Blive indenfor i dårligt vejr | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Le temps a l'air mauvais.

   Vejret ser dårligt ud.

   temps

   vejr

   a l'air

   ser ud

   mauvais

   dårlig(t)

   Uddybende forklaring

   temps betyder her “vejr”. Det er et hankønsord: le temps. I denne betydning bruges det normalt med bestemt artikel, når man taler om vejret generelt. Ordet kan også betyde “tid” i andre sammenhænge, så betydningen afhænger af konteksten. a l'air indgår i konstruktionen avoir l'air de + ..., som betyder “at se ud til at være” eller “at virke”. Her er a tredje person ental af avoir (“at have”), og l'air betyder bogstaveligt “luften” eller “udseendet”; sammen giver konstruktionen den relevante betydning “ser ud”. Eksempel: Elle a l'air fatiguée. — “Hun ser træt ud.” mauvais betyder her “dårligt” og beskriver vejret. Adjektivet står i hankøn ental, fordi det knytter sig til temps, som er hankøn ental. Grundformen er mauvais; den tilsvarende hunkønsform er mauvaise, som i une mauvaise idée — “en dårlig idé”. Her er mauvais ikke et adverbium; det er et adjektiv, der beskriver substantivet gennem avoir l'air. Hele sætningen bygges sådan: Le temps (“vejret”) + a l'air (“ser ud”) + mauvais (“dårligt”). Derfor betyder Le temps a l'air mauvais. “Vejret ser dårligt ud.” Konstruktionen beskriver vejrets aktuelle udseende eller indtryk, ikke nødvendigvis en sikker konstatering af, hvordan vejret faktisk bliver.

2. Une tempête arrive peut-être.

   Der er måske en storm på vej.

   Une tempête

   en storm

   arrive

   ankommer / er på vej

   peut-être

   måske

   Uddybende forklaring

   Une tempête betyder her “en storm”. tempête er et feminint substantiv; derfor står den feminine ubestemte artikel une foran. Une angiver ikke i sig selv et bestemt tal, men præsenterer en ikke nærmere identificeret storm. arrive kommer fra verbet arriver, “at ankomme” eller “at komme”. Formen arrive er nutid, 3. person ental, til et entals-subjekt som une tempête. I denne sammenhæng betyder verbet naturligt, at stormen er på vej eller nærmer sig. Eksempel: Le train arrive. — “Toget ankommer.” peut-être betyder “måske” og markerer usikkerhed om udsagnet. Det ændrer ikke verbets person eller tal. Det kan stå efter verbet, som her: La pluie arrive peut-être. — “Regnen er måske på vej.” Samlet består sætningen af subjektet Une tempête, verbet arrive og usikkerhedsmarkøren peut-être: “Der er måske en storm på vej.”

3. On reste à l'intérieur ?

   Skal vi blive indenfor?

   On

   vi

   reste

   bliver

   à l'intérieur

   indenfor

   Uddybende forklaring

   On betyder her “vi”. I moderne, især talt fransk bruges on ofte som et grammatisk entalspronomen med betydningen “vi”; derfor står verbet efter on i ental, selv om betydningen omfatter flere personer. Eksempel: On commence ? — “Skal vi begynde?” reste er nutidsformen af rester (“at blive” eller “at forblive”). Efter on er formen reste: je reste, on reste, il/elle reste; infinitiven er rester. I dette spørgsmål betyder den “bliver” snarere end “forbliver” i en abstrakt betydning. à l'intérieur betyder “indenfor” eller “indendørs”. Det er præpositionsleddet à (“i/på/til”, afhængigt af sammenhængen) plus l'intérieur, hvor l' er den eliderede form af den bestemte artikel foran vokal. Her angiver hele udtrykket stedet, hvor man bliver. Eksempel: Nous mangeons à l'intérieur. — “Vi spiser indenfor.” Samlet består sætningen af on + reste + à l'intérieur: “vi bliver indenfor”. Spørgeintonationen gør den til et forslag eller et spørgsmål om, hvorvidt man skal blive indenfor: “Skal vi blive indenfor?”

4. On attend ici jusqu'à ce que ça passe.

   Lad os vente her, til det er ovre.

   On

   vi/man

   attend

   venter

   ici

   her

   jusqu'à ce que

   indtil

   ça

   det

   passe

   går over

   Uddybende forklaring

   On betyder her “vi” i betydningen “lad os”: det er et ubøjeligt fransk pronomen, som også kan bruges mere generelt om “man”. I denne sætning viser sammenhængen, at taleren foreslår en handling, som omfatter taleren og mindst én anden person. Verbet står alligevel i 3. person ental. attend er nutidsformen af attendre (“at vente”) i 3. person ental. Mønstret er on attend = “vi/man venter”. Eksempel: On attend le bus. — “Vi venter på bussen.” ici betyder “her” og angiver stedet for ventetiden. Det kan normalt stå både før og efter verballeddet, men her står det lige efter attend. jusqu'à ce que betyder “indtil” og indleder en ledsætning. Efter denne forbindelse bruges normalt konjunktiv på fransk, fordi afslutningen på ventetiden er en betingende eller endnu ikke realiseret grænse. Det er en anden konstruktion end jusqu'à foran et navneord eller en tidsangivelse. ça er et ubøjeligt demonstrativt pronomen, omtrent “det” eller “det dér”. Her henviser det til det, der foregår, uden at sætningen specificerer et bestemt navneord. Det har ikke den køns- og talbøjning, som franske demonstrative former knyttet til navneord kan have. passe er 3. person ental konjunktiv nutid af passer. I udtrykket ça passe kan passer betyde, at noget går over eller ophører; derfor bliver betydningen her “det er ovre” snarere end blot “det passerer”. Formen er den samme som 3. person ental indikativ nutid, men jusqu'à ce que viser den relevante konjunktivkonstruktion. Eksempel: J'attends jusqu'à ce que la pluie passe. — “Jeg venter, indtil regnen går over.” Sammenstillingen On attend ici betyder “lad os vente her”. Derefter angiver jusqu'à ce que ça passe, hvor længe: ventetiden fortsætter, indtil det, der foregår, er ovre. Hele ytringen betyder derfor: “Lad os vente her, til det er ovre.”

5. Est-ce qu'on peut sortir quand ça s'arrête ?

   Kan vi gå ud, når det stopper?

   Est-ce qu'on

   kan vi …?

   peut

   kan

   sortir

   gå ud

   quand

   når

   ça s'arrête

   det stopper

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'on indleder et ja/nej-spørgsmål. Her svarer on til “vi” ifølge oversættelsen; i moderne fransk bruges on ofte om en gruppe, mens verbet stadig står i 3. person ental. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce qu'on + verballed ... ? = “Kan/skal/gør vi ...?” afhængigt af verballeddet. peut er 3. person ental nutid af pouvoir (“at kunne”). Sammen med infinitiven sortir udtrykker det mulighed eller tilladelse: “kan gå ud”. Bøjningen følger subjektet: je peux, tu peux, il/elle/on peut, nous pouvons. sortir er infinitiv og betyder her “gå ud”. Efter et bøjet modalverb som peut står det næste verbum i infinitiv: On peut sortir = “Vi kan gå ud”. Det kan også bruges om at forlade et sted eller komme ud, men her er den relevante betydning at gå udenfor. quand betyder “når” og indleder tidsleddet. Det forbinder hovedhandlingen med det tidspunkt, hvor noget sker: quand ... = “når ...”. Det må ikke forveksles med quant, som har en anden funktion og betydning. ça s'arrête betyder her “det stopper”. ça er et ubøjet, almindeligt stedord for en situation eller ting, der allerede er forståelig i sammenhængen; oversættelsen fastlægger ikke et mere specifikt navneord. s'arrête er 3. person ental nutid af s'arrêter (“at stoppe”/“at standse”); se bliver til s' foran vokal. Sammenlign ça s'arrête (“det stopper”) med ça continue (“det fortsætter”). Hele sætningen bygges således: spørgsmålsrammen Est-ce qu'on + modalverbet peut + infinitiven sortir danner “kan vi gå ud?”. Tidsleddet quand ça s'arrête tilføjer “når det stopper”. Den samlede betydning er derfor: “Kan vi gå ud, når det stopper?”

6. On peut vérifier la météo encore une fois et décider ensuite.

   Vi kan tjekke vejret igen og så beslutte os.

   On peut

   vi kan

   vérifier

   tjekke; kontrollere

   la météo

   vejret

   encore une fois

   igen; endnu en gang

   décider

   beslutte

   ensuite

   derefter; så

   Uddybende forklaring

   On peut betyder her “vi kan”. on er et ubestemt subjektpronomen, men den faste oversættelse viser, at det her bruges om “vi”; verbet peut er nutidsformen af pouvoir i 3. person ental. Konstruktionen on peut efterfølges normalt af et infinitiv: On peut attendre. = “Vi kan vente.” vérifier betyder at kontrollere eller tjekke. Det står i infinitiv efter peut; infinitiven ændres ikke efter subjektets person. Eksempel: On peut vérifier l’adresse. = “Vi kan kontrollere adressen.” la météo betyder vejret, nærmere bestemt vejrsituationen eller vejrudsigten. météo er et feminint substantiv, hvilket ses i artiklen la; artiklen er ikke i sig selv en angivelse af antal. Eksempel: La météo est bonne. = “Vejret er godt.” encore une fois betyder “igen” eller “endnu en gang”. Det er en fast måde at angive, at handlingen gentages. Eksempel: Répète encore une fois. = “Gentag det én gang til.” décider betyder at beslutte. Det står også i infinitiv og er forbundet med peut: efter On peut ... et ... kan to infinitiver forbindes med et, så samme mulighed gælder for begge handlinger. Eksempel: On peut décider demain. = “Vi kan beslutte det i morgen.” ensuite betyder “derefter” eller “så” og angiver rækkefølgen: beslutningen kommer efter den første handling. Det er et adverbium og ændrer ikke form. Eksempel: On vérifie, ensuite on décide. = “Vi tjekker, og derefter beslutter vi.” Samlet består sætningen af muligheden On peut, de to handlinger vérifier ... og décider, samt tidsordet ensuite. et forbinder handlingerne, mens encore une fois præciserer, at vejret tjekkes igen. Derfor betyder hele ytringen: “Vi kan tjekke vejret igen og så beslutte os.”

7. On peut faire du thé pendant qu'on attend.

   Vi kan lave noget te, mens vi venter.

   On peut faire du thé

   vi kan lave te

   pendant qu'on attend

   mens vi venter

   Uddybende forklaring

   Sætningen betyder: »Vi kan lave noget te, mens vi venter.« »On peut« bruges til at sige »man/vi kan«, »faire du thé« betyder »lave te«, og »pendant que« indleder en ledsætning om noget, der sker samtidig.

8. Ça aidera à faire passer le temps.

   Det vil hjælpe med at få tiden til at gå.

   Ça

   det

   aidera

   vil hjælpe

   faire passer le temps

   få tiden til at gå

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen og betyder her »det«. Det fungerer som subjekt, men den faste sætning og oversættelsen identificerer ikke entydigt, hvad ça henviser til. Som genbrugeligt mønster kan man bruge Ça + verbum om noget, der allerede er kendt i situationen. aidera er futur simple af aider (»hjælpe«): aider → il/elle/ça aidera. Endelsen viser her 3. person ental i fremtid; hjælpen ligger efter taletidspunktet. Eksempel: Ça aidera beaucoup. — »Det vil hjælpe meget.« Konstruktionen aider à + infinitiv viser, hvad hjælpen består i: aidera à faire. faire passer le temps er et fast udtryk, bogstaveligt omtrent »få tiden til at passere«, og betyder »få tiden til at gå«. faire er infinitiven af »gøre/få til at ske«, mens passer er infinitiven af »passere«; sammen udtrykker de, at tiden går, ofte mens man venter. Eksempel: Lire aide à faire passer le temps. — »At læse hjælper med at få tiden til at gå.« Mønstret faire passer le temps kan genbruges som et samlet udtryk. Samlet består sætningen af subjektet Ça, fremtidsformen aidera, forbindelsen à plus infinitivkonstruktionen faire passer le temps. Derfor betyder hele ytringen: »Det vil hjælpe med at få tiden til at gå.«