består af objektpronomenet l' og infinitiven empêcher. Apostroffen viser elision foran vokalen i empêcher. empêcher betyder “forhindre” og bruges ofte i mønstret empêcher + nogen/noget + de + infinitiv. Her er l' det objekt, som ellers ville åbne sig; den præcise referent er ikke navngivet. de s'ouvrir er de efterfulgt af den pronominale infinitiv s'ouvrir. ouvrir er grundformen “åbne”, mens s'ouvrir betyder “åbne sig” eller “gå op”. Eksempel: La porte s'ouvre. — “Døren åbner sig.” avec le vent betyder ordret “med vinden” og angiver her vinden som den påvirkning, der forbindes med åbningen. vent er et hankønsnavneord, og derfor står den bestemte artikel som le. Eksempel: La porte s'ouvre avec le vent. — “Døren åbner sig i vinden.” Samlet følger sætningen mønstret Cela devrait empêcher X de s'ouvrir avec le vent: “Det burde nok forhindre X i at åbne sig i vinden.” Den faste danske formulering gengiver samme tilsigtede betydning som “Så blæser den nok ikke op.”