Tegning i fritiden | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Qu'est-ce que tu fais pendant ton temps libre?

   Hvad laver du i din fritid?

   Qu'est-ce que

   hvad ...?

   tu fais

   du laver

   pendant

   i; under

   ton

   din

   temps

   tid

   libre

   fri

   Uddybende forklaring

   Qu'est-ce que er en fast fransk spørgekonstruktion, der betyder “hvad ...?”. Den står her foran subjektet tu og verbet fais: Qu'est-ce que tu lis ? betyder “Hvad læser du?”. Konstruktionen er ikke selv et almindeligt udsagn om en ting; den indleder et spørgsmål. tu fais betyder her “du laver/gør”. Grundformen er faire (“at lave/gøre”), og fais er nutidsformen for tu (2. person ental). Formen er uregelmæssig: je fais, tu fais, men il/elle fait. I dette spørgsmål er det tu, der udfører handlingen. pendant er en præposition, der angiver et tidsrum: “i”, “under” eller “i løbet af”. I pendant ton temps libre introducerer den den periode, hvor handlingen foregår. Eksempel: Je travaille pendant la journée. — “Jeg arbejder i løbet af dagen.” ton er et possessivt ord, der betyder “din” foran et hankønsord i ental. Valget afhænger af det ejede ords grammatiske køn og tal, ikke af ejerens køn: ton livre (“din bog”), ta maison (“dit hus”), tes livres (“dine bøger”). Her står ton foran temps, som er hankøn ental. temps er substantivet “tid”. Det har samme skriftform i ental og flertal: un temps og des temps; sammenhængen og bestemmelsesordet viser tallet. I denne sætning indgår det i den faste, meget almindelige kombination temps libre, “fritid”. libre er et beskrivende adjektiv, her med betydningen “fri”. Det beskriver temps i temps libre. Adjektivet har samme form i hankøn og hunkøn i ental (un homme libre, une personne libre), mens flertal har libres. Samlet består spørgsmålet af spørgekonstruktionen Qu'est-ce que, subjektet og verbet tu fais, efterfulgt af tidsudtrykket pendant ton temps libre. Derfor betyder hele ytringen: “Hvad laver du i din fritid?”

2. J'aime dessiner à la maison.

   Jeg kan godt lide at tegne derhjemme.

   J'aime

   jeg kan godt lide

   dessiner

   tegne

   maison

   hus; hjem

   Uddybende forklaring

   J'aime betyder her “jeg kan godt lide”. Det er første person ental af aimer (“at kunne lide”/“at elske”); je er forkortet til j' foran vokalen i aime. Konstruktionen J'aime + infinitiv bruges til at sige, at man kan lide at gøre noget. Eksempel: J'aime lire. — “Jeg kan godt lide at læse.” dessiner betyder “at tegne”. Det står i infinitiv efter J'aime, fordi det er den handling, som personen kan lide. Infinitiven kan genbruges med andre verber: Je veux dessiner. — “Jeg vil tegne.” maison betyder “hus” og er et navneord. I den faste vending à la maison betyder det samlet “derhjemme” eller “hjemme”; maison alene betyder ikke nødvendigvis “hjem”. la er den bestemte artikel foran dette navneord, og à markerer stedet i vendingen. Eksempel: Je suis à la maison. — “Jeg er derhjemme.” Samlet består sætningen af J'aime (“jeg kan godt lide”), dessiner (“at tegne”) og à la maison (“derhjemme”). Derfor betyder J'aime dessiner à la maison.: “Jeg kan godt lide at tegne derhjemme.”

3. Ça a l'air d'être un loisir reposant.

   Det lyder som en afslappende hobby.

   Ça

   det

   a l'air

   lyder som; virker som

   d'être

   at være

   loisir

   hobby; fritidsaktivitet

   reposant

   afslappende

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen, som her betyder "det" i den betydning, der fremgår af oversættelsen. Formen ændres ikke efter et bestemt grammatisk køn på et efterfølgende substantiv. Et nyttigt mønster er Ça ... = "Det ..."; for eksempel Ça semble utile. = "Det virker nyttigt." a l'air er tredje person ental af udtrykket avoir l'air, bogstaveligt "at have et udseende", men her brugt idiomatisk om, hvordan noget virker eller lyder. Konstruktionen avoir l'air de + infinitiv svarer her til "se ud til at ..." eller "lyde som om ...". a er formen af avoir for tredje person ental; den skal ikke forveksles med præpositionen à. d'être består af de foran infinitiven être ("at være"), hvor de bliver til d' foran en vokal. Det er infinitiven, ikke en bøjet nutidsform: être kan bruges efter avoir l'air de i mønsteret avoir l'air d'être + beskrivelse. Her hjælper det med at fremstille det følgende som en vurdering, ikke som en direkte fastslået identifikation. loisir er et hankønsord for en fritidsaktivitet, hobby eller tidsfordriv. I denne sætning står det i ental efter un; den ubestemte artikel angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men markerer et ubestemt substantiv i ental. Det genbrugelige mønster er un loisir + adjektiv, for eksempel un loisir créatif = "en kreativ hobby". reposant beskriver her loisir som afslappende. Adjektivet står i hankøn ental, så det passer til det hankønnede substantiv loisir; den feminine entalsform er reposante. Det hænger sammen med verbet reposer, men reposant er den observerede adjektivform i denne sætning. For eksempel une activité reposante = "en afslappende aktivitet"; her står formen reposante, fordi activité er hunkøn. Samlet danner Ça a l'air d'être vurderingen "det lyder som om det er" eller mere naturligt "det lyder som". Derefter beskriver un loisir reposant den pågældende ting som en afslappende hobby. Hele ytringen betyder derfor: "Det lyder som en afslappende hobby."

4. D'habitude, je dessine de petites choses dans mon carnet.

   Jeg tegner normalt små ting i min notesbog.

   D'habitude

   normalt; som regel

   je dessine

   jeg tegner

   petites

   små

   choses

   ting

   carnet

   notesbog

   Uddybende forklaring

   D'habitude betyder her "normalt" eller "som regel" og står først som et tidsadverbial. Det kan placeres andre steder: Je dessine d'habitude... betyder også "Jeg tegner normalt...". je dessine kommer af verbet dessiner (at tegne). Formen dessine er nutid, 1. person ental, sammen med subjektet je. Sammenlign tu dessines (du tegner) og il/elle dessine (han/hun tegner). Eksempel: Je dessine un arbre. — "Jeg tegner et træ." petites betyder her "små" og beskriver choses. Det er den feminine flertalsform af adjektivet petit: petit (maskulin ental), petite (feminin ental), petits (maskulin flertal), petites (feminin flertal). Formen passer altså til choses, som er feminint og står i flertal. I udtrykket de petites choses bliver des normalt til de foran et adjektiv, der står før et flertalsnavneord. choses betyder "ting" og er flertal af chose (ting). Her er det, der bliver tegnet. Eksempel: Je range mes choses. — "Jeg lægger mine ting på plads." carnet betyder her "notesbog" eller en lille bog til noter. Det er et maskulint entalsnavneord; i mon carnet viser mon, at ejeren er 1. person ental ("min"), mens carnet selv forbliver ental. Præpositionen dans betyder "i" og forbinder dette sted med handlingen: dessiner dans mon carnet — "tegne i min notesbog". Hele sætningen samles sådan: D'habitude angiver, at det sker normalt; je dessine siger, at taleren tegner; de petites choses betyder "små ting"; og dans mon carnet angiver, hvor tegningen foregår. Den samlede betydning er derfor: "Jeg tegner normalt små ting i min notesbog."

5. Tu t'entraînes souvent?

   Øver du dig ofte?

   Tu

   du

   t'entraînes

   træner dig

   souvent

   ofte

   Uddybende forklaring

   Tu betyder «du» og er 2. person ental. Det er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Sammenlign med vous, som bruges til flere personer eller høfligt til én person. t'entraînes kommer fra det refleksive verbum s'entraîner, «at træne». Her er det nutid i 2. person ental: tu t'entraînes. t' er den refleksive form, der svarer til subjektet tu; apostroffen skyldes, at te forkortes foran en vokallyd. Formen betyder her, at du selv træner, ikke blot at du træner en anden. Eksempel: Je m'entraîne chaque matin. — «Jeg træner hver morgen.» souvent betyder «ofte» og angiver, hvor hyppigt handlingen sker. Det er et biord og ændrer ikke form efter personen. Eksempel: Elle lit souvent. — «Hun læser ofte.» Samlet består spørgsmålet af subjektet Tu, den refleksive verbalkonstruktion t'entraînes og hyppighedsbiordet souvent: «Træner du ofte?» I fransk kan et spørgsmål som dette dannes med samme ordstilling som en fremsættende sætning og stigende spørgeintonation.

6. Un peu, surtout quand j'ai le temps.

   Lidt, mest når jeg har tid.

   Un peu

   lidt

   surtout

   mest; især

   quand

   når

   j'ai

   jeg har

   le temps

   tiden

   Uddybende forklaring

   Un peu betyder her “lidt” og svarer kort på spørgsmålet om, hvor ofte eller i hvilken grad noget sker. peu betyder “lidt” eller “ikke meget”; med un får udtrykket formen un peu. Eksempel: Je comprends un peu. – “Jeg forstår lidt.” surtout betyder “mest” eller “især” og fremhæver det vigtigste tilfælde. Her præciserer det, hvornår det gælder mest: surtout quand ... – “mest når ...”. Det er ikke det samme som toujours (“altid”); surtout fremhæver en situation uden at sige, at den er den eneste. quand betyder “når” og indleder her en ledsætning om tidspunkt eller betingelse. Eksempel: Je lis quand j'ai le temps. – “Jeg læser, når jeg har tid.” j'ai er første person ental af avoir (“at have”) i nutid: j'ai – “jeg har”. je bliver til j' foran vokallyden i ai; denne elision ændrer ikke betydningen af pronomenet. Andre nyttige former er tu as – “du har” og il/elle a – “han/hun har”. le temps betyder her “tid”, især den tid man har til rådighed. Substantivet er maskulint, hvilket ses i artiklen le. Sammen med avoir danner det det almindelige udtryk avoir le temps – “at have tid”. Eksempel: Nous avons le temps. – “Vi har tid.” Samlet består udsagnet af Un peu (“lidt”) og en præcisering: surtout quand j'ai le temps (“mest når jeg har tid”). Hele betydningen er derfor: “Lidt, mest når jeg har tid.”

7. Je peux peut-être essayer aussi.

   Måske kan jeg også prøve det.

   Je peux

   jeg kan

   peut-être

   måske

   essayer

   prøve

   aussi

   også

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan” og består af subjektet je (“jeg”) og den bøjede form peux af verbet pouvoir (“at kunne”). peux er nutid, 1. person ental: je peux. Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv: Je peux essayer = “Jeg kan prøve”. I konteksten ses også Tu peux; her viser subjektet, hvem der kan, mens formen peux er den samme. peut-être betyder “måske”. Det er et fast adverbialt udtryk, som gør udsagnet mindre sikkert uden at gøre det til et spørgsmål. Det står her mellem peux og infinitiven og gælder derfor hele muligheden “kan prøve”. essayer betyder “at prøve” i infinitiv. Infinitiven bruges her efter peux, ikke en bøjet nutidsform. Grundformen er essayer; for eksempel betyder Je veux essayer “Jeg vil prøve”. aussi betyder “også”. Det føjer denne mulighed til noget, der allerede er relevant i samtalen. I denne sætning står det efter essayer, men dets betydning knytter sig til hele handlingen: at prøve også. Samlet bliver mønstret Je peux + peut-être + infinitiv + aussi: “Jeg kan måske også prøve det.” Den faste danske oversættelse gør “det” til den underforståede genstand for at prøve, selv om der ikke står et tilsvarende særskilt objekt i den franske sætning. Sætningen udtrykker altså en mulig handling fra talerens side, ikke en sikker beslutning.

8. Tu peux utiliser mon vieux crayon.

   Du kan bruge min gamle blyant.

   Tu peux

   du kan

   utiliser

   bruge

   mon

   min

   vieux

   gamle

   crayon

   blyant

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her “du kan”. peux er nutidsformen af pouvoir for anden person ental: tu peux = “du kan”. Den efterfølgende infinitiv angiver, hvad personen har mulighed for eller tilladelse til at gøre. Til sammenligning betyder je peux “jeg kan”, mens il/elle peut betyder “han/hun kan”. utiliser betyder “at bruge”. Det er infinitivformen og står efter peux: mønstret pouvoir + infinitiv kan genbruges, for eksempel Je peux utiliser ce livre. — “Jeg kan bruge denne bog.” mon betyder “min” foran et hankønsord i ental. Det er et possessivt bestemmerord, som bøjes efter det ejede ord, ikke efter ejeren. Før et hunkønsord i ental bruges normalt ma, og i flertal bruges mes; for eksempel ma chaise — “min stol” og mes crayons — “mine blyanter”. vieux betyder her “gammel” og beskriver crayon. Formen vieux er adjektivets hankøn ental i denne placering; den samme form bruges også i hankøn flertal. Andre former er vieille i hunkøn ental og vieilles i hunkøn flertal. Foran et hankønsord i ental, der begynder med en vokallyd, bruges formen vieil, som i un vieil ami — “en gammel ven”. crayon betyder “blyant”. Det er et hankønsord: un crayon betyder “en blyant”, og des crayons betyder “blyanter”. Hele ytringen bygges sådan op: Tu peux (“du kan”) + utiliser (“bruge”) + mon vieux crayon (“min gamle blyant”). Den samlede betydning er derfor: “Du kan bruge min gamle blyant.”