At tale om læsning | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Qu'est-ce que tu lis ?

   Hvad læser du?

   Qu'est-ce que

   hvad …?

   lis

   læser

   Uddybende forklaring

   Qu'est-ce que er en fast fransk spørgekonstruktion, der her betyder »hvad …?«. Den bruges til at spørge efter det, som fungerer som genstand for verbet. Den efterfølges af den normale ordstilling med subjekt og verbum: Qu'est-ce que tu regardes ? = »Hvad ser du på?« lis kommer fra grundformen lire (»at læse«). Formen lis er nutid og passer her til tu, altså 2. person ental: tu lis = »du læser«. Sammenlign den korte nutidsrække je lis, tu lis, il/elle lit; lit har altså en anden skriftlig form end lis. Eksempel: Tu lis un livre. = »Du læser en bog.« I hele spørgsmålet er tu subjektet »du«, og lis er verbet »læser«. Konstruktionen Qu'est-ce que spørger efter verbets genstand: Qu'est-ce que tu lis ? betyder derfor »Hvad læser du?«

2. Je lis un livre court.

   Jeg læser en kort bog.

   lis

   læser

   livre

   bog

   court

   kort

   Uddybende forklaring

   lis er formen af verbet lire (at læse) i nutid for 1. person ental: je lis = »jeg læser«. Formen lis kan også bruges med tu, men her viser je, at den betyder 1. person. Eksempel: Je lis. = »Jeg læser.« livre betyder »bog«. Det er et hankønsord; i denne sætning står det efter det ubestemte kendeord un, som markerer ental: un livre = »en bog«. Flertalsformen er livres, for eksempel deux livres = »to bøger«. court betyder her »kort« og beskriver livre. Adjektivet står i hankøn ental, fordi det tilpasser sig det hankønsord i ental, som det beskriver. Den feminine form er courte, for eksempel une histoire courte = »en kort historie«. Hele ytringen bygges sådan: Je (»jeg«) + lis (»læser«) + un livre (»en bog«) + court (»kort«). Derfor betyder Je lis un livre court. »Jeg læser en kort bog.«

3. Tu aimes l'histoire ?

   Kan du lide historien?

   Tu

   du

   aimes

   kan lide

   l'histoire

   historien

   Uddybende forklaring

   Tu er et subjektpronomen for én person, i en uformel tiltale. Det svarer her til “du”. Det skal ikke forveksles med vous, som kan bruges om flere personer eller som høflig entalstiltale. aimes kommer fra grundformen aimer (“at kunne lide”, også “at elske”). aimes er nutid i 2. person ental sammen med tu; endelsen -es er typisk for mange franske verber på -er i denne form. Eksempel: Tu aimes ce livre. = “Du kan lide denne bog.” l'histoire er substantivet histoire med den bestemte artikel l'. Artiklen er en forkortet form af la foran en vokallyd, så la histoire bliver til l'histoire. Histoire er et feminint substantiv, men kønnet ses ikke direkte i formen l'. Her betyder hele udtrykket “historien”, sådan som den faste oversættelse angiver. Eksempel: L'histoire est intéressante. = “Historien er interessant.” Som spørgsmål bruger fransk her samme ordstilling som i en udsagnssætning, men med spørgsmålstegn og spørgende intonation: Tu aimes ... ? betyder “Kan du lide ...?” På fransk udtrykker aimer i denne konstruktion selve det at kunne lide noget; tu udtrykker ikke evne. Hele ytringen bygges sådan op: Tu angiver den person, der spørges, aimes angiver handlingen eller præferencen, og l'histoire er det, præferencen gælder. Derfor betyder Tu aimes l'histoire ? “Kan du lide historien?”

4. Elle est facile à suivre.

   Den er nem at følge.

   Elle est

   den er

   facile

   nem

   à suivre

   at følge

   Uddybende forklaring

   Elle est består af pronomenet elle og den bøjede form est af être (»at være«). Elle er 3. person ental i femininum. I denne faste sætning svarer det til »den« i oversættelsen; den præcise referent er ikke angivet. Est er nutidsformen til 3. person ental: il/elle est. Eksempel: Elle est ici. — »Den er her.« facile betyder her »nem«. Adjektivets grundform er facile, og formen er den samme i maskulinum og femininum i ental; i flertal bliver den normalt faciles. Det beskriver det, som elle henviser til. Eksempel: C'est facile. — »Det er nemt.« à suivre betyder »at følge«. Suivre er infinitiven »at følge«; den skal ikke forveksles med être, som betyder »at være«. Efter et adjektiv som facile bruges mønstret facile à + infinitiv, når man beskriver, at noget er nemt at gøre. Eksempel: Ce chemin est facile à suivre. — »Denne vej er nem at følge.« Samlet betyder Elle est facile à suivre: »Den er nem at følge.« Her beskriver est facile egenskaben, mens à suivre angiver, hvilken handling der er nem. Mønstret kan genbruges som X est facile à + infinitiv.

5. Où est-ce que tu lis d'habitude ?

   Hvor plejer du at læse?

   Où

   hvor

   est-ce que

   spørgende konstruktion

   tu

   du

   lis

   læser

   d'habitude

   plejer; sædvanligvis

   Uddybende forklaring

   Où betyder her “hvor” og spørger efter et sted. Det er et spørgende stedord/adverbium. Sammenlign où med quand (“hvornår”) og comment (“hvordan”): de spørger henholdsvis efter sted, tid og måde. est-ce que er en fast fransk konstruktion, der markerer et direkte spørgsmål. Den ændrer ikke betydningen af det efterfølgende udsagn; den gør udsagnet til et spørgsmål. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que tu ... ? — “Gør du ...?” tu er det uformelle entalsord for “du” og er subjektet for lis. Det skal ikke forveksles med vous, som bruges for “I” eller som høfligt “De”. lis betyder her “læser” og er nutidsformen af verbet lire (“at læse”) i 2. person ental: je lis, tu lis, il/elle lit. Formen lis skrives altså med s sammen med tu, mens lit bruges med il eller elle. Eksempel: Tu lis un livre. — “Du læser en bog.” d'habitude betyder “sædvanligvis” eller “som regel”. Det er et adverbial, der angiver en vane eller noget, der plejer at ske; det er ikke selve verbet lire. Eksempel: Je travaille d'habitude le matin. — “Jeg arbejder som regel om morgenen.” Samlet bliver Où est-ce que tu lis d'habitude ? til “Hvor plejer du at læse?”: Où spørger efter stedet, est-ce que markerer spørgsmålet, tu lis siger “du læser”, og d'habitude tilføjer betydningen “som regel/plejer”.

6. Je lis d'habitude dans une pièce calme chez moi.

   Jeg plejer at læse i et stille rum derhjemme.

   lis

   læser

   d'habitude

   plejer at; normalt

   pièce

   rum

   calme

   stille; rolig

   chez moi

   hjemme hos mig; derhjemme

   Uddybende forklaring

   lis betyder her “læser” og er nutidsformen af lire (“at læse”) for je: je lis = “jeg læser”. Formen lis bruges altså sammen med første person ental i denne sætning. Eksempel: Je lis un livre. — “Jeg læser en bog.” d'habitude betyder “som regel” eller “plejer at”. Udtrykket beskriver en tilbagevendende vane, ikke én bestemt læsning lige nu. Eksempel: Je travaille d'habitude le matin. — “Jeg arbejder som regel om morgenen.” pièce betyder “rum” og er et navneord. une pièce viser, at navneordet er feminint; une er her en ubestemt artikel og angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den enkelte reference, som konstruktionen omtaler. Eksempel: C'est une pièce. — “Det er et rum.” calme betyder her “stille” om rummet. Adjektivet står efter navneordet i une pièce calme og beskriver pièce. Formen calme er den samme i maskulinum og femininum i ental; det er altså ikke calme, der viser det feminine, men artiklen og navneordets grammatiske køn. Eksempel: une rue calme — “en stille gade.” chez moi betyder “hjemme hos mig” eller naturligt “derhjemme”. chez bruges om en persons hjem eller det sted, der forbindes med personen, og moi er den betonede form af “mig”, som bruges efter chez. Eksempel: Je mange chez moi. — “Jeg spiser hjemme.” I hele sætningen kombineres Je lis (“jeg læser”) med d'habitude (“som regel”), så vanen bliver tydelig. dans une pièce calme betyder “i et stille rum”, og chez moi angiver, at dette foregår derhjemme. Samlet betyder Je lis d'habitude dans une pièce calme chez moi.: “Jeg plejer at læse i et stille rum derhjemme.”

7. Ça a l'air calme.

   Det lyder roligt.

   Ça

   det

   a l'air

   lyder / virker

   calme

   roligt

   Uddybende forklaring

   Ça betyder her “det” og er et almindeligt fransk pronomen, der kan pege på en situation eller noget, man taler om. Den konkrete reference er ikke fastlagt i sætningen. Det kan stå som subjekt, som i Ça va. — “Det går.” a l'air er tredje person ental af udtrykket avoir l'air, bogstaveligt “have udseendet”, men her “virke” eller “lyde”. Formen a kommer fra grundformen avoir og viser tredje person ental i nutid. Sammen med et adjektiv bruges mønstret avoir l'air + adjektiv: Elle a l'air fatiguée. — “Hun ser træt ud.” Her skal a l'air ikke forstås som det selvstændige verbum “have”; hele udtrykket giver betydningen “virke/se ud til at være”. calme betyder her “rolig” eller, i den faste danske oversættelse, “roligt”. Det er et adjektiv. Grundformen er calme; i ental har det samme stavemåde i maskulinum og femininum, mens flertal normalt er calmes. Eksempel: Une rue calme betyder “en rolig gade”. Sammen bliver Ça + a l'air + calme til Ça a l'air calme.: “Det lyder roligt.” Sætningen vurderer altså, at den situation eller lyd, som ça henviser til, virker rolig; den beskriver ikke nødvendigvis en fast egenskab.

8. Ça m'aide à profiter de mon temps libre.

   Det hjælper mig med at nyde min fritid.

   Ça

   det

   m'aide

   hjælper mig

   profiter de

   nyde; få glæde af

   mon

   min

   temps

   tid

   libre

   fri

   Uddybende forklaring

   Ça betyder her “det” og fungerer som subjekt. Det er et demonstrativt pronomen; i denne sætning peger det på en allerede forståelig situation eller omstændighed, uden at teksten identificerer en bestemt ting. I den foregående sætning ses samme form i Ça a l'air calme. m'aide betyder “hjælper mig”. Formen er nutid af aider i tredje person ental: aider → il/elle/ça aide. m' er den ubundne, eliderede form af det klitiske pronomen me foran en vokal og markerer den person, der modtager hjælpen. Sammenlign: Ça m'aide. — “Det hjælper mig.” profiter de er en konstruktion med infinitiven profiter og præpositionen de; her betyder den “at nyde” eller “at få glæde af”. Efter aider kan man bruge mønsteret aider quelqu'un à + infinitiv: Ça m'aide à profiter... — “Det hjælper mig med at nyde ...”. profiter skal altså ikke forstås som en bøjet nutidsform her, men som infinitiv efter à. mon betyder “min” og står foran temps. Det er den maskuline entalsform af det possessive determinativ; den valgte form skyldes temps' grammatiske køn og tal, ikke et selvstændigt udsagn om et antal. Andre former er for eksempel ma foran et feminint entalsord og mes foran flertal. temps betyder her “tid”. Substantivet er maskulint: le temps. I forbindelsen temps libre er betydningen “fritid”; temps kan i andre sammenhænge også betyde “vejr” eller “tidspunkt”, men det er ikke den relevante betydning her. libre betyder “fri” og beskriver temps. Adjektivet står i maskulin ental, så formen er også libre i denne forbindelse; flertal er libres. Sammenlign som eksempel: des heures libres — “frie timer”. Sætningen bygges således op: Ça er subjektet, m'aide siger, at det hjælper taleren, og à profiter de mon temps libre angiver, hvad hjælpen gør det muligt for taleren at gøre. Hele betydningen er derfor: “Det hjælper mig med at nyde min fritid.”