At lave mad i fritiden | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que cuisiner est ton passe-temps ?

   Er madlavning din hobby?

   Est-ce que

   spørger, om noget er tilfældet

   cuisiner

   at lave mad

   est

   er

   ton

   din

   passe-temps

   hobby

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først som en fast måde at danne et ja/nej-spørgsmål på. Det gør resten af udsagnet til et spørgsmål uden at ændre den grundlæggende ordstilling i udsagnet. Eksempel: Est-ce que tu travailles ? – Arbejder du? cuisiner er infinitiven med betydningen »at lave mad«. Her fungerer infinitiven som subjekt: »at lave mad« er det, der vurderes. Infinitiven kan også bruges efter andre verber, for eksempel J'aime cuisiner. – Jeg kan godt lide at lave mad. I den efterfølgende sætning bruges et andet verbum, préparer, om at tilberede mad; det er ikke den form, der står i dette spørgsmål. est er tredje person ental i nutid af être – »at være«. Det passer her til subjektet cuisiner, som grammatisk behandles som ental: »At lave mad er …«. Formen est bruges derfor ikke som en form af cuisiner, men som verbet être. ton betyder »din« foran et hankønsord i ental. Det possessive ord retter sig her efter det ejede ord passe-temps, ikke efter personen, der ejer hobbyen. Sammenlign ta voiture – din bil – hvor voiture er hunkøn ental. ton kan også stå foran et hunkønsord, der begynder med vokallyd, for eksempel ton amie – din veninde; det gør udtalen lettere. passe-temps er et hankønsord, der betyder »hobby« eller »fritidsinteresse«. Flertalsformen er passe-temps med samme skriftlige form. I dette udsagn er der tale om én fritidsinteresse, fordi ordet står i ental, men den ubestemte artikel er ikke med i selve sætningen. Samlet bliver strukturen Est-ce que + cuisiner + est + ton passe-temps? Det betyder: »Er det at lave mad din hobby?« På naturligt dansk: »Er madlavning din hobby?« Spørgsmålet undersøger, om madlavning er personens hobby, uden at udsagnet påstår, at det er tilfældet.

2. J'aime préparer des plats simples à la maison.

   Jeg kan godt lide at lave enkel mad derhjemme.

   J'aime

   kan godt lide

   préparer

   at lave; at tilberede

   plats

   retter; madretter

   simples

   enkle

   à la maison

   derhjemme

   Uddybende forklaring

   J'aime består af je («jeg») og aime, som er 1. person ental i nutid af aimer («at kunne lide»). På fransk bruges aimer direkte foran et infinitiv: J'aime lire betyder «Jeg kan godt lide at læse». Apostroffen viser sammentrækningen je aime → j'aime foran en vokal. préparer er infinitiv og betyder her «at lave/tilberede». Efter J'aime står det, man kan lide at gøre, derfor bruges infinitiven. Eksempel: J'aime cuisiner. – «Jeg kan godt lide at lave mad.» plats er flertal af plat og betyder her «retter» eller «madretter». Flertalsformen viser, at der er tale om mere end én ret; den siger ikke i sig selv, om retterne er bestemte eller ubestemte. Eksempel: Je prépare un plat. – «Jeg tilbereder en ret.» simples beskriver plats. Adjektivet er flertal: grundformen er simple, og simples er den maskuline flertalsform, der passer til det maskuline flertalsord plats. Den ekstra -s skrives, men udtales normalt ikke. Eksempel: des plats simples – «enkle retter». à la maison er et fast stedudtryk, «derhjemme» eller «hjemme». à angiver her stedet, og la maison betyder «huset/hjemmet»; sammen giver de den naturlige betydning «hjemme». Eksempel: Je mange à la maison. – «Jeg spiser derhjemme.» Samlet følger sætningen mønstret J'aime + infinitiv + genstand + beskrivelse + sted: «Jeg kan godt lide at tilberede enkle retter derhjemme.»

3. Qu'est-ce que tu aimes préparer ?

   Hvad kan du lide at lave?

   Qu'est-ce que

   hvad ...?

   tu

   du

   aimes

   kan lide

   préparer

   lave eller tilberede

   Uddybende forklaring

   Qu'est-ce que er en fast fransk spørgekonstruktion, der spørger om en ting eller aktivitet: “hvad ...?”. Her står den først og indleder spørgsmålet om det, som personen kan lide at forberede. Mønstret kan genbruges sådan: Qu'est-ce que + subjekt + verballed ? Eksempel: Qu'est-ce que tu lis ? — “Hvad læser du?” tu er det uformelle entalspronomen for “du” og fungerer her som subjekt. Det er personen, der kan lide aktiviteten. Ved høflig eller formel tiltale bruges ofte vous i stedet, men tu er den form, der står i den faste sætning. aimes betyder her “kan lide”. Det er nutidsformen af verbet aimer (“at kunne lide/elske”) i anden person ental: j'aime, tu aimes, il/elle aime. Endelsen -s i aimes viser denne person og dette tal; den hører til aimer, ikke til tu. Eksempel: Tu aimes la soupe. — “Du kan lide suppen.” préparer er infinitiven “at forberede” eller, i denne sammenhæng, “at lave/tilberede”. Efter aimer kan en anden handling stå i infinitiv: aimer + infinitiv betyder “at kunne lide at ...”. Eksempel: J'aime préparer une soupe. — “Jeg kan lide at lave en suppe.” Infinitiven har her formen préparer, fordi den betegner selve aktiviteten og ikke er bøjet efter personen. Samlet bliver Qu'est-ce que tu aimes préparer ? til “Hvad kan du lide at lave?” eller mere bogstaveligt “Hvad kan du lide at tilberede?”. Spørgsmålet kombinerer spørgekonstruktionen Qu'est-ce que, subjektet tu, det bøjede verbum aimes og infinitiven préparer.

4. Je prépare souvent une soupe simple.

   Jeg laver ofte en enkel suppe.

   Je

   jeg

   prépare

   laver; tilbereder

   souvent

   ofte

   soupe

   suppe

   simple

   enkel

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er det franske subjektspronomen for første person ental. Det står foran verbet: Je prépare = “jeg laver/tilbereder”. Foran en vokallyd bliver je normalt forkortet til j’, som i j’aime = “jeg kan lide”; her sker det ikke, fordi prépare begynder med en konsonantlyd. prépare er nutidsformen af verbet préparer for je: je prépare = “jeg laver/tilbereder”. I denne sætning betyder verbet at lave maden, ikke blot at gøre noget klar. Eksempel: Je prépare le dîner. — “Jeg laver aftensmad.” souvent betyder “ofte”. Det er et adverbium, som angiver hyppighed og knytter sig her til handlingen prépare: personen laver suppen ofte. Eksempel: Je cuisine souvent. — “Jeg laver ofte mad.” soupe er substantivet “suppe”. Det er et hunkønsord på fransk, hvilket ses i den ubestemte artikel une i den fulde nominalgruppe une soupe: “en suppe”. Eksempel: La soupe est chaude. — “Suppen er varm.” simple betyder her “enkel”. Adjektivet beskriver soupe og står efter substantivet i une soupe simple. Formen simple er den samme i ental for hankøn og hunkøn; flertal har normalt simples. Eksempel: une recette simple — “en enkel opskrift”. Sammen danner Je prépare souvent une soupe simple en nutidig sætning med denne struktur: subjekt (Je) + verballed (prépare) + hyppighedsadverbium (souvent) + nominalgruppe (une soupe simple). Den betyder: “Jeg laver ofte en enkel suppe.”

5. Est-ce que tu utilises une recette ?

   Bruger du en opskrift?

   Est-ce que tu

   spørgsmønster med “du”

   utilises

   bruger

   recette

   opskrift

   Uddybende forklaring

   Est-ce que tu er en fast måde at danne et ja/nej-spørgsmål på fransk: Est-ce que står først, og tu er subjektet “du”. Den ændrer ikke betydningen af verbet, men markerer tydeligt, at hele ytringen er et spørgsmål. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que tu + verballed? — “Gør du …?” utilises kommer fra verbet utiliser, “at bruge”. Formen er nutid, 2. person ental, fordi subjektet er tu: j’utilise, tu utilises, il/elle utilise. I denne sætning betyder det “bruger”. Eksempel: Tu utilises cette méthode. — “Du bruger denne metode.” recette betyder “opskrift”. Det er et feminint substantiv, så man siger une recette — “en opskrift”. Det ubestemte kendeord une angiver her et ubestemt eksemplar, ikke nødvendigvis et bestemt antal som en særlig oplysning. Eksempel: une recette simple — “en enkel opskrift”. Sammen bliver delene til Est-ce que tu utilises une recette ?: “Bruger du en opskrift?” Spørgsmålet undersøger, om du bruger en opskrift; une recette er det, der bruges. Konstruktionen kan genbruges ved at udskifte substantivet, for eksempel Est-ce que tu utilises un dictionnaire ? — “Bruger du en ordbog?”

6. J'en suis une facile.

   Jeg følger en nem opskrift.

   J'

   jeg

   en

   af den/dem; her: af en opskrift

   suis

   følger

   une facile

   en nem en

   Uddybende forklaring

   J' er den forkortede form af subjektpronomenet je foran en vokallyd. Det betyder “jeg”. en er her et pronomen, som henviser til en tidligere nævnt opskrift; den læsning støttes både af den faste oversættelse og af den foregående sætning. Sammen med une facile betyder det “en af dem”, hvor det underforståede navneord er recette. Det er ikke en, der alene betyder “én”. suis er nutid, 1. person ental af suivre (“følge”). Den samme skrevne form kan også være 1. person ental af être (“være”), så konteksten er afgørende her. Eksempel: Je suis cette recette. — “Jeg følger denne opskrift.” une facile betyder “en nem en”. facile er et adjektiv, der bruges selvstændigt med det underforståede navneord recette. Det er grammatisk hunkøn ental i denne brug, fordi recette er hunkøn ental, men facile har samme skrevne form i hankøn og hunkøn i ental. Eksempel: Je choisis une simple. — “Jeg vælger en enkel en.” Samlet betyder J'en suis une facile “Jeg følger en nem opskrift”: j' er “jeg”, en peger tilbage på opskrifter, suis betyder “følger”, og une facile betyder “en nem en”, med recette underforstået.

7. J'aimerais l'essayer quand elle sera prête.

   Jeg vil gerne prøve den, når den er klar.

   J'aimerais

   jeg vil gerne

   l'

   den

   essayer

   prøve

   quand

   når

   elle

   den

   sera

   vil være

   prête

   klar

   Uddybende forklaring

   J'aimerais kommer af aimer og er første person ental i konditionalis. Her udtrykker det et ønske på en høflig eller afdæmpet måde: “jeg vil gerne”. Det er ikke nutidsformen j'aime (“jeg kan lide/jeg elsker”). Et genanvendeligt mønster er J'aimerais + infinitiv, for eksempel J'aimerais partir. — “Jeg vil gerne tage af sted.” l' er et direkte objektspronomen. Apostroffen viser, at le eller la er forkortet foran en vokallyd; den synlige form l' afslører derfor ikke alene, om pronomenet grammatisk svarer til hankøn eller hunkøn. Her betyder det “den” som objekt for essayer, i overensstemmelse med den faste oversættelse. essayer er infinitivformen, “at prøve”. Efter J'aimerais står den uden personbøjning, fordi det er den handling, taleren ønsker at udføre. Et andet enkelt eksempel er Elle veut essayer. — “Hun vil prøve.” quand betyder “når” og indleder her en tidsledsætning. Det forbinder ønsket med tidspunktet for, at noget er klar. elle er et personligt pronomen i tredje person ental med feminin grammatisk form. I denne sætning gengives det som “den” i den faste oversættelse; den konkrete referent identificeres ikke yderligere af de givne oplysninger. Formen elle er ikke det samme som det maskuline entalspronomen il. sera er tredje person ental af être (“at være”) i futurum. Fransk bruger altså futurum i quand-ledsætningen, når den pågældende tilstand ligger i fremtiden: quand elle sera prête. Formen sera skal ikke forveksles med nutidsformen est (“er”). prête er adjektivet “klar” i feminin ental. Det er dette adjektiv, ikke elle, der viser køn og tal gennem formen: grundformen kan angives som prêt (maskulin ental), mens prête er feminin ental. Et eksempel er Il est prêt. — “Han er klar.” Samlet består sætningen af ønsket J'aimerais, objektet l', infinitiven essayer og tidsledsætningen quand elle sera prête. Den betyder derfor: “Jeg vil gerne prøve den, når den er klar.”

8. Je te garderai de la soupe.

   Jeg gemmer noget suppe til dig.

   Je

   jeg

   te

   dig

   garderai

   vil gemme

   de la

   noget af; en ubestemt mængde af

   soupe

   suppe

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er subjektet, altså den der udfører handlingen. Formen er 1. person ental; sammenlign med tu for “du” som subjekt. te betyder her “dig” og markerer den person, som noget gemmes til. Det er en ubetonet objektsform, der står foran verbet. Den tilsvarende betonede form er toi, som bruges i andre positioner, for eksempel efter en præposition: pour toi — “til dig”. Den faste oversættelse identificerer her modtageren som “dig”. garderai betyder her “vil gemme” eller “gemmer ... senere”. Det er futur simple af verbet garder — “at gemme, beholde”. Endelsen -ai viser 1. person ental i futurum: je garderai. Sammenlign med nutid je garde — “jeg gemmer/beholder” — og datidens form j’ai gardé — “jeg har gemt”. de la står foran soupe og angiver en ubestemt mængde af et stof eller en masse: her “noget”. la er den bestemte artikel, mens kombinationen de la fungerer som den franske partitive artikel. Den angiver ikke i sig selv et bestemt antal portioner; soupe er her suppe som noget, man kan tage en del af. Ved et hankønsord bruges normalt du, som i du pain — “noget brød”. soupe betyder “suppe”. Det er et feminint substantiv i fransk, hvilket ses i de la soupe. I flertal er formen soupes, for eksempel des soupes — “supper” eller “forskellige supper”. Samlet består ytringen af subjektet Je, modtageren te, futurumsverbet garderai og det, der gemmes, de la soupe: “Jeg gemmer noget suppe til dig.” Mønstret kan genbruges som Je te garderai de la soupe med en anden madvare eller mængde, hvis den nye formulering passer grammatisk.